Atuagagdliutit - 29.04.1960, Blaðsíða 4

Kangilinguit kalåtdlinut inusug-
tunut iliniarfingortineKåsåpat ?
Kåumatit Kulingiluat såkutujorKamernerup kingorna Kangili-
nguane iliniarfiusinaussut sapxngisamik erKornerpåmik OKalug-
tuariniarnerat.
Atuagadliutine normume sujugdler-
me såkutoKarfik Kangilinguit kalåt-
dlinut inusugtunut iliniarfigssatut er-
KartomeKarpoK OKatdlisigissagssé-
ngortitauvdlune. Kangilinguane Ka-
låtdlit-nunåta modemiussup iliniar-
titsinigssame måna sut atorfigssaKar-
tikai sujunigssamilo sut atorfigssaKar-
tikumårai ilisimaneKångitdlat såkor-
toKissumigdlo ersserKigsameKåsaoK
tamatumunåkut påsissutigisinaussai
angnikeKissut. Kangilinguanut pigåi-
ne suliagssarititaK suliarerérdlugulo
KimagtariaKartarpoK. amerdlaKissut
Arsup kangerdlua Kimångisåinarpåt
såkutujusimassoK Danmarkimut uter-
dlune tikikame agdlagpoK: „ila, Ka-
låtdlit-nunåt Kanigdligaluarsimangå-
ravko". oKatdlinigssamik pilersitsinig-
ssaK avatånit ilauvfigissariaKartoK
nersortariaKartumik Atuagagdliutinit
autdlamemeKarpoK.
Kalåtdlit-nunåne tamarme iliniarfi-
usinaussunik ilungersordlune navssår-
niartoKarpoK kalåtdlit mérKat atuar-
fiånit pigssarsiarisinaussamik saniati-
gut inuiaKatigit ingerdlatineKamerå-
ne teknikimut tungassorpagssuit ang-
nerussumik ilisimassaKarfigisinauler-
niåsangmatigik. isumaKarama Kangi-
linguit såkututdlo imarsiortut angat-
dlatait såkutut åncigssussivigineKar-
nerisa avdlångortineKamerisigut ka-
låtdlinut inusugtunut pitsavingmik i-
liniarfiulersinaussut pingitsorumångi-
lara Atuagagdliutit erKartugai pingår-
nerit OKauseKarfigisavdlugit. ingmi-
nut nikanartikaluardlunga såkutut i-
nussausiat Kangilinguamnermmgni-
lo pigssarsiarissartagait KutdlersaKar-
fingmiututdle ilisimatigaka tåssane
såkutujusimanera pissutigalugo.
uvguna xioruk
atåtigut atsiortunga piniarpara .......stk.
portax agdlautinik xulåne erxartomexartunik
imalik. xalipautexåsåput:.................
iliniarfiusinaussut
soruname lærlingitut iliniartoKaler-
sinåungitdluinarpoK kisalo erKoncig-
sårtumik periauseKamermik suleriau-
seKarnermigdlo, pivfigssamik encuiv-
dluamermik Kasusuisårdlunilo inger-
dlåtarissanik ingerdlatsinarsinauner-
mik sékutujuvdlune iliniamigssaK så-
kutujunginermit pitsaunerungilaK i-
maKalo ajomeruvdlune. uvanga er-
Kortumik OKautigineK saperpara.
umiarssuitdle tikitartut amerdlaKi-
ssut usingiartamerine usilersortarni-
rinilo umiarssualivingmilo suliagssa-
nik avdlanik sulinikut åma iliniagag-
ssaKarnångila? Kangilinguit danski-
nut inuiangnut ikigtuararssuamut å-
ssersuneKarsinåuput inuiaKatigit a-
tortorissait tamékingajagdlugit piga-
lugit, sordlo ingnåtdlagialiorfik, kiag-
sauteKarfik, Kavterissarfik, igavfik,
bilinik avdlanigdlo atortunik iluarsai-
ssarfit, avKusemit angatdlatitdlo
(bulldozerit, bilit), agdlagfit, agdlag-
kerissarfik nalunaerasuartauserivig-
dlo. tamåko tamåkiussavigdlutik så-
kutunit pårineKarmata sulivfiup ava-
tåne sulivfigissamingnut ingmingnut
pulårsinautitauvdlutik titoKatigigsi-
nautitauvdlutigdlo ilikarseriartunut
sulivfingnit avdlaningamit ilikagag-
ssaKamameruvoK.
danskisut iliniarsinauneK
Kularingitdluinéngilara kalåtdlip
Kangilinguane danskit inusugtut na-
linginaunerussut nåpitagssarisagai.
nauk taima oKartoKaraluartoK, uva-
nga påsissara maligdlugo umiartor-
torpagssuamik ilaKarmata, pitsaussu-
nik ajortunigdlo.
danskit OKausé atomeKartut inu-
ssauserdlo erKumikulugtut såkutuju-
titdlune nåmagtortariaKartarput, o-
Kausilerinerdle tamane atorneKartu-
tut inardlune. ilumorpoK kalåleK sivi-
kitsunguamik danskit oKausinik ili-
karsinaungmat. kalåtdlit Kangilingu-
ane såkutujussut oKautsinik ilikamig-
ssamingnut soKutigissaKaKaut danski-
sutdlo iliniartineKamigssartik nang-
mingnérdlutik Kinutigigajugdlugo. ta-
samanime naligigkavta!
teorimik iliniarsinauneK
init iliniarfiusinaussut pitsaukulug-
tuput: atautsimortunut atuartitsissar-
fik, atuarfit initait ardlarit atuagausi-
vigdlo pitsaukulugtumik taineKarsi-
naussoK. iluamérsunik iliniartitsissug-
ssaKarajugpoK: iliniamertut iliniar-
titsissutdlo. ukiunerane sulingivfing-
me tupingnåinartumik atuartoKarpoK
ardlalingnigdlo OKautsinik iliniarto-
Kardlune, sordlo 1958-59-ime spånia-
miutut tulugtutdlo. angussaKardluar-
nigssaraluardle migdlilemeKartarpoK
kajumigissaKånginermit pigårtussar-
nemitdlo. navigationime atuartitsineK
Nungme atuartitsinertut naggatåme-
KarKåmersutut angussaKarfiusinau-
vok Københavnime såkutut imarsior-
tut iliniarfiånit såkutut nålagånik na-
vigationimut atuartitsinigssamutdlo
tungassunik piginauneKardluartoK
pigssarsiarisinaugåine kisalo kisitsisi-
nik danskisutdlo atuartitsineK iliniar-
titsissumut såkutujussumut isumagi-
tikåine. taimailiusagaluaråine atuar-
titsineK akikineralåkasiusagaluardlu-
nie!
såkutut agfait kalåtdlit?
USA-me såkutut imarsiortut ilini-
ardluarsimassunik erruinerme assai-
nermilo kisalo telefonimik åssigissåi-
nigdlo nåkutigdlinermut sulissorine-
KameK ajorput. suliagssat tamåitut
Kangilinguane kalåtdlinit suliarine-
Kardluarsinåuput, taimailiortoKaralu-
arpat såkutoKarfiup unigtornigsså å-
nilångagissariaKåsanane. taimatut år-
kigssussineKarsinaugaluarpat isuma-
Karpunga Kangilinguit inugtaisa ag-
fait tikitdlugit kalålingorsinaugaluar-
tut taimalo iliniarfiuvdlualerdlutik —
kisiénile kalåtdliit Kangilinguit inuisa
(Kup, 19-me nangisaoK).
GRØNNEDAL som læreplads for
unge grønlændere
ET FORSØG PÅ EN OBJEKTIV BEDØMMELSE AF STEDETS MULIG-
HEDER EFTER 9 MÅNEDERS NYLIG OVERSTÅET VÆRNEPLIGT

agdlaut Big Ben fyldepen xajang-
naitsorujugss&vox a»avigsumik 14
karatiroik kftltertalingmik agdlau-
titalik bilfkimutdlo kuseriartåma-
vdrxutilik
najugax :
Fyldepenne Olsen, Vestergade 44 - ODENSE
I forrige nummer tager A/G initia-
tivet til en diskussion af marinesta-
tion Grønnedal som uddannelsessted
for vrage grønlændere. Nu er sagen
den, at man i Grønnedal næsten intet
kendskab har til det moderne Grøn-
lands aktuelle og fremtidige uddan-
nelsesproblemer, og — det skal kraf-
tigt understreges — kun i ringe grad
har lejlighed til at erhverve et sådant
kendskab. Grønnedal er stedet, hvor
man kommer, bestrider en post, og rej-
ser. Mange kommer aldrig uden for
Arsukfjord-komplekset. En veteran
skriver efter hjemkomsten: „Hvor har
jeg i grunden været nær ved Grøn-
land". Initiativet til en diskussion, som
foreslået i A/G, må altså naturnødven-
digt komme udefra, og A/G har forså-
vidt denne gang været prisværdigt i
forreste linie.
I det øvrige Grønland leder man for
tiden med lys og lygte efter egnede
uddannelsespladser, så grønlænderen
kan få et noget fyldigere kendskab til
det tekniske samfunds funktioner, end
børneskolen giver. Da jeg tror, at net-
op Grønnedal og marinens flydende
materiel under en ændret militærord-
ning vil kunne blive et ganske udmær-
ket oplæringssted for unge grønlæn-
dere, vil jeg ikke undlade at tage de
vigtigste af A/G’s punkter op til drøf-
telse. Sagt i al beskedenhed kender jeg
vel nok de væmepligtiges miljø og ud-
bytte af opholdet lige så godt som
Kommandoen.
Muligheder for praktisk
uddannelse
Om nogen egentlig lærlingeuddan-
nelse kan der selvfølgelig aldrig blive
tale, og nøjagtighed, præcision og sta-
dighed er i hvert fald ikke bedre end
i det civile, og muligvis dårligere. Jeg
kan ikke afgøre det.
Men lærer man ikke også noget af
at deltage i losning og lastning af de
mange anløbende skibe, af forefalden-
de havnearbejde o.s.v.? Grønnedal er
et moderne dansk lilliputsamfund med
næsten alle et samfunds livsfunktio-
ner: kraftværk, kedel, brandstation,
kabys, værksteder, veje og trafik (bull-
dozere, jeeps), kontorer, posthus og ra-
diosender. Da næsten alle disse poster
passes af værnepligtige, som har lov at
aflægge hinanden besøg og drikke te
sammen på posterne uden for tjeneste-
tiden, er der faktisk bedre muligheder
for „det åbne øje“ end andre steder.
„Learning by seeing and doing“, kal-
der man dette i U.S.A.
Muligheder for dansk-
tilegnelse
Jeg er ikke helt sikker på, at det er
dansk gennemsnitsungdom, en grøn-
lænder vil møde i Grønnedal, selv om
det påstås. Det forekommer mig, at
der er ualmindelig mange søfolk imel-
lem, både gode og dårlige.
Det er et noget ejendommeligt dansk
gloseforråd og livssyn, man erhverver
sig i de sorte klæder, men grammati-
ken er dog den gængse. Og det er rig-
tigt, at grønlænderen netop inden for
militæret har mulighed for at tillære
sig dansk på kort tid. De grønlandske
marinere, jeg kender fra Grønnedal,
var endog meget interesserede i sprog-
tilegnelsen og bad ofte selv om under-
visning i dansk. Vi var jo ligemænd
dernede!
Muligheder for teoretisk
uddannelse
De ydre rammer er relativt gode:
auditorium, skolelokaler og et nogen-
lunde bibliotek. Der plejer at være eg-
nede lærerkræfter: studenter og lære-
re. Der er forbavsende megen fritids-
undervisningsaktivitet i vinterhalvåret
og flere sprogkursus. I 1958—59 f. eks.
spansk og engelsk. Udbyttet forringes
dog af uoplagthed og vagter. Et navi-
gationskursus kan komme på højde
med det nyligt afsluttede i Godthåb,
hvis man fra Holmen opsender en of-
ficer med såvel navigatoriske som pæ-
dagogiske evner og overlader den ele-
mentære regne- og danskundervisning
til en værnepligtig lærer. Og så vil det
være meget billigere!
Mulighed for 50 % grøn-
landske marinere
I U.S. Navy udnytter man ikke højt-
uddannede til rengøring og forudsæt-
ningsløse vagter: telefonvagt og lig-
nende. Disse poster kunne udmærket i
Grønnedal besættes med grønlænde-
re, uden at stationen gik i stå af den
grund. Ved en konsekvent omlægning
af stationen efter disse synspunkter
tror jeg, at Grønnedal kunne blive en
fin læreplads for op til 50 °lo grønlæn-,
dere, men så heller ikke mere. Kunne
man ikke desuden ved en sådan om-
lægning aktivisere de danske marinere
ved øget ansvar og udsigt til bedre løn
og grad i sidste ende?
Grønlænderen som soldaf
Gennemsnitsgrønlænderen er endnu
autoritetstro i højere grad end gen-
nemsnitsdanskeren og derfor lettere at
kommandere med og uddanne i rent
militært øjemed. I tilfælde af en større
grønlandsk belægning i Grønnedal bli-
ver det derfor nok nødvendigt at have
en civil institution til hele tiden at
pege på den vigtigste hensigt med
grønlænderen i marinen: hans uddan-
nelse til moderne ansvarsfuld sam-
fundsborger.
Kontakt mellem Grønlands Kommando
og civile myndigheder
Et sådant „civilt øje“ kunne f. eks.
bestå af en grønlandsk skoleleder, et
landsrådsmedlem og en G.T.O.-mand,
evt. en arbejderrepræsentant. Hvad
om Grønlands Kommando inviterede
en sådan gruppe til Grønnedal, gen-
nemdrøftede problemerne og udarbej-
dede et forslag til forsvarsministeriet?
Dette er i al fredsommelighed ment
som et oplysende og konstruktivt ind-
læg i en debat og intet mere.
Hans Rasmussen,
cand. mag. og veteran fra
„krigen" i Grønnedal 1958—59.
4