Atuagagdliutit - 14.08.1959, Blaðsíða 4

Fiskeriundersøgelserne
ved Grønland må udvides
skeriet. Man er dog klar over, at det-
te forhold i et vist omfang er af-
hængigt af, om der på anden måde
kan tilføres „Sværdfisken" tilstrække-
lige råvaremængder til at opretholde
en rentabel drift.
Landsrådet må endvidere påpege, at
i det omfang, det anses for formåls-
Landsradsudtalelsc, hvor udvidelse af forsøgskuffernes
antal nævnes
Landsrådet har enstemmigt tiltrådt
følgende udtalelse:
Grønlands landsråd har drøftet
spørgsmålet om de praktiske fiskeri-
undersøgelser, specielt de undersøgel-
ser, der udføres af KGH’s forsøgskut-
tere.
Landsrådet har ønsket at udtale, at
kutternes arbejde følges med den stør-
ste interesse af den grønlandske be-
folkning.
Man er imidlertid opmærksom på,
at de foreliggende ønsker om lokale
fiskeriundersøgelser har et sådant om-
fang i forhold til forsøgskutternes ka-
pacitet, at en række påtrængende op-
gaver ikke vil kunne udføres i de nær-
meste år.
Af hensyn til fiskerierhvervets ud-
vikling finder landsrådet, at der må
lægges vægt på, at undersøgelserne
gennemføres i et så hurtigt tempo som
Territorialfarvand
og trawl-fiskeriet
Landsrådsudtalelse med opfordring til regeringen om at fremme
planerne om ferrlforialfarvandsudvidelse
------------------------------ —________________________________________„J
Landsrådet har enstemmigt vedta-
get følgende udtalelse:
Grønlands landsråd har på ny drøf-
tet spørgsmålet om grænserne for det
grønlandske territorialfarvand og den
i de senere år stærkt stigende frem-
mede indsats af trawlere på banker-
ne ud for den grønlandske vestkyst.
Landsrådet ønsker herefter på ny
over for regeringen at påpege sin af-
gørende interesse i, at regeringen
fremmer planerne om en udvidelse af
territorialfarvandet omkring Grøn-
land i overensstemmelse med de ret-
ningslinier, der er lagt til grund for
aftalen med Storbritannien vedrøren-
de territorialfarvandets udstrækning
omkring Færøerne.
Det ville være ønskeligt, om man
herudover kunne nå frem til interna-
tionale aftaler om en begrænsning af
det overhåndtagende trawlfiskeri på
internationalt farvand ud for Grøn-
lands vestkyst. Landsrådet må dog
påpege, at det forhold, at udnyttelsen
fra dansk side af disse fiskefelter end-
nu kun har et begrænset omfang, ikke
må medføre, at der i sådanne aftaler
indføjes bestemmelser, der lægger hin-
dringer i vejen for en fremtidig dansk
indsats i bankefiskeriet på internatio-
nalt farvand.
Flygtningebørn i Tunis I øjeblikket er der ca. 180.000 flygt-
ninge i området, og efter anmodning fra Tunis’ og Marokkos
modtager de hjælp fra F.N.s Højkommissær for Flygtninge.
Gennem de særlige bestræbelser i Verdensflytningeåret, der
begyndte i juni 1959, håber man til en uis grad at kunne løse
flygtninges problem verden over.
muligt, og rådet vil derfor ønske, at
antallet af forsøgskuttere forøges, el-
ler at i hvert fald de nuværende 2
kuttere i højere grad forbeholdes det
direkte forsøgsarbejde fremfor i perio-
der at skulle indsættes i erhvervsfi-
tjenligt at indsætte private fartøjer i
forsøgsarbejdet, vil det være rigtigt,
at der sikres ejerne en passende beta-
ling, således at hensyn til opretholdel-
sen af de pågældendes egentlige er-
hverv ikke afholder dem fra at delta-
ge i fiskeriforsøgene.
Interesse i landsrådet for
grønlandske byggematerialer
Man må i Grønland vænne sig fil af give huslejen en anden placering
på budgettet end hidtil, siger landsrådsformanden
Under landsrådets behandling af
beretningen fra boligstøtteudvalget
fremsattes fra flere sider i rådet ønske
om, at spørgsmålet vedr. anvendelse
af natursten som byggemateriale i
Grønland undersøgtes nærmere. —
Landsrådsformanden meddelte, at der
var indledt undersøgelser, som ville
blive fortsat. I øjeblikket så det ud til,
at bygning af stenhuse efter alminde-
lig teknisk opfattelse ville blive kost-
bart.
Under debatten understregede Lars
Møller husejernes forpligtelse til om-
hyggeligt at vedligeholde boligstøtte-
husene udvendig og indvendig med
maling og reparationer.
Grønlandske bygningsmaterialer!
Nik. Karlsen og Ole Svendsen vend-
te sig imod tæt bebyggelse som uegnet
for Nordgrønland.
Jørgen Olsen støttet af Erik Egede
spurgte, om der ikke var grønlandske
materialer, der kunne anvendes ved
husbygningen, så man undgik trans-
port af dyre, udsendte materialer. Un-
dersøgelser på dette punkt burde fo-
retages.
Formanden udtalte i forbindelse
med en række kritiske bemærkninger,
at husene nu isoleredes bedre, hvilket
skulle betyde besparelser ved opvarm-
ningen. GTO havde opmuntret de pri-
vate mestre til indsats for, at man på
den måde kunne nedbringe anlægsud-
gifterne.
Huslejen en stor post overalt
Det var, sagde formanden, et ofte
diskuteret spørgsmål, om folk havde
råd til at bo i de nuværende huse. Der
var et problem her, men det ville nok
være rigtigt, såfremt man i Grønland
forstod, at man måtte indstille sig på
en omlægning af familiernes økonomi,
hvis man ville bo i huse, der svarede
til den moderne tids krav. Så man på
andre lande, kunne det konstateres, at
huslejeposten beslaglagde en væsent-
lig større del af familiens budget, end
man var vant til i Grønland.
Ny henvendelse til
kommunalbestyrelserne
Peter Heilmann spurgte om synet
på selvbyggerne, og Nathan Jakobsen
foreslog udskrevet en arkitektkonkur-
rence om et stenhus. Formanden sag-
de, at selvbyggerhuse oftest havde vist
sig at have en for ringe kvalitet i
forhold til de investerede midler. Man
måtte sikre, at der kun bevilgedes
penge til sunde og holdbare huse. Eli-
sabeth Johansen mente, at anlægsud-
gifterne ville kunne nedbringes noget,
hvis den udsendte arbejdskraft udret-
tede lidt mere til den høje timeløn.
Nik. Karlsen sagde, at selvbyggerne i
starten havde manglet vejledning,
hvilket var årsag til det ofte ringe re-
sultat af selvbyggeriet. Han støttede
tanken om bygning af stenhuse.
Jørgen Olsen foreslog, at boligstøt-
teudvalget gentog sin henvendelse til
kommunalbestyrelserne om at få ind-
sendt bedømmelse af hustyperne. Den
tidligere henvendelse var vist nok ble-
vet misforstået af kommunalbestyrel-
serne. Det var Jørgen Olsens opfattel-
se, at huse af natursten med cement
som bindemiddel ville være bedre end
træhusene, der ofte stod med gabende
brædder på grund af tørkens indvirk-
ning.
Formanden lovede, at der skulle ske
henvendelse til kommunalbestyrel-
serne igen.
Et indlæg fra Østen
om straf i Grønland
Grunden til, at jeg først nu kom-
menterer politimester A. Svanes ind-
læg af 26. sept. 1958, er den, at A/G
først har nået mig for et par dage si-
den, det skyldes ikke, at jeg har været
lang tid om at bestemme mig. Det er
vanskeligt at følge med tiden, når man
befinder sig i Østen!
Jeg er fuldstændig enig med herr
Svane om, at mænd, der øver vold
mod mindreårige, skal have en hård
straf. — Men jeg tror, det er mere for-
målstjenlig med fængsler end det at
skaffe straffearbejde, da de straffede
mere vil komme til klarhed over hvor-
for de sidder i en celle, og hvordan de
burde opføre sig. Naturligvis kan
straffearbejde også have sin virkning.
GTO's rygfe —
Skal de straffede dække over GTO’s
dårlige ry?
A. Svane vil bruge straffefangerne
til yejarbejde for at undgå folks kritik
af GTO. Her er jeg ikke enig med
Svane. Vi skal ikke udnytte fangerne
på den måde. A. Svane bør tænke på
følgende: GTO’s rygte er ikke for godt
i forvejen, og det bliver da slet ikke
bedre af, at man begynder at bruge
fangerne til vej-anlægsarbejde!
Derfor mener jeg, det er rigtigst at
holde lovovertrædere og menige, der
søger at opretholde livet på en maner-
lig måde, ud fra hinanden. Endvidere
skriver Svane, at staten kunne undgå
de mange erstatninger til brækkede
ben, hvis man udnyttede straffefan-
gerne til vejarbejde. Måske får de
stakler til fanger slet ingen erstat-
ning, hvis de går hen og brækker de-
res lemmer. Jeg har ingen anelse om,
hvad de får eller ikke får, da jeg ikke
(Fortsættes side 24)
4