Atuagagdliutit - 20.07.1960, Blaðsíða 5

ler, derimod at give et eksempel på,
hvad en sådan standard-familie i
hvert fald kunne forbruge, samt hvor-
dan dens behov kan dækkes billigst
muligt.
NEDSLÅENDE RESULTAT
Spørgsmålet har ved undersøgelsen
været, om standard-familien også har
penge til at anskaffe den kost for,
som angives i forslaget. Og her kom-
mer man til et nedslående resultat.
I følge kostplanen er den ugent-
lige udgift til kost i standardfami-
lien 64,63 kr., til renlighed går 4,25
kr., beklædning 20,00 kr., husleje
31,53 kr. og varme 10,00 kr. Det
giver ialt 130,41 kr. Men i følge
Grønlandsk Arbejdersammenslut-
nings overenskomst med staten af
2. november 1959 ligger det bud-
get over det grønlandske løn-
niveau. En ufaglært arbejder tje-
ner med en 48 timers arbejdsuge
minimum 76,80 kr. og maksimum
136,80 kr. En faglært tjener mini-
mum 120,96 kr. og maksimum
177,60 kr.
En handels- og kontormedhjælper
93,75 minimum og maksimum 189,80.
En handels- og kontorassistent 118,75
kr. og højest 242,30 kr. Sømænd med
fem-seks års sejltid på egen kost tje-
ner minimum 136,80 kr og maksimum
164,64 kr. Maksimallønnen beregnes
som højeste grundløn plus højeste sat-
ser af samtlige opnåelige tillæg, dvs.
stedtillæg, dyrtidstillæg, personligt
tillæg, kvalifikationstillæg, holdleder-
tillæg og tillæg efter seks måneders
tjeneste. Man kan derfor ikke gå ud
fra, at det er maksimums-indtægten,
der bør lægges til grund for bedøm-
melsen.
EN REALISTISK PLAN
Nu er det ganske klart, at den kost-
plan, som kostkonsulenten og lands-
lægen har opstillet, er for skrabet.
Som foran nævnt vil en familie ikke
kunne klare sig i det lange løb med
en sådan kostplan, og man har derfor
udarbejdet en anden kostplan, som er
mere realistisk for den grønlandske
befolkning. Af den fremgår det, at
standard-familiens ugentlige kostud-
gift vil andrage 97,14 kr. i stedet for
de angivne 64,63 kr. i den første kost-
plan, der må betegnes som urealistisk.
Lægger man den mere realistiske
kostplan til grund for en udgifts-be-
dømmelse, bliver standard-familiens
ugentlige samlede udgift ialt 162,92
kr.
Landslægen og kostkonsulenten stil-
ler efter disse udregninger spørgsmå-
let: Hvordan klarer folk sig da i det
hele taget. Dette spørgsmål er så me-
get mere berettiget, som det må erin-
dres, at de faste udgifter på ca. 163 kr.
om ugen angår en standard-familie
med tre børn. Og hvis denne er van-
skeligt stillet, hvad gør så en familie
med fem, seks eller flere børn.
Endvidere er det naturligvis
utænkeligt, at nogen familie vil
indskrænke sig til et så beskedent
forbrug, som er anført i forslagene.
Der vil være udgifter til tobak,
drikkevarer, redskaber, galanteri-
varer, fornøjelser, rejser og meget
andet. Endelig vil sygdom kunne
slå meget alvorlige skår i budget-
tet, idet sygeløn efter overenskom-
sten kun udgør 63 kr. om ugen.
Den ekstraindtægt, som familien
nødvendigvis må skaffe sig, hidrører
i almindelighed fra overarbejde eller
fra, at hustruen har lønnet arbejde.
Imidlertid bør man vel næppe basere
gennemsnits-familiens økonomi på, at
manden må påtage sig konstant over-
arbejde eller på, at en husmoder med
mindreårige børn til stadighed må på-
tage sig arbejde uden for hjemmet.
Det sidste ville jo i øvrigt næsten
uundgåeligt medføre, at familien
yderligere må betale for husmed-
hjælp. Forhold som de anførte vil
desuden meget let kunne få en uhel-
dig indflydelse på familielivet.
SUNDHEDEN I FARE
Hvis familien ikke kan, eller fak-
tisk ikke skaffer sig ekstraindtægter,
må forbruget skæres ned.
En sådan nedskæring af udgif-
terne vil i almindelighed i første
omgang gå ud over vedligeholdel-
sen af bolig, redskaber og klæder
samt over kostudgifterne. Dette
betyder, at familiens sundhed
kommer i farezonen. For ernærin-
gens vedkommende vil en nedskæ-
ring let betyde, at familien ikke
får sit behov for special-nærings-
stoffer dækket. Den kan måske
nok spise sig mæt ved at købe ka-
lorierige billige fødemidler, men
der vil let opstå fejlernæring. Det-
te er ensbetydende med nedsat vi-
talitet, selv om der kun sjældent
vil udvikle sig klinisk erkendtlige
mangelsygdomme.
For de voksnes vedkommende be-
tyder det kronisk træthed, nedsat ar-
bejdsevne og nedsat resistens over for
infektioner. Den svigtende arbejds-
indsats skaber let konflikter, hvilket
er egnet til yderligere at forværre si-
tuationen, f. eks. igennem overdreven
anvendelse af stimulanser såsom to-
bak og spiritus. For børnenes ved-
kommende bliver der tale om mangel-
fuld legemlig udvikling, forøget syge-
lighed med deraf følgende forsøm-
melser fra skolen, træthed og uop-
lagthed, som nedsætter udbyttet af
skoleundervisningen og dermed for-
ringer chancerne for resten af livet.
HVAD BRUGES PENGENE TIL
Men landslægens og kostkonsulen-
tens beretning går videre. Man har
også undersøgt, hvad den grønlandske
standard-families penge i virkelighe-
den går til. Til grund for denne be-
dømmelse ligger Den kongelige grøn-
landske Handels årsberetning for
1957. Det fremgår af den, at 25,34 pct.
anvendes til kolonialvarer, 14,04 pct.
til spiritus, vin, øl og mineral, tobak-
og rygeartikler 11,77 pct., toiletartik-
ler 1,45 pct., manufakturvarer og fod-
tøj 11,84 pct., medicinalvarer 0,26 pct.,
isenkram, porcelæn, fajance og glas
2,07 pct., brændsel 4,28 pct., diverse
8,27 pct., hvilket ialt giver 79,32 pct.
Dertil kommer 20,68 pct. af ikke med-
regnede artikler. Som det ses, er ud-
gifterne til kolonialvarer, der i ho-
vedsagen udgøres af levnedsmidler,
kun en tredjedel af den udgift, man
har beregnet under den ene kostplan,
den skrabede, og kun en fjerdedel af
den udgift, man har beregnet under
den rimelige kostplan.
KATASTROFALE FORHOLD
Det er i særdeleshed påfaldende, at
forbruget af spiritus, vin, øl, mineral-
vand og tobaksvarer svarer til 25 pct.
af den samlede løn. I et land, hvor
sundhedstilstanden stadig lader meget
tilbage at ønske, og hvor der er et
enormt behov for opsparing og inve-
stering, må dette forhold nærmest
kaldes katastrofalt, skriver landslæ-
gen og kostkonsulenten. Der er ikke
forsøgt nogen undersøgelse af, hvor-
ledes salget fordeler sig på de for-
skellige varer inden for gruppen ko-
lonialvarer, men der er næppe tvivl
om, at en sådan undersøgelse ville af-
sløre yderligere uheldige forhold. Det
er således en kendsgerning, at salget
af f. eks. chokolade, sukker og suk-
kervarer er meget stort, og at salget
af wienerbrød og kager, hvor der fin-
des bagerier, også er alt for stort, og
at der udhandles betydelige mængder
af malt til ølbrygning, mens f. eks.
salget af mælkepulver er sørgeligt
ringe. Der er heller ikke forsøgt noget
skøn over, hvor mange penge, der
lægges hos private handlende, men
det kan anses for sikkert, at dette
forbrug overvejende falder på luksus-
betonede varer. Der er i hvert fald
kun yderst få handlende, der sælger
levnedsmidler i noget større omfang.
Foreløbig synes de fleste private for-
retninger overvejende at holde sig til
konfekture, drikkevarer og andre ny-
delsesmidler (restauranter og kaffe-
barer), galanterivarer etc.
DE UDSENDTES FORBRUG
De anførte forhold synes altså, fort-
sætter beretningen, at trække situa-
tionen yderligere i en uheldig retning.
På den anden side gælder de anførte
betragtninger et gennemsnitsligt for-
brug, og det vil vel i almindelighed
være således, at tilbøjeligheden til et
stort uhensigtsmæssigt luksusforbrug
er mindre for en familie med børn
end for enlige. Tages de enliges sik-
kert ofte store luksusforbrug i be-
tragtning, vil det nok medføre en no-
get gunstigere situation for familierne.
Fra grønlandsk side har det af og
til været påstået, at de udsendte,
„danskerne11, har et så stort luksus-
forbrug, at dette på afgørende måde
indvirker på det samlede billede af
vareforbruget i Grønland. Det er nok
muligt, at de fastboende udsendtes
forbrug af tobak og spiritus er lidt
større, end det ville være i Danmark,
men merforbruget er i vore dage med
de høje afgifter næppe særligt be-
tydningsfuldt. Endvidere udgør de ud-
sendte med deres familier kun knapt
8 pct. af den samlede befolkning. En
del af de udsendte sæsonarbejdere har
uden tvivl et vist merforbrug, til gen-
gæld er de jo også kun i Grønland
det halve af året. Endelig har en ikke
ubetydelig del af sæsonarbejderne fa-
milie i Danmark, således at kun en
del af deres løn bliver udbetalt i
Grønland.
20 PCT. VED JAGT OG FISKERI
Beretningen er opmærksom på det
forhold, at Ministeriet for Grønlands
statistiske afdeling regner med, at
naturalforbruget supplerer den grøn-
landske befolknings indtægt med ca.
20 pct. Det vil sige, at befolkningen
gennem udbyttet af jagt og fiskeri til
eget forbrug skulle kunne forøge sine
indtægter med 20 pct. Dette er mulig-
vis rigtigt for de egentlige fangstdi-
strikter, men for bybefolkningen i det
mindste og det sydlige Vestgrønland
holder det næppe stik. I en by som
Godthåb synes der at være meget få
familier, som driver ret megen jagt
eller fiskeri til eget forbrug. Og selv
om man regner med, at naturalfor-
bruget udgør 20 pct. af den samlede
indtægt, kan dette ikke på langt nær
tilvejebringe ligevægt i de anførte ud-
regninger, og i øvrigt kan man med
sikkerhed sige, at en arbejder med 48
timers arbejdsuge ikke vil kunne
supplere sin indtægt med 20 pct. ved
fiskeri og fangst.
Det står klart, at redegørelsen ikke
er noget eksakt videnskabeligt ar-
bejde, skriver landslæge Smith og
kostkonsulent Dybdahl Christensen,
og at mere eller mindre subjektive
skøn flere steder indgår på ret af-
gørende måde. Der kan utvivlsomt
rejses en række indvendinger, som til
dels kan være af en sådan art, at de
tenderer til at trække resultaterne af
overvejelser og beregninger i en for
befolkningen mere gunstig retning.
Men helhedsbilledet, den ende-
lige og sammenfattende betragt-
ning, afslører dog så grelle forhold,
at sådanne eventuelle indvendin-
ger umuligt kan ugyldiggøre den
påstand, at der er grund til at se
med den allerstørste bekymring
både på den grønlandske befolk-
nings forbrugsvaner og på det for
tiden gældende lønniveau.
INDVIRKER PÅ SUNDHEDEN
Man kunne spørge, om det grøn-
landske sundhedsvæsen da har regi-
streret forhold, som tyder på, at si-
tuationen, ikke mindst ernærings-
mæssigt, er utilfredsstillende. Svaret
må uden tvivl være bekræftende. Det
kan således nævnes, at tuberkulose-
sygeligheden ikke er gået så hurtigt
eller så meget tilbage, som man kun-
ne forvente efter den særdeles ener-
giske og rationelle bekæmpelse, der
har været i gang de sidste seks år.
Det voldsomme forløb af f. eks.
mæslinge-epidemier i Grønland
har ofte været forklaret med hen-
visning til, at den grønlandske be-
folkning udgjorde en „jomfruelig
jordbund11 for denne sygdom. Be-
grebet synes umiddelbart at inde-
holde mere spekulativ filosofi end
naturvidenskab, og forklaringen er
nok snarere den, at det drejer sig
om en befolkning, hvis resistens
mod infektioner i det hele taget er
nedsat som følge af mangelfuld
hygiejne, herunder uhensigtsmæs-
sig ernæring.
Dette synspunkt finder støtte i det
forhold, at også epidemier, som har
hjemsøgt Grønland adskillige gange
gennem flere generationer, som regel
har en langt mere eksplosiv og ond-
artet karakter i Grønland end tilsva-
rende epidemier i Danmark. Dette
gælder således særlig de regelmæssigt
tilbagevendende influenza-epidemier.
Det kan også nævnes, at til trods for,
at Grønland har mere end dobbelt så
mange sygehussenge som Danmark,
er sygehusene dog stadig maksimalt
udnyttet. Sundhedsvæsenet yder et
antal konsultationer og sygebesøg,
der svarer til, at hele den grønland-
ske befolkning passerer sundhedsvæ-
senet fem gange om året.
SUNDHED OG PENGE
De udsendte er gennemgående bed-
re stillet end grønlænderne, både øko-
nomisk og med hensyn til forbrugs-
vaner, og det er hævet over enhver
tvivl, at sundhedstilstanden hos de
udsendte er bedre end hos den fast-
boende befolkning. Det ser altså ud
til, at de indtjente penge gennem-
gående anvendes meget ufornuftigt,
men på den anden side bør det vist
nok siges, at man skal være lidt for-
sigtig med den form, hvori en propa-
ganda for bedre ernærings- og anden
hygiejne fremføres, og med hvor på-
gående man bør gøre en sådan propa-
ganda, så længe der i Grønland fin-
des mennesker, som med utvivlsom
ret kan hævde, at de ikke har prak-
tiske muligheder for at efterleve de
råd, man giver dem.
☆
l------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Noget for
UDSTEDERNE
Philips 3-speed batterigrammofon til 6 volt ............. kr. 200,—
Vi har også batterigrammofon til 17 cm plader med indbygget forstær-
ker og højttaler ........................................ kr. 300,—
Og 3-speed batterigrammofon m. indbygget forstærker og højttaler kr. 350,—
aitsåtdliuna niuvertoruseicarfingmiunut!
OKalugtartoK batteritortoK pingasunik sÉikåssusilik Philips G volt kr. 200,—
åma batteritortumik OKalugtartåteKarpugut ntitériinnut, nipigtortauti-
lingmik højttalerilingmigdlo ............................. kr. 300,—
åma oKalugtartoK pingasunik sukåssusilik nipigtortautilik hojttaieri-
ligillo ................................................. kr. 350,—
Skriv til unga agdlangniarit
GODTHÅB FOTO- RADIO-SERVICE
5