Atuagagdliutit - 14.08.1959, Blaðsíða 8

Motorbådsforsikring i Grønland
Som det vil være bekendt, har
landsrådet gentagne gange drøftet
forholdene i forbindelse med motor-
bådsforsikringen i Grønland, der fo-
reløbig drives for landskassens reg-
ning, og i 1958 godkendte man en ved-
tægt om betingelser for denne forsik-
ring.
Vedtægten er den 30. juni 1959 ble-
vet stadfæstet af ministeriet og vil
blive bragt i anvendelse i tiden frem-
over.
De nye regler kan findes i lands-
rådsforhandlingerne, idet der dog er
foretaget nogle ændringer i det dér
trykte udkast.
Den korrekte affattelse vil i den
nærmeste fremtid blive udsendt til
samtlige kæmnere og vil herefter dels
blive udleveret til motorbådsejerne i
forbindelse med udfærdigelse af poli-
cerne, dels kunne afhentes gratis på
kæmnerkontoret af interesserede båd-
ejere.
Reglerne betyder en meget stor ud-
videlse i forhold til den gamle be-
kendtgørelse, der kun indeholdt meget
summariske bestemmelser, som dog er
blevet udfyldt i årenes løb gennem
forsikringens praksis.
Den nye vedtægt har danske ved-
tægter til forbillede, men er naturlig-
vis udarbejdet med grønlandske for-
hold for øje.
HVAD BÅDEJERNE KAN
VENTE SIG —
I det følgende skal jeg forsøge at
tage nogle af de vigtigste nye regler
frem til særlig omtale, således at båd-
ejerne vil kunne være forberedt på,
hvilke såvel behagelige som mere byr-
defulde ting, de vil kunne vente sig af
den nye forsikringsordning.
Hovedhensynet har været, at man
gerne ville have langt mere klarhed
over, hvad forsikringen egentlig om-
fattede, og det er derfor straks i § 1
fastlagt, at forsikringsværdien opde-
les i 4 grupper, nemlig
1) Skroget,
2) Maskineri ifølge specifikation,
3) Fast inventar ifølge specifikation
og
4) Ombordværende reservegods iføl--
ge specifikation.
Fartøjet skal gennemgås
før policeudsfedelse
Dette vil sige, at der — inden policen
kan udstedes — må ske en omhyggelig
gennemgang af fartøjet og dets tilbe-
hør, og dette vil ske, når båden første
gang skal synes af GTO efter de nye
regler om bådetilsyn, som i høj grad
har tilknytning til forsikringsordnin-
gen og i virkeligheden må siges at
være en nødvendig forudsætning for
denne.
Det spørgsmål, en bådejer naturligt
vil stille, når han skal bedømme, om
den nye ordning er et fremskridt for
ham, vil være, hvad han vil kunne få
erstatning for. Vedtægten giver herom
langt mere udførlige bestemmelser end
hidtil; dog må det retfærdigvis siges,
at det navnlig er opregningen af til-
fælde, der udelukker erstatning, som
er udvidet, idet man på dette felt hid-
til har klaret sig ved den praksis, der
er fastlagt gennem årene.
Det må i alle tilfælde siges at være
en fordel for forsikringstagerne, at de
straks kan bedømme, hvilke omstæn-
digheder, der kan udelukke erstatning,
således at de træffer deres forholds-
regler herefter.
Hvad forsikringen dækker
— og hvad den ikke dækker
I henhold til vedtægtens § 2 vil man
kunne forvente at få dækket skader,
som opstår ved stranding, grundstød-
ning, skibbrud, kæntring, sammenstød
med is, ildebrand eller eksplosion, og
sådanne skader vil kunne dækkes uan-
set om fartøjet er under sejlads eller
ligger på bedding eller for eksempel er
trukket op på stranden.
I § 3 opregnes en række tilfælde,
hvor forsikringen ikke dækker. Et af
de vigtigste punkter omhandles i § 3,
nr. 1, hvorefter den forsikrede ikke får
erstatning, hvis han selv med vilje har
forårsaget ulykken. Dette vil alle sik-
kert finde rimeligt. Hvis der ikke er
tale om egentligt forsæt, men om en
grov uagtsomhed, så vil det blive af-
gjort i hvert enkelt tilfælde, om der
skal ydes erstatning og med hvor stort
et beløb. Dette må anspore alle til at
være så omhyggelige som muligt, idet
der ellers vil være risiko for, at man
selv kommer til at bære en betydelig
del af tabet. Læg mærke til, at forsik-
ringen i alle tilfælde er fri for ansvar
for ulykker, der sker som følge af
selvforskyldt beruselse. Det vil altså
kunne være også økonomisk farligt at
sejle motorbåd i spirituspåvirket til-
stand.
Af ERIK BAHL
Hvis man nok har optrådt uagtsomt,
men der dog ikke er tale om et groft
forhold, så vil man få udbetalt forsik-
ring; dog kan der foretages et fradrag
på indtil 5 °/o i erstatninger.
Ekstraordinære tilfælde
I visse ekstraordinære tilfælde,
krigssituationer, udløsning af atom-
energi og lign. ydes der ikke erstat-
ning, men sådanne forhold vil forhå-
bentlig ikke indtræffe, og de er i hvert
fald ikke til at tage i betragtning for
den enkelte.
Det er imidlertid i høj grad reglen i
§ 3, nr. 3, hvorefter man ikke kan få
erstatning, hvis skaden skyldes, at far-
tøjet ikke har været sødygtigt eller
udrustet eller bemandet efter de gæl-
dende regler. Man må altså i høj grad
have sin opmærksomhed henvendt på,
hvordan fartøjets tilstand er, altså om
det er i orden, når man sejler ud, og
herunder må de sikkerhedsregler, der
findes i den midlertidige landsråds-
vedtægt fra 1955 være opfyldt. Der har
hidtil været syndet temmelig meget
mod disse regler, men i fremtiden må
det være i alles interesse både selv at
udvise omhu og også at påtale det over
for andre, hvis der bliver taget for let
på bestemmelserne. Her gælder det
ikke alene pengepungen, men også
menneskeliv.
Det vil nok føre for vidt i detailler
at gennemgå alle de resterende tilfæl-
de, hvor erstatningsansvaret ikke gæl-
der for motorbådsforsikringen, men
lad mig fremhæve § 3, nr. 11, hvorefter
det vil kunne give motorbådsejeren en
meget vanskelig stilling, hvis han ikke
sørger for til punkt og prikke at over-
holde reglerne om det årlige bådesyn
og følger de direktiver, der i øvrigt gi-
ves af myndighederne for at sikre for-
svarlige forhold under sejlads med
motorbåde i Grønland.
Lad mig endelig nævne § 3, nr. 15,
om erstatning for slæbejoller. Det for-
langes her, at jollerne er fastgjort med
2 af hinanden uafhængige trosser.
Hvis denne regel altid blev fulgt, ville
mange tab af slæbejoller være forhin-
dret.
Som jeg allerede har nævnt, vil mo-
torbådsejerne efter den nye ordning
få udfærdiget en police, og samtidig
med denne vil der i øvrigt blive udle-
veret et eksemplar af vedtægten og af
den midlertidige landsrådsvedtægt om
sikkerhedsforanstaltninger m. v.
Hvis man vil have policen
hurtigt —
Policerne vil blive udfærdiget, ef-
terhånden som bådene bliver synet af
GTO eller i øvrigt ved tegning af for-
sikringer for nye fartøjer. Hvis man
har en speciel interesse i at få policen
hurtigt, må det tilrådes at henvende
sig til kæmneren og til GTO for at få
truffet aftale om syn på båden snarest
muligt, men i øvrigt vil der efterhån-
den blive givet meddelelse fra kæm-
neren og GTO, når man er klar til bå-
desyn.
Forsikringsværdi og -præmie
Forsikringsværdien vil blive fastsat
i overensstemmelse med den grund-
vurdering, som finder sted ved det
første syn efter den nye ordning. Der
er ingen tvang til at holde båden fuldt
forsikret, med mindre der indestår of-
fentlige midler i båden, altså normalt
erhvervsstøttelån, men det kan ikke
siges kraftigt nok, at enhver motor-
bådsejer bør forsikre sin båd for dens
fulde værdi. Forsikringspræmien er en
lille, fast udgift, som man kan med-
regne i sit budget, og som derfor ikke
vil kunne give større overraskelser,
men undlader man at forsikre båden,
vil det kunne blive en katastrofe for
den erhverver, der kommer ud for et
uheld, og som derigennem pludselig
står uden erhvervsmuligheder. Det har
undertiden vist sig, at en del menne-
sker er utilfredse med, at de skal be-
tale præmie gennem mange år uden at
få noget tilbage, når der ikke sker no-
get, men hele ideen ved en forsikring
er jo netop, at alle deltagerne ved at
indbetale ret små beløb, i fællesskab
bliver i stand til at dække udgifterne
ved de uheld, som altid må ske. Der er
ingen, som kan vide sig sikker mod et
forlis eller et havari på deres båd, og
alle har derfor samme grund til at
dække sig for den økonomiske følge af
uheldet.
Lad det derfor fremover være utæn-
keligt at møde uforsikrede motorbåde
i Grønland.
Hvis båden bliver mere værd —
Jeg vil nævne vedtægtens § 7, hvor-
efter man må foretage anmeldelse af
værdiforøgelse under forsikringens
løbetid. Hvis De for eksempel køber
radio og ekkolod eller får installeret
ny motor eller lysanlæg, er det klart,
at bådens værdi stiger, og forsikrings-
værdien bør derfor forøges.
Sker dette ikke, vil De i et ulykkes-
tilfælde ikke få fuld erstatning, men
kun erstatning for en forholdsvis del
af værdien.
Et eksempel vil belyse dette: En mo-
torbåd er vurderet og forsikret for
20.000 kr. og forsynes med ekstraud-
styr til 10.000 kr., uden at dette brin-
ges ind under forsikringen. I et hava-
ritilfælde vil båden derfor være un-
derforsikret, således at der kun ud-
betales erstatning i forholdet mellem
forsikringssummen 20.000 kr. og vær-
dien 30.000 kr., altså højst med 2/3 af
normal erstatning.
Vær forsigtig —
Vær opmærksom på de sikkerheds-
forholdsregler, som både er fastsat i
vedtægtens § 8 og i den midlertidige
landsrådsvedtægt. Uforsigtighed, bl. a.
med ild, kan koste både værdier og
menneskers liv og førlighed.
Vedligeholdelsen — lige så
vigtigt som at fiske
Det næste punkt, jeg kommer til,
vedrører bådenes vedligeholdelse. Det
er desværre en kendsgerning, at man-
ge motorbåde i Grønland hidtil ikke
har været passet på en måde, som
ejerne kan være bekendt.
Det er ikke nok, at man lærer at fi-
ske, hvis man samtidig lader båden
forfalde, for der går en alt for stor del
af overskudet ved det egentlige fiskeri
til den værdiforringelse, båden lider
ved dårlig pasning.
Det er lige så vigtigt hvert forår at
gøre sin båd i orden, male den o. s. v.,
som det er at hale fisk op af vandet.
Hvis De selv skulle være i tvivl om,
Som det allerede er tilfældet nu, har
føreren pligt til så hurtigt som muligt
at anmelde skaden til kæmneren og at
meddele denne alle nødvendige oplys-
ninger.
Hvor der er tale om en mere væ-
sentlig skade, vil der normalt blive
forlangt optaget politiforklaring og
søforhør.
Når skaden er anmeldt, vil der bli-
ve foretaget en besigtigelse af GTO,
og man vil herunder opstille et over-
slag over den reparation, som direkte
kan tilskrives havariet.
hvad det vil være nødvendigt at gøre,
vil GTO’s tekniske sagkyndige være
Dem behjælpelig med gode råd og vej-
ledning om selve arbejdet, om mate-
rialevalg og lign. ting.
Pligt til årligt eftersyn
Medens den dårlige vedligeholdelse
ikke hidtil har været registreret, sker
der en meget stor ændring ved indfø-
relsen af de årlige syn, som alle for-
sikrede motorbåde har pligt til at un-
derkaste sig i medfør af § 11. Ved det-
te syn bliver alle manglerne konsta-
teret, og hvis de er af alvorlig karak-
ter, vil båden kunne holdes tilbage,
indtil fejlen er rettet. Samtidig risike-
rer man, at forsikringen bliver sat ud
af kraft i denne tid, således at man
selv har hele risikoen.
Enhver vil kunne forstå, at den si-
tuation er meget ubehagelig, og at det
som på mange andre områder er bed-
re at forebygge end at helbrede.
Forhåbentlig bliver det ikke man-
ge, hvis både er så alvorligt misrøgtet,
men for de fleste vil der sikkert blive
konstateret småmangler, som skal ret-
tes. Der vil i så fald blive fastsat en
frist til at få de nødvendige reparatio-
ner udført, og denne frist skal over-
holdes, for ellers bliver forsikringen
sat ud af kraft, og man risikerer end-
videre, at erhvervsstøttelån kan blive
sagt op.
Det bliver meget interessant at se
resultatet af den første serie bådesyn.
Mange vil sikkert blive ubehageligt
overrasket, men De må tænke på, at
det på langt sigt er i høj grad til De-
res egen fordel, at bådene bliver pas-
set på rette måde.
Præmien skal betales!
Vedrørende betaling af forsikrings-
præmier må man fremtidigt regne
med, at der bliver anlagt en noget
strengere praksis.
Hidtil har det været sådan, at hvis
man ikke selv betalte sin præmie, blev
udgiften normalt afholdt af kæmneren
over erhvervsstøtteregnskabet for de
både, der var lån i, men denne prak-
sis kan ikke fortsætte — i hvert fald
ikke i almindelighed. Man håber altså,
at De vil betale Deres forsikringspræ-
mie, og sker det ikke inden for de
fastsatte tidsfrister, vil forsikringen
blive sat ud af kraft og et evt. er-
hvervsstøttelån opsagt til fuld tilbage-
betaling.
Det kan lyde meget hårdt, men som
jeg har nævnt, er forsikringspræmien
en udgift, der kan regnes med i for-
vejen, og fiskerne må derfor sørge for
at sætte passende beløb til side i den
gode fiskerisæson med henblik på så-
danne faste udgifter på andre tider af
året.
Særlige omstændigheder
Selvfølgelig vil der kunne tænkes
særlige tilfælde, hvor det vil være
urimeligt at gå for hårdt til værks;
lad mig nævne langvarig sygdom el-
ler andre særlig vanskelige, person-
lige forhold. Her må man henvende sig
til kæmneren og prøve at få en ord-
ning, og når der er gode grunde til
det, nærer jeg heller ikke tvivl om, at
der kan findes en løsning.
Til gengæld for de strengere krav
til ejerne vil der i høj grad blive ydet
service fra kæmnerkontorerne ved ud-
sendelse af erindrings- og rykkerskri-
velser, således at alle forsikringsta-
gerne vil blive gjort opmærksom på,
hvornår der skal betales.
Vi kan nu gå over til de gældende
regler i havaritilfælde.
Nok erstatning — men
ikke for alf andet
I denne forbindelse må bådejerne
være klare over, at man vel skal have
erstatning for havariet, men ikke for
en hel masse andet. Hvis det bliver
nødvendigt at foretage andre repara-
tioner på båden end det, der skyldes
uheldet, kommer man selv til at be-
tale dem.
Så snart det nødvendige materiale
til bedømmelse af skaden foreligger,
(Forsættes side 22)
Når skaden indtræffer
8