Atuagagdliutit - 29.04.1960, Blaðsíða 12

til bekæmpelse
af de mange
spækhuggere
— Hvalfangerkaptajn Johs. Larsen foreslår, at man udrusfer et særligt
spækhuggerskib
I „Grønlandsposten“ for 5. november
1959 påtaler I. V. Akugdlit den ødelæg-
gelse, som spækhuggeren forårsager
for den grønlandske sælfangst, og i
A/G 7. august 1959 foreslår Nathan Pe-
tersen oprettelse af en komite for ud-
ryddelse.
Det er ikke blot sælerne, spækhug-
geren jager og dræber, men også alle
mindre hvaler, så hvor den færdes ef-
terlader den kun skræk og ødelæg-
gelse.
Islændingene har også deres vanske-
ligheder med spækhuggeren, da denne
ødelægger redskaberne for de island-
ske sildefiskere (garnene), men besky-
des nu fra fly.
Nordmændene med deres ca. 200
småskibe i småhvalfangsten holder det
østlige nordhav, Færøerne indbefattet,
temmelig rent for spækhuggere, idet
denne også indgår i den norske små-
hvalfangst, der omfatter sildepiskeren,
spækhuggeren, døglingen og grinde-
hvalen. Kødet af alle disse udnyttes
til føde.
Da spækhuggeren således ikke jages
ved Grønland, lever den i rolige om-
givelser, tiltager i antal og foretager
sin ødelæggelse på sælerne, der er et
let bytte for dette rovdyr.
Jeg er to gange blevet forespurgt om,
A/G-me 5. november 1959-ime ag-
dlagkamigut I. V.-p akugdlermiup
årdlup kalåtdlit puissiniamerånut a-
joKutåussusia erxartorpå Nathan Pe-
tersenivdlo A/G-me 7/8 1959 sujuner-
sutigå komitenik nungutiniamigsså-
nik sulissuteKartugssamik pilersitsi-
ssoKarKuvdlugo.
årdlunguna puissåinarnik pinane ar-
fernitaoK mingnerussunik piniartar-
toK, taimaingmat sumilunit tåkutarå-
ngat KorsarKortoKardlunilo aseruine-
KartarpoK.
åma islandimiut årdluk ajornaku-
sortorsiutigåt, tåssame årdlup ang-
magssagssuarnut Kagssutit inardler-
taramigit. månale tingmissartumit pi-
niarneKartalerpoK.
norgemiut 200 migssigissåinik arfé-
ramiutinik angatdlateKaramik imar-
pigssup kangisigsortå, Savalingmiut
erKåtaoK, årdlunigpatdlårnavérsima-
tipåt, tåssame årdluit tikågugdlingnut
anamanut nisamanutdlo ilångutdlu-
git piniartaramikik. tåukua tamarmik
neKåit inungnit nerissarineKartarput.
årdluk Kalåtdlit-nunåta erKåne pi-
niarneKarneK ajorame encigsisimav-
dlune inuvoK, taimåitumik årdluit a-
merdliartuinarput puissinutdlo igdler-
soriarsinåungitsunut ajoKutaussardlu-
tik.
mardloriardlunga apencuteKarfigi-
neKarsimavunga årdluk KanoK iliv-
dlune Kalåtdlit-nunåta sineriånit, pi-
ngårtumigdlo Diskobugtimit, Kimagu-
simatineKarsinaunersoK, uvdlumikut-
dlo taimane akissutigisimassavtut a-
kisinauvunga: piniartamiarsiuk sapi-
ngisase tamaisa toKutardlugit!
KanoK iliortoKarsinauva:
suliagssaK tåuna kalåtdlit landsråd-
iat ikiortigalugo nåmagsiniartariaKar-
poK, tåssa landsrådip sulineratigut a-
ningaussat atugagssat inussutigssarsi-
omerme taorsigagssarsissarfingmit
taorsigagssarsiarineKarsinaugamik.
peKatigit taimailivdlutik aningau-
ssat autdlarniutigssatik pisinauvait;
angutdle pikorigsoK pårssivdluartor-
angutdle pikorigsoK pårssivdluartor-
hvad der kunne gøres for at holde
spækhuggeren væk fra kysten i Grøn-
land, særlig Diskobugten, og jeg kan
sige i dag som dengang: Driv jagt på
dem og dræb flest muligt!
Hvad bør der da gøres?
Det er en opgave, som må løses med
bistand fra det grønlandske landsråd,
der bør foranledige, at der ydes lån og
tilskud fra erhvervslånefonden.
Et aktieselskab ville derved kunne
fremskaffe den nødvendige kapital.
Men der skal en dygtig og påpasselig
suliagssamik tamatuminga nåmagsi-
nigsmauvoK, suliagssardlume nåmag-
sineKarsinauvoK!
angatdlat pisoxausinauvox
atorfugssat iluanårutausinaussutdlo
angatdlat 50 tonsit entåne usitussu-
silik såkortumik maskinalik pisiarine-
Kardlunilo pisatsersortariaKarpoK å-
malo 50 mm-lingmik Kamutililerne-
Kardlune. lastia -4- 5° C-nut nigdlar-
sarneKarsinaussariaKarpoK tåssame
arferit pissarineKartut angatdlatip
Kånut KaKitdlugit suliarissariaKarté-
sangmata neKåtdlo uvdlune ardlalia-
lungne lastimititariaKésavdlune. tau-
vame pissaKarnerit tamaisa timukar-
tariaKartåsångilaK.
tamatumunga nalerKutumik angat-
dlatitårtoKåsagune 500.000 kronet mig-
ssane atortariaKåsåput; angatdlatdle
mångertuminermit sanåK atomikoK
ukiutdle 15 sivnemagit pisoKåussusi-
lik atomeKarsinåusaoK. nutåtut piu-
kunartigaoK 250—300.000 kronet mig-
ssåne akeKåsagunardlune.
årdluit ardlaligssuåkutårdlutik eKi-
magtånguåkutårdlutigdlunit angalaor-
tarput, arfangniavdlo iluaKutigissag-
ssarå angatdlatit sinerssutit radiog-
dlit tamarmik sume årdlungnik taku-
simanermingnik oKalugtutarsinaung-
måne.
arfangniamerme akigssarsiutau-
ssugssaK soruname tåssa nexe, tusar-
simavungalo ukiut ardlåne Jens Geis-
ler mikissuinarmik angatdlateKartoK
35-nik tikågugdligsimassoK. ajorina-
gagssåungeKaoK.
tikågugdlit KaKutigumaK atautsi-
mordlutik angalaortarput, piniarne-
Kalerångamik nujuartaKalutik ardlåt-
dlo autdlaigåine il'ai Kimåssardlutik.
taineKartut avdlat pingasut piniåsa-
gåine iluaKutaussugssauvoK ilåt aut-
dlaigåine ilaisa najuinartarmåssuk
taima sordlo mardlorårsinaunigssaK
neriunarsinauvdlune. ukiåkut Kipor-
KaK puatdlardluarångat kivencajå-
jungnaerdlune mardlugsungnik pissa-
mand med sine tre mands besætning
til at løse opgaven — og den kan lø-
ses!
Der anskaffes og udrustes da et far-
tøj på ca. 50 tons brutto med en kraf-
tig motor, og der påmonteres fortøjet
en 50 mm kanon. Lastrummet skal
kunne nedkøles til -f- 5 grader celsius,
da hvalerne, der fanges, skal tages ind
på dækket og flænses ombord. Kødet
skal kunne opbevares i lasten i nogle
dage, så man ikke behøver at gå i
havn, hver gang man har fanget en
hval.
Skal der bygges et skib til formålet,
vil dette komme til at koste ca. 500.000
kr., men et brugt fartøj, bygget af eg
og ikke over 15 år, vil godt kunne bru-
ges. Det kan udføre det samme arbejde
som et nyt og vil sikkert kunne fås for
250—300.000 kr.
Spækhuggere færdes i større og min-
dre flokke. Hvalfangeren vil have den
store fordel, at alle kystfartøjer, der
har radiosender ombord, vil kunne
meddele, hvor de træffer spækhug-
gere.
Indtægten ved hvalfangsten er selv-
følgelig kødet, og mig bekendt fangede
Jens Geisler et år 35 sildepiskere med
sin lille båd, hvilket må siges at være
et godt resultat.
Sildepiskere færdes sjældent flere
sammen. De er bange, når de jages, og
når man skyder i en, flygter de andre.
Men ved fangst af alle de andre tre
KarneK ajomarnaviångilaK. KiporKaK
neKigigdlunilo måtagigsuvoK.
påsissutigssatut suliagssamik tai-
nævnte arter har man den fordel, at
de går samlet, og når der er skudt en,
bliver de andre hos den, der bløder, så
man har mulighed for at få et par
stykker samtidig. Om efteråret, når
pukkelhvaler (knølhval) er fuldfed og
flyder let, må der kunne fanges et par
stykker, da disse har fint kød og mat-
tak.
Til orientering skal der her gives
en oversigt over, hvad der skal an-
skaffes for at løse opgaven:
kr.
Et fartøj på 50 tons, brugt dog
ikke over 15 år, motoren ikke
under 150 hk og ombygget til
formålet .................... 300.000
Lastrummet med nedkøling til
-r- 5 grader celsius og med iso-
lering af rummet ............. 20.000
1 stk. kanon, 50 mm............ 15.000
15 stk. harpuner til kanonen .. 2.250
500 kg manilla, 22 mm dim. . . 2.000
250 meter nylon forløber, 12
mm dim......................... 1.200
100 stk. granater ............... 300
20 stk. stålfjedre ............ 1.000
12 stk. patroner, krudt m. m. .. 1.000
Ialt kr. 342.750
Udgift til hvalfangst i 6 måneder
kr.
Lønninger til 4 mand ......... 30.000
Brændstofolie m. m............ 25.000
Proviant til 4 mand............ 4.000
5 stk. harpuner ødelagt og tabt 750
250 kg manilla forbrugt...... 1.000
Diverse udgifter til kasser m.m. 5.000
Vedligeholdelse og reparationer 10.000
Assurance og afskrivninger .. 20.000
ialt kr. 95.750
Indtægt for hvalfangst i 6 måneder
kr.
35 stk. småhvaler.
Ialt kød 40.000 kg a 2,25 ..... 90.000
2 stk. pukkelhvaler.
Ialt kød 10.000 kg a 2,50 ..... 25.000
Spæk med mattak.
Ialt kød 10.000 kg a 0,75 ..... 7.250
Ialt kr. 122.250
De andre 6 måneder af året vil far-
tøjet med held kunne anvendes i fi-
skeriet.
Det skal være mig en glæde at hjæl-
pe med til at få denne sag gennemført,
hvis det ønskes.
Johs. Larsen.
måitumik nåmagsissaKarniåsagåine
pisiarissariaKartugssat agdlagtordlu-
git ilånguneKåsåput:
atortugssat iluanårutausinaussutdlo
angatdlat 50 tonsilik, ukiut 15 inordlugit pisoKåussusilik ator- 300.000 kr.
nikoK, motoria mingnerpåmik 150 hk-lik s ujunertamut piuku-
narsagausimassoK. lastia 5° c-nut nigdlarsameKarsinaussoK
uvsigsardluagaK 20.000 -
1 stk Kamutilik 50 mm 15.000 -
15 stk. Kamutigdlup tukagssai 2.250 -
500 kg manilla 22 mm diam. 2.000 -
250 m nylon siancårtartugssaK 12 mm 1.200 -
100 stk Kårtartut 300 -
20 stk ajoringujuitsut sisåt 1.000 -
12 stk peKutigssat 1.000 -
atauts. kat. 342.750 kr.
Kåumatine arfinilingne arfangniaråine akigssaiautaussugssat:
angutit sisamat akigssarsiait 30.000 kr.
ingerdlatigssaK il. il. (orssugssaK) 25.000 -
angutinut sisamanut taKuagssat 4.000 -
tukat 5 ånaisimagåine 750 -
250 kg manilla atorsimassaK 1.000 -
karsinut avdlanutdlo akigssaiautit 5.000 -
aserfatdlagtailiuineK iluarsartitsinerdlo 10.000 -
assurance akilersutigssatdlo 20.000 -
atauts. katitdl. 95.750 kr.
Kåumatine arfinilingne arfangniamerme akigssarsiat:
35 stk. arferit mikissut. nexe 40.000 kg. a 2/25 90.000 kr.
2 - KiporKait - 10.000 - _ 2/50 25.000 -
orssoK måtagdlo 10.000 - - 0/75 7.250 -
atauts. katitdl. 122.250 kr.
Kåumatine avdlane angatdlat iluanårutaussumik aulisarnerme atorneKarsi-
naujungnarsivoK.
kigsautigineKåsagaluarpat sapingisavnik suliagssap tamatuma nåmagsiniar-
neKamerane ikiukususaunga.
København den 29. februar 1960
sign. Johs. Larsen
„Sonja-Larsen”-ip sujunersutå:
ardlungniutigssat 50 tonsigdlit
mili. kr. KerKinik akeKartugssat
peKatigit pisiareriardlisigik —
årdluit nunane avdlane angnertoxissumik nungusarnexarpul, Kalåfdlit-
nunånile amerdliartortinexéinardlufik
12