Atuagagdliutit - 20.07.1960, Blaðsíða 21
Spiritus og ulykker
35,4 pct. af dem, der døde ved ulykker i Grønland i 1957 og 1958 var
spirituspåvirkede
Landslæge Preben Smith har til
brug for en videnskabelig undersøgel-
se udarbejdet en statistik over forbin-
I foråret 1959 vedtog folketinget en
lov om opførelse af industri- og hav-
neanlæg i Grønland. Loven betyder, at
der udover de normale bevillinger til
opbygningsarbejder gives en særlig
bevilling på 57 miil. kr., som i løbet af
seks år skal anvendes til opførelse af
fiskeindustrianlæg og havneanlæg i
Grønland.
Under sit besøg i Grønland nævnte
grønlandsminister Kaj Lindberg de 57
miil. kr. og sagde, at det naturligvis
kun var en begyndelse. 22 mili. kr. af
denne bevilling skal anvendes til hav-
neanlæg, der er planlagt opført ved
byerne Jakobshavn, Holsteinsborg,
Benyt Gheeri-0 til læskedrikke og cocktails
Cheeri-0 imerusuersautinut imigagssanutdlo
akftgkanut atortaruk
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunane
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
delsen mellem ulykker og spiritus i
Grønland. Materialet, han bygger på,
er fra 1957 og 1958. I de to år blev der
Sukkertoppen, Godthåb og Frederiks-
håb. Det er såkaldte Atlant-kajer, der
skal opføres. I Dansk Havneblad om-
taler chefingeniør Gunnar P. Rosen-
dahl, GTO, dette projekt. De nye at-
lantkajer bliver 40 meter lange, hvor-
ved der samtidig kan arbejdes fra to
luger på de skibe, der anvendes i
Grønlands-farten. Af hensyn til tide-
vands-variationen er det nødvendigt
at føre kajerne ud på 10 meters vand-
dybde. Kajkonstruktionerne, udføres
enten som indfatningsvægge med bag-
fyld af sprængsten eller som sten-
fyldte tømmerkister med en afslut-
tende jern-betonplade.
Til anlægget i Jakobshavn knytter
der sig særlig interesse, skriver chef-
ingeniør Rosendahl. Det nære nabo-
skab mellem byen og en stor aktiv is-
bræ medfører et naturfænomen i den
naturhavn, som Jakobshavn ligger
ved. Flere gange i løbet af sommeren
opstår der store vandstands-variatio-
ner og hvirveldannelser i havnen, selv
om havet udenfor er stille. For få år
siden lå et grønlandsskib i havnen, da
fænomenet indtraf så voldsomt, at
skibet blev slået mod bunden. Først
for et par år siden fandt en af GTO’s
ingeniører frem til årsagen til fænome-
net. Det viste sig, at den nærliggende
bræ, når den kælvede, kom i sving-
ninger som en membran. Da egen-
svingningstiden for naturhavnens
vandmasser var i ræsonans med bræ-
ens svingninger, blev bølgehøjden
mangedoblet og ytrede sig på grund
af bølgernes lange, flade karakter som
vandstands-variationer. Ved indbyg-
ning af to moler i den langstrakte na-
turhavn kan egen-svingningstiden
halveres, og model-forsøg, som GTO
har udført, viser, at resonans-fæno-
menet derved afsvækkes betydeligt.
Uforsvarlige opankringsforhold
I forbindelse med de nye industri-
anlæg påtænkes udført bådehavne og
fortøjningsanordninger for fiskefar-
tøjerne. Herved opfyldes et gennem
flere år næret ønske om forbedring af
opankringsforholdene, der er så util-
strækkelige og uforsvarlige, at de har
været årsag til talrige havarier og for-
lis. Ved den forøgelse af den grøn-
landske fiskerflåde, som må forventes,
såvel i antal som i størrelse af de en-
kelte fartøjer, bliver problemerne
yderligere accentueret. I denne for-
bindelse nævner chefingeniør Rosen-
dahl specielt forholdene i Godthåb.
Her findes allerede kajer for Atlant-
gående skibe, men fiskerbådene har
hidtil hovedsagelig været henvist til
at benytte den gamle kolonihavn, hvor
forholdene er farlige for både af blot
nogenlunde størrelse. Anlægget af en
egentlig fiskerihavn i Godthåb har
ialt indlagt 822 døde eller tilskade-
komne, og dertil kommer i 1958 1505
ambulant behandlede. Blandt de 822
var der spirituspåvirkning i 166 til-
fælde eller 20,2 pct. Af ialt 113 døds-
fald ved ulykker var spiritus implice-
ret i 40 tilfælde eller 35,4 pct. I 1957
og 1958 fandtes gennemsnitligt 27.296
personer i Vestgrønland. Deraf døde
gennemsnitligt årligt 56,5 som følge af
ulykkestilfælde (selvmord medregnet).
Dette giver en ulykkesdødelighed på
2,1 pr. 1000. Af disse dødsfald var spi-
ritus impliceret i gennemsnitligt 20,
hvilket giver en spiritus-ulykkesdøde-
lighed på ca. 0,7 pr. 1000 Af de 40
spiritusdødsfald var der tale om let-
været drøftet gennem adskillige år. En
sådan havn på dette sted er bekoste-
lig, men er en nødvendig forudsætning
for overhovedet at skaffe byen et er-
hvervsliv, som kan give en sund ba-
lance med dens administrative funk-
tioner. En fiskerihavn i Godthåb kan
holdes isfri hele året, og den forven-
tes derfor også om vinteren at blive
base for fiskerbådene hjemmehørende
i andre af vestkystens byer, som på
denne årstid er lukket af is. Denne
havn vil således få stor betydning for
fiskerierhvervet i hele Vestgrønland.
Allerede nu, skriver chefingeniøren,
driver fiskerne fra alle egne af lan-
det fiskeri i bunden af Godthåb-
fjorden, og byen ligger nær de store
banker, som giver mulighed for højsø-
fiskeri.
Mangelen på kajer til Atlant-gående
skibe har været en alvorlig bremse på
udviklingen. De anlæg, der omfattes
af planen for de kommende seks år,
medfører en væsentlig forbedring af
Grønlands havneforhold. Man har
yderligere planer om at anlægge At-
lant-kajer ved byerne Nanortalik,
NarssaK og Angmagssalik, men over-
vejelserne herom er endnu ikke af-
sluttet.
tere spirituspåvirkning i 4 tilfælde. Af
de 166 var 61 kvinder, og af disse 61
døde de 10. Ulykkesmåderne for de
161 er ret karakteristiske: forgiftnin-
ger 2 tilfælde, fald og nedstyrtning 50
tilfælde (3 døde), ulykker ved ild 9
(7 døde), skoldning, ætsning, bestrå-
ling 1, skydevåben 2 (1 død), ulykker
med kajak eller jolle 7 (7 døde), fald
i vandet fra land eller ukendt 14 (13
døde), nedfaldende eller omstyrtende
genstande 1, skærende og stikkende
redskaber 1, gennem isen 2, kvælning
4 (4 døde), ulykker på grund af vejret
5 (3 døde), selvmord og forsætlig selv-
vold 3, mord, drab og vold 63 (1 død),
„andre" 2 (1 død). Det giver ialt 166
ulykkestilfælde, heraf 40 med dødelig
udgang. 73 af ulykkerne skete i hjem-
met og kostede 13 døde, 64 i terrænet
med 15 døde, 17 til søs med 11 døde, 5
på arbejdspladsen og ingen døde og
„andetsteds eller uoplyst" 7 tilfælde
og 1 død.
Med hensyn til de 1505 ambulant be-
handlede tilfælde i 1958 var spiritus
impliceret i 142 tilfælde eller 9,4 pct.
Det lavere tal skyldes formentlig,
skriver landslægen, at småskader fra
udsteder og bopladser ikke er an-
meldt. Af de 142 var 112 mænd og 30
kvinder. Påvirkningsgraden fordeler
sig således: let påvirket 31, middel 65,
svært 37, „anden person" 9. 59 ulykker
skete i hjemmet, 59 i terrænet, 2 til
søs, 2 under leg og sport, 5 på arbejds-
pladsen og 15 på anden måde. 55 ulyk-
ker skete ved fald og nedstyrtning, 2
maskinulykker, 2 ulykker ved ild, 2
ved skoldning, ætsning eller bestrå-
ling, 1 ved skydevåben, 5 nedfaldende
og omstyrtende genstande, 18 skæ-
rende og stikkende redskaber, 1 selv-
mord, forsætlig vold og selvmord,
50 mord, drab eller vold og 6 uoplyst.
Kun få af ulykkerne i forbindelse med
spiritus skete på arbejdspladsen. For
de enkelte år ser statistikken således
ud: 1957: 476 indlagte, hvoraf 72 døds-
fald. Af disse var 77 spirituspåvirke-
de, og blandt dødsfaldene i forbindel-
se med spiritus var der 18. 1958: 346
indlagte; heraf 41 dødsfald. 89 var spi-
rituspåvirkede og 22 af dem døde.
1959: 454 indlagte og 42 dødsfald. 55
var spirituspåvirkede og 9 af dem dø-
de. Men hensyn til 1959 er oplysnin-
gerne endnu ikke fuldstændige.
Atlantkajer i Grønland
Hvad en del af de 57 mili. kr. skal anvendes til
21