Atuagagdliutit - 20.07.1960, Blaðsíða 16

Læserbreve
“ KLIP
X
SØMANDSHJEM
ÅBENT BREV
til landsrådet
Vi har modtaget:
Der findes endnu intet sømands-
hjem i Grønland. Vi, der er medlem-
mer af sømandsforeninger, må se at
få realiseret tanken om oprettelse af
et sømandshjem. Myndighederne und-
går næppe at blive blandet ind i sa-
gen. Det må de vel også være inter-
J ør gen Olsen
i Upernavik
Vi har modtaget:
Det ser ud til, at Jørgen Olsen un-
der sit ophold i Upernavik ikke har
haft ret megen kontakt med befolk-
ningen og ikke har prøvet på at sætte
sig ind i forholdene. Han talte kun
med kommunalbestyrelsens forret-
ningsudvalg, hvor man drøftede bud-
get. Han kom i øvrigt meget forsinket
til det møde.
Men han besøgte et af de private
huse og talte ikke om andet end „det
sølle Upernavik med den uduelige be-
folkning.“ Jeg har vidner på det. Men
han roste sig selv i høje toner og sag-
de, at det var ham selv, der kan få
skub i tingene. Han var slet ikke nord
for byen og talte ikke med nogen om
forholdene dér. Vi håber, at folk i
Prøven udtaler sig om Jørgen Olsens
besøg på udstedet.
Af hans udtalelser i Sukkertoppen
fremgik det tydeligt, at han havde
dannet sin mening om Upernavik, før
han kom til byen, og før han fik talt
med nogen.
Hendrik Olsen,
Upernavik
esserede i, da de fleste skibe jo er
statens. Jeg håber, at myndighederne
vil se med velvilje på en sådan tanke.
Der vil i de kommende år blive mere
og mere sejlads ved Grønlands kyster,
og derfor må vi være rede. Der må
opføres sømandshjem. Formålet med
sådanne hjem er jo først og fremmest
at få et sted, hvor sømanden i havn
trygt kan søge hen. Der har været eks-
empler på mistede menneskeliv un-
der de nuværende forhold. Uanset
hvor man kommer fra på kysten, vil
sømanden, når han kommer til et
fremmed sted, stå uden at kende no-
gen. Det betyder, at han må overnatte
om bord. I dårligt vejr er det meget
farligt at skulle om bord i en lille båd
måske endda i lettere påvirket til-
stand. Der er ingen havnebetjente, og
nattevagten har ikke tid til at tage
sig af havnen. Egentlig må man un-
dre sig over, at der ikke er en havne-
betjent, men den mangel vil jeg ikke
beskæftige mig med. Et sømandshjem
skal være udstyret, så man får lyst
til at opholde sig der, lad os oprette
sådanne hjem f. eks. fra Julianehåb
til Jakobshavn. Måske vil nogle mene,
at det er overflødigt med sådanne
sømandshjem, da vi med årene vil få
større både med større kahytter, så
sømanden vil kunne betragte sin ka-
hyt som et hjem. Men det er absolut
ikke en tanke, jeg kan gå ind for.
Til sidst vil jeg opfordre alle, der
kender noget til sømandens kår, som
interesserer sig for hans velfærd, og
som erkender nødvendigheden af den
bedst mulige sejlads, om at slutte op
om tanken om oprettelse af sømands-'
hjem i Grønland.
En hilsen til alle, der sejler på
kysten.
Vi har modtaget:
Til sidste landsrådsmøde indsendte
jeg nogle forslag. Da de ikke blev
nævnt, og da jeg ikke ved, om man
overhovedet har modtaget dem, eller
om man blot har ignoreret dem, fin-
der jeg nu anledning til at skrive et
åbent brev til landsrådet — slet ikke
fordi jeg vil vise mig -— men i håb
om, at de må have almen interesse,
hvis de skulle være bortkommet.
Under den nuværende ud- og op-
bygning er man interesseret i at få så
billig arbejdskraft som muligt, det,
folk bl. a. klager over, er GTO’s enor-
me priser. Man kan ikke se bort fra
disse priser, men vi er snart trætte
af denne kritik, og myndighederne
må efterhånden have hørt nok om den
ting. Selv om vi konstaterer en for-
skel, nytter det ikke at blive ved at
klage; der må handles. Vi må under-
søge muligheden for at finde og ud-
danne private håndværkere, der ikke
er så dyre. I den forbindelse vil jeg
gentage nogle af de forslag, som jeg
fremsendte sidste år:
Hvert år bliver der fra byer og om-
liggende udsteder sendt ca. 10 elever
til efterskoleprøve. Det er de udvalgte
børn, der er i besiddelse af læselyst,
men da det er begrænset, hvor mange
børn der er plads til, er det kun ca.
halvdelen, der bliver optaget. Når få-
rene er fjernet, spredes bukkene. Nog-
le enkelte kommer i kontorlære, i
handelslære, og en del bliver bude.
Men da institutionerne ikke kan be-
skæftige ret mange, er der en hel del,
som ikke bliver til noget. Måske bliver
nogle fiskere. Det er helt i orden, da
vi mangler fiskere, men spørgsmålet
er, om de dér kan udfylde deres plads.
Atter andre går som lejede, da de ikke
har lyst til at fiske. — Jeg ved, der
fra skolens side er gjort noget for det,
jeg nu vil komme ind på, men da jeg
mener, at landsrådet kan fremme det,
vil jeg alligevel komme med det:
De, der’ ingen uddannelse får, vil
sikkert på forespørgsel svare be-
kræftende, hvis man spurgte dem, om
de ville i lære som f. eks. malere,
smede, murere og tømrere eller lign.
Hvis enten GTO eller andre kunne til-
byde dem lærepladser, kunne der sik-
kert uddannes en del. Så vil der med
årene blive flere og flere. Hvis der fra
10 byer blev udtaget 2 eller 3 unge til
uddannelse, ville man i løbet af 5 år
have ca. 15 udlærte svende. Og hvis
man igen tog de bedste og lod dem få
en videregående uddannelse som me-
stre eller svende, ville der blive flere
og flere private mestre. Og efterhån-
den som årene går, vil der blive færre
dyre udsendte. På den måde vil man
komme lettere over de vanskelige
problemer. Det ville da blive lettere
for folk at få repareret huse og både.
Jeg ved, at det er vigtigt, at der bliver
flere fiskere, og i den forbindelse vil
jeg stille et forslag, som jeg håber vil
få tilslutning.
En god fisker kan være en dårlig
håndværker og omvendt, en dårlig
fisker kan være en dygtig håndvær-
ker, derfor er det vigtigt, man vælger
et erhverv, man har evner og lyst til.
Det venter et samfund af folk.
I Det grønlandske Selskabs årsskrift
fra 1952, side 23, omtaler Verner
Goldschmidt nødvendigheden af, at
landsrådet har et juridisk sekretariat.
I 1958 rejstes det samme forslag af
Jørgen Olsen, men der var ikke én,
der var enig med ham, for landshøv-
dingen var så dygtig. Også det havde
jeg i 1959 med i mit forslag. I dag,
hvor vi higer efter fremskridt, møder
vi hele tiden hindringer, men det er
ikke så mærkeligt, når I i jeres ar-
bejde må kæmpe mod de „skriftklo-
ge". I har jo ikke selv et sådant for-
svarsmiddel, det er måske lidt hårdt
sagt, men hvis vi undersøger det, kan
vi godt se, at det ikke er helt galt.
Mange af de ting, I beskæftiger jer
med, bliver gennemarbejdet og frem-
lagt af de sagkyndige. De juridiske se-
kretærer er ansat af ministeriet, og de
kan jo ikke tjene to herrer. Jeg tæn-
ker med andre ord på, at hvad der er
en fordel for ministeriet, kan ikke al-
tid være det for vort land, og der er
altid nogle hindringer at undskylde
en sags behandling med. Vi ved, at de
folk, der er ansat af ministeriet, ikke
kan omgå ministeriets afgørelser. På
grund heraf tror jeg, at dette forslag
er blevet misforstået, det er ikke, for-
di jeg mener, at ministeriet kun er til
skade. Derfra kommer meget godt,
men de har til tider vist os noget, vi
ikke ligefrem var stolte af.
Det vil koste penge med et sådant
sekretariat, men det vil ikke betyde
udgift alene, vi vil få glæde af det, da
det vil lette landsrådets arbejde. Fol-
ketingsmændene og landsrådet er de
eneste, der ikke har sagkyndig uaf-
hængig bistand, derfor var det værdi-
fuldt og ønskeligt, om man fik et så-
dant sekretariat, der kan sige os, hvad
der er rigtigt og forkert.
Vi har hårdt brug for landskassens
midler! Der er mange ting at tage fat
på i de forskellige kommuner, men
der er ingen midler. Den eneste måde,
hvorpå vi kan skaffe flere penge, er
ved at lægge afgifter på de varer, de
fleste penge kommer vel tilveje gen-
nem spiritusbeskatningen. Derfor er
det ikke let samtidig at kæmpe mod
spiritusforbruget og pengemangelen.
Det var ønskeligt, om landskassen
derudover kunne få nogle flere penge
ind! Hvert år sejles kryolit til Dan-
mark for mange penge, men det får
landskassen ingen glæde af, det sam-
me gælder blyminen i Mestersvig.
Når man ser alle de penge, landet der
går glip af, kan man så blive ved
med at slikke sig om munden? Nu er
man vel så småt i gang med en mine-
lov. Mon ikke tiden er moden til at
passe på de værdier, der i givet fald
dukker op, så landskassen kan få sin
del. Det må kunne gøres ved aktier.
Det bør undersøges, så det kan afkla-
res, om det er klogt eller ej.
I dag er det nødvendigt at skue ud
i fremtiden. Og I er vore valgte re-
præsentanter, som vi venter os noget
af. Vi vil støtte jeres arbejde og for-
søge så vidt muligt at bakke jer op.
Med højagtelse ønsker jeg jer et
godt arbejdsår.
Richard Petersen, Gylling
Peter Jørgensen, Julianehåb.
(Forkortet af red.)
Billede fra Peter F. Heering’s plantagevirksomhed. Hvert jad rummer ca. 12.000 liter. — åssiliaK una Peter F.
Heeringip nautitsiviutånit tigussauvoK. ndpartaussarssuit tamarmik ingmikut 12.000 liter migss. imaKarsinduput
16