Atuagagdliutit - 20.07.1960, Blaðsíða 17

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven.: Landsrådsmedlem Jakob Nielsen.
Julianehåb: Kontorassistent Martin IlingivakéK. Narssan: Kateket John Petrussen.
Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb: Kæmnerass. Arne Olsen, overkateket Mat-
thæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars
Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Butiksbestyrer Knud Olsen, læ-
rer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule Frederiksen, mester Emil
Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abei-
sen, radiosondeass. Hove. Jakobshavn: Melander, Marius Sivertsen. Christianshåb:
Jørgen Petersen. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E.
Rasmussen, overkateket Edv. Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, over-
kateket Knud Kristiansen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap To-
bin: Ib Tøpfer. Sdr. Strømfjord: Knud Fischer.
Årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdltt-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre
Nhngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
U------------------------------------------------------------------------------------J
ataKatigmgneK
Samhørigheden
1 Q O -ime aussåkut kungikut
* tikerårnerat puigunait-
sumik misigissaKarfiuvoK amale
åssiglngitsutigut nunavta oKalug-
tuarissauneratigut taissariaKarto-
Karfiuvdlune. taimane kunge Fre-
derik sujugdlermérdlune kungisut
Kalåtdlit-nunånut tikerårpoK dan-
skitdlo kungiånik naggatåmik dan-
skiit nunasiånut tikerårtoKardlune.
kungikut tikerårnerata åipåguane
kungip atsiorneratigut nunarput
naligititaussutut Danmarkimut ilå-
ngutitauvoK, tamatumalo kingorna
sujumukarneKarsimavoK, ukiune
239-ne nunavta Danmarkimut ata-
simanerane naligssaKångitsumik.
perKingnigssamuit igdloKamermut-
dlo tungassut pitsångorsaivfigine-
Kåinarsimångitdlat, amale inutig-
ssarsiutit tungaisigut angnertoKi-
ssumik sujuariarneKarsimavoK,
aulisarnerme angnerussunik pitsau-
nerussunigdlo angatdlateKalernikut
tunitsivigssaKarneruvdlo pitsångor-
saivfigineKarneratigut.
-tamatumunåkutaoK kungikut ti-
kerårnerat nunavta oKalugtuari-
ssauneranut tungatitdlugo ardlalig-
tigut taissagssartaKarpoK, sujug-
dlerpåmik Danmarkip ilå taima
avangnarpasigtigissumitoK danskit
kungiånit dronningiånitdlo tikerår-
neKarmat, nalivtinilo aiitsåt kungip
panianik tikerårtoKardlune. ku-
ngigssap Margrethep maungnarKår-
nera, inusugtut avdlat nunamut ti-
kisimångisamingnut takornariar-
tarnerånit angnertuneruj ugssuar-
mik pingåruteKarpoK. kungigssap
måne takussane Karssupinamaviå-
ngilai, inusugtut sunertiassarneK
påsissaKarusungnerdlo pissuseri-
ssarmåssuk, ersserKigsantariaKar-
pordle tikerågkaminit åma nalinga-
nik pineKarumårtoK.
uvdlumikut nimavta inuisa ag-
fait sivnerdlugit inusugtuput su-
liagssanik angnertoKissunik imåi-
nåungeKissunigdlo nåmagsiniagag-
ssaxartut. piumassuseK angnertoK
sapissuserdlo tamatumane pigissa-
riaKarput, nunavtalo inusugtortaisa
misigisimavåt suleKatigingneK, ta-
tigeKatigingneK tamatigutdlo påse-
KatigingneK tåssaussoK, nunavta
piorsaivfigineKarnerane tamantt
angnermik tungavigssaK. kungig-
ssap tikeråKataunera inusugtunut
isumagssarsivfiussugssauvoK, inu-
sugtutdlo Kularingilåt kungigssap
måne pissutsit takorérunigit, soku-
tigingnigdlune påsingnigdlunilo ka-
låtdlit inusugtait sujunigssame ma-
ligtariumårai.
uvagut kalåtdlit påsingnigtamer-
put maligdlugo kungikut tåssåuput
danskiussusermut tamarmut erssiu-
taussut, nimavta Danmarkivdlo ata-
Katigingnerånut ugpemarsautau-
ssumigdlusoK. ataKatigingnermik
tamatuminga oKausiussartut asulér-
nerungitdlat, pissutautiniartariaKa-
ratigdlunit nunavta sule ingminut
napatiniarsinåungineranut, kalåt-
dlime danskitdlo aup atåssutainik
Kilerusigaungmata, kalålerpagssuit
danskitdlo ama nangmingneK nuna-
gissavingminitutut misigisimassar-
dlutik, Danmarkimikunik månlk'u-.
nigdlunit åssigingmik.
kungikut sineriagssuavtine nu-
naKarfingne tikerigkamingne ilag-
sineKamerat tikitagssamingnilo
ilagsineKarumåmerat taimaingmat
Kamånga misigissutsit kussanartu-
mik sarKumernerånik takutitsivoK,
ataKatigissutsip nunavta KåKarssui-
sut tungujuårtutut aulajåissusiånik
erssersitsivdlune. KanortoK kalåt-
dlit danskitdlo ataKatigingnerat,
nunavtine ukiut ajornartorsiorfiu-
ssut atuneråne, månåkornit angne-
russumik ersserKigsaivfigineKartar-
niarile kungivta, dronningivta ku-
ngigssavtalo akulikinerussumik
maunga tikerårtarneratigut.
☆
Kongebesøget i 1952 blev en
uforglemmelig oplevelse for
mange og var på flere måder også
af historisk betydning. Det var før-
ste gang, kong Frederik som konge
besøgte Grønland, og det var sam-
tidig sidste gang en dansk konge
besøgte en dansk koloni. Året efter
dette besøg blev Grønland gennem
kongens underskrift en ligeberetti-
get del af det øvrige Danmark, og
den udvikling, der fulgte i de syv
år, som siden er hengået, har væ-
ret uden sidestykke i de 239 år,
Grønland har hørt ind under Dan-
mark. Der er vist aldrig sket, så
meget i Grønland på så få år, og
der er syn for sagn i form af nye
industrianlæg, nye boliger, flere
fiskekuttere, bedre sundhedstil-
stand o. s. v. — der er med andre
ord færre kulisser og flere realite-
ter ved dette kongebesøg end ved
tidligere.
Også denne gang bliver besøget
historisk i mere end én henseende.
Det er således første gang, en dansk
konge og en dansk dronning gæster
Danmark så højt mod nord, og det
er første gang i vor tid, en dansk
prinsesse besøger Grønland. For
tronfølgeren, prinsesse Margrethe,
vil denne rejse have langt større
betydning og dybere perspektiver
end man normalt kan tillægge et
ungt menneskes rejse i et for den
pågældende hidtil ubeset land.
Prinsessen vil modtage sine indtryk
af denne landsdel med et opladt
sind og med den modtagelighed,
der er forbeholdt ungdommen, men
det bør samtidig understreges, at
samme uforbeholdenhed vil blive
hende til del fra befolkningens side.
Mere end halvdelen af Grønlands
indbyggere i dag består af unge
mennesker, på hvem særligt store
og meget tyngende opgaver hviler.
Det er opgaver, der kræver meget
mod og stærk vilje, og den grøn-
landske ungdom føler, at samarbej-
de, indbyrdes tillid og forståelse på
alle områder er en forudsætning for
det Grønland, der er under opbyg-
ning. For denne ungdom vil tron-
følgerens deltagelse i grønlandsrej-
sen virke som en inspiration og
ungdommen her føler sig overbevist
om, at tronfølgeren også fremover
efter dette første bekendtskab, vil
følge den grønlandske ungdom med
interesse og forståelse. Det danske
kongehus opfattes i Grønland som
symbolet på alt, hvad der er dansk,
og som et pant på samhørigheden
med Danmark. Og det er ikke bare
tomme ord eller fraser med denne
samhørighed og ejheller en sam-
hørighed, der er betinget af denne
landsdels endnu ufuldkomne evne
til at stå på egne ben. Thi dansk
og grønlandsk er også knyttet sam-
men med blodets bånd, og for man-
ge grønlændere er begrebet „hjem-
me" ligeså godt selve Danmark som
landsdelen her.
Den hyldest, Grønlands konge-
lige gæster vil modtage og allerede
har modtaget på den vidtstrakte
vestkyst er derfor ægte og følt, og
samhørigheden ligeså uforgængelig
som de bastante blå bjerge. Måtte
det dansk-grønlandske sammen-
hold i den vanskelige tid, der fore-
står i Grønland, oftere end det hid-
til har været tilfældet blive under-
streget gennem besøg af vor fælles
konge, dronning og tronfølger.
På falderebet
Det ligger principielt uden for nærværen-
de blads nuværende linje at binde fødsels-
dagsbuketter til folk, og landshøvding P. H.
Lundsteen, der den 18. ds. i dølgsmål fyldte
50, vil også være den sidste til at hævde,
at alder i sig selv er nogen kvalifikation.
Beskedenhed er grønlænderens fornemste
dyd. I den henseende er landshøvdingen
grønlænder. På andre områder blev han det
aldrig i de ti år som landshøvding, der snart
er udrundne. Der blev ikke så megen tid til
jagt og fiskeri, og i sproglig henseende var
det vel også så som så. Til gengæld har
høvdingen på utallige andre områder følt sig
identisk med grønlænderen, og det bør siges
nu, da han står på faldrebet, at lians høv-
dingeperiode kun kan sidestilles med to an-
dre perioder i Grønlands historie, Rinks i
1860’erne og Eske Bruns under anden ver-
denskrig.
For sine medarbejdere i administrationen
har han været en inspirerende chef, under-
tiden måske lidt for inspirerende, for selv
den yngste og stærkeste fysik har ikke kun-
net stå mål med hans. I sine første rege-
ringsår i Grønland formåede han takket
være sin fabelagtige og næsten legendariske
arbejdsevne at sætte sig grundigt ind i tin-
gene, og da han er en chef af den type, der
også tager sig af det grove, har han, samti-
dig med, at han gennem sin energi belastede
sine medarbejdere, også aflastet dem. Nogle
har måske ment, at hans detaillerede kend-
skab til tingene var lidt for meget af det
gode, men det har været hans opfattelse, at
kun gennem detaijerne får man overblikket.
Administrator i ortodoks forstand har han
aldrig været, og det hører til hans fortjene-
ster, at han aldrig er stivnet i en bestemt
form, men på et tidligt tidspunkt af sin
høvdingeperiode indså, at det, man lavede
i går, ikke nødvendigvis var godt i dag, og
at udviklingen i Grønland formede sig så-
ledes, at man ikke altid kunne vende til-
bage til standpunkter, man tidligere havde
indtaget.
Denne indstilling har nok i nogen grad
kunnet forvirre, især hvis tingene er blevet
iagttaget på afstand, men den har utvivl-
somt været rigtig under Grønlands hastige
udvikling.
Det er naturligvis en række personlige
ogejiskaber, der har været grundlaget for
landshøvdingens betydning for Grønland,
først og fremmest den enorme arbejdsevne
og ubetvingelige arbejdslyst, men også loya-
liteten over for Grønland, medfødt tillid til
andre mennesker, ærlighed i alle forhold og
sidst, men ikke mindst en medfødt humo-
ristisk sans.
Det er betryggende at vide, at høvdingens
arbejdskraft gennem hans medlemsskab i det
nye grønlandsudvalg, fortsat er sikret
Grønland, også beroligende — i særdeleshed
nu, efter at medlemmer af udvalget har
fremsat deres uforgribelige mening om pro-
blemerne. Måtte høvdingen i mange år endnu
have fuld damp på såvel sin iltre person
som sin uundværlige pibe.
17