Atuagagdliutit - 16.09.1959, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 99-iat
pingasungornen septemberip 16-iat 1959
nr. 21
„Grønlands-problemerne er
mangeartede og vanskelige”
niorKutigssiorfeKa-
lerpat akit åssigi-
ngisineKalisassut
Afslutningsbemærkningerne ved landsrådets sidste møde i 1959-samlingen
Landsrådssamlingen 1959 sluttede lørdag formiddag i Godthåb.
Landsrådsformanden sagde, at et landsrådsmøde var som en rejse, hvor lan-
dets detailler og store linier blev iagttaget, men hvor man også havde pligt til
at tage stilling til, hvordan forholdene burde være.
Andre iagttagere, andre
synspunkter
Mødernes afslutning var ikke blot
punktum for et arbejde, men oplæg til
nyt arbejde og ny foretagsomhed.
Landsrådet håbede nu på hurtig reak-
Forskelspriser, når de nye
erhvervs-anlæg er i gang
Landsrådet får sidste ord i sagen
om forsøgsvis prisdifferentiering.
Landsrådet vedtog 11. september
enstemmigt følgende udtalelse:
Landsrådet er af den opfattelse, at
det — i hvert fald, når de forventede
nye erhvervsanlæg er kommet i gang,
og de egnede tilflytningssteder for be-
folkningen fra mindre egnede boste-
der er udbygget — vil være rigtigt, at
der indføres forskelspriser såvel i ind-
handlingen som i udhandlingen, dog
at der i forbindelse hermed formentlig
bør træffes særlige foranstaltninger i
de områder, hvor en koncentration af
befolkningen ikke er erhvervsmæssigt
praktisk.
Landsrådet finder, at det vil være
rigtigt allerede inden da at gennemfø-
re forskelspriser ved indhandlingen af
torsk, hvis man — efter undersøgelse
af de økonomiske og produktionsmæs-
sige forhold m. v. — derigennem me-
ner at kunne opnå økonomiske forde-
le for fiskerierhvervet, eller man gen-
nem en begrænset forsøgsordning kan
indvinde erfaringer for virkningen af
en mere omfattende gennemførelse af
sådanne forskelspriser på et senere
tidspunkt.
(Fortsættes side 11).
tion over for rådets beslutninger og
henstillinger, men skulle afgørelser
trække ud, måtte man ikke miste mo-
det af den grund. Hovedsagen var, at
slutresultaterne blev de rigtige, og
man måtte forstå, at andre, der be-
tragtede de af landsrådet rejste pro-
blemer, måske anskuede dem fra an-
dre synsvinkler end rådet.
Der var dog grund til at tro, at rå-
det skulle nå igennem med sine prin-
cipielle synspunkter. Landsrådets drøf-
telser havde betegnet en videreudvik-
ling af forhandlingerne på tidligere
møder, og man var nået videre frem
imod en afklaring på mange punkter.
Navnlig var det væsentligt, at forstå-
elsen for de grønlandske problemers
vanskelighed og mangeartethed var
øget. — Vi har, sagde landsrådsfor-
manden til sidst, kunnet mødes med
forskellige synspunkter og har kunnet
beslutte i enighed. Personlig har jeg
været meget taknemlig for mødet og
samarbejdet. Jeg vil sige tak til med-
lemmerne og tak til medarbejderne,
der har ydet et meget stort stykke ar-
bejde. På gensyn næste år.
Tak til formanden for
indsigt og loyalitet
Nikolaj Karlsen sagde, at man på
mødet havde drøftet mange spørgsmål
og var nået til mange rigtige resulta-
ter. Samlingen måtte betegnes som en
af de vigtigste i landsrådets historie.
Han nævnte erhvervsudbygningsfor-
handlingerne, færingeforhandlingerne,
der sigtede imod det ønskelige samfi-
skeri, og den politiske målsætnings-
debat.
Nikolaj Karlsen fortsatte: — Når re-
sultatet er blevet så godt, som vi sy-
nes, at det er tilfældet, skyldes det
ikke mindst formanden. Vi skylder
ham en stor tak. Vi har med glæde
igen konstateret, at formanden tager
fuldt hensyn til vore udtalelser, og vi
har set, at han ejer stor indsigt ved-
rørende forholdene på den langstrakte
kyst.
(Fortsættes side 11)
misiligutaussumik akit åssigi-
ngisineKalernigssåt landsrådip
aulajangivfigissugssaugå.
landsråde isumaKarpoK — inutig-
ssarsiornerme sulivfigssat nutåt ilima-
gineKartut atulerpata inungnutdlo nu-
naKarfingnit nunaicarfigssarKingme-
russunit pissunut nunaicarfit nugter-
figssaridgsut agdlisaivigineKarérpata
— erKortusassoK tunissatigut niornu-
tigssatigutdlo akit åssigmgitsut atu-
lersineKarnigssåt, taimåitordle tama-
tumunga atatitdlugo sinerissap ilaine
inuit eKitertineKamigssånut inutig-
ssarsiornerup tungåtigut tugdluartu-
ngitsune ingmikut sulissutigissagssa-
nik aulajangissariaKåsagunardlune.
landsråde isumaKarpoK erKortusa-
ssok tamåna sujorKutdlugo sårugdlit
tunissauneråne akit åssigmgitsut atu-
lerserisavdlugit tamatumunåkut — a-
ningaussarsiornikut tunissagssiomi-
kutdlo pissutsit il. il. misigssorneKa-
rérpata — aulisamikut inutigssarsior-
nermut aningaussarsiornikut iluaKu-
tigssat anguneKarsinausorineKarpata,
imalunit kigdlilingmik misilinikut ki-
ngusingnerussukut akit åssigmgitsut
taiméitut angnertunerussumik atuler-
(Kup. 11-me nangisaoK)
Kalåtdlit-nunåne ajornartorsiutit
amerdlaxaut imåinåungeKalutigdlo
1959-me landsrådip katerssunerane naggatånik
atautsimmerme onauserissaussut
landsrådip 1959-me katerssunera ar-
finingormat uvdlup Kernata sujorna
Nungme nåmagsineKarpoK. landsrådip
atautsiminera angalanertut isimassoK,
tamatumane måne ajornartorsiutit
mikissut angisåtdlo misigssuatårne-
uarsimavdlutik, åmale pissutsit Kanon
itariaKarnerat akissuteKarfiginiarne-
Kartugssausimavdlune.
avdlat tunganit avdlatut
isumaivarncK
atautsiminerit nåmagsineKarnerat
sulinigssamut naggåtarutåungilaic aut-
dlarKausiutauvdlunile sulinigssamut
nutåmut eKérsimårdlunilo ingerdlatsi-
niarnigssamut. landsrådip neriutigå
rådip aulajangigai sujunersutailo piår-
Gonorrhoen koster det grønlandske
samfund uanede summer hvert år!
Den uhyggelige udvikling må standses, og det skal ske snart,
siger læge Eigild Nielsen, Godthåb
I denne sommer er der talt meget
om kønssygdomme i Grønland. Det
hele tog fart med truslen om syfilis-
epidemi, og nu sidst har landsrådet
drøftet problemet under behandling af
havnepige-miseren og spiritusmisbru—
get, begge dele — ingen tvivl om det
— af overordentlig stor betydning for
udbredelse af kønssygdomme heroppe.
Den kønssygdom, der i det daglige
spiller den altoverskyggende rolle, er
jo gonorrhoen, og det er den, jeg vil
beskæftige mig med i det følgende.
Det kan ikke være nogen hemme-
lighed, at antallet af gonorrhoetilfæl-
de i de senere år har været i støt og
sikker stigning, og der er ingen ud-
sigt til, at stigningen vil ophøre —
med mindre man vil føre den kamp,
der er nødvendig — og ofre de penge,
der er nødvendige.
En alvorlig sygdom
Jeg har en sikker fornemmelse af,
at det endnu kun er meget få, der for-
står, at gonorrhoen er en alvorlig syg-
dom. Man betragter åbenbart proble-
met på den måde, at gonorrhoen er
godartet, for der bliver man rask, bare
man lige har fået en penicillinind-
sprøjtning, mens f. eks. halsbetændelse
og snue er langt alvorligere, for der
skal man måske ligge i sengen i flere
dage. — Nuvel, tankegangen er forstå-
elig — men den bygger desværre på
manglende kendskab til gonorrhoe
heroppe. Det er rigtigt, at en del til-
fælde kan klares med en penicillin-
indsprøjtning, men det er også rigtigt,
at mange tilfælde — til trods for peni-
cillinbehandling — bliver kompliceret
på forskellig måde — og jeg er alvor-
lig bange for, at disse komplikationer
i de næste år vil blive hyppigere og
hyppigere — det tyder i alt fald vore
erfaringer her i distriktet på. Tro
endelig ikke, at denne tale om kompli-
kationer er tomme trusler. Jeg kan
underbygge den med tørre tal, resul-
tater af laboratorieundersøgelser m. v.,
som vi har foretaget i den senere tid.
Sygdommens følger
Man kan ganske enkelt sige, at jo
flere der har haft gonorrhoe, og jo
(Fortsættes side 3).
tumik akuerssårneKarumårtut, aula-
janginigssatdle kinguåutusagaluarpata
tamåna pivdlugo nikatdlortariaKångi-
laK. pingårnerussoK tåssa naggåtatigut
anguneKartut erKortunerat, påsissa-
riaKartordlo aperKutit landsrådime
sarKumiuneKartut, avdlat OKartug-
ssautitaussut imaKa landsrådip isumå-
nit avdlaussumik issigisinaugait. tai-
måikaluartordle isumaKarnarpoK isu-
mat rådime pingåmerussunut tungati-
neKartut. landsrådip OKalOKatigingne-
rane sujornatigut atautsimitarnerne
oKaluserineKarsimassut ingerdlater-
KingneKarsimåput suliagssatdlo ardla-
ligpagssuit erssencaringnerussumik
påsineKarsinångorsimavdlutik. tama-
tumane pingårtutut OKautigissariaKar-
poK kalåtdlit ajornartorsiutaisa imåi-
nåungissusianik tamalåjussusiånigdlo
påsingningneK angnerulersimassoK. —
åssigingitsunik isumaKardluta aut-
dlartitarsimavugut isumaicatigigdluta-
le aulajangissarsinausimavdluta,
landsrådip sujuligtaissua naggåtigut
OKarpoK. uvanga nangminérdlunga
KujanarteKåka atautsiminerup inger-
dlanera tamatumanilo suleicatiging-
neK. ilaussortat Kutsaviginiarpåka, su-
leKataussutdlo angnertoKissumik ikiu-
simassut Kutsavigaka. åipago takor-
kigkisa.
sujuligtaissumut Kujåssut
Nikolaj Karlsen OKarpoK atautsimi-
nerne aperKuterpagssuit OKaluserine-
Karsimassut erKortunigdlo ardlalig-
pagssuarnik angussaKartoKarsima-
ssok. manåkut atautsimineK landsrå-
dip OKalugtuarissaunerane pingårner-
påt ilåtut OKautigissariaKarpoK. taivai
(Kup. 11-me nangisaoK)