Atuagagdliutit - 14.08.1959, Blaðsíða 13

G RØN LANDS POSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen.
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastianscn, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen, lærer Ebbe-
sen. Godhavn: overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. ICutdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen
Fischer. Jacobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Pe-
tersen. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard
Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Ang-
magssalik: Radioassistent Erik Willumsen. Kap Tobin: Sondeassistent Ib Tøpfer.
årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarncK uk. Kalatdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineicarnerane: 60 øre.
NCtngme sinerissap kujatdliup naniteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Overgangstid, småpladser,
fangerdistrikter, fremtiden
Det har længe været et slagord, at
Grønland befandt sig i en overgangs-
tid mellem gammelt og nyt. Og det
gælder naturligvis stadig. Men ordet
„overgangstid" har efter den sidste
tids landsrådsdebatter fået en ny be-
tydning. Ordet er blevet brugt kon-
kret om den periode, man nu er inde
i og som karakteriseres af forventnin-
gen om de nye industricentres udbyg-
ning og bevidstheden om mange næ-
sten håbløse og uløselige problemer,
indtil udbygningen er en kendsger-
ning.
Det er mere end forstemmende at
høre beskrivelsen af de små pladser
uden fremtid, hvor husene „end ikke
er værdige til at være beboet af dyr",
men som ikke kan få nye huse, fordi
man regner med, at beboerne skal
flytte til industricentrerne, når disse
er klar. Man kan ikke investere i
pladser uden fremtid, men kan man
forsvare at lade folk bo i elendige
rønner i de fem-seks år, der vil gå,
før en flytning er mulig? På den an-
den side: Kan man forsvare at rejse
nye huse på de små pladser og derved
gøre befolkningskoncentrationen van-
skeligere til sin tid, når de tillokkende
centrer er en realitet?
Den her skildrede situation gælder
for midt- og sydgrønlands små frem-
tidsløse steder. Hvordan med fanger-
distrikterne?
Gang på gang har man i den sidste
tid i landsrådet hørt investeringsøn-
sker fra Nordgrønland afvist. Er stil-
lingen den, hvis man skal gøre regne-
stykket op klart og nøgternt, at fan-
gerområderne dels ikke kan brødføde
en øget befolkning, dels ikke kan give
økonomisk basis for, at en befolkning,
selv af det nuværende omfang, får
den moderne tids højere levestandard
og sundhedsvæsens- og undervisnings-
mæssige niveau? Er disse områder
geografisk dømt til at forblive en til-
bagestående del af Grønland eller til
at affolkes? Eller der der udveje f. eks.
ved at adskille fangerområdernes og
fiskeriområdernes økonomi på en så-
dan måde, at skindproduktionen giver
producenterne større udbytte end nu?
Det synes tænkeligt, at rent økono-
miske betragtninger, der måske en dag
vil blive gjort gældende fra de poli-
tiske og de bevilgende myndigheders
side, vil dele Grønland op i to hoved-
afsnit: Det ene omfattende de områ-
der, hvor erhvervslivet kan blomstre,
motivere gode priser på produkterne,
gode lønninger og tilfredsstillende of-
fentlige anlæg, hospitaler, skoler,
vandværker, elektricitetsværker, bør-
nehaver, alderdomshjem, velordnede
offentlige kontorer, forretninger o. s. v.
Det andet omfattende resten af lan-
det, hvor erhvervet ikke vil kunne ka-
ste meget mere af sig end til dagen
og vejen, hvor levefoden vil være be-
skeden, og hele samfundsniveauet,
med større eller mindre ændringer, vil
være, som det har været indtil efter-
krigstiden. Folk måtte så vælge, hvor
de ville bo.
Valget ville stå mellem fangerens
frie, ubundne tilværelse i pagt med de
gamle traditioner, et liv i nøjsomhed
og stolt frihed, et liv der er alt andet
end foragt yærd. Og på den anden side
et sikrere, regelmæssigt, tidsinddelt,
men mere velhavende liv præget af
det moderne samfunds goder og ulem-
per.
Det var ønskeligt — af menneske-
lige grunde — om denne problemstil-
ling aldrig blev aktuel. Men det er
næppe helt utænkeligt, at den bliver
det — af økonomiske grunde.
Spørgsmålene myldrer frem som
aldrig før under denne landsrådssam-
ling. De må bevares!
Kritik modtages gerne, men...
Restancerne på boligstøtte-, er-
hvervslån og alimentation giver ofte
anledning til offenlig omtale i Grøn-
land og giver vel daglig anledning til
spekulationer på de offentlige konto-
rer. — Landsrådet har fornylig haft
spørgsmålene fremme.
Man undrede sig lidt over en del af
debatten. Tilhørere kunne få det ind-
tryk, at der klagedes over ubillig for-
følgelse af stakkels sagesløse menne-
sker, der maltrakteredes skånselsløst
af en kold administrations uforstående
penneslikkere. Man kom til at tænke
på den Bo Bojesen-tegning, der er
placeret ved disse linjer, og som jo
viser den lille samfundsborger, der
formelt er velkommen til at fremkom-
me med kritik over for de offentlige
kontorer, men reelt ikke har noget
som helst at skulle have sagt, eller i
hvert tilfælde ikke bliver hørt, lige-
gyldigt hvor højt han råber, eller hvor
ynkeligt han jamrer sig.
Sådan er situationen ikke med hen-
syn til restanterne i Grønland i dag.
Erling Høegh og andre landsrådsmed-
lemmer har ret i, at kæmnerkontorer-
nes folk skal udnytte enhver mulighed
for at vurdere de enkelte tilfælde, tage
hensyn til nødsituationer, der er op-
stået uforskyldt for restanten, søge i
tide at forklare, indskærpe og tale til
rette. Og de landsrådsmedlemmer, der
fremførte disse synspunkter fik ret,
eftersom landshøvdingen betonede, at
administrationens ledelse altid har øn-
(Fortsættes side 17)
ukiunit pisoncanit nutånut
ikårsålerneK, nunaKarférKat,
piniartOKarfitdlo sujunigssåt
Kangale onauserineKartualerpoK
Kalåtdlit-nunåt ukiunit pisoritanit nu-
tånut ikårsålersoK. soruname sule ta-
måna atupoK. onauserdle „ikårsåler-
fik“ landsrådip uvdlune kingugdlerne
OKauseKartarneragut nutåmik isuma-
KalerpoK. OKauseK ukiunut måna atu-
tunut tungatineKarpoK. ukiunut er-
ssiutigitineKardlune nioricutigssior-
figssat sanaortorneKarnigssaisa erini-
gineKarnerat, sanaortornerdlo inerti-
nago nåmagsissagssåungiussartunik a-
jornartorsiornigssaK.
nikatdlornångitsungilaK nunaKar-
férKat sujunigssame isumavdluarfig-
ssaKångitsut OKauseKarfigineKarnerine
tusåsavdlugo igdloKartoK „umassunut-
dlunit inigitineK ajornartunik", nuna-
KarférKatdlo nutånik igdluliorfiusi-
nåungitsut ilimagineKarmat inue su-
livfigssuaKarfingnut nugtisassut tåu-
ko autdlarteriåinångorpata. nunaKar-
fit sujunigssaKångitsut sanaortorfigi-
neKarsinåungitdlat, inuile nugsinauti-
nagit ukiune tatdlimane-arfinilingne
taima ajortigissune igdlupalåKartine-
Karnerat igdlersorneicarsinauva? ig-
dlua’tungånilo: nunaKarférKane tamå-
kunane nutånik igdluliornigssaK tai-
malo niorKutigssiorfigssat pilerinartut
inerpata inuit eKiternerunigssaraluata
ajornarnerulersineKarnigsså igdler-
sorneKarsinauva?
måne erKartorneKartoK Kitåne nu-
nap KerKane Kujatånilo nunaKarfér-
Kanut sujunigssame isumavdluarnar-
toKångitsunut tungatineKarpoK. Ka-
norme piniortOKarfit pineKåsagpat?
uvdlune kingugdlerne landsrådime
tusarneKartuarpoK Avangnånit nuna-
Karfit piorsarneKarnigssåinut ani-
ngaussat atugagssatut kigsautigineKar-
tut itigartitsissutigineKartut. sut ta-
maisa isumagalugit pissut issigisagåi-
ne imåipa Avangnåne piniarfiussut i-
nungnik amerdlanerussunik napatitsi-
sinaujungnaersimavdlutik åmalo i-
nuit månåkutut amerdlatiglnaraluar-
tut aningaussaKarnerup tungåtigut i-
ma pigssarigsisisinaunagit uvdlut nu-
tåt inuniarnikut ajornartorsiorfiungi-
nerussut, pentingnigssap atuartitsine-
ruvdlo tungåtigut angussaKarneruv-
fiussut pilersisinaunagit? nunaKarfit
taimåitut Kalåtdlit-nunåta kinguarsi-
majuartup ilagisavai inuerutitariaKå-
sagpatdlunit? imalunlt årKigssussine-
Karsinauva sordlo imailivdlugo pi-
niarfiussut aulisarfiussutdlo aningau-
ssartutaussut ingmikortitdlugit puissit
aminik niorKUtigssiortartut månamit
aningaussarsinerussalersitdlugit?
ilimanarsinauvoK aningaussarsior-
nermut tungassuinavit najontutaralu-
git uvdlut ilane nålagkersuissunit nå-
lagauvfiuvdlo aningaussanik atugag-
ssainik akuerssissartut aulangissaleru-
mårtut taimalo Kalåtdlit-nunåt mar-
dlungordlugo avigsinauvdlugo: ingmi-
kortume sujugdlermisavdlutik inussu-
tigssarsiorfit agdliartorfigisinaussait,
(Kup. 17-ime nangisaoK)
issornartorsiortoKarsmauvoK kisianile...
boligstøtteimit inussutigssarsiutinit-
dlo taorsigagssarsiat uverssagkanutdlo
akilersutit Kalåtdlit-nunåne tamanut
angmassumik OKatdlisigineKartåinar-
put agdlagfeKarfingnilo uvdluinarne
ei'KarsauteKartitsissardlutik. ungasi-
ngitsukut tamåko landsrådime encar-
torneKarput.
oKatdlinerup ilå tupigusutigssaut-
siarpoK. tusarnårtut ima isumaKarsi-
naungmata namagigtaitdliutigineKar-
tOK inuit KanoK iliorsimångitsut erKU-
ngitsumik malerssorneKartut, sorKU-
sa.itsumik ajortumik iliorfigineKardlu-
tik KutdlersaKarfiup nakigtaitsup a-
torfiligtainit påsingnigsimångitsunit.
Bo Bojesenip titartågå ilånguneKartoK
erKåingitsorneK ajornaKaoK takutitsi-
ssordlo inukuluinånguamik agdlagfe-
Karfingnut pissugssåussutsine malig-
dlugo issornartorsiorsinaussoK, su-
nguamigdlunitdle aulajangisinåussu-
seKångitsoK, Kanordlunit nipitutigissu-
mik suaortaraluarune Kanordlunitdlo
nagdlingnartigalune nivdlialugkalua-
rune tusarneKarsinåungitsoK.
uvdlumile Kalåtdlit-nunåne taorsi-
gagssat akiligagssaraluitdlunitdlo aki-
lingitsugkat pivdlugit taimåingilaK.
Erling Høegh landsrådimutdlo ilau-
ssortat avdlat ilumorput OKaramik
kæmnerit agdlagfine atorfigdlit pisi-
naussatik tamaisa atordlugit aulaja-
nglvigissagssat atausiakårdlugit Ka-
noK iliorfigineKarnigssåinik aulaja-
ngiviginiartåsagait; ajornartorsiorfit
akilingitsorsimassumut nangmineK pi-
ssussutsimik pingitsut pivdlugit Ka-
jagssuarnerussariaKartåsavdlune, piv-
figssaugatdlartitdlugo navsuiaissaria-
Kartåsavdlune, akilinigssaK sukang-
nerneruvdlune erKaisitsissutigissaria-
Kardlune OKalussinikutdlo akuerssi-
ssutigititariaKardlune. landsrådimut i-
laussortat isumamingnik taima santu-
missut ilumorput, sujuligtaissuvme
erssersingmago pissortaKarfiup Kut-
(Kup. 21-me nangisaoK)
13