Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 20.07.1960, Blaðsíða 21

Atuagagdliutit - 20.07.1960, Blaðsíða 21
Spiritus og ulykker 35,4 pct. af dem, der døde ved ulykker i Grønland i 1957 og 1958 var spirituspåvirkede Landslæge Preben Smith har til brug for en videnskabelig undersøgel- se udarbejdet en statistik over forbin- I foråret 1959 vedtog folketinget en lov om opførelse af industri- og hav- neanlæg i Grønland. Loven betyder, at der udover de normale bevillinger til opbygningsarbejder gives en særlig bevilling på 57 miil. kr., som i løbet af seks år skal anvendes til opførelse af fiskeindustrianlæg og havneanlæg i Grønland. Under sit besøg i Grønland nævnte grønlandsminister Kaj Lindberg de 57 miil. kr. og sagde, at det naturligvis kun var en begyndelse. 22 mili. kr. af denne bevilling skal anvendes til hav- neanlæg, der er planlagt opført ved byerne Jakobshavn, Holsteinsborg, Benyt Gheeri-0 til læskedrikke og cocktails Cheeri-0 imerusuersautinut imigagssanutdlo akftgkanut atortaruk SINGER Også i Grønland værdsætter man SINGER symaskinernes fremragende kvalitet. åmåtaoK Kalåtdlit-nunane Singer merssorfit pitsåussu- siat arajutsisimaneKångilaK. SINGER CO. SYMASKINE AKTIESELSKAB Amagertorv 8, København K. delsen mellem ulykker og spiritus i Grønland. Materialet, han bygger på, er fra 1957 og 1958. I de to år blev der Sukkertoppen, Godthåb og Frederiks- håb. Det er såkaldte Atlant-kajer, der skal opføres. I Dansk Havneblad om- taler chefingeniør Gunnar P. Rosen- dahl, GTO, dette projekt. De nye at- lantkajer bliver 40 meter lange, hvor- ved der samtidig kan arbejdes fra to luger på de skibe, der anvendes i Grønlands-farten. Af hensyn til tide- vands-variationen er det nødvendigt at føre kajerne ud på 10 meters vand- dybde. Kajkonstruktionerne, udføres enten som indfatningsvægge med bag- fyld af sprængsten eller som sten- fyldte tømmerkister med en afslut- tende jern-betonplade. Til anlægget i Jakobshavn knytter der sig særlig interesse, skriver chef- ingeniør Rosendahl. Det nære nabo- skab mellem byen og en stor aktiv is- bræ medfører et naturfænomen i den naturhavn, som Jakobshavn ligger ved. Flere gange i løbet af sommeren opstår der store vandstands-variatio- ner og hvirveldannelser i havnen, selv om havet udenfor er stille. For få år siden lå et grønlandsskib i havnen, da fænomenet indtraf så voldsomt, at skibet blev slået mod bunden. Først for et par år siden fandt en af GTO’s ingeniører frem til årsagen til fænome- net. Det viste sig, at den nærliggende bræ, når den kælvede, kom i sving- ninger som en membran. Da egen- svingningstiden for naturhavnens vandmasser var i ræsonans med bræ- ens svingninger, blev bølgehøjden mangedoblet og ytrede sig på grund af bølgernes lange, flade karakter som vandstands-variationer. Ved indbyg- ning af to moler i den langstrakte na- turhavn kan egen-svingningstiden halveres, og model-forsøg, som GTO har udført, viser, at resonans-fæno- menet derved afsvækkes betydeligt. Uforsvarlige opankringsforhold I forbindelse med de nye industri- anlæg påtænkes udført bådehavne og fortøjningsanordninger for fiskefar- tøjerne. Herved opfyldes et gennem flere år næret ønske om forbedring af opankringsforholdene, der er så util- strækkelige og uforsvarlige, at de har været årsag til talrige havarier og for- lis. Ved den forøgelse af den grøn- landske fiskerflåde, som må forventes, såvel i antal som i størrelse af de en- kelte fartøjer, bliver problemerne yderligere accentueret. I denne for- bindelse nævner chefingeniør Rosen- dahl specielt forholdene i Godthåb. Her findes allerede kajer for Atlant- gående skibe, men fiskerbådene har hidtil hovedsagelig været henvist til at benytte den gamle kolonihavn, hvor forholdene er farlige for både af blot nogenlunde størrelse. Anlægget af en egentlig fiskerihavn i Godthåb har ialt indlagt 822 døde eller tilskade- komne, og dertil kommer i 1958 1505 ambulant behandlede. Blandt de 822 var der spirituspåvirkning i 166 til- fælde eller 20,2 pct. Af ialt 113 døds- fald ved ulykker var spiritus implice- ret i 40 tilfælde eller 35,4 pct. I 1957 og 1958 fandtes gennemsnitligt 27.296 personer i Vestgrønland. Deraf døde gennemsnitligt årligt 56,5 som følge af ulykkestilfælde (selvmord medregnet). Dette giver en ulykkesdødelighed på 2,1 pr. 1000. Af disse dødsfald var spi- ritus impliceret i gennemsnitligt 20, hvilket giver en spiritus-ulykkesdøde- lighed på ca. 0,7 pr. 1000 Af de 40 spiritusdødsfald var der tale om let- været drøftet gennem adskillige år. En sådan havn på dette sted er bekoste- lig, men er en nødvendig forudsætning for overhovedet at skaffe byen et er- hvervsliv, som kan give en sund ba- lance med dens administrative funk- tioner. En fiskerihavn i Godthåb kan holdes isfri hele året, og den forven- tes derfor også om vinteren at blive base for fiskerbådene hjemmehørende i andre af vestkystens byer, som på denne årstid er lukket af is. Denne havn vil således få stor betydning for fiskerierhvervet i hele Vestgrønland. Allerede nu, skriver chefingeniøren, driver fiskerne fra alle egne af lan- det fiskeri i bunden af Godthåb- fjorden, og byen ligger nær de store banker, som giver mulighed for højsø- fiskeri. Mangelen på kajer til Atlant-gående skibe har været en alvorlig bremse på udviklingen. De anlæg, der omfattes af planen for de kommende seks år, medfører en væsentlig forbedring af Grønlands havneforhold. Man har yderligere planer om at anlægge At- lant-kajer ved byerne Nanortalik, NarssaK og Angmagssalik, men over- vejelserne herom er endnu ikke af- sluttet. tere spirituspåvirkning i 4 tilfælde. Af de 166 var 61 kvinder, og af disse 61 døde de 10. Ulykkesmåderne for de 161 er ret karakteristiske: forgiftnin- ger 2 tilfælde, fald og nedstyrtning 50 tilfælde (3 døde), ulykker ved ild 9 (7 døde), skoldning, ætsning, bestrå- ling 1, skydevåben 2 (1 død), ulykker med kajak eller jolle 7 (7 døde), fald i vandet fra land eller ukendt 14 (13 døde), nedfaldende eller omstyrtende genstande 1, skærende og stikkende redskaber 1, gennem isen 2, kvælning 4 (4 døde), ulykker på grund af vejret 5 (3 døde), selvmord og forsætlig selv- vold 3, mord, drab og vold 63 (1 død), „andre" 2 (1 død). Det giver ialt 166 ulykkestilfælde, heraf 40 med dødelig udgang. 73 af ulykkerne skete i hjem- met og kostede 13 døde, 64 i terrænet med 15 døde, 17 til søs med 11 døde, 5 på arbejdspladsen og ingen døde og „andetsteds eller uoplyst" 7 tilfælde og 1 død. Med hensyn til de 1505 ambulant be- handlede tilfælde i 1958 var spiritus impliceret i 142 tilfælde eller 9,4 pct. Det lavere tal skyldes formentlig, skriver landslægen, at småskader fra udsteder og bopladser ikke er an- meldt. Af de 142 var 112 mænd og 30 kvinder. Påvirkningsgraden fordeler sig således: let påvirket 31, middel 65, svært 37, „anden person" 9. 59 ulykker skete i hjemmet, 59 i terrænet, 2 til søs, 2 under leg og sport, 5 på arbejds- pladsen og 15 på anden måde. 55 ulyk- ker skete ved fald og nedstyrtning, 2 maskinulykker, 2 ulykker ved ild, 2 ved skoldning, ætsning eller bestrå- ling, 1 ved skydevåben, 5 nedfaldende og omstyrtende genstande, 18 skæ- rende og stikkende redskaber, 1 selv- mord, forsætlig vold og selvmord, 50 mord, drab eller vold og 6 uoplyst. Kun få af ulykkerne i forbindelse med spiritus skete på arbejdspladsen. For de enkelte år ser statistikken således ud: 1957: 476 indlagte, hvoraf 72 døds- fald. Af disse var 77 spirituspåvirke- de, og blandt dødsfaldene i forbindel- se med spiritus var der 18. 1958: 346 indlagte; heraf 41 dødsfald. 89 var spi- rituspåvirkede og 22 af dem døde. 1959: 454 indlagte og 42 dødsfald. 55 var spirituspåvirkede og 9 af dem dø- de. Men hensyn til 1959 er oplysnin- gerne endnu ikke fuldstændige. Atlantkajer i Grønland Hvad en del af de 57 mili. kr. skal anvendes til 21

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.