Atuagagdliutit - 14.08.1959, Blaðsíða 14

Ordskifte i landsrådet om en
udtalelse til »Information«
Skarpe replikker fra Erling Høegh — Jørgen Olsen ønsker ikke at dementere og ikke at undskylde
Referat af landsrådsmødet onsdag
deji 5 .august 1959 -fe Ordskifte mel-
lem Jørgen Olsen, Holsteinsborg,
Erling Høegh, JuUanehåb, m. fl.:
Erling Høegh:
Jeg vil gerne bede om ordet, inden
vi begynder på de egentlige forhand-
linger. Det er i anledning af Jørgen
Olsens udtalelser i radioavisen i går. I
radioavisen i går blev det meddelt, at
Jørgen Olsen er blevet interviewet af
„INFORMATION" og dér omtalt sine
tanker om selvstyre i Grønland.
I den forbindelse sagde Jørgen Ol-
sen, at hans forslag fra 1958 om ned-
sættelse af en kommission for at om-
danne landsrådet blev nedstemt med
een stemme mod ti, og at dette skyld-
tes, at det daværende landsråd for en
stor del bestod af ældre mennesker,
som ikke havde eller ikke har mod til
at modsige landshøvdingen. De har det
meste af deres tid levet under „kolo-
nitidens diktatur" — deres indstilling
er så præget af fortiden, at de ikke
kan frigøre sig.
En sådan udtalelse som denne har
ganske givet stødt landsrådsmedlem-
merne i ikke ringe grad, og det til-
skynder mig til at fremkomme med en
kommentar, ikke så meget på vore
Radioavisen bragte den 4. au-
gust følgende citat fra et inter-
view mellem landsrådsmedlem
Jørgen Olsen og en medarbejder
fra „Information":
— Jeg mener, at Grønlands
landsråd må have de samme be-
føjelser som det færøske lands-
styre. Det er 50 år siden, de før-
ste love om landsrådet blev ud-
arbejdet, og selv om der er sket
store ændringer, er landsrådets
kompetence ikke blevet udvidet
i lighed med, hvad der f. eks.
er tilfældet med for kommunal-
bestyrelsernes vedkommende.
Landsrådet må selv vælge sin
formand. Den nuværende ord-
ning kan ikke fortsætte. Nu er
landshøvdingen henvist til den
umulige opgave samtidig at
skulle tage hensyn til den dan-
ske stats interesser og den grøn-
landske befolknings. Jørgen Ol-
sen fortsætter: Sidste år fore-
slog jeg i landrådet nedsættelse
af en kommission til revision af
landsrådsloven med henblik på
formandsvalget og en udvidet
bestemmelsesret for landsrådet.
„Informations" medarbejder
spørger derefter: Forslaget blev
ikke vedtaget?
— Nej. For forslaget stemte
kun jeg selv. 10 var imod.
— Hvorfor gik det sådan?
— Det daværende landsråd
bestod for en stor del af ældre
mennesker, som ikke havde el-
ler har mod til at modsige
landshøvdingen. De har det me-
ste af tiden levet under koloni-
tidens diktatur. Deres indstil-
ling er så præget af fortiden,
at de ikke kan frigøre sig.
vegne, vi, der igen sidder i landsrådet,
men mest for de medlemmer, der ikke
blev valgt påny.
„Landsrådet var ikke bange for at
modsige landshøvdingen"
At landsrådet dengang nedstemte
Jørgen Olsens forslag skyldtes ikke, at
landsrådet var bange, eller at de var
bange for at modsige landshøvdingen,
men der er adskillige andre grunde.
Der er flere grunde til, at vi stemte
imod forslaget, for det første bestod
forslaget af adskillige punkter, som i
forvejen var blevet behandlet og fær-
digbehandlet i landsrådet. For det an-
det var forslaget meget dårligt gen-
nemtænkt. For det tredie havde vi på
det tidspunkt ingen formandsemner og
heller ikke nu, og for det fjerde var
vi, der sad i det forrige råd, overbevist
om, at vi i politisk henseende ikke var
nået så vidt i udvikling, at vi kunne
tage selvstyret op.
„Billigt valgflæsk"
For det femte var forslaget så op-
lagt stillet op for at kunne anvendes
som billigt valgflæsk, og det var vor
overbevisning, at Jørgen Olsen havde
opstillet forslaget for først og frem-
mest at anvende det som sådan.
Adskillige af de øvrige landsråds-
medlemmer fra den gang blev ikke
valgt påny — en er død — og vi må
sige, at det er noget, der smerter os
dybt i landsrådet, at de kan omtales så
beskidt. Derfor vil jeg bede Jørgen Ol-
sen om at komme med en undskyld-
ning her i rådet, — for rådets værdig-
hed og de gamle landsrådsmedlem-
mers omdømme har Jørgen Olsen med
en sådan udtalelse sat i fare.
Landsrådsformanden:
Vil Jørgen Olsen udtale sig?
„Jeg tænker ikke på det
daværende landsråd"
Jørgen Olsen:
Jeg ved godt, at der er mange men-
nesker, som er blevet ligefrem forun-
dret over det, jeg sagde i interviewet.
Jeg havde besøg af journalisten i mit
eget hjem, og ikke her i landsrådet.
Derfor havde jeg mit eget ansvar for
de udtalelser, jeg fremkom med den-
gang, d. v. s. at jeg betragter det da-
værende landsråd som værende uden-
for. Altså det var mig personligt, pri-
vatpersonen, der udtalte sig, men jeg
vil gerne fremhæve, at jeg just ikke
fremkom med så stærke, så kraftige
udtalelser, som det så ud til efter ra-
dioens referat.
gennem mange år, og netop dette
spørgsmål har optaget mig meget.
„Jeg har ikke udtalt mig om der
skal skabes landsstyre heroppe"
Men een ting vil jeg gerne under-
strege meget kraftigt, og det er, at jeg
overhovedet ikke har udtalt mig om,
at der skal skabes landsstyre heroppe.
Da jeg fik stillet spørgsmålet, svarede
jeg, at jeg godt kunne tænke mig, at
landsrådet havde lidt flere beføjelser
og i den forbindelse, at jeg gerne ville
fremhæve det forhold, der hersker på
Færøerne i den retning. Det var altså
forkert, det sidste.
Jeg blev direkte spurgt, hvad jeg
tænkte på, når jeg fremkom med så-
(Fortsættes side 18)
Hvem skylder hvem
en undskyldning?
I anledning af Erling Høegh’s og
Jørgen Olsen’s ordskifte i landsrådet
vil jeg udtale følgende:
Efter at jeg har hørt ordskiftet i
landsrådet, synes jeg, at det er Erling
Høegh, der har grund til at give Jør-
gen Olsen en undskyldning for sin
beskyldning om billigt valgflæsk —
og ikke mindst for sin sidste, meget
uheldige udtalelse om, at Jørgen Ol-
sen for fremtiden må være forberedt
r
e...
Under landsrådsdebatten vedrøren-
de Jørgen Olsens udtalelse til en med-
arbejder ved dagbladet „Information"
fremsatte landsrådsmedlemmet to be-
mærkninger, der stort set er det ene-
ste, vi har lyst til at knytte kommen-
tarer til. De lød: „Vi ved jo allesam-
men, at journalister tit overdriver må-
ske for at gøre sig interessante" og
„journalister er jo nu engang journa-
lister".
Om Jørgen Olsen er blevet dårligt
behandlet af den pågældende „Infor-
mationsmedarbejder får stå hen, idet
vi kun kender sagen fra den ene side,
men det ville være ganske ønskeligt
at få at vide, under hvilke omstæn-
digheder Jørgen Olsen blev nægtet
gennemlæsning af interviewet, om
udtalelserne er blevet „pyntet op“ og
om afsnittet om „selvstyre" er blevet
gengivet helt uden sammenhæng med
de faldne udtalelser.
Men selv om vi går ud fra, at Jør-
gen Olsen med rette føler sig dårligt
behandlet af journalisten og på den
måde noget uretfærdigt er kommet til
at stå i forkert lys i landsrådet og of-
fentligheden, burde dette ikke give
landsrådsmedlemmet anledning til ge-
på, at man ikke regner med, at han
har sin fulde mening bag sig.
For os lyttere lød det, som om Jør-
gen Olsen — en af vores bedste for-
handlere i landsrådet — på den måde
skulle fryses ud. Dette bør ikke to-
lereres, da det kan skade Jørgen Ol-
sens stilling i landsrådet.
Og jeg forstår ikke, hvorfor Jakob
Nielsen kom ind på, at landshøvdin-
gen aldrig havde misbrugt sin magt,
da der slet ikke var tale derom, hver-
ken i interview’et eller i episoden >
landsrådet. Og mon ikke de andre i rå-
det, som Jakob Nielsen betegnede som
klogere end Jørgen Olsen, da de ned-
stemte hans forslag, bare havde mis-
forstået meningen — for læg mærke
til, hvad Jørgen Olsen sagde, at hvis
de skulle vælge en formand, havde
han nok stemt på landshøvdingen, så
det er ikke landshøvdingens skalp,
Jørgen Olsen var ude efter, men sy-
stemet „født" formand i stedet for
valgt formand. Og Jakob Nielsens ud-
talelse om at styre temperament burde
vist i denne forbindelse have været
omadresseret til Erling Høegh, for
hans sidste udtalelse faldt i irritation
over afslaget.
løvrigt synes jeg, at de to medlem-
mer, som nu hører til de gamle i rådet,
bedre kan værne om landsrådets vær-
dighed ved at stræbe efter enighed
blandt medlemmerne i stedet for at
så splid. Sådanne episoder kan kun
skade landsrådets anseelse.
Lars Chemnitz
, _________________>
nerelle udtalelser om et helt fags ud-
øvere, som de citerede ytringer viser
det. Uden at overdrive tror vi at kun-
ne sige, at den slags udtalelser virker
sårende og uretfærdige. Vi tror ikke,
at journalister i almindelighed er min- ;|
dre pålidelige end folk fra andre er-
hvervsgrupper, og generel omtale af
journalister på den nævnte måde ville
svare til, at man om alle sagførere
sagde, at de var svindlere, om alle
jøder at de er uhæderlige, om alle
zigøjnere at de er tyvagtige, om alle .
bønder at de er dumme, om alle sø'
mænd at de er drikfældige, og om alle
politikere at de er popularitetsjægere'
Alle, der taler og skriver offentlig
bør hjælpes ad med at undgå deb
form for uretfærdige almindeligheder-
red-
-------------------——-j
AFSLUTTENDE REPLIK ■
fra
Jørgen C. F. Olsen
— se side 19.
L__________________________J
Vi ved jo allesammen, at journali-
ster tit overdriver, måske for at gøre
sig interessante. Men jeg vil ikke
fremkomme med en undskyldning,
fordi jeg dengang jeg udtalte mig ikke
tænkte på det daværende landsråd,
heller ikke det nuværende. Jeg tænk-
te bare på at lufte de tanker, jeg hav-
de dengang, jeg fremkom med mit for-
slag her i landsrådet. Der blev hæv-
det, at forslaget ikke var gennem-
tænkt. Det vil jeg just ikke sige, for
J jeg har interesseret mig for politik
»Disse journalister«
En stilfærdig bemærkning