Atuagagdliutit - 24.03.1960, Blaðsíða 15

»åsit imigagssamut«-mut
(Kup. 2-mit nangitaK).
mik ajunåruterpagssuit tusartuardlu-
git inulersugut aperissariaKalersima-
vugut sule tamatuma pitsångorsagau-
nigssånut pivfigssångorsimånginer-
dlune? tamanik arsårsineK pinago a-
jornångipatdlåmigdle pisiausinaussut
(matumane imiagssat erKarsautigåka)
avdlatut åncigssussivigineKarniardlit
kigdlilersungikåine akitsordlugit. isu-
maga sarKumiuteriginardlara måna:
akitsutigssat radiop batterivinut ima-
ltinit pissariaKartunut avdlanut måna
akisoKissunut taortitut årKigssune-
Karsinåunginerdlutik? nalungilara ag-
dlagara ardlalingnit-åsit „mamarine-
KarumårtoK". kisiatdliuna nangmineK
erKarsautigissartagara anikiga, tamå-
nalo nålagkersuissunit encarsautigi-
neKarKuvdlugo Kinutigåra.
tauvalo: „isumaKarpungåtaoK Blå
Kors KiviartariaKartOK. Blå Kors pe-
katigigfik kussanartuvoK atarKinar-
dlunilo, kisiåne Kavsitigut påsinerdlu-
gauvoK“. tamatumane agdlagtup ku-
larnångitsumik erKorpåtigut tamavta
agdlåt misigilersitdluta KanoK aju-
ngitsumik inuniaraluartitdluta tåmar-
Kajåtigissartugut. ilumume „ajortu-
liagssap matup kigdlingane utarKivå-
tigut“. månale encailara: tamavta i-
ssiglngisavtinik issiuteKarpugut, ag-
dlagtoK Blå Korsimut atarKingneki-
ssok uvagut issigingningnerput nå-
pertordlugo taima taiumasinauvdlugo.
„Blå Kors aningaussautiminik imi-
gagssamut atuissok åma nangminek
pissoKatéunginerdlune, nagdliuniara-
me, katiniarame" tamatuminga ag-
dlagtoK måne pekatigigfingmut tai-
matut agssuardliutekarsimassugpat
Kularmgikaluarpara tamatuminga u~
torkatsivfigissariakarsimavdlugo. tai-
mame iliornek imingernavérsårtunut
ilerkugsséungikaluarpok, ingmutdle
nålagkersinaunek åma tåssane ersser-
sinekarpoK imingemavérsårtungitsor-
pagssuitdle imingernavérsårtunik pu-
tutitsiniartartut kanok pekatigigfing-
mit okarfiginekartarpat? åmalo imer-
tartut kanox ilioraluatdlarångata pe-
katigigfingmit kanoK okarfiginekar-
tarpat?
agdlagaminera ardlånit akinekaru-
mårtoK kularingilara; årkigtariakar-
tutdle påsinekardlutik s-uliarinekar-
tarniardlit „nakisimanekangitsumik"
nålagkersugaunek inuiakatigitdlo ka-
låtdlit uvagut tunulekutaralugit.
Handelslærling
Jacob Jeremiassen,
llimanaK.
Må vi være
(Fortsat fra side 14).
dyre som i Danmark. Det er ufatteligt,
at A/G mener, at når blot man er pri-
vat, så kan der sagtens blive et over-
skud til direkte skatter. Men mon ikke
den gode redaktør ville klø sig bag
øret, hvis han skulle til at betale hus-
leje, og at afgifterne på alle luksus-
betonede varer ville stige, for øvrigt
en ordning som vil være retfærdig, i
modsætning til det forslag, som A/G
stiller.
I de ca. 12 år, jeg har været her på
Grønland, har man haft den forståelse,
at man gerne så, og endog ville støtte
privat initiativ. Der blev bl. a. lovet,
at KGH’s handelsmonopoler ville for-
svinde. Man måtte åbenbart ikke have
regnet med, at den private kunne
overleve konkurrencen. Der foreslås
nu, at de private handlende og hånd-
værkere skal til at betale skat, mens
der til fiskere, fåreavlere og havebru-
gere bliver ydet bonus og præmier. I
stedet for lempelser i monopolordnin-
gen blev der i 1957 lavet et nyt, så-
ledes at man ikke som tidligere kunne
købe tobaks- og chokoladevarer m. m.
direkte fra danske fabrikker. Det skal
nu leveres igennem KGH, for øvrigt
en mærkelig måde at være Grønlands-
grossist på, da varerne skal leveres fra
København. Der skal penge i lands-
kassen. Selvfølgelig, men ovenstående
ordning betyder nok afgifter til lands-
kassen, men det betyder også mindre
fortjeneste til de handlende, og de
kreditter og kvantumrabatter man
tidligere fik, går nu i KGH’s bund-
løse lomme.
De private vil eventuelt overføre de-
res fortjenester til Danmark og der-
ved forringe landets kår. Her føler jeg
trang til at sige: Sikke dog noget non-
sens. Hvis en privat eller anden sam-
ler sig en sæk fuld af grønlandske
hundredkronesedler og så eventuelt
smider dem i havet eller brænder dem,
da vil landskassen, kolonikontoret el-
ler kæmnerkontoret ikke blive en øre
fattigere ud over det, det vil koste at
trykke nogle nye sedler. For yderli-
gere at belyse spørgsmålet, da må det
være ligegyldigt, om det er KGH, der
køber varerne i Danmark for grøn-
landske kroner, eller det er GTO eller
danske ingeniørfirmaer, der udfører
arbejderne heroppe. I alle tilfælde bli-
ver værdierne af arbejdet da stående
her
heroppe. Men når det er fastboende
håndværksmestre, der udfører arbej-
de heroppe, bliver husene bygget bil-
ligere til grønlænderne, og der bliver
oplært flere grønlændere.
Mon det ikke snart er på tide, at
myndighederne lytter lidt efter me-
nigmands røst og ikke lade den gamle
„vi alene vide“-ånd blive ved med at
råde, for ellers er der lange udsigter
med den virkelige NYTID i Grønland.
(Fortsat fra side 14).
Her er det vist også på sin plads at
bemærke den konkurrence fra de for-
retninger, som bliver drevet af ud-
sendte danske . som statsbeskyttede
forretninger, hvor staten yder gratis
boliger, brændselstillæg, gratis rejser
m. m.
Yderligere er forretningernes drifts-
udgifter betydelig højere heroppe end
i Danmark. For blot at nævne nogle
eksempler kan peges på dyrere vand-
forsyning, brændselsudgifter, elektri-
citet og ikke mindst fragt. Vi må selv
betale rejser for medhjælpere og købe
boliger til disse.
Hvem er det, der rejser hjem med de
store penge? For Godthåbs vedkom-
imigagssamik matussisagåine
erKortuliornerussariaKarpoK
(Kup. 2-mit nangitaK).
savalingmiormiut Kangerdluarsso-
rutsip erKåne aulisartut umiarssuar-
mik tunissivigssamingnik atortarput.
tåuko uvavtitut pujortulérKanik a-
ngatdlateKardlutik aulisartarput. au-
lisautåinaK såkugåt. iluanåruteicar-
tarnerénutdle pissutaussut angnerssa-
råt niuvertarfiåne imigagssamik nior-
KutigssaKångingmat.
iméingilaK nunaKarfiga Påmiut i-
mernerup tungåtigut nunaKarfingnit
ingassangnerpåtut issigigiga. taimåi-
ngilaK. nunaKarfit ardlagdlit takor-
nartariungnaerpåka, tåukunanilo pi-
ssutsit jnisigssortarsimavdlugit. sor-
dluna oKartariaKaraluartoK: aitsåme
imigagssap tungåtigut sulivfigssat.
aitsåme imigagssamik matussivig-
ssaugaluit, tåssa aningaussap imigag-
ssamut atomera ingassaKingmat auli-
sartutdlo piloKalutik.
erKaimajungnaerpara jutdlikune
Kanga imiårKamik pisiagssaKartitau-
gavta. taimåitumik uvagut utorKau-
nerussugut misigiualersimavugut mi-
sigingisavtinik pitdlagkanut ilautine-
Karsoraluta. uvanga 1958-59-ime u-
pernåmit nunaKarfiga Kimåtalersima-
vara; ukiåkutdlo nunaKarfivnut pigå-
ngama imiårKamik pisiagssavmk ta-
kusinåungilanga. avangnamut kujå-
mutdlo inuit ilisarisimassåka aper-
ssortarsimavaka ukiup ingerdlanera-
ne imiårKanik nungutsissamersut.
nåmik, taimåitunik tusagagssaKångi-
laK. Påmiut kisimik. iméingilaK uter-
siginermit tamåko ilångukika. imatut-
una isumaKartunga: kimigtut imiår-
Katdlo nioncutaugpata pitsaunerutiki-
ga — perKingnarnerussunik inuit pi-
ssagssaKarsinaorKuvdlugit.
matussissameK atåinarKunånge-
KaoK; atåinåsagpat imiagssat sungar-
nitsutdlo piårtumik matulit.
aulisartOK Anthon Petersen,
Påmiut.
Men lad os i fællesskab snakke om sa-
gerne og så komme igang med at pro-
ducere noget og ikke bare blive ved
at lade alle dage være søndage, som
dronning Ingrid havde indtrykket af
ved sidste besøg i Grønland.
Det er jo ikke os alle, der er „stran-
dede" heroppe. Det er vel ikke usand-
synligt, at vi også kunne bjerge føden
andet sted; men når man nu har fun-
det sig en livsgerning her og kan lide
at være her, så er det alligevel sådan,
at man engang imellem har lyst til at
spørge: Må vi være her?
P. Tli. Olesen.
mende har der hidtil kun været tale
om et enkelt eksempel på en hand-
lende, og det var en statstjeneste-
mands kone, der havde fået nærings-
brev, der rejste hjem med en pæn ge-
vinst, men dertil kommer yderligere
tjenestemænd, der efter et flerårigt
ophold heroppe kan rejse hjem med en
god sparekassebog, i modsætning til de
private erhvervsdrivende, som efter-
lader ikke ubetydelige faste værdier,
som kan være og er til gavn for det
grønlandske samfund. Enten den pri-
vate eller embedsmanden sætter 5.000
kr. i banken må vel komme ud på eet.
Vi kan godt gå med til, at en del
af de i Grønland tjente penge kommer
landet til gode, men hvor mange kan
det dreje sig om for de erhvervsdri-
vende?
Hvis vi tænker os, at der af de pri-
vate næringsdrivende omsættes 10
millioner om året, og deres nettofor-
tjeneste deraf er 10 pct., vil det sige,
at den samlede indtægt for de private
er ca. 1 million kroner. Hvis der så
skal betales 10 pct. i skat, vil lands-
kassen få 100.000 kroner hvorfra skal
trækkes, hvad det koster at indkræve
disse penge. Det bliver sikkert også en
underskudsforretning for staten.
For 29 erhvervsdrivende i Godthåb
O. Winstedt, Naja Petersen
P. Th. Olesen,
Kurt Jørgensen, Poul Brandt
☆

Tuborghavnimut pulåmagiå, Danmarkime nangminerssortut
umiarssualivisa angnerssåt
»Den hellige ko« brøler
07lc&ncL-
KVALITETS UNDERTØJ
TIL HELE FAMILIEN

ilaKutarit tamåinarmik pitsangnik iluatigut — atissartårumagunik
16