Atuagagdliutit - 21.01.1960, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Kobenhavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 11), Virum
tlf. 84581)4
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 111)9
tusagagssiortut Korrespondenter >
Xanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedleni Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Kredsdonimer Klaus Lynge, tandlæge Frida Nielsen. Narssax: Visi-
tatsprovst Gerh. Egede. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederiks håb: Skoleleder Bastian-
sen, ovenkatekot Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj. Sukker-
toppen: Overkateket Lars Moller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteinsborg.: Bu-
tiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Bent Risager. Jakobshavn. TelbeJt. Dalsgaard,
Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz
Fencker. Umanax: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Edv. Kruse. Upernavik: Er-
hvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristiansen. Angmagssalik: Maskin-
mester Underbjerg. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Sdr. Strømfjord: Knud Fischer.
Årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartaganarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. ' i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre
Nfmgme sinerissap kujatdliup nauiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
_____________________________________________________________________J
M ålsætningsudvalget
A/G har tidligere givet udtryk for tilfredshed med, at regering og folketing
så positivt har reageret over for landsrådets forslag om påbegyndelsen af en
eller anden form for kortlægning af målene for den grønlandske politiske
udvikling og økonomiske og kulturelle opbygning. Christiansborgs positive
indstilling var ventet, og reaktionen fra Københavns side dækker fuldt ud
forventningerne.
Efter at landsrådets udtalelse nu har været drøftet i folketingets grønlands-
udvalg og i regeringen, synes man besluttet på inden for en månedstid at
nedsætte et udvalg, der skal begynde sit arbejde i foråret.
Dette er det afgørende.
Hvad udvalgets sammensætning angår, er det tilfredsstillende, at Grønlands
politiske liv synes at skulle blive så fyldigt repræsenteret, som det fremgår af
de fremkomne udtalelser bl. a. fra grønlandsministeren. Landsrådet og de
grønlandske folketingsmænd vil komme til at indtage en vigtig plads i ud-
valgsarbejdet, som naturligt er, og som det var ønsket fra grønlandsk side.
Hvordan udvalget sammensættes ud over den grønlandske og danske poli-
tiske deltagelse forekommer os i første omgang mindre betydningsfuldt. Vi
tror ikke, at det vil være på sin plads hverken at presse på med hensyn til
udvidelse af antallet af udvalgets faste medlemmer så lidt som med hensyn
til udvalgets arbejdstempo. Naturligvis ønsker man hverken i Danmark eller
Grønland, at udvalget skal blive til noget i retning af et spindelvævsdraperet
omsvøbsdepartement, men ingen kan heller være interesseret i, at under-
søgelses- og planlægningsarbejdet i udvalget søges jasket igennem.
Meget taler for at holde udvalget på et begrænset antal medlemmer som
foretrukket af grønlandsudvalget. Et nogenlunde snævert udvalg har erfa-
ringsmæssigt størst slagkraft, og da man må formode, at udvalget i første
omgang vil søge at optrække de større formentlig navnlig politisk betonede
linjer, vil den foreslåede sammensætning i alt væsentligt forekomme rigtig.
Noget andet er så, at udvalget naturligvis i alle givne tilfælde vil kunne
indkalde særlig sagkundskab, hvor det må anses for fornødent. Ved udvalgs-
arbejde af den foreliggende art kan man nu engang ikke få alle med, og af-
grænsningen vil i de fleste tilfælde af nogle grupper føles som en uretfærdig-
hed. Men ét sted skal afgrænsningen jo foretages, og man må så erindre sig,
at de grupper, der ikke direkte ved egne medlemmer repræsenteres, dels
vil være repræsenteret gennem de politiske deltagere i udvalgsarbejdet, dels
vil have mulighed for indirekte at deltage i arbejdet gennem henvendelser,
meningstilkendegivelser etc.
Det er i denne forbindelse af værdi at understrege de opfordringer, der er
fremkommet fra grønlandsk side i de sidste måneder, og som også kom til
orde i landshøvdingens nytårstale — opfordringer til livlig grønlandsk debat
om de målsætningsspørgsmål, som nu skal underkastes udvalgsdrøftelse.
anguniagaussunik udvalge
sujornatigut A/G-me erssersineKarérsimavoK nåmagisimårneKartoK, nålag-
kersuinikut aningaussarsiornikut_ kulturikutdlo anguniagaussut misigssuivfi-
gineKarnigssånik landsrådip sujunersutå, nålagkersuissunit folketingimitdlo
taima akuerssåmeKartigisimangmat. nålagkersuissut akuerssårnigssåt ilimagi-
neKarsimavoK, Københavnimitdlo tamatuma KanoK isumaKarfigineKarnera
pakatsissutigineKångilaK.
landsrådip oKauserissai, folketingip grønlandsudvalgiane nålagkersuissunilo
atautsimissutigineKarérmat, ilimanarsisimavoKsapåtit akunere sisamat, Kå-
ngiutinagit udvalgeKalersitsineKåsassoK, upernåmut sulilersugsssamik.
tåssalo tamåna pingårneK.
udvalgip kikunik ilaussortaKarnigssånut tungatitdlugo nåmagisimårnarpoK,
Kalåtdlit-nunåne politikimut tungåssuteKartut taima amerdlatigissunik ilau-
ssortaKartugssaugunarmata, sordlo åma tamåna Kalåtdlit-nunånut ministerip
OKautigigå. landsråde kalåtdlitdlo folketingimut ilaussortat udvalgip suliåne
pingåruteKartumik ilaussugssåuput, sordlume taimåitariaKartoK tamånalo a-
ma kalåtdlit tungånit kigsautigineKarsimassoK.
kalåtdlit danskitdlo pølitikerit saniatigut udvalgip kikunik ilaussortaKar-
nigsså pingårnerutipatdlångilarput. isumaKångilagut nalerKutisassOK udvalgip
ilaussortagssaisa amerdlisineKarnigssåt tuaviussamigdlunit sulinigsså kimigi-
siutigisagåine. soruname Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilunit kigsautigineKå-
ngilaK udvalge nåmagsissaKarniaranilo påmårussiuåsassoK, åmale kigsautigi-
neKångilaK misigssuineK pilerssårusiornerdlo pipatdléuneKåsassut.
ilimanarpoK grønlandsudvalgime ajunginerutineKartutut, udvalge nåmåi-
nartunik ilaussortaKåsassoK. udvalge ilaussortakitsoK påsissat napertordlugit
suniuteKarnerussarpoK, ilimagissariaKarmatdlo suliagssat politikimut tunga-
nerussut udvalgime autdlariiåumut påsiniaivfigineKartugssaussut, udvalgip
taimatut ilaussortaKarnigssåinik sujunersutaussoK ei'Kortugunardlune.
avdlauvordle udvalge pissariaKartitsisagune ingmikut påsisimassalingnik
atautsimlkiarKUSsisagpat sujunersissagssanik. udvalgime taimatut itume
ilaussortaussugssatut isumaKarfigineKarsinaussut tamåkerneKarsinåungitdlat,
ilaussortaussugssatdlo kigdlilivfigineKarnerat, peKataorusugkaluartut ilåinit
nåpertuivdluångitsumik iliornertut misigineKarsmauvdlune. ilaussortagssatdle
kigdlilivfigissariaKarput, erKaimassariaicarpordlo udvalgime ingmikut ilau-
ssortaKångitsut, politikerit peKataussut avKutigalugit sågfigingnissuteKarnikut
isumanigdlo sarKumiussaKarnikut suniusinåusangmata.
tamatumunga tungatitdlugo pingåruteKarput ersserKigsåsavdlUgit Kåumati-
ne kingugdlerne kalåtdlit tungånit kåmagtutigineKartarsimassut, åmale lands-
høvdingip ukiortåme OKalugiautåne taineKartut, — kåmagtutit anguniagaussu-
nik sulissuteKamigssamut atatitdlugo kalåtdlit OKatdlitdluarnigssanik.
Grønland i folketinget
Grønland og en række af de grønlandske problemer kom i 1959 af mange
grunde nært ind på livet af den danske offentlighed. I hvert tilfælde skabte
både sørgelige og glædelige begivenheder i Grønland i årets løb utvivlsomt
en øget interesse for Grønland i den danske befolkning, og denne interesse
har Grønland brug for og må sætte ind på at bevare.
Det kan naturligvis gøres på mange måder, men man tager næppe fejl, når
man mener, at de grønlandske folketingsmænd har en speciel og enestående
mulighed for at gøre en indsats her. De to grønlandske repræsentanter i folke-
tinget har rigets fornemste talerstol til deres rådighed. Det er uhyre væsent-
ligt, at denne adgang til folketingets talerstol udnyttes fuldtud og fuldtud
forstandigt.
Folketingets forretningsorden anviser medlemmerne, altså folkets valgte
repræsentanter, mange veje til at ytre sig. I den danske og grønlandske be-
folkning venter man utvivlsomt, at de grønlandske folketingsmænd benytter
de veje, der står til rådighed, sådan at belysning af grønlandske problemer
bedst muligt finder sted netop fra de grønlandske folketingsmænds side. Vi
finder det rigtigt, at grønlandske folketingsmænd understreger Grønlands
ønske om fortsat at få holdt de grønlandske problemer uden for partipolitik
derved, at de grønlandske folketingsmænd ikke selv kaster sig ind i eller
lader sig bruge i partipolitik. Men vi finder det lige så rigtigt, at de grøn-
landske folketingsmænd benytter enhver given lejlighed til at belyse grøn-
landske problemer og eventuelt selv tager initiativ til at få en orientering
fremkaldt, sådan som der er så rige muligheder for det i folketinget.
Vi tror, at det i denne forbindelse er meget vigtigt, at grønlandske folke-
tingsmænd, af hensyn til tinget og af hensyn til den danske befolkning, navn-
lig tænker på at fremdrage meget væsentlige spørgsmål, problemer af betyde-
lig principiel rækkevidde. Naturligvis kan der gives tilfælde, hvor en frem-
dragning i salen af strengt lokale grønlandske spørgsmål kan være rigtig.
Også danske folketingsmænd lukker undertiden op for småtingsafdelingen
i folketinget. Men normalt vil en alt for detaljeret fremhævelse og uddyb-
ning af specifikke lokalproblemer lade tinget og offentligheden temmelig
kold og ikke formå at mobilisere større interesse. Der er for folketingsmænd
mange muligheder uden for salen til at fremme løsningen af sådanne lokale
spørgsmål. Der er vandrehallen, der er udvalgsværelser, der er administra-
tionens kontorer o. s. v.
Grønland har store problemer og behov i disse år. Mange af de grønlandske
problemer og behov er — trods god hjælp fra mange sider —- endnu fremmede
for den danske offentlighed og antagelig også for folketingets medlemmer. De
grønlandske folketingsmænd har en meget stor forpligtelsesbyrde i denne
forbindelse, og de har meget store muligheder for at løfte denne byrde på
rigtig måde — ved at tale klart fra folketingets talerstol om de væsentlige
spørgsmål i dagens og morgendagens Grønland.
Kalåtdlit-nunåt folketingime
Kalåtdlit-nunåt kalåtdlitdlo ajornartorsitait åssigingitsut, ardlaKaKissut pi-
ssutigalugit 1959-me Danmarkime tamanit tusåmaneKardlualersimåput. ukiup
ingerdlanerane Kalåtdlit-nunåne pisimassut alianartut nuånersutdlo Kulari-
ssagssåungitsumik danskit inuiait akornåne Kalåtdlit-nunånut tungassunik
soKUtigissaKarnerulersitsisimåput, tamånalume Kalåtdlit-nunåta atorfigssa-
Kartipå ånainavérsårtariaKartoK.
soruname tamåna åssiglngitsutigut pisinauvoK, kukunerusagunångilardle
isumaKaråine, kalåtdlit folketingime ilaussortat avKutigssaKardluartut tama-
tumunåkut suliniåsavdlutik. kalåtdlit folketingime sivnissussut mardluk nå-
lagauvfingme OKalugtarfit akimanerssåne OKalugsinautitåuput, pingårdluinar-
pordlo taimatut pisinautitaunerup silatumik atordluarneKarnigsså.
folketingime ingerdlatseriauseK nåpertordlugo, ilaussortat inuit nangming-
neK Kinigait, oKauseKarnigssamut isumanigdlo sarKuminigssamut ardlaligpag-
ssuarnik avKutigssaKarput, Kularnångilardlo kalåtdlit danskitdlo ilimagisagåt,
kalåtdlit folketingimut ilaussortat avKutigssanik tamåkuninga atuiniarnigssåt,
kalåtdlit ajomartorsiutait pitsaunerpåmik navsuiauteKarfigineKarsinaorKuv-
dlugit. ajungitsutut isumaKarfigårput kalåtdlit folketingimut ilaussortat er-
sserKigsartarpåssuk kalåtdlit ajornartorsiutaisa partit åssigingitsut soKutigi-
ssåinut akuliuneKånginigssåt, nangmingneK partipolitikimut kagdlutinginer-
mikut åmåtaordle ajungitdluinarsorårput kalåtdlit folketingimut ilaussortat
pissariaKalerfiatigut kalåtdlit ajomartorsiutait navsuiauteKarfigissåsagpati-
gik, imaKalo ilaussortaKatimik tamåkuninga tusardlemeKarnigssåt nangmi-
nérdlutik sulissutigissåsagpåssuk, taimailiornigssamume folketingime såriar-
figssaKaKingmat.
isumaKarpugut tamatumunga tungatitdlugo pingåruteKartoK kalåtdlit folke-
tingime ilaussortait, folketinge — pingårtumigdlo danskit inuinait encarsau-
tigalugit, sarKumtssåsagpata apernutinik angnertunerussunik ajornartorsiuti-
nigdlo pingårnerussutigut najorKutagssausinaussunik. soruname åma ilånikut
aperKutit Kalåtdlit-nunåta ilåinånut tungåssuteKaraluartut sarKumiuneKar-
nigssåt pissariaKarsinauvoK, åmåtaoK danskit folketingime ilaussortat ilåni-
kut taimailiortarmata. amerdlanertigutdle sukumivatdlåmik sarKumiussineK
ajomartorsiutinigdlo nunap ilånånut tungéssuteKartunik itisilerineK folke-
tingime, nålagkersuissune inuinarnilo angnertumik soKutigineKarnaviångilaK.
folketingimutdle ilaussortaK såriarfigssarpagssuaKarpoK aperKutinik nunap
ilåinånut tunganerussunik årKinigssamut ikiutisavdlune. tamåko sarKumiusi-
nauvai folketingip atautsimltarfiata silatåne suvdlorssuarme taimatutdlo mi-
ne udvalgit atautsimltarfine ilaussortat avdlat katisimåKatigineratigut.
ukiune måkunane Kalåtdlit-nunåne ajornartorsiutit angnertoKaut, taima-
tutdlume pissariaKartineKartut. kalåtdlit ajornartorsiutaisa pissariaKartitai-
salo ilarpagssue, måssa påsissaKarnerunigssamut ardlaligpagssuit ikiukaluar-
tut, taimåitoK sule danskinut amerdlanernut takornartåuput, imaKalume åma
folketingime ilaussortanut. tamatumunga tungatitdlugo kalåtdlit folketingime
ilaussortat angnertorujugssuarmik pissugssauvfeKarput, pissugssauvfigdlo ta-
måna nåmagsiniåsavdlugo angnertorujugssuarmik såriarfigssaicardlutik —
tåssa folketingip oKalugtarfianit ersserKigsumik OKalungnikut, aperKutit må-
ne uvdlumikut sujunigssamilo pissariaKalersimassut pingårnerussut, sarKu-
miuneKarneratigut.
11