Atuagagdliutit - 29.04.1960, Blaðsíða 5

Danmarkime måkarma
niorKutigineKarnerpaussox
måske ca. 1500 egentlige erhvervsfiske-
re og samme antal lejlighedsfiskere,
men selv med et minimum af admini-
stration vil det blive en dyr historie.
Vi må huske, at de folk, som skal dæk-
kes af forsikringen, også skal betale,
hvad forsikringen koster.
Hovedformålet med en ulykkesfor-
sikringsordning for det grønlandske
fiskerierhverv må derfor blive , at vi
skal finde en ordning, der dels sikrer
de frie erhververe bedst muligt, dels
koster mindst muligt i administration.
Efterhånden er forskellen mellem
det grønlandske og danske prisniveau
minimalt, så det vil ikke være urime-
ligt at søge at gennemføre en ordning,
der med hensyn til erstatningernes
størrelse ligger nær op ad den danske.
Jeg skal give følgende oplysninger om
forholdene i Danmark, dog i meget
grove træk:
Der er i Danmark forsikringspligt
for alle medhjælpere ved fiskeriet
samt for de selvstændige fiskere, der
tjener mindst % af deres årsindtægt
ved fiskeri. Herudover findes mulig-
hed for frivillig tilslutning.
Hele ordningen administreres af et
„forbund", der er fælles for alle dan-
ske fiskere, og det administreres af
fiskeriets hovedorganisationer. Forsik-
ringsforbundets vedtægter er god-
kendte at Social- og Handelsministe-
rierne, og p. t. er ca. 8000 selvstændige
fiskere og 7000 medhjælpere tilmeldt.
Grundpræmierne for 1959 er 120 kr.
for selvstændige fiskere og 270 kr. år-
ligt for medhjælpere, men for de selv-
stændige gælder satsen, uanset hvor
mange dage han fisker om året, me-
dens der for medhjælperne sker en
forholdsvis nedsættelse, hvis de ikke
er helårsbeskæftigede ved fiskeriet.
Erstatning til medhjælpere er for-
tiden :
Dagpenge: indtil 22,22 kr. pr. dag i
ugens 7 dage.
(Fortsættes side 18).
Kåumåfdlagtauf
AGFA
CLIBO-
BLITZER
Store fine billeder med
angisunik kussanartunigdlo
assilhmassune dssilissut
AGFA CLACK
åssilissat angissusiat: 6X9 cm. Ka-
nigtuarKamut åssilissutausinaussoK.
KåumåtdlagtartulerneKarsinaussoK.
Billedformat: 6X9 cm.
Indbygget forsatslin-
se. Blitz-synkronise-
ret.
Sammerklappelig. Let
håndterlig blitzer til
batteri, 22,5 v.
Kaumassortå eKiterneKarsmaussoK.
påssukuminartuvoK batterilerneKar-
sinauvdlunilo 22,5 v.
Kan fiskere og fangere
ulykkesforsikres ?
Af Kaj Nar up
Efterhånden har begrebet „forsik-
ring" vundet indpas i Grønland. Næ-
sten alle huse er brandforsikrede og
de fleste fiskefartøjer over en vis
størrelse er forsikrede mod havarier og
forlis. Hovedprincippet i forsikring er
kendt: Alle deltagerne betaler en vis
sum — „præmien" — om året, og hvis
buset så brænder, eller båden forliser,
le, så betaler man erstatning til eje-
ren, der bliver i stand til at bygge et
nyt hus eller reparere sin båd uden at
skulle ud med de ofte meget store be-
løb arbejdet koster.
Ved forsikring sker der altså en
udjævning, idet populært sagt de hel-
dige igennem deres betalinger betaler
fil de uheldige. I de fleste lande har
•ban mange flere slag forsikring. — I
Danmark skal f. eks. en hunde-ejer
tegne en tvungen ansvarsforsikring for
de ulykker hans hund kan lave, og en
bil-ejer skal have en forsikring, der
dækker uheld og ulykker, som bilen
er impliceret i. Man kan tegne vand-
skade- og glasforsikringer, driftstab-
og kautionsforsikringer og mange an-
dre arter, nogle der er tvungne og an-
dre, der er frivillige, nogle er knyttet
til bestemte erhverv eller personer,
andre kan tegnes af enhver, der øn-
sker det.
Af forsikringsordningens hovedprin-
cip vil man kunne forstå, at præmien
fbå stå i et vist forhold til risikoen.
Man kan vanskeligt i samme ordning
forsikre et hus mod ildebrand og en
bund mod at vælte en mand på cykel,
for det er umuligt at bedømme forhol-
det mellem disse risici. Derfor organi-
seres de forskellige arter af forsikrin-
ger i grupper, således de økonomisk er
uafhængige af hinanden: Et selskab
kan tegne en hel masse brandforsik-
ringer i en fælles pulje, og i en anden
gruppe putter man alle hunde- forsik-
ringerne. Hver forsikringsgruppe skal
helst hvile i sig selv økonomisk, for
bvis i vort eksempel husejeren ikke
bar hund eller hundeejeren ikke har
bus, så er de ikke interesserede i at
betale til hinanden.
Alle præmierne i en gruppe skal til-
sammen være så store, at man kan be-
tale de skader, som opstår, samt af-
holde alle nødvendige omkostninger
ved forsikringsordningen. Der må væ-
re nogle folk til at ordne det kontor-
mæssige ved forsikringen, der skal be-
tales for brevpapir og frimærker osv.,
sa enhver kan forstå, at en forsikring
ikke er gratis for deltagerne.
Et meget vigtigt forsikringsområde
er ulykkesforsikringen, der sikrer folk
mod økonomisk tab, hvis de kommer
ud for en ulykkelig hændelse, der
medfører sygdom, invaliditet eller død.
Hvis en mand bliver så syg, at han
ikke kan gå på arbejde eller gå på
fiskeri eller fangst, så mister han na-
turligvis en fortjeneste. Jo længere
sygdommen varer, jo mere mister han.
Hvis en mand dør, så mister hans ef-
terladte familie den indtægt, som har
været grundlaget for familiens trivsel.
Her i Grønland er problemet om
ulykkesforsikring løst for folk, der ar-
bejder i land. Både staten og private
firmaer betaler, hvis en arbejder i for-
bindelse med sit arbejde kommer til
skade, så her er ikke nogen umiddel-
bare problemer, bortset fra at erstat-
ningerne med de nuværende leveom-
kostninger synes alt for lave, men det
er en anden historie.
Anderledes stiller det sig, hvis en
fisker og fanger bliver ramt af en
ulykke under udøvelsen af sit er-
hverv. Her findes intet grundlag for
en automatisk hjælp, selv om ulykker
ofte rammer hårdt. Det grønlandske
fiskerierhverv er mange steder stærkt
sæsonpræget, og hvis en fisker i høj-
sæsonen rammes af en ulykke, så kan
det betyde en katastrofe for ham. Der
sker desværre alt for ofte også ulyk-
ker med dødelig udgang inden for er-
hvervet, og i så tilfælde er det tit
svært for den efterladte familie at
klare sig. Nutidens leveomkostninger,
de dyre huse etc., gør det svært at
klare en ulykkes økonomiske følger.
Der findes teoretisk en mulighed for
hjælp — nemlig via kommunekasser-
ne — men forskellen på en direkte for-
sikringsordning og kommunehjælpen
er, at den første ydelse — fra forsik-
ringen — giver erhververen eller hans
efterladte en ret til hjælp fra en kasse,
man selv har ydet til direkte, medens
man hos kommunen skal bede om
hjælp.
Derfor foretrækkes ordningen med
forsikringsmæssig beskyttelse langt
de fleste steder i verden. Også den
grønlandske Landsfiskeriforening har
været inde på problemerne, og under
bestyrelsens ophold i København ok-
tober/november 1959 var ulykkesfor-
sikringen til debat. Man søgte kontakt
med de organisationer, der her i lan-
det ordner forsikringerne, og man søg-
te at bedømme, om man i Grønland
kunne arrangere en eller anden ord-
ning, der kunne sikre ex-hververne.
Denne artikels forfatter har i vinter
haft kontakt med bl. a. det af Grøn-
landsministeriet nedsatte „Udvalget
vedrørende Ulykkesforsikring i Grøn-
land", med Direktoratet for Ulykkes-
forsikring, med Dansk Fiskeriforening
og med „Ulykkesforsikrings-Forbundet
for Dansk Fiskeri".
Efter min opfattelse så kan man
ikke direkte overføre den danske ord-
ning til Grønland af følgende grunde:
1. Der findes ingen muligheder for
så nøjagtigt at beregne ulykkes- og
dødsrisici i Grønland inden for fiskeri-
erhvervet, at man med rimelig nøj-
agtighed kan bedømme problemet for-
sikringsmæssigt set. Man antager ge-
nerelt, at det er farligere at fiske i
Grønland end i Danmark, men hvor
meget farligere ved man ikke. Derfor
kan man ikke knytte Grønland direkte
til den danske ordning og til det dan-
ske forbund.
2. Man savner i Grønland også en
klar opdeling af personer efter er-
hverv. Ganske vist er mange fiskere
helårsfiskere, og her kunne proble-
merne nok klares, men andre fisker i
visse perioder, kører hundeslæde på
andre tider af året o. s. v, og så har vi
straks vanskeligheden med at sam-
menligne farligheden af disse erhverv.
Nogle fisker med store kuttere, andre
bruger en pram, sejldugsjolle eller
kajak.
3. Selv om fiskei'i er hovederhverv,
så kan en egentlig forsikringsordning
vanskeligt køre rentabelt, fordi det
drejer sig om så få mennesker. Der er
5