Atuagagdliutit - 25.08.1960, Síða 6

og 15 kvinder
i en iskold
atomverden
—---—---------------—--------------—-----
THULE — en verden af aluminium, rockwool,
træ og beton. — Kæmpemæssige radarskærme skal
advare den vestlige verden, og deres stråler beskyt-
ter dyrene i området. — Et besøg i atombyen, hvor
21 kg uran gør tilværelsen behagelig.
Mere end en femtedel af befolknin-
gen i dag taler hverken grønlandsk
eller dansk, men amerikansk. Der er
over 8000 amerikanere i Grønland, for-
delt på Thule-basen, Sdr. Strømfjord-
basen, radarstationerne tværs over
indlandsisen og lejren camp Century
under indlandsisen et par hundrede
kilometer øst for Thule. Det er en
amerikansk verden midt i stenalderen,
men de to verdener kolliderer ikke
med hinanden. Der er plads nok til
begge. 135.200 hektarer råder ameri-
kanerne over ved Thule, og ialt 6960
mand er fordelt i dette område på de
store radarstationer, i selve Thule by,
i camp Tuto, hvilket skal udlægges
som „Thule take off“, forsyningslejren
til atombyen under indlandsisen og i
1 den 1100 fod lange islunnel, hvor soldaler
i vinter skal spærres inde, for at man kan
se, hvordan de vil reagere fysisk og psykisk.
selve atombyen. 6960 mand og 15
kvinder, hvoraf de fem er „impor-
terede „kunstnerinder" fra New York
til underholdning af mandskabet og
officerer. Thule by er en verden af
aluminium, rockwool, træ og beton,
teknikens triumf over naturen og ste-
det, hvor optugtelsen går over natu-
ren. De 6960 mand, der i mindst eet
år skal leve i dette mandssamfund,
nøjes med at kigge langt efter de 15
kvinder. Ti af dem er ansat på mili-
tærhospitalet i Thule, de fem er af en
impressario i New York sendt til Thu-
le for at underholde med sang og mu->
sik.
— Det er mærkeligt at komme til
Thule, sagde en af dem. Den første
aften, jeg var her, tog jeg i distrak-
suvdlorssuarme tåssane 1100 foditut takiti-
gissume såkutut målusimaneKardlutik ukl-
ssugssåuput påsiniardlugo timimlkut tarni-
mikutdlo Kanon pissuseKarumdniersut.
tion en cigaret frem af tasken, og øje-
blikkelig var 30—40 lightere tændt
foran mig. Det bliver hurtigt en selv-
følgelighed med denne opvartning.
Nalur og optugtelse
Men naturen kan gå over optugtel-
sen. Det skete forleden for en major,
der i opløftet tilstand forvildede sig
ind i den barak, der er forbeholdt
kvinderne, og som ingen har adgang
til uden base-chefens personlige til-
ladelse. Den stakkels major, der
utvivlsomt havde reelle hensigter,
blev misforstået af de amerikanske
damer, som hidkaldte militærpolitiet.
Og så stod han da der, majoren, med
en whiskyflaske i den ene hånd og
sagde til de granvoksne militærbetj en-
te: „Just take it easy, boys, just take
it easy“.
Episoden er en undtagelse i Thule.
De få kvinder dyrkes som guder, men
på afstand, for de er utilnærmelige.
Og det kan nok gøre en og anden til
atheist.
Ligesom hjemme i USA
Men bortset fra mangelen på kvin-
der og klimaet i Thule, som end ikke
amerikansk teknik kan ændre, er til-
værelsen i byen ikke meget anderledes
end den derhjemme i Virginia. I ba-
ren kan man opleve, at major Johnson
kaldes til telefonen „Long distance
call for major Johnson", og så går
han til telefonen i Thule og taler med
sin kone i Los Angelos. Det koster
forresten den danske teletjeneste i
Thule 30.000 kr. om måneden i min-
dreindtægt, fordi Johnson og alle de
andre ikke mere benytter den danske
telegraf, men bare går til telefonen.
Hvis Johnson vil i butikken, et mæg-
tigt varehus, gider han sikkert ikke
gå derhen. Han drejer et numer på
telefonen, og så kommer der en taxa,
et stort dollargrin. Dem vrimler det
med i Thule.
Men Johnson, der bor i 7. gade i
Thule, er ligesom de 6959 andre ame-
rikanere ikke i Thule for sin for-
nøjelses skyld. Han er en af de man-
ge, der holder denne base i gang af
hensyn til det kæmpemæssige advar-
selssystem, som USA er ved at op-
bygge. BMews hedder det. Det er en
forkortelse for Ballistic Missil Early
Warning System, altså et system, der
skal advare tidligt mod fjernstyrede
raketter. Til det formål har man i
Thule bygget de kæmpemæssige ra-
darantenner, der kan kigge langt ind i
Sovjetunionen og advare mod raket-
angreb fra den kant.
400 ingeniører har bygget denne ra-
darstation, hvis enkelte bygninger
forbindes af en to kilometer lang tun-
nel, som opvarmes om vinteren, og for
at de kan komme hurtigere frem og
tilbage fra deres arbejdsplads, har
man fast rutefart i tunnelen af små,
åbne tog a lå det, man kender fra
Tivoli.
Populær mekanik
I øjeblikket prøvekører man denne
BMews, der foreløbig har kostet 500
millioner dollars og som ialt vil kom-
me op på 800 millioner. Gråhårede,
bebrillede teknikere sidder i „gå stille
tal sagte“-operationsrum foran kæm-
pemæssige instrumentborde med røde,
grønne, gule og blå lamper, hundreder
af trykknapper og dippedutter og
hummelejser, forvirring for os andre,
for dem såre simpelt. De kan læse
det i enhver „Populær Mekanik", blot
er det her noget større, siger de. Spio-
ner? Nej, dem er vi ikke bange for.
Russerne kan også lave det her.
Den kæmpemæssige elektronhjerne
i BMews tager brøkdele af et sekund
om at udregne, hvad det er, radar-
skærmene registrerer. Den sender
svaret til USA, men det er ikke dens
opgave at tage stilling til, hvad man
skal gøre, hvis det nu viser sig, at den
registrerer fjernstyrede russiske ra-
ketter på vej mod USA. Det skal man,
trods alt, have de traditionelle grå
hjernemasser til at udregne. Men det
ejendommelige er, at ligesom denne
elektronhjernes virkeområde er be-
grænset, således forekommer tekni-
kernes hjerner også at være det. Når
man spørger: „Hvad nu hvis russerne
sender raketter den anden vej rundt
om jorden til USA, kan De så registre-
re det her", svarer disse teknikere:
„Sir, det er ikke vort problem. Det
ligger uden for vort område. Vi kan
ikke besvare det". Og hvad nu, hvis
russerne sender raketter fra en dra-
bant, der flyver rundt om jorden? Kan
den registreres i Thule?
Man ved det ikke.
Men problemstillingen er også an-
derledes. Her på BMews drejer det
sig blot om formedelst 800 millioner
dollars at skabe 15 minutter til at
tænke sig om i, mens raketterne fly-
ver over nordpolen på vej mod et
mål. I det øjeblik, raketterne er af-
fyret, og BMews har sendt sin mel-
ding til USA, er dens opgave endt.
800 millioner dollars for 15 minutters
skyld, men det er 15 minutter, der
kan afgøre verdens skæbne. Så enkelt
er det med dette komplicerede pro-
jekt.
Hvad sker der!
Den udstråling, der foregår fra ra-
darskærmene er ikke radioaktiv. Det
er varmestråler, men de ligger noget
Jn atomtekniker spekulerer over et pro-
blem i forbindelse med monteringen af reak-
toren.
teknikere atomilerissoK atomip nukiliorfiup
ikussorneranut tungassumik ajornartorsiu-
mik ernarsautigingnigttoK.
6