Atuagagdliutit - 21.01.1960, Side 24

Landshøvdingens nytårstale
(Fortsat fra side 13).
digvæk ikke glemme, at det er menne-
sker, der er tale om, og man får ikke
held i sine bestræbelser for at hjælpe
folk til andre vilkår, hvis man ikke
tager de givne forudsætninger meget
nøje i betragtning.
Vi må imidlertid vare os for ikke
altid at opfatte „særlige grønlandske
forhold" på en énsidig måde i retning
af særstilling eller navnlig særrettig-
heder.
„Særlige grønlandske forhold" kan
betyde, at befolkningen af praktiske
grunde må give afkald på eller må
klare sig uden goder, som man under
andre himmelstrøg anser for selvføl-
gelige. „Særlige grønlandske forhold"
kan være ensbetydende med særlige
krav til den grønlandske befolkning
visetatsprovstit
KanoK tåisavavut?
atorfit nutåjussut tåukua tutsiuter-
Kårnerisa kinguninguatigut, tåssa A/G
nr. 14 åma „Atuarfit ilagitdlo" nr. G,
provste aperKuteKarsimavoK atorfit
tåuko kanoK taiguserneKarunik taisi-
ssunut eKarnénginerusanersut.
aperKutit tåukua kingornatigut Eli
Olsenip isumane sarKumiupå, agdlag-
kanilo naggaserdlugo: avdlåme KanoK
suj unersuteKarumåpat?
uvangåtaoK isumaga saricumiuniar-
para imåitoK: taigut provste OKautsi-
mik avdlamik ilajumångilara, ater-
migdle. sordlo: provste Gérte, imalu-
nit provste Rinke, isumaKarpungalo
taima taiguineic akungnåinerpåusa-
SSOK.
soruname visitatsprovst ama provst
åssigigdluinarmik nugterneKarsinåu-
ngikaluarput, kisiånile aridt ilångu-
ssaussut nalunarungnaersisavåt sor-
dleic pineKartoK.
Kanorme isava?
Karl Willumsen,
Ilivilårssuk.
i retning af indsats, flid og nøjsomhed.
Det gælder enkelte mennesker såvel
som et samfund, der arbejder sig
fremad og opad, at kravene er store
og større end kravene til folk eller
samfund, der er faldet til ro i et mere
vanemæssigt leje.
Man må i Grønland gøre sig klart,
at det udvalgsarbejde, der forestår,
utvivlsomt — i overensstemmelse med
landsrådets ønsker — ikke alene går
ud på at undersøge, hvorledes de man-
ge behov, vi her i Grønland finder
naturlige, skal opfyldes, men går ud
på at undersøge, hvorledes de prak-
tiske muligheder er for Grønlands ud-
bygning, derunder landets erhvervs-
økonomiske muligheder og bæreevne.
Jeg ser personlig optimistisk på lan-
dets og befolkningens muligheder
fremover; men de mål, der sættes, vil
ikke blive nået uden personlig ind-
sats fra alle i Grønland.
Nødvendigt, at der tales ud
Man kunne spørge, hvorfor jeg nu
hvert år den 1. januar kommer til
radioen og fortæller om mit syn på
året, der gik og forventningerne til det
nye år. Hertil vil jeg da straks sige,
at jeg jo ikke gør det for at under-
holde befolkningen og bestemt heller
ikke for at underholde mig selv. Ved
juletid, da jeg var sammen med nogle
unge mennesker fra Godthåb og min
nytårstale blev nævnt, sagde en af
dem, om jeg nu ville sige noget hårdt
til befolkningen. Det slog mig, at den
pågældende ligesom ventede udtalelser
i den retning — aldeles ikke, fordi han
gav udtryk for, at han mente, der var
noget særligt grundlag for det i øje-
blikket, men åbenbart fordi han men-
te, at jeg plejede ind imellem at kom-
me med udtalelser, der kunne føles
hårde.
Jeg synes, at jeg i denne anledning
vil sige, at jeg i årets løb ad mange
veje får et ikke ringe kendskab til
små og store foreteelser i Grønland,
og at jeg for mig selv fra tid til anden
og i hvert fald ved nytårstid og før
landsrådets åbning prøver at gøre mig
klart, hvordan den tidligere periode
er gået, hvad der har præget den,
hvori vanskelighederne har bestået, og
hvad vi må passe på, for at vi ikke
på den ene eller den anden måde skal
løbe på skær fremover.
Det forekommer mig selv naturligt
at delagtiggøre hele befolkningen i de
tanker, jeg på denne måde selv har
gjort mig, netop fordi jeg føler, hvor
vigtigt det er, at der mellem myndig-
hederne, deriblandt også landshøvdin-
gen, og befolkningen, bliver talt ud el-
ler bliver lagt op til drøftelse af for-
holdene, og ikke mindst vanskelig-
hederne, mand og mand imellem pri-
vat og offentligt. Af og til vil vanske-
lighederne ligge i forhold, som befolk-
ningen selv har mulighed for at af-
hjælpe. Det er vigtigt, at alle så tidligt
som muligt er klar over de krav, der
må stilles til befolkningen eller grup-
per af denne her i Grønland ligesom
andre steder i verden. Det ville være
forkert og usandfærdigt, hvis jeg ikke
også trak punkter frem af denne art,
hvis jeg føler mig overbevist om, at
sådanne vanskeligheder foreligger, og
hvis jeg mener, at en fremhævelse af
dem vil være gavnlig. Ligesom andre
mennesker har tjenestemænd jo
ytringsfrihed her i landet, men her-
udover har — på linie med de folke-
valgte repræsentanter — visse tjene-
stemænd, og vel mere end nogen an-
den — landshøvdingen — en særlig
pligt til at udtale sig og give sin me-
ning til kende, hvis han mener, at
visse punkter bør trækkes frem.
Jeg håber, at man i Grønland vil
forstå grunden til, at jeg således fra
tid til anden siger ting, der ikke er
behagelige eller populære, og ikke
mindst føler det som en pligt også at
trække sådanne ting frem. Man ville
dog næppe se med tillid på en lands-
høvding, der foretrak at gå udenom,
hvis vanskelige og ubehagelige spørgs-
mål skulle opstå, og som ikke af og
til tog bladet fra munden.
Jeg føler mig overbevist om, at folk
i Grønland vil være enige med mig
i dette synspunkt. Det er i hvert fald
mit indtryk, også på mine rejser, hvor
jeg har en stærk følelse af, at folk er
glade for, at der tales rent ud om
sagerne.
I denne forbindelse vil jeg gerne
takke for venlig modtagelse overalt,
hvor jeg har været i Grønland i 1959.
Desværre har forholdene forhindret
mig i at besøge så mange steder, som
jeg gerne havde villet.
I håbet om, at også året 1960 vil
bringe den grønlandske befolkning
fremad, beder jeg alle modtage mine
ønsker om et godt og lykkeligt nytår.
P. H. Lundsteen.
landshøvdingip oicausé...
(Kup. 18-mit nangitaK)
sinik såkortumik misigineKarsinaussu-
nik oKauseKartarsimassunga.
isumaKarpunga tamåna pivdlugo o-
itarumavdlunga ukiup ingerdlanerane
avKuterpagssuit atordlugit Kalåtdlit-
nunåne pissartunut mikissunut angi-
sunutdlo mikingitsumik påsingnissu-
tigssavnik pissartunga, uvangalo
nangmineK sukutdlunit åmalume uki-
ortåme landsrådivdlo atautsimilernig-
ssåta sujornatigut påsiniaissarsima-
ssunga uvdlut perérsut KanoK inger-
dlasimassut, suna malungnautigineru-
A/s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri
Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Central 9 78 (5 Ledninger)
BLOCH & ANDRESEN
NORDISK TEKSTIL AKTIESELSKAB
København
I
Grundlagt 1847
ikårtite-
rineK
Væveri
xalipauser-
suineK
Farveri
asingar-
saineK
Blegeri
Fredericia
iluarsainex
Efter-
behandling
exisainex
Krympning
niorxutigssat F-imik
nalunaexufagdlit
sanaorforneKarfiat
Fabrikation af
F-mærkede varer
simagåt, sut ajornartorsiutaussut, sut-
dlo sianiginiartariaKarivut sukutdlu-
nit sujunigssame ikardligtorumanata.
uvanga nangmineK pissusigssami-
sortugssatut issigåra kalåtdlit tamaisa
taimailiornikut erKarsautigiligkavnut
peKataulersineKarnigssåt, malugisi-
mavdluinaravkume KanoK pingårtigi-
ssok nålagkersuissut landshøvdingiv-
dlume åma inuitdlo akoméne ersser-
Kigsumik oKalugtoKartarnigsså imalu-
nit pissutsinik OKatdlisigssangortitsi-
ssoKartarnigsså, mingnerungitsumig-
dlo ajornartorsiutaussut pivdlugit i-
nuit kikutdlunit akornåne taimatutdlo
inuinait nålagkersuissutdlo akornåne.
ajornartorsiutit ilanikut tåssaussaru-
mårput pissutsit inuit nangmingneK
ikiorsersinaussarumågait. pingårtuvoK
kikut tamarmik sapingisamik piårtu-
mik påsingnilersimanigssåt måne Ka-
låtdlit-nunåne silarssuarme avdlanisut
inungnut inuitdlunit ilåinut piuma-
ssarineKartartunik. encortusångilaK i-
lumungitsusavdlunilo ingmikortut tai-
matut pissusenartut åma erssersiså-
ngikuvkit misigisimaguma tamåkuni-
nga ajornartorsiutigssaKamera ilua-
KutigssaujumårtoK. inugtut avdlatut-
dle åma atorfigdlit måne OKauseKar-
nigssamut kivfåungissuseKarput, ta-
matumale saniatigut — inuit Kinigait
åssigalugit — atorfileKarpoK avdlanit-
dlume åma angnerussumik landshøv-
dingimik OKauseKarnigssamingnut isu-
mamigdlo erssersinigssånut ingmikut
pissugssåussuseKartunik isumaKarunik
ingmikortut ilait ersserKigsarneKarta-
riaKartut.
neriutigåra Kalåtdlit-nunfine sukut-
dlunit nuånersuinåungitsunik oKause-
Kartamivnut, mingnerungitsumigdlo
pissutsit taimåitut åma erssersinigsså-
nut pissugssaussutut misigissuseKar-
tarnivnut tungaviussoK påsineKaru-
mårtoK. taimåitordle aperKutit ajor-
nartut nuånitsutdlo pilersitdlugit
landshøvdinge uiarteriniartartoK ilå-
nikutdlo OKauseKarumassångitsoK ta-
tigineKarpiamaviångitsoK.
misigisimavunga påsisimavdlugo i-
sumavkut tåssuna Kalåtdlit-nunåne i-
nuit isumaKatigiumåsagånga, uvanga
påsissara taimåipoK, angalassarnivni-
lume åma pissutsit sukumerdlugit o-
KaluserineKartarnerinik inuit nuåna-
ringnigtarnerånik såkortumik misigi-
ssaKarfigissartagkavne.
tamatumunga atatitdlugo Kalåtdlit-
nunåne 1959-me angalaorfigisimassav-
ne sumilunit inugsiarnersumik ilagsi-
neKartarnera Kujåssutigiumavara. ajo-
raluartumigdle nunaKarfigpagssuit or-
nigkumasimagaluardlugit pissutsinit
akornuserneKarsimavunga.
ukiup 1960-p kalåtdlinut åma suju-
åtdlautaunigsså neriutigalugo kikut
tamaisa ukiortåmik ajungitsumik piv-
dluarnartumigdlo kigsåupåka.
24