Atuagagdliutit - 21.01.1960, Qupperneq 13

afskedigelse af redaktører og andre
pressemæssige spørgsmål.
Når landsrådet og staten gennem
A/G stiller mulighed for at udtrykke
sig overfor offentligheden til rådighed
for befolkningen i Grønland, må de
enkelte mennesker imidlertid gøre sig
klart, at de selv må respektere visse
begrænsninger i de rettigheder, de her
har fået.
Der er bl. a. hensynet til andre læ-
sere af bladet. De skulle jo gerne kun-
ne^ holde ud at læse indlæggene. Man
må hjælpe redaktionen i dennes be-
stræbelser for at friholde de andre
læsere fra at blive udsat for utilgæn-
geligt stof. Det er derfor nødvendigt,
at de indlæg, der kommer, har en så-
dan form og en sådan længde, at de
nogenlunde passer til bladets mulig-
heder og format. Hvis de pågældende,
der ønsker at fremkomme med deres
mening, ikke formår at give deres me-
ninger en rimelig og hensigtsmæssig
form, bør de søge hjælp hos andre,
der har øvelse i at udtrykke sig kla-
rere. Endvidere har det normalt intet
formål, hvis folk fremkommer med
meninger, der ganske uden begrundel-
se eller forklaring går ind for syns-
punkter eller kritik i den givne situa-
tion.
Disse forudsætninger for anvendelse
af pressen må være gældende i Grøn-
land, såvel som de gælder andre ste-
der i verden. Det er altså ikke noget
særligt for Grønland.
En luddoven redaktør
Når man i den danske offentlighed
så meget har drøftet spørgsmålet om
muligheden for at afsætte en ansvars-
havende redaktør, kan jeg ikke kom-
me væk fra, at der selvfølgelig kan
gives situationer, hvor redaktøren må
kunne fjernes, hvis han åbenbart ikke
har opfyldt de forpligtelser af prak-
tisk art, som man har lov til at stille
til ham. Jeg tænker f. eks. på, at man
naturligvis ikke kan have en luddoven
redaktør siddende eljer en, der i af-
gørende grad mangler overblik og for-
nemmelse af de alsidige problemer i
landsdelen og i læser- og lytterkred-
sen. Det centrale er, at en redaktørs
ret til fuldstændig fri stillingtagen, til
uden direktiver at fremkomme med
sine synspunkter, ikke må begrænses.
Og dette er den praksis, som man har
fulgt heroppe, og som landsråd og
minister er enig i.
Skulle jeg give et råd med hensyn
til redaktørforholdene i Grønland,
skulle det være det, at man her aldrig
antager en ansvarshavende redaktør
for mere end et vist kortere åremål.
Her i Grønland gælder bl. a., at det
vil være særlig uheldigt, hvis man
for livstid skal være knyttet til en
person, der måske efterhånden mere
og mere henfalder til énsidige betragt-
ninger og måske mere og mere falder
i søvn trods de betydelige opgaver,
der nu engang påhviler en redaktør.
Andre steder i verden ordner forhol-
det sig derved, at folk går over til at
læse et andet blad.
Særlige grønlandske forhold
Det er i øvrigt karakteristisk, at vi
gang på gang, når vi taler om grøn-
landske forhold, fremhæver, at der her
i Grønland gælder særlige forhold.
Mange har bemærket, at det synes
ejendommeligt, at landsrådet i sin ud-
talelse om den politiske målsætning
har fremhævet det ønskelige i en nor-
malisering af forholdene i Grønland,
altså så at de bliver svarende til for-
holdene i Danmark, samtidig med, at
landsrådet netop har fremhævet de i
Grønland ofte herskende særlige for-
hold.
Jeg tror ikke, jeg her behøver at
fortælle nærmere om, hvad vi forstår
ved „særlige grønlandske forhold."
Men jeg vil sige, at min opfattelse er
den, at jo hurtigere man ønsker at nå
til en normalisering svarende til dan-
ske forhold og til mere tidssvarende
forhold i almindelighed, desto mere
bør man lægge vægt på at respektere
de afvigelser, der findes i praktisk og
menneskelig henseende i Grønland.
Thi gør man ikke det, vil man sikkert
støde på vanskeligheder, som kunne
have været undgået, og som vil træk-
ke udviklingen i langdrag. Vi må sta-
(Fortsættes side 24).
THULE ukiune 50-ine
Thulep ajoKersuissoKalerneranit u-
kiut 50-ingormata aussaK nagdliutor-
siornermut atatitdlugit, Atuagagdliu-
tine agdlautigissat mardluk nuånara-
lugit atuarsimavavut tåvunga inger-
dlaorsimassut ilaisa — tåvanilo ajo-
KersuissoKalerKåmeranit ilagissane i-
lagalugit peroriartorsimassup agdla-
gai, påsissutigivdluaravtigik taima-
nernitsat ilainik, månalo avdlångor-
nernik angusimassanigdlo ajungitsu-
nik. avdlalo åma agdlagpoK.
tamana ugpemarsisimaKårput thu-
lemiunguit sanatoriame perKigsaKati-
gissartagkavut inungmata peKatigiu-
minartut, nuånersut ilåkuminardlui-
nardluinartutdlo. sulivfigineicarnerat
pilerKårnerminitdle ajungisimaKaoK.
taimåitumik sulisimassut toKorérsut
inussutdlo nuånersumik erKaineKar-
mata tamavta peicatauvugut.
„Avanerssuarmit erKaimassat" —
tåvane sulisimassup agdlagå — nersu-
tigeKinarportaoK inuanut, Kanos tå-
vunga kaluvssarsimatigalune agdlang-
mat. agdlautigissamutdle taima ku-
ssanartigissumut, sanguneK — kinåu-
ssutsimigdlo taissaKarneK Mathias
Storch, provstiugaluaK pivdlugo — i-
låungikune ajunginerusagaluarpoK. a-
ngut sulivdluarérsimaKissoK nunavti-
nilo suniuteKangårtoK akisinaujung-
naernerane — kinalunlme inuk — tai-
ma erKartortariaKarsorinångingmat. i-
maKauna ilånguniångisaK misigitsu-
gaK, erKaimassanut tainiångikaluar-
dlugo taissugaK.
M. Storch nalungilarput periautsi-
migut ingmikukajåK itartoK. piginåu-
ssuserujugssuisa.— una aulariartita-
råt, åmalo norKainertungårnerata. da-
me ilutigissaminit ukiunik imana 100-
ngajangnik sujugdliusimasimasinau-
vok, taiméitumigdlo påsiuminaitsuv-
dlune. mana inugaluarpat taineKarne-
ra taima itoK pisagaluarnerdlune? ku-
larnarsinauvoK. taimåikaluarpatdle
pissarnermisut agdlagkat angmåinar-
tut atordlugit atuagagssiane „asassa-
ra“liorsimåsagunaraluarpoK, sordlo
Kanga Agpanititdlune taimailiortoK.
inuit åssigiginaraluarpata' pissutsi-
mingne, kinguårit Kanigissarigpatdlå-
lerdlutik aungmikut åssigigpatdlåle-
rångamik sångitdlissameråtut pissut-
sit åma isagaluarput. taimåitumik —
una tusåmassugut: „såimåunermit tu-
nissutit naligingitsut" inuit inutsi-
mingne pigissait.
oKautsit issuarneKaraluarmata isu-
maKångitdluinarpugut: tåvanimiut pi-
ssariaKartingikai. ilame unugpagssuit
kungit pingasut uvdluåne nålagiar-
nerme aningaussanik katerssuinermut
Om at skænke spiritus
for folk med afholdspålæg
Der er talt og skrevet så meget om
spiritus i 1959, hvorfor det vel efter-
hånden irriterer de fleste, når spørgs-
målet på ny bringes på bane. Det er
da heller ikke min hensigt i alminde-
lighed, men der er dog et område i
forbindelse med spiritus, som jeg fin-
der. anledning til at fremføre og sam-
tidig dermed appellere til alle inden
for alle samfundslag.
Som bekendt kan årsagen til krimi-
nelle handlinger som oftest søges i
overdreven spiritusnydelse. Det drejer
sig om såvel tyveri, vold, forbrydelse
mod kønssædeligheden o. s. v. og
handlinger, som de pågældende ger-
ningsmænd aldrig ville have forøvet,
såfremt de ikke havde været påvirket
af spiritus i gerningsøjeblikket.
I overensstemmelse med kriminal-
lovens foranstaltningskapitel og for at
forhindre gentagelse og i øvrigt for at
lede sådanne gerningsmænd ind på en
bedre livsbane, bliver lovovertrædere
af denne art bl. a. idømt et afholds-
pålæg.
Det er mit indtryk, at de allerfleste
personer med afholdspålæg er interes-
seret i at efterkomme det, men alle
kan under forskellige omstændigheder
komme ud for fristelser og skaffe sig
spiritus ved at få andre til at købe
det. Det er heller ikke ukendt, at ufor-
standige mennesker ved selskaber og
sammenkomster frister „afholdspålæg-
gere“ til at drikke, ja, driller dem til
at drikke.
Kære læser, tænk alvorligt på at
det er af umådelig stor betydning for
den pågældende selv, at han overhol-
der afholdspålægget, og det som regel
har endnu større betydning for hans
eller hendes familie. Tænk videre på,
at retsinstanserne og mange private
personer ofrer megen kostbar tid og
penge for at føre sådanne personer
ind på en afholdende tilværelse.
Derfor bør alle uden undtagelse
mere eller mindre være med i arbej-
det for at resocialisere sådanne per-
soner, der er idømt afholdspålæg, på
den måde, at
1. de ikke køber spiritus til dem,
2. ikke frister dem til at drikke,
3. og i øvrigt under påkommende
tilfældige omstændigheder om
muligt forhindrer dem i at drikke.
Det er uanstændigt og en foragtelig
handling og ikke et menneske værdigt
at være medhjælpende og medvidende
til, at en person med afholdspålæg
får spiritus, idet man derved er med
til at nedbryde, hvad mange andre har
arbejdet med at bygge op.
H. J. Lund.
atortarsimåsagunarpai tåj avkutaoK
pivdlugit, Kinussissardlunilo. toKorér-
sut sulivdluarsimassut taima erKåi-
savdlugit artornartuvoK.
Kitåne, Avanerssuarme Tunumilo
M. S. atandnartutituarparput.
StorchileritoK.
Kritikken mod
»Kalatdlit«
Grønlænderforeningen „Kalåtdlit“s
bestyrelse har drøftet de indlæg,, der
— kritisk vendt mod foreningens
mødevirksomhed — er optaget i A/G.
Det har været et hovedsynspunkt i
denne kritik, at grønlænderforeningen
indtager en negativ holdning til det
reformarbejde, der foregår i Grønland.
Bestyrelsen finder anledning til at
gøre opmærksom på, at „Kalåtdlit"
tæller medlemmer med de forskellig-
ste synspunkter vedrørende udviklin-
gen i Grønland. Det er urimeligt, at
nogle af vore kritikere på basis af
medlemmernes udtalelser under for-
eningens diskussioner har tillagt for-
eningen som sådan disse specielle
standpunkter.
„Kalåtdlit" er et samlingssted for
grønlændere i Danmark og de danske,
der er interesserede i kontakt med
grønlændere hernede. Samtidig er det
foreningens opgave at sætte vigtige
grønlandske samfundsspørgsmål un-
der debat. Det ligger herunder besty-
relsen stærkt på sinde, at så mange
synspunkter som muligt kommer til
orde.
Selv om bestyrelsen må betegne den
i AJG fremførte kritik som en beklage-
lig misfortolkning af foreningens virk-
somhed, har man derfor, efter at have
haft lejlighed til at læse den frem-
komne kritik, arrangeret et medlems-
møde, hvor foreningens virksomhed
vil blive taget op til fordomsfri di-
skussion.
Bestyrelsen.
Redaktionen af A/G blev i efteråret
gennem artikler i københavnske blade
klar over, at bestyrelsen for „Kalåt-
dlit“ sidste forår havde tilstillet re-
daktionen en skrivelse i relation til
diskussionen om grønlænderforenin-
gen. Brevet var imidlertid ikke mod-
taget her, og vi bad derfor telegrafisk
om at få tilsendt en kopi, der hermed
offentliggøres. Det vil i øvrigt erindres,
at redaktionen i forbindelse med sidste
forårs „Hans Lynge-diskussion“ brag-
te talrige indlæg for og imod, her-
under også et kraftigt indlæg fra „Ka-
låtdlit“s formand Carl Broberg.
red.
JOH. P. ANDRESEN & CO.
Orgel, Harmoniums-
Fabrik
RINGKØBING
FRISKE HVIDE TÆNDER
AKTIESELSKABET
DET DANSKE
KULKOMPAGNI
KØBENHAVN
danskit aumarutigssaerniar-
tut peicatigit
Sikken cn dejlig smag i munden! Sådan
virker BINACA tandpasta, der renser
tænderne helt til bunds og fjerner gul-
lige belægninger. Smil - med rene, hvide
BINACA-tænder.
Og - træk vejret frit -
med en frisk ånde!
Forhandles af:
OLE’S VAREHUS - GODTHÅB
kommer af B1NACA tandpasta
KIGUT1T K’AK’ORIT -
kigutima kakorsaut BINACA alorlnrut’ko!
kåkangme kanerigsinarame! kigutinut
K.akorsaut BINACA taima suniutarpok,
kigutit mångue tikivigdlugit saligtarpai
kigutitdlo kajorthiere pértardlugit.
kungujugit - BINACA-p kigutit
kanortisitai crssersitdlugit — tauna
atortarugko tauva anernerit
tipckåsångilak!
13