Atuagagdliutit - 21.01.1960, Page 1
GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 100-at
sisamångorneK jånuårip 21-at 1960
nr. 1
I-------------------- ' "
isumat avisitdlo naKisimaneKangitsut
tassa ineriartornermut tungavigssat
-------- ----- --------------—,— ----■>
landshøvdingip ukiortdme Kaldtdlit-nundta radioatigut oicansé
ukiut tamaisa ukiortårnerane ukioK
KångiutOK kingumut Kiviaråine isu-
maKarnartarpoK pisimassut ilaisa uki-
ok tåuna malungnartungortisimagåt
pisimassut tamakorpiait ukiumut tå-
ssunga tungatitdlugit kingornamut er-
KaimaneKartuåinartugssångordlugit.
kisiåne sordlo uvdlut taima ingerdla-
ssartut inuit amerdlanerpåt misigissa-
runarpåt ukiut atautsimuinardlusoK i-
ngerdlassartut. pisimassut atausiåkåt
ukiumut unga ungalunit atassuteKar-
piarnerat périartortarpoK, ukiutdlo a-
Når man hvert år ved nytårstid
tænker tilbage på det år, der er gået,
vil man i reglen mene, at visse hæn-
delser har farvet året på en sådan
måde, at man altid i fremtiden i erin-
dringen vil knytte netop disse begi-
venheder til det pågældende år. Men
som tiden går, vil de fleste vist have
erfaret, at årene alligevel ligesom gli-
der ud i ét. De enkelte hændelsers til-
knytning til netop det eller det år ud-
viskes, og de enkelte år går lidt efter
lidt over til det, der blot er „tiden,
der gik“.
- Men året 1959, det år vi netop har
forladt, vil ikke blive glemt her i
Grønland.
Vi vil huske det år, da vor glæde
over det nye skib „Hans Hedtoft" så
brat og brutalt ved den forfærdelige
katastrofe blev erstattet af sorg over
tabet af de mange mennesker, der hver
især var knyttet til Grønland og hver
på sin vis havde været med i arbejdet
for Grønland.
På det nye års første dag vil vi min-
des dem alle med taknemmelighed og
vemod.
„Hans Hedtoft“s forlis i januar 1959
greb vel os alle i vor fremstormende
optimisme som en grusom påmindelse
om, hvilke vanskeligheder vi står
overfor ved udbygningen af landet,
om at vi, selv med moderne indsigt og
hjælpemidler for hvert enkelt skridt,
vi går, må tage landets natur i be-
tragtning, og at de vanskeligheder, vi
har at kæmpe med, ikke blot er noget,
der med lethed eller selvfølgelighed
kan overvindes.
Mindre opbyggeligf
I katastrofens kølvand fulgte så de
dybtgående undersøgelser og over-
vejelser med hensyn til vintersej lad-
sen, sikkerhedstjenesten og rednings-
forholdene, og en fremskyndelse af
tausiåkåt Kangagukiartordlutik tå-
ssauginalersarpoK uvdlut ingerdlane-
rat“.
kisiåne ukioK 1959, ukioK tåuna
månåkorpiaK Kimatarput, måne Ka-
låtdlit-nunåne puiorneKartugssåungi-
laK.
ukioK tåuna erKaimassarumårparput
umiarssuartårssuarmik „Hans Hed-
toft“imik nuånårutigingningnerput i-
ma tåssångåinartigissumik perKarnit-
sigissumigdlo ajunåmerssuåkut taor-
semeKarmat inugpagssuit tamarmik
undersøgelserne af beflyvningsmulig-
hederne til og i Grønland, altså arbej-
de af grundlæggende karakter, som vi
håber på at kunne bygge videre på i
fremtiden. Mindre opbyggeligt finder
mange i Grønland derimod den stadige
drøftelse af ansvarsfordelingen og er-
klæringsstriden, som man altså ikke
har kunnet komme uden om. Mon ikke
mange i hele landet håber på, at dette
spil snart er overstået.
Yderligere tilnærmelse mellem
færøske og grønlandske fiskere
I marts fulgte forhandlingerne i det
gamle landsråd om de færøske fiske-
res ønsker om landstationer på Grøn-
lands kyst. Lidt hovedkuls, synes vi
jo nok, det kom, og lidt tidligt i det
grønlandske fiskerierhvervs udbyg-
ning.
Vi er vel her i Grønland klare over,
at landsrådets forbehold med hensyn
til åbningen af fiskerimulighederne
for færingerne kan være svære at for-
stå for andre og også for færingerne;
men ligesom så mange andre spørgs-
mål vedrørende Grønland må det også
her stå klart, at man ikke uden videre
kan se bort fra de særlige praktiske
og menneskelige hensyn, som er be-
tinget af Grønlands historiske forud-
sætninger og landets erhvervs- og ud-
viklingsmæssige stade. Ingen, der prø-
ver at forstå de grønlandske forhold,
vil kunne være i tvivl om, at de ind-
rømmelser, der — ikke mindst under
sommerens direkte forhandlinger mel-
lem det nye landsråd og færøske re-
præsentanter — blev gjort fra grøn-
landsk side, og som var klart i strid
med tidligere traditionel grønlandsk
indstilling, at disse indrømmelser
måtte forstås som en demonstration af
ingmikut Kalåtdlit-nunånut atåssute-
Kartut tamarmigdlo ingmikut pissar-
nermikut Kalåtdlit-nunånut sulissusi-
nerme suleKataussut ånaissat aliasuti-
ginerånik.
ukiup nutåp uvdluane sujugdlerme
inuit tåuko tamaisa erKainiarumava-
vut Kujamasungnermik maKaissiner-
migdlo.
„Hans Hedtoft“ip januarime 1959-
me umiarnerata tamavta sujumut isu-
mavdluaraluarnerssuavtine amilår-
nartumigdlusoK erKaisipåtigut nunap
piorsaiviginiamerane ajornartorsiuti-
nik sunik nåpitagssanartugut, avdlori-
arnernut tamanut ingerdlavigissavti-
de venskabelige følelser, som man i
højere og højere grad nærer her i
Grønland overfor færingerne, og altså
en afstandtagen fra den kølighed, der
tidligere bestod.
Det er det grønlandske landsråds
håb,
at den færøske fisker vil forstå den-
ne udvikling,
at det færøske fiskeri vil kunne ud-
nytte og få gavn af de resultater, der
blev opnået i sommeren 1959,
op at de kommende år vil danne
basis for en yderligere tilnærmelse af
grønlandsk og færøsk fiskeri til gavn
for begge parter.
1959 bragte den store industribevil-
ling, og man er allerede i gang med
de første af de anlægsarbejder, der
hermed er sikret. Desværre varer det
nogle år, før de pågældende anlæg
kan tages i brug. Tekniske hensyn er
afgørende herfor, og vi må finde os
i det. Desværre har bevillingerne væ-
ret en skuffelse for befolkningen i om-
råder, der ikke kom i betragtning i
denne omgang. Vi må håbe, at andre
bevillinger følger efter som led i kap-
løbet med den stadigt og voldsomt
stigende befolknings behov, og vi må
håbe på forøgede bevillinger til rådig-
hed for erhvervsstøtteudvalget, lige-
som boligstøttebevillingerne i 1959
blev forøget fra 6 til 10 mili. kr. Sa-
gen er rejst af erhvervsstøtteudvalget
og landsrådet; men nogen afgørelse
foreligger endnu ikke.
Landsrådets og fiskeriforeningens
svar på de nye industribevillinger
blev, at man gik ind for det nye prin-
cip, som forskelspriser ved indhand-
lingen betyder i forhold til den tid-
nut nutåliaussunik påsingnissuseKar-
dlutalo iluaKutigssaKaraluartugut nu-
nap nangmineK pissusia Kiviartaria-
Karigput, ajornartorsiutitdlo akiugag-
ssavut tåssauginångitsut oKitsumik i-
mailitsiåinardlugitdlo ajugauvfigissag-
ssaussut.
mingnerussumik iluanutaussug-
ssatut
ajunårnerssup maligtånik tauva u-
kiume umiartortarnerup, isumangnait-
dlisauteKarnigssap ånåussiniartarnig-
ssavdlo tungaisigut misigssuinerit tai-
matutdlo Kalåtdlit-nunånut Kalåtdlit-
nunånilo tingmissartorsinaunigssamik
misigssuinerit tamaviåruneKalerput,
tassa sulineK tungaviussugssamik pi-
ssuseKartoK sujunigssame ingerdlater-
Kigslnåusavdlugo neriutigissarput. tai-
måitordle Kalåtdlit-nunåne inugpag-
ssuarnit mingnerussumik iluaicutau-
ssugssatut issigineKarpoK kikut aki-
ssugssaunigssånik nalunaerutinigdlo
agssortussuteKarneK ungaricutmame-
Karsinausimångitsut pivdlugit OKat-
dlisigingnigtuameK. måne nunavtine
amerdlasut neriutiginginerpåt akio-
ringneK tåuna katsorna Kångiutisa-
SSOK?
kalåtdlit savalingmiutdlo aulisar-
nikut Kanigdlinerunerat
tauva martsime savalingmiormiut
Kalåtdlit-nunåta sineriåne nuname
stationeKarnigssamik kigsautigissait
landsråditorKame OKaluserineitaler-
put. isumaKarpugume tåssångåinar-
patdlåtsiartumik nagdliusimassut ka-
låtdlitdlo aulisarnikut inutigssarsior-
nerata agdlisaivigineicarnerane piår-
patdlåtsiartumik.
måne Kalåtdlit-nunane påsivdluar-
(Kup. 8-me nangisaoK)
ligere praktiserede prisordning. Det er
faktisk meget spændende, hvilke re-
sultater disse nye prisregler, der træ-
der i kraft i 1960, vil medføre både i
henseende til indtægtsforholdene for
fiskerne og til oplysning om, hvordan
og hvor selve fiskeriindsatsen vil ske
i forhold til fiskernes hjemsted.
Vi må håbe på, at vejrforholdene
bliver bedre og fiskeforekomsterne
rigere i 1960 end i 1959, og at de ydre
forhold således kan stimulere udnyt-
telsen af de fordele, som de nye regler
forhåbentlig indebærer. For vi må
gøre os klart, at fiskeriet trods nogen
forøgelse af produktionen skuffede i
1959. Det nytter ikke, at vi lukker
øjnene for, at udjen den færøske ind-
fiskning til KGH’s fiskehuse ville vi
ikke have opnået forøgelsen i 1959 i
fiskeindhandlingen og dermed den
øgede bonus til de grønlandske fiskere.
Lønningsproblemer
Også for arbejdere, søfolk og kon-
torfolk, der hører under Den grøn-
landske arbejdersammenslutnings
(Fortsættes side 12).
Fri meningsudveksling og en fri
presse er helt fundamentale
forudsætninger for sund udvikling
Landshøvdingens nytårstale i Grønlands radio