Atuagagdliutit - 29.04.1960, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Iiorneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge, tandlæge Frida Nielsen. Narssax: Ka-
teket John Petrussen. Arsuk: Fendrik Ileilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastian-
sen, overkatekøt Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj. Sukker-
toppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Bu-
tiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Bent Risager. Jakob shavn. Tel bed. Dalsgaard,
Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz
Fenoker. Umanax: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Edv. Kruse. Upernavik: Er-
hvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristiansen. Angmagssalik: Maskin-
mester Underbjerg. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Sdr. Strømfjord: Knud Fischer.
årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartaganarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 ler.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre p isiarinexarnerane: 60 øre
Nftngme sinerissap kujatdliup naniteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Junglens lov på havene
NI U hersker junglens lov igen langs de fiskerige nationers kyster, loven om
' den stærkestes ret.
Den anden internationale søretskonference i Geneve manglede kun een
stemme (f. eks. Islands) i, at der var blevet skabt fred om det for os så livs-
vigtige fiskerigrænsespørgsmål. USA og Canada havde efter seks ugers for-
handlinger i Geneve stillet et kompromis-forslag, som gik ud på, at man ind-
førte et territorialfarvand på seks sømil og en fiskerizone på yderligere seks
sømil, hvor udenlandsk fiskeri skulle afvikles over en fire-årig periode.
Forslaget skulle have to trediedeles flertal for at blive vedtaget, hvilket vil
sige 55 stemmer. Det fik 54. Fem undlod at stemme, og 28 stemte imod.
Konsekvenserne af afstemningen er uoverskuelige i dag, men man kan alle-
rede nu forudse, hvad der vil ske. De stærkere nationer indfører de territorial-
grænser, der passer dem, således som f. eks. Sovjetunionen forlængst har gjort
det og således som Canada i øjeblikket er ved at gøre det af hensyn til Nev/
Foundland-bankerne. De mindre lande kan indføre, hvad de vil, for kun
jungleloven gælder nu, og om de svage nationer siger tre eller 12 sømil
gr eet fedt. De store gør, hvad der passer dem.
For Grønlands vedkommende er udviklingen i højeste grad beklagelig.
Landsdelens enorme kyststrækning forhindrer effektiv kontrol. De marinefar-
tøjer, vi hidtil har haft til fiskeriinspektionen, kan ikke være allevegne, og
selvom vi får nye inspektionsskibe, kan det ikke undgås, at andre nationers
fartøjer går på rov langs Grønlands kyster.
Desværre er det jo i stedse stigende grad gået op for de andre nationer, at
grønlandske farvande er et af verdens bedste spisekamre, og skulle man tvivle
0ln, at der er international aktivitet ved de grønlandske kyster, kan man blot
stille ind på de såkaldte kutterbølger.
Her kan man bl. a. høre det værste færøske volapyk, men der en mening
i galskaben. Man taler i koder, fordi man ikke vil have, at de andre — fra
andre nationer — skal opdage, hvor man gør gode fangster. Når netop fæ-
ringerne fører tungetale, skyldes det bl. a., at færinger også er ansat på uden-
iandske fiskerfartøjer, bl. a. engelske, og således ville være i stand til at for-
tælle deres udenlandske arbejdsgivere, hvor på den grønlandske kyst, deres
landsmænd gør gode fangster.
Det kan ikke undgås, at en sådan fiskeri- aktivitet også vil medføre brud
På territorialgrænsen. Fiskere er vel lige så skrøbelige som andre mennesker,
°g ligesom jagtnaboen derhjemme ikke undser sig for at skyde ind over ens
terræn, når han ved, at man er ude til konfirmation, således vil fiskere også i
rnange tilfælde gå over territorial-stregen, når de bliver klar over, at inspek-
tionsskibene er engageret andet steds eller slet ikke findes.
Derfor er det, nu mere end nogensinde, nødvendigt, at Grønland får en så
effektiv fiskerikontrol som landsdelens størrelse og særlige struktur nu en-
gang tillader, og det må i den forbindelse indtrængende henstilles til de myn-
digheder, der har med sagen at gøre, at man anskaffer inspektionsskibe, som
er hurtige nok. Mange udenlandske trawlere kan sejle med forbløffende stor
fart, og det ville være meget beklageligt, om vi også på det område kom bag-
efter de andre.
Befolkningen i Grønland må — efter søretskonferencens sammenbrud —
sætte sin lid til fiskeriinspektionen. Det ville være uheldigt, om vejrguderne
På disse kanter var de eneste, der effektivt kunne hindre rovfiskeri.
Vejrguder er som bekendt ikke altid pålidelige.
imåne inatsisit
måna nunat aulisagaKarnerussut sineriåine inatsisaerututut oKautigissaria-
KalerpoK, nukigtunerssut ajugaussåsavdlutik.
inatsisit imånut tungassut pivdlugit åipagssånik Genevime atautsimmerme
isumaKaigingnigssaraluame taississunit atauseK amigautauvoK (sordlo Island).
Puna atausinardlunit akuerssissunut ilausimagaluarpat uvavtinut pingårute-
kartorujugssuaK: aulisarfiup kigdleicarfia, akerdlenssutaujungnå'isaga'luar-
P°K. sapåtit akunere arfinigdlit isumaKatigingniartoKarérsordlo USA Canadalo
Piumassarissat migdlilerdlugit sujunersuteKarput. sujunersut tåuna maligdlu-
So nunat imartamikut kigdleKarfigssåt sømilinik arfinilingnik avasissuseKå-
saoK, kigdleKarfiuvdlo tåussuma avatåne aulisarfiup kigdleicarfia sule sømi-
Lnik arfinilingnik avasingnerusavdlune; nunatdle avdlat auli'sartue ukiune
hingugdliunerussune kigdleicarfiligagssap iluane aulisartarsimassut ukiune
kuline sule tamåne aulisartaratdlåsavdlutik.
sujunersut atortulersineKåsagune atautsimeicataussut 2./3-nit isumaicatigi-
hekésaoK — tåssa 55-init. 54-init isumaKatigineKarpoK, tatdlimat taisseicatau-
natik 28-tdlo akerdliuvdlutik.
taissinerup kinguneriligai måna oicautigiherdlunit ajornaicaut; månamitdle
sujumut oKautigineK ajornångerérpoK Kanojc pissoicarnigsså. nålagauvfit pi-
ssauneicarnerussut imartamikut kigdleicarfigssatik KanoK avasigtigisassut
nangmingnérdlutik aulajangigagssarilerpait, sordlume Sovjetunione Kangale
taimailiorérsimassoK månalo Canada New Foundlandip ericåne ikånerssuar-
nut aulisarfioKissunut åma taimailiulisavdlune. nålagauvfit mingnerussut åma
taimailiorsinåuput. tåukule sømilinik pingasunik ancaneK-mardlungnigdlunit
avasissusilingnik kigdleicartitsigaluarpata pissauneicamerussut iluarissardlu-
inarmingnik iliortugssauvdlutik.
Kalåtdlit-nunåt encarsautigigåine taima pissoKarsimanera ajussårnarujug-
ssuaicaoK. nunap sineriå taima takitigissupilorujugssugame iluamik nåkuti-
gineK ajornaicaoK. sékutut imarsiortut angatdlatait måna tikitdlugo aulisar-
fingnik nåkutigdlissarsimassut sineriak tamåkerdlugo nåkutigdlisinåungitdlat,
naugdlo nutånik nåkutigdllssutitåraluaruvtalunit inuiait avdlat angatdlatait
Kalåtdlit-nunåta sineriåne terdlisårisinauvdlutik.
ajoraluartumik inuiait avdlat påsiartuinarsimavåt Kalåtdlit-nunåta imar-
tå silarssuarme aulisagaicarnerpånut ilaussoK. tamåna Kularutigisagaluaråi-
ne aulisariutit radiokut OKalutarfiatigut nålauginaråine inuiait åssiglngitsut
KanoK amerdlatigissut nunap avatåne aulisartut påsineic ajornångilaK.
pingitsorneKarsinåungilaK taimarujugssuaic aulisarnikut aulisarfiup kigdle-
Karfiata aulisartut ilåinit ilungmut KångerheKartamigsså. aulisartut inugtut
avdlatutdle sångitdlissarput, sdrdlulo nunane avdlane — sordlo Danmarkime
— nuname aulajangersimassume autdlainiarfigssarititame autdlainiartitdlune
ilisimagåane autdlainiarfigisinaussap agtumassåne autdlainiarsinautitaussoK
nagdliutorsioriardlune peKångingmat autdlainiarfigssaraluane akomuteKara-
ne autdlainiameK ajomångitsoK, tauva aulisartut ardlaligpagssuariardlutik
aulisarfiup kigdleicarfia ilungmut Kångersinaussarpåt ilisimagångamiko nå-
kutigdlissut avdlamltut peKångitsutdlunit.
tamåna pivdlugo aitsåt taima pingårtigilerpoK Kalåtdlit-nunåt taima angi-
tigigame imartålo imaitdlune sapingisamik pitsaunerpåmik nåkutigdlissoicå-
savdlune. tamatumunga tungatitdlugo pissortat tamauminga suliagdllit ilu-
ngersordlune KmuvigineKåsåput sukasunik nåkutigdllssuteKartitserKuvdlugit.
nunat avdlamiut kilisautaisa ilait amerdlaKissut sukasupilorujugssuput, aju-
ssåmås’aKaordlo uvagut tamatumunåkutaoK avdlanit kinguåutusagaluaruvta.
inatsisit imånut tungassut atautsimlssutiginerisa angussaKarfiunatik tai-
maitmarneicamerisa kingoma kalåtdlit auliisamermik nåkutigdlissut isumav-
dlutigssarilerpait. pitsåusångeKaoK måne silardluk kisime aulisagkanut nu-
ngusaipilungnigssamut iluamik akomusisinéusagpat; silardlungme tamatigut
tatigiissagssauneK ajomartarmat.
Den interne Grønlandsflyvning
I forhold til sidste års interne flyvning er det en betydelig udvidet fartplan,
KGH har udsendt i år for sommerens flyvninger på den grønlandske vest-
kyst. Vi får sandsynligvis tre canadiske maskiner, catalinaer og/eller ottere, og
en række byer på vestkysten skal beflyves sommeren igennem.
En nødvendig forudsætning for disse flyvninger er ■— som enhver ved —
gode landingsforhold, og til den ende har Grønlands minister, Kai Lindberg,
søgt Finansudvalget om en bevilling på 400.000 kr. Der skal bygges en slidske
i Godthåb til at hale vandflyvemaskinerne op på — den koster 175.000 kr. —
og desuden skal der bygges pontoner til ekspedition af maskinerne i syv byer.
De skal ligge i Egedesminde, Holsteinsborg, Sukkertoppen, Godthåb, Frede-
rikshåb, Ivigtut-Grønnedal og Julianehåb.
Og nu venter vi så blot på, at de canadiske flyvere skal komme. Ventetiden
kan vi passende udnytte til stille undren over, at der ikke forlængst er dannet
et grønlandsk flyveselskab til den interne flyvning. Forklaringen — alting har
jo en forklaring — skulle være den, at forarbejdet med at finde ud af, hvor
man skal flyve, og hvad man skal flyve med, har været så omfattende, at
forudsætningerne for dannelsen af selskabet endnu ikke er til stede, og det
bliver tidligst næste år, vi får dette flyveselskab.
Det er ellers en del år siden, man erkendte, at det ville være billigere for
staten at flyve folk til og fra Grønland og i Grønland fremfor at sejle dem,
og visse erfaringer kunne man vel også hente på den anden side af Davis-
strædet, hvor man har haft regelmæssige, arktiske flyvninger siden 1921.
Canadierne har i en årrække haft faste, ugentlige flyveforbindelser til en del
steder nord for polarcirklen både sommer og vinter. Og selv om forholdene
i de canadiske nordterritorier, hvad betingelserne for flyvning angår, nok
ikke helt er lig de grønlandske, forekommer det lidt for sølle, at det grønland-
ske flyveselskab med danske piloter, danske maskiner og en langt mere effek-
tiv flyveplan end den, visse foretrukne byer kommer til at opleve i sommer,
ikke forlængst er blevet en realitet.
Man må ikke glemme, at Grønland er under hastig udvikling henimod et
moderne, industrialiseret samfund, og befolkningens deraf følgende ændrede
indstilling til tingene medfører også, at trafik og samkvem mellem de enkelte
egne må være i overensstemmelse med den øvrige udvikling. Ellers hæmmes
den, og det kan vel ingen ønske i dag.
De økonomiske konsekvenser af en modernisering i Grønland på det trafi-
kale område kan blive ret omfattende — det erkender vi gerne — men har
man sagt a, og det har man jo, må man også sige b.
Statsbanerne derhjemme giver da forresten også underskud.
Kalåtdlit-nunåne tingmissartorneK
cujorna Kalåtdlit-iiunåne tingmissartortarnermut nalerKiutdlugo aussaic må-
« na tingmissartut Kitåne angalaortineicarnigssanik handelip nalunaerutå
maligdlugo angalaornigssaic agdleriésaicaoic. ilimanarpoK canadamiut tingmi-
ssartue pingasut angatdlatigineicåsassut: catalina atauseK De Havilland Ottere
atauseK mardlugdlunit. tåuko atordlugit aussap ingerdlanerane Kitåne igdlo-
Karfit ardlagdlit tingmissartunit tikineKartåsåput.
taimatut tingmissartortarnigssaK ingerdlåneKåsagpat pissariaKarpoK pitsau-
ssunik nunivfigssaKarnigssåt. tamåname kimitdlunit ilisimaneKarpoK. tamå-
na pivdlugo Kalåtdlit-nunåta ministeriata Kai Lindbergip udvalge aningau-
ssanik nålagauvfiup atugagssainik akuerssissartoK KinuteKarfigisimavå 400.
000 kr-nik akuerssissuteKarKuvdlugo. Nungme tingmissartunut amutsivilior-
toKåsaoK 175.000 kr-nilingmik. tamatuma saniatigut pugtassuliat tingmissar-
tut talitarfigssai igdloKarfingne arfineK-mardlungne sananeKartugssåuput,
tåssa Ausiangne, Sisimiune, Manitsume, Nungme, Påmiune, Ivigtune, Kangi-
linguane K’aKortumilo.
måna utarKinalerparput canadamiut tingmissartuisa tikinigssåt. utarKiniv-
tinilo tupigusutigerussårsinauvdlugo Kalåtdlit-nunåne tingmissartortitseKa-
tigingnik Kangale pilersitsissoKarsimångingmat. sut tamarmik navsuiauteKar-
tineKartarmata taima pissoKarsimångineranut navsuiautigineKartartoK tåssa
sume tingmissartortoKåsanersoK tingmissartutdlo sut atorneKåsanersut på-
siniameKamerat angnertungårmat tingmissartortitseKatigingnik pilersitsinig-
ssaK sule ajomarsimassoK — piåmerpåmigdlo åipågo tingmissartortitseKati-
git tåuko pilersineKåsassut.
ukiut ardlalikasingorput isumaKatigissutigineKarmat nålagauvfingmut aki-
lcinerusassoK Kalåtdlit-nunånit Kalåtdlit-nunånutdlo iliaussut tingmissartu-
mik angatdlåneKartarpata agdlåt nunap nangmineK iluane ilaussut angatdlå-
neKamérat tingmissartumik pisinaugune umiarssuarmik angatdlåssinermit
akikinerusassoK. Davidsstrædip igdlua’tungåne påsineKarsimassut åma ilini-
arfiusinausimåsagaluarput, akilivtinime 1921-ip kingomale issigtume tingmi-
ssartomeK kipunago ingerdlåneKarsimangmat. canadamiut ukiune ardlali-
ngortune aulajangersimassumik sapåtip akuneranut atausiardlutik kaper-
(Kiip. 28-me nangisaoK).
13