Atuagagdliutit - 20.07.1960, Blaðsíða 6

Radioavisens referat af
Jørgen Olsens udtalelser
Protest fra Umanax over den grønlandske version men ikke over den
danske
»Upernavipalåkasik
inupalåvilo«
Jørgen Olsen Upernavingmlkame i-
nungnik nunamigdlo takussaKarujug-
ssuarunångilaK OKaloKatigissatuarailo
kommunalbestyrelsip forretningsud-
valgia, kingusinåKalune ornitå ani-
ngaussat kommunerne atortitagssat
pivdlugit OKauseKarfiulårtOK.
kisiåne igdlut privatit ilånut iserpoK
avdlalo OKaluserinago „Upernavipalå-
kasik nunapalåK inupalåvilo atorfig-
ssaKångitsut", tamånalo ugpernarsai-
ssugssaKardluarpoK. ingminutdle ner-
soKaoK, kisime tamatuminga iluarsi-
sitsisinaunerardlune.
Upernaviup avangnå tikingivigpå
singnagtorisimanagulunit, tamånalo
pivdlugo OKaloKatigissaKarane. Ka-
ngerssuatsiaminera pivdlugo tarKava-
nimiut OKauseKarKunaraluaKaut. ki-
siåne Manitsume aperssorneKarame
OKausé nalunångitdlat, Upernaving-
mut pinane tåuko inerérsimagai, i-
nungmik atautsimik OKaloKateKarani-
lunit.
Hendrik Olsen,
Upernavik.
Fra Umanaic har vi modtaget føl-
gende udtalelse:
Jørgen Olsen udtalte i radioavisen
den 18. juni, at han ikke forstod, hvad
befolkningen i UmanaK lever af. Vi
har spurgt Jørgen Olsen, hvad man
mente med denne udtalelse, og Jør-
gen Olsen svarer:
„Da jeg i Sukkertoppen blev inter-
viewet til radioavisen, blev korres-
pondenten og jeg enige om, at jeg
skulle læse telegrammet, før man
sendte det afsted. Imidlertid lykkedes
det ikke for korrespondenten at træf-
fe mig, og da jeg om aftenen hørte
radioavisen, blev jeg meget forbavset,
fordi den grønlandske oversættelse var
helt ved siden af.
ning af fiskeriet, som lover godt for
fremtiden.
Jørgen Olsen var på rundrejse som
udsending fra udvalget. Han besøgte
kun byen i mindre end to dage, og vi
synes, at hans udtalelser savner et-
hvert grundlag, idet han umuligt kun-
ne sætte sig grundigt ind i forholdene
på så kort tid. Vi var også forbavsede
over, at udvalgets udsending var så
overfladisk, at han ikke fandt på at
holde møde med befolkningen. Der-
imod var vi ikke forbavsede over hans
udtalelser, idet vi efterhånden kender
Jørgen Olsens metoder .
Vi anmoder Jørgen Olsen om at gøre
rede for forvrængning og forkert
oversættelse af hans udtalelser. Vi
finder det også upassende, at udvalget
ombord på „Jutho“ har drøftet er-
hvervsophjælpningen i UmanaK på
grundlag af Jørgen Olsens udtalelser,
idet Jørgen Olsen selv påstod, at hans
udtalelser var blevet forvrænget.
På side 7 bringer vi et citat på beg-
ge sprog af Jørgen Olsens udtalelser,
sådan som de blev bragt i radioavisen
den 18. juni, samt en rettelse i den
grønlandske radioavis den 20 juni, an-
gående Jørgen Olsens udtalelse om
Upernavik. Så kan Jørgen Olsen og
andre dobbeltsprogede more sig med
at finde fejlene i den grønlandske
oversættelse.
I øvrigt er det ikke første gang,
Jørgen Olsen udtalelser er blevet „for-
vrænget" eller „forkert citeret". Må-
ske husker han ikke så godt. Måske
er der andre årsager?
Dansk velgørenhed
musikken!
Mine udtalelser blev skrevet ned på
dansk, men den grønlandske medar-
bejder oversatte de fleste af dem for-
kert. Korrespondenten har også for-
vrænget nogle af mine udtalelser.
Min mening var den, at jeg ikke for-
stod, hvad hovederhvervet var, idet
jeg ikke var klar over, om man skulle
tage mere hensyn til sælfangsten eller
fiskeriet. Jeg finder det vigtigt, at man
ophjælper fiskeriet deroppe. Korres-
pondentens forvrængning af mine ud-
talelser har måske ikke været til no-
gen skade, idet udvalget allerede om-
bord på „Jutho" har drøftet erhvervs-
ophjælpningen deroppe".
sign. Jørgen Olsen
Det er DEM, der skaber feststemning, hvis
De kan gi* et nummer på harmonikaen l Lær
det NU I Det er legende let, og VI har harmo-
nikaer i alle størrelser, alle prislag. Skriv
efter vort store, gratis katalog!
MUSIKHUSET

fa*
V Fre*

Frederlksborggade 7
København K.
Udtalelsen fra UmanaK fortsætter:
— Jørgen Olsen erklærede, at han
ikke forstod, hvad befolkningen i
UmanaK lever af. Dertil vil vi sige, at
hovederhvervet heroppe er sælfangst
suppleret med fiskeri. Der er masser
af hellefisk i UmanaK-fjord, og man
prøver at ophjælpe fiskeriet i det om-
fang, det lader sig gøre. Der er sti-
gende interesse for fiskeriet deroppe,
og man har på et offentligt møde i
vinter vedtaget en plan for ophjælp-
Statsminister Viggo Kampmann, der
fylder 50 år, har ladet sig interviewe
af Information og fremsætter her bl. a.
oplysning om en ny økonomisk meget
krævende plan, som regeringen har
under overvejelse:
„Vi har i et års tid arbejdet med et
af de centrale spørgsmål i verdenspo-
litikken, nemlig de fattige og teknisk
tilbagestående landes situation. Deres
forhold er undersøgt grundigt, og en
redegørelse vil blive udsendt herom.
Jeg mener, at vi må gå ind for, at det
beløb, vi skal give, skal være så stort,
at det vækker politisk diskussion. Vi
kan ikke nøjes med at ofre nogle få
millioner kroner, som alle kan accep-
tere med det samme."
Statsministeren motiverer sin ide
med, at levestandarden i Danmark er
så høj, at det ikke betyder så meget,
om den stiger 1 pct. mindre, end den
ellers ville have gjort, hvis man ikke
indførte den plan om hjælp til til-
bagestående lande, som regeringen
overvejer. Planen er faldet „Finans-
tidende" for brystet. Bladet er absolut
modstander af, at der tvangsudskrives
hjælp til underudviklede lande gen-
nem skattebilletten og fortsætter:
„Skal der endelig iværksættes tvangs-
mæssige hjælpeaktioner, skulle det
nok være muligt inden for rigets
grænser at finde frem til opgaver,
4. real 1960 — 1960-me realskolime inertut
1. række fra venstre: sårdlit såmerdlernit: Thale Berglund, K’itura Lennert, Ane Hard, Karen Marie Jakobsen, Elise
Geråe, Sofie Kristine Egede, Charlotte Reumert, Agnete Poulsen, Else Olsen. — 2. række fra venstre: tunordlit såmer-
dlernit: Stephen Heilmann, Peter Ostermann, Jacob Olsen, Jakob Janussen, Daugård Hammeken, Lars Kristoffersen,
Anders Jørgensen, Karl Elias Olsen, Jonas Nielsen
som det ville være rimeligt at løse, før
Danmark melder sig som bistands-
ydende på den internationale front.
Hvad mener statsministeren f. eks. om
de tilstande, som bydes vore grøn-
landske landsmænd. En forbrugerun-
dersøgelse, som for kort tid siden er
foretaget, viser, at en grønlandsk gen-
nemsnitsfamilie, selv om forsørgeren
har en normal 48 timers arbejdsuge,
ikke kan opretholde så stor en ind-
tægt, at familien til stadighed er i
stand til at spise sig mæt. Stik imod
folketingets nylige vedtagelse af kon-
ventionen om, at ingen må gøres til
genstand for forskelsbehandling på
grund af race, national afstamning el-
ler social oprindelse, opretholdes der
stadig i Grønland en lønmæssig for-
skelsbehandling, hvorefter grønland-
ske tjenestemænd under i øvrigt lige
uddannelses- og tjenestevilkår afløn-
nes med et 25 pct. lavere beløb, end
deres danskfødte kolleger. Maksimal-
lønnen for en grønlandsk bestillings-
mand udgør 580 kr. om måneden,
hvoraf 260 medgår til husleje, varme,
lys og andre livsvigtige fornødenhe-
der bortset fra kosten, og så er det
endda kun ca. 40 pct. af de grønland-
ske bestillingsmands-familier, der
når op på denne maksimumsløn. Her
er en virkelig opgave for hr. Kamp-
mann at tage fat på, fortsætter bladet.
De første 20—30 miil. kr. om året vil
formentlig kunne anvendes på en di-
rekte forøgelse af den grønlandske be-
folknings levefod, uden at der i den
anledning befrygtes en moralsk for-
nedrelse. Og skal der ske en udbyg-
ning af det grønlandske erhvervsliv,
som sætter den hjemmehørende be-
folkning i stand til at sikre sig en ri-
melig levestandard ved egen produk-
tionsindsats, bliver der tale om endnu
væsentligt større beløb."
STJERNEN*
- m faikecOuk uM/kfottc
6