Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 16.09.1959, Page 12

Atuagagdliutit - 16.09.1959, Page 12
Færinge-aftalen er udtryk for, at landsrådet tænker på langt sigt! Synspunkterne fra landsrådets martsmøde ikke fejet til side under august-mødet, men realiseringen af samfiskeritanken ligger længere fremme i tiden, end man antog i marts Landshøvdingens redegørelse i Grønlands radio lørdag den 29. au- gust 1959 vedrørende baggrunden for landsrådets vedtagelse den 28. august 1959 af aftalen af samme dato med den af det færøske lag- styre udsendte delegation med hen- blik på oprettelse af landstationer for færøsk fiskeri på Grønlands vestkyst. På dette tidspunkt er resultatet af forhandlingerne mellem Grønlands landsråd og den færøske delegation vedrørende de færøske fiskeriinteres- ser i Grønland allerede kendt rundt om i Grønland. Imidlertid har befolk- ningen endnu — og af gode grunde — ikke haft mulighed for at få klarhed over de bevæggrunde, der har været afgørende for landsrådet ved den be- slutning, der med aftalens indgåelse er truffet af rådet. Landsrådet har derfor pålagt mig så nøje som muligt at redegøre for de synspunkter, der har været gjort gæl- dende under forhandlingerne, de van- skeligheder, man er stødt på og har måttet søge at overvinde, og de tan- kegange, der endelig har motiveret forhandlingsresultatet. Et chok for rådet Landsrådet gav efter lagmand Pe- ter Mohr Dams indledende tale ud- tryk for, at de færøske synspunkter var kommet som et chok for rådet. Grunden hertil var, at vi på for- hånd, og før vi blev orienteret af de- legationen, ikke i tilstrækkelig grad var kendt med de færøske synspunk- ter med hensyn til samfiskeri, om- kostninger og priser, for ikke at tale om den særlige politiske situation på Færøerne og den enkelte færøske fi- skers økonomiske forhold. Efter at have fået orientering herom, måtte man i rådet i første omgang tro, at rådets martssynspunkter var helt uaktuelle. Derfor lå forhandlingerne meget tungt i starten, men efterhån- den som tingene blev taget sagligt op, fremgik det klart, at martssynspunk- tet ikke var fejet til side, men at al- ene realiseringen var og måtte være noget, der lå lidt længere fremme i ti- den, end man antog i landsrådet i for- året. Man nærer 1 landsrådet ikke tvivl om, at også befolkningen — uden kendskab til de drøftelser, der har fundet sted i de forskellige forhand- lingsudvalg — umiddelbart kan tæn- kes at stille sig noget uforstående overfor indholdet af aftalen. Befolk- ningen vil muligt have det indtryk, at landsrådet uden videre har givet ef- ter, har givet rettigheder til færinger- ne, uden at den grønlandske befolk- ning har fået holdepunkt for fordele eller sikring af fremtidsudsigter til gavn netop for befolkningen i Grøn- land. Råd til at være imødekommende Lad det være sagt straks, og inden jeg går over til enkeltheder i aftalen, at landsrådet har fundet, at den imø- dekommenhed, som aftalen til en vis grad giver udtryk for fra grønlandsk siide, efter landsrådets opfattelse til fuldkommenhed harmonerer med de udviklingsmuligheder og de fremtids- planer, som ikke alene dette, men også det tidligere landsråd har anset for nærliggende og rigtige. Bag afta- len ligger det afgørende synspunkt, at den grønlandske fisker af i dag, trods ringere udrustning med både og red- skaber ikke mere kan eller bør føle sig fortrykt eller konkurrenceudyg- tig, men kan klare sig tilstrækkeligt ved siden af, i konkurrence med eller i samarbejde med fiskere fra en landsdel, hvor fiskerierhvervet i u- mindelige tider har været en afgøren- de faktor. Bag aftalen ligger den sik- re overbevisning, at Grønland trods store vanskeligheder har en fremtid for sig ved sin beliggenhed ved store fiskeforekomster, at der findes store muligheder i det grønlandske fiskeri- erhverv i tilknytning til fiskerianlæg i land, at vi har råd til at vise os imø- dekommende, men ikke har råd til at lade være dermed og derved demon- strere en uformuenhed, som vi ikke selv tror på, og som vi i andre hense- ender, overfor omverdenen, overfor de bevilgende myndigheder m. fl., be- nægter — og med føje benægter. Bag aftalen ligger den målsætning, at vi ved indledningen til og troen på et samarbejde med andre muliggør og fremskynder den økonomiske udnyt- telse af de erhvervsanlæg og fisker- både, som i disse år er ved at gro frem, og som vi herudover d så høj grad lægger vægt på at komme i be- siddelse af. Store udgifter for færøske grønlandsfiskere Ligesom det sikkert er gået store dele af befolkningen i Grønland, gik det landsrådet, da man ved begyndel- sen af drøftelserne blev præsenteret for de færøske ønsker. Umiddelbart føltes disse chokerende, idet de gik ud på etablering af landstationer, uden at man samtidig fra færøsk side hav- de mulighed for at garantere indfisk- ning fra færøske fiskeres side til KGH’s fiskehuse. Dette ville med an- dre ord sige, at den betingelse, der ansås for at være af afgørende betyd- ning ved vedtagelsen i marts måned 1959, ønskedes frafaldet fra grøn- landsk side. Der kunne altså ikke til- bydes sikkerhed for et sådant samfi- skeri, som man fra landsrådets side anså for blot at være begyndelsen til det fælles storfiskeri ved Grønlands kyst og til grønlandske anlæg, som man i landsrådet anså for nærliggen- de og rationelt. Efter nærmere vurdering af det færøske standpunkt måtte man i landsrådet erkende, at tiden i hvert fald endnu ikke er inde til at kræve eller forudsætte et sådant samfiskeri. Det blev under forhandlingerne fra færøsk side fremhævet og fyldestgø- rende godtgjort, at de færøske fiskere, der har betydelige personlige udgifter til rejse, til udrustning, til beboelses- barakker, til betaling af skatter hjem- me o.s.v., simpelthen af økonomiske grunde ikke var i stand dertil, og det uanset, at de i og for sig finder det naturligt at fiske til KGH’s fiskehuse. Med andre ord: den indhandlingspris, der ydes i Grønland, er for lille til, at færøske fiskere frivilligt kan indgå i et sådant fiskeri. Hvad enten ind- handlingsprisen er rimelig eller ej for de grønlandske fiskere, vil indtjenin- gen i realiteten være mindre for en færøsk fisker, når hensyn tages til dennes omkostninger, og for lille til, at man kan påregne, at han kan være interesseret i at deltage i sådant fi- skeri. Ikke økonomisk og politisk mu- lighed for landsstyre-garantier Dette forhold var man fuldt ud klar over i det færøske lagting, da man derfra prøvede at realisere den ord- ning, som landsrådet gik ind for i marts 1959. Lagtinget tog konsekven- sen deraf og bevilgede den fornødne økonomiske garanti for, at de pågæl- dende fiskere ikke blev ringere stil- let, hvis de fiskede til grønlandske fiskehuse, end hvis de deltog i det al- mindelige færøske fiskeri. Imidlertid blev det under møderne med landsrådet godtgjort, at det af politiske grunde, som landsrådet måt- te anerkende, ikke ville være det fær- øske landsstyre muligt påny at sikre en sådan garanti for disse færøske fi- skere. Man måtte derfor regne med, at indfiskning fra færøske fiskeres side til grønlandske fiskehuse ikke kan garanteres efter 1959, og kun kan forventes, hvis man på en eller anden måde finder frem til en indhandlings- pris, der i forbindelse med andre for- dele, der følger af fiskeri til KGH’s fiskehuse, kan gøre det nærliggende og naturligt for færøske fiskere frivil- ligt at fiske sammen med de grøn- landske fiskere. I landsrådet er der enighed om, at mulighederne for sådanne forbedrede indhandlingspriser bør undersøges — ikke just af hensyn til færingerne, men fordi landsrådet i forvejen ar- bejder med tanken om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt og holdbart frem- over i tiden at holde fast ved den nu praktiserede ordning, hvorefter der betales samme priser for indhandlede torsk overalt i Grønland. Om disse overvejelser kan der af gode grunde intet siges nu. Under alle omstændigheder vil det være af be- tydning, hvilke resultater, man kom- mer til, når landsfiskeriforeningen til efteråret med KGH skal drøfte de til- svarende problemer. Grønland henviser selv til store fiskeforekomster Under forhandlingerne med færin- gerne var det afgørende altså, at man i landsrådet måtte erkende, at tiden endnu ikke er inde til, at et egentligt samfiskeri til grønlandske fiskehuse fra færøske fiskeres side kan påreg- nes. Dette ændrede imidlertid ikke det forhold, at landsrådet fortsat måt- te erkende, både at der var behov for, og at det var naturligt fra grønlandsk side at medvirke til en stabilisering af det færøske fiskeri. Vi har råd til at lette færingerne i deres bestræbel- ser for at udnytte fiskerigdommene, og vi har grund til at regne med, at færøske fiskeres arbejde ved Grøn- land, deres følelse af tilknytning til Grønland og samfølelse med den grønlandske befolkning uden tvivl er det første led i det samarbejde, som landsrådet anser for rigtigt og ikke mindst i den grønlandske befolknings interesse. Tanken bag aftalen — således som den har fået tilslutning også fra den færøske delegations side — er den, at man i fællesskab ser hen til og arbej- der på udbygning af et samfiskeri, ved hvilket der skabes mulighed for en væsentlig større produktion. En sådan større produktion er en nød- vendig forudsætning for den økono- miske drift af de betydelige fiskeri- erhvervsanlæg, der efter planerne i de kommende år vil blive bygget på for- skellige steder i Grønland. Den større produktion og den mo- derne oparbejdning af fisken giver til gengæld fiskerne — det være sig grønlandske eller færøske — mulig- hed for større indtægter. Landsrådet og de færøske delegater var enige om, at den merfortjeneste, der vil tilfalde fiskerne ved indfisk- ning til disse moderne anlæg, vil sti- mulere ikke blot grønlænderne til at deltage li sådant fiskeri, men også færøske fiskere til at fiske til disse anlæg, når disse efterhånden bliver færdige på basis af 57 mill.-kroner- industriplanen og andre forventede bevillinger. Men endnu er tiden altså ikke inde til, at et sådant samfiskeri kan ske, og i mellemtiden anser landsrådet det altså uheldigt i henseende til grøn- landske interesser og urigtigt overfor staten og færingerne ikke at give fæ- ringerne forøget adgang til fiskeri ved Grønland. Landsrådet har måttet regne med, at regeringen og de bevilgende stats- myndigheder med føje lægger vægt på ydelsen af en sådan håndsrækning fra Grønlands side, ikke mindst fordi disse myndigheder jo tidligere har og fremover må forventes at stille sig imødekommende overfor de mange berettigede krav og ønsker, som vi her i Grønland nødsages til at komme frem med. Hertil kom, at landsrådet ikke mente at kunne se bort fra, at færingerne med styrke kunne henvise til, at de som danske statsborgere burde have fri adgang til de grøn- landske kyststrækninger på samme måde som en grønlandsk fisker ville have det i farvandene omkring Fær- øerne og Danmark. Efter færingernes opfattelse var der ydermere fisk nok til alle, et argument, som det var van- skeligt at imødegå i betragtning af, at vi selv søger bevillinger til moderne industrianlæg under henvisning til de store fiskeforekomster. Aftalens afsnit om landstationer Landsrådet tog herefter beslutning om en imødekommende stillingtagen til de færøske ønsker, og man gik der- efter i gang med vurderingen af de enkelte ønsker om færøske landsta- tioner ved Grønlands kyst. For disse overvejelser vil jeg nu re- degøre. Der er næppe grund til at komme med særlige bemærkninger vedrøren- de den tidligere foreslåede station ved Eggersøen nær Kap Farvel eller sta- tionen ud for SermiligarssuK i Frede- rikshåb kommune. De tidligere vilkår for disse stationers anlæg er fortsat gældende. Med hensyn til den allerede opførte station i Kobbdrminebugten har der foreligget fejltagelser, idet stationen er blevet opført på et andet sted end forudsat fra grønlandsk side. Lands- rådet tiltrådte efter omstændigheder- (Fortsættes side 16). 12

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.