Atuagagdliutit - 25.08.1960, Blaðsíða 16

Østkysten ønsker nærmere
tilknytning til vestkysten
(Fortsat fra forsiden),
er ønskeligt, at man driver sælfangst
med større både, og det er meget be-
klageligt, at vi nu har mistet „Miki“,
som i de senere år blev brugt til sæl-
fangst.
— Hvordan går det med torskefi-
skeriet i Angmagssalik?
— På grund af storisen har der væ-
ret en større nedgang sidste år, men i
år er storisen ikke så slem, og fiske-
riet går godt i Kungmiut. Der er store
torskeforekomster på stedet. I starten
tror jeg, det vil være mest hensigts-
mæssigt at anskaffe mindre både, bl.
a. fordi man ikke har nogen bedding
på østkysten.
Bedre boliger
— Er boligforholdene på østkysten
blevet forbedret i de senere år?
— Der er opført nye huse ikke ale-
ne i Angmagssalik, men også på ud-
stederne. På et enkelt udsted er alle
de gamle huse erstattet med nye, men
det har været begrænset, hvad man
kunne få fra boligstøtten, og derfor
har distriktsrådet ladet opføre ti nye
huse på udstederne.
— Hvad siger befolkningen til, at
røntgenskibet ikke kommer på øst-
kysten?
— Det har man talt om, men læge-
båden har et røntgenapparat om bord,
og de fleste tb-patienter bliver sendt
til Danmark til behandling.
Mangel på kateketer
— Hvordan går det med folkeoplys-
ningen på østkysten?
— Vi mangler i højeste grad kate-
keter med bedre uddannelse, især på
udstederne. På de fleste steder har
kateketerne kun fået undervisning af
præsten, og derfor ønsker man, at der
sendes flere unge til vestkysten til ud-
dannelse.
— Hvordan er radioaflytningsfor-
holdene?
— I Angmagssalik by er det meget
vanskeligt at høre Grønlands radio på
grund af støjkilder i byen. På udste-
derne er lytteforholdene lidt bedre,
men langtfra tilfredsstillende, og der-
for har kulturudvalget ønsket, at man
genoptager nøgleavisordningen hele
året.
— Holder man stadig de gamle,
grønlandske traditioner i hævd på
østkysten?
— Forskellige foreninger søger at
bevare de gamle traditioner. Man ar-
rangerer blandt andet trommedans, og
der lever endnu to mænd, som har
været angakokker (åndemanere).
— Hvad er Deres vigtigste opgave
her på vestkysten?
— Først og fremmest arbejdet i
landsrådet og kommunalbestyrelserne.
Jeg vil gerne besøge forvaringshjem-
met og skal desuden på udstederne
studere fiskeriet, og så vil jeg søge at
få en samtale med formanden for Blå
Kors og PAM’s bestyrelse.
jUlut.
Parkinsons lov
og kuglepenne
„Egedesminde Avis“ filosoferer lidt
over tilværelsen og erhvervslivet i
Grønland og venter ingen mentalitets-
ændring hos landets politikere, men
noget sker der dog, fortsætter bla-
det: Hvad mener De om det nye cir-
kulære, der er udsendt vedrørende
„anskaffelse af kuglepenne og patro-
ner hertil". Ja, ikke sandt — nu har
der i mange år i tusinder af kontorer
været anvendt kuglepenne af forskel-
lige mærker, og det er naturligvis en',
uorden, som der er blevet sat en stop-
per for gennem autorisation af een be-
stemt kuglepen. Der står ikke noget om
i cirkulæret, at nu kan statens tusin-
der af embedsmænd henvende sig og
få en ny kuglepen udleveret, men så-
dan er det antagelig. Dog vil der væ-
re grænser for, hvad man kan opnå
takket være den autoriserede kugle-
pen, for hvis De tror, at der her er en
mulighed for tjenestemændenes del-
tagelse i den snigende lønstigning, løn-
Kitånut atassuteKarnerulernigssaK
Tunume kigsautit angnerssaråt
skotit taorserdlugit
SKIFT SKO
FORNEMSTE DANSKE FABRIKAT
ttcUo/ Podtoj
agdlagartå pitsåussusianut ugpernareautauvoK
danskit sanåvisa pitsaunerssåt
SKO
der passer og holder
bygget for den normale fod og
fremstillet af de bedste mate-
rialer og af dygtige fagfolk.
En sko af høj kvalitet.
skut
nåmaufut nmgusutdlo
isigkanut inardluteicångitsunut
nåmåutungordlugit sanåt, pit-
saunerpånik atortoKardlune,
iliniarsimassut pikorigsut suli-
ssoralugit.
skoK pitsagssuaK.
— Mærket er Deres garanti —
(Kup. 1-mit nangitaK)
tånut atåssuteKalernigssaK nangånar-
toKartineKarsimavoK?
— tamåna angnermik aningaussa-
Kamermut tungavoK. Tuno ingmikut
aningaussauteKarame. månåkutdle ta-
matuma akingmivfigineKamera ming-
nerutineKalerpoK, nålagkersuinikut
Tunup Kitånut kåtunigsså pingårti-
neKarnerulerdlune.
— Tunume piorsaineK åma månåkut
autdlarnerniarneKalerpoK?
— ukiune ardlaicalersune Kitåne pi-
orsainerssuarme minitaussutut tunu-
miut misigisimasimåput. taimaingmat
tagpavane nuånårutigineKaKaoK Tu-
nume inutigssarsiutinik piorsainigssa-
mut 15 mili. kr. akuerssissutigineKar-
tugssatut norKåissutigineKalermata.
— inutigssarsiutinik piorsainigssane
suna sagdliutineKartugssatut isuma-
Karfigaiuk?
— sivisumik sikorssuaKartartitdlugo
tagpavane inutigssarsiutinit puissini-
arneK pingårnerssaujuåsaoK. kigsauti-
gineKaKaoK puissmiarnerup angneru-
ssumik angatdlateKardlune ingerdlå-
neKamigsså, sordlume naluneKångit-
sok „Miki“ ukiune kingugdlerne pui-
ssiniutigineKartarsimagaluartoK må-
nåkut énaisimavarput.
— aulisameK månåkut Angmagssa-
lingrne KanoK ingerdlava?
— sujoma sikorssuaKarnera pivdlu-
go Kungmiune aulisarfiunerussume
sårugdlit tunissat tungaisigut angner-
tumik nåkariarneKarsimavoK, månå-
kutdle sikorssuit inoriarneroKingmata
aulisarneK ingerdlavdlaKaoK, OKauti-
gåtdlo sårugdligpagssuaKartoK. isu-
maxarpunga angatdlatit mingnerussut
månåkut atorneKartut aulisautigisav-
dlugit nalerKunerugatdlartut, sulime
glidning kaldet, så tror De fejl. Næh,
hvis De vil have en ny patron til De-
res autoriserede kuglepen, så skal De
huske at gemme patronens hylster i
de tre måneder, som det tager at ud-
skrive patronen — først da, gennem
aflevering af det tomme patronhyl-
ster, kan De få udleveret en ny pa-
tron. Der følger naturligvis en del ad-
ministration med en sådan ordning,
men den side af sagen er man jo al-
drig bange for, og ordningen må ifølge
Parkinsons lov medføre udvidet an-
svarsområde for en funktionær, så det
er helt efter bogen. I cirkulæret står
der ikke noget om hjemsendelse af de
tomme patronhylstre, men det må
' selvfølgelig ske. Hvor er kontrollen
. ellers henne med, at cirkulæret skal
loverholdes? Det kan man vel klare
; med udfærdigelse af et særligt skibs-
|jmanifest på samme måde som ved
'•hjemsendelse af tomme ølflasker, så
den sag byder ikke på noget nyt.
SVENDBORG
OVNE
- der
hygger
og
varmer
SVEND-
BORGIP
KISSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsautikuminartutdlo
A/s L. LANGE & CO
GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V.
åma Tunume månåkut amutsiveicå-
ngingmat.
igdloKarnikut piorsaineK
— igdloKarnerup tungåtigut Tunu-
me piorsaineKarsimava?
— ukiune kingugdlerne Angmagssa-
lingme pinarane asimioKarfingnile ig-
dlunik nutarterineKarsimavoK. månå-
kut asimioKarfit ilåine igdlut pisorKat
nunguvigput, boligstøttemitdlo igdlut
pineKartartut amigaKingmata igdlut
Kulit distriktsrådimit sanatineKarsi-
måput.
— tagpavanimiut KanoK isumaKar-
pat „Misigssut" Tunumukartmeicartå-
ngingmat?
— erKartomeKartaraluarpoK, Ang-
magssalingmile nakorsap pujortulérå
KinguartaivfeKarpoK, amerdlanerti-
gutdlo tuberkulosimik népautigdlit
Danmarkimut perKigsariartortineicar-
tardlutik.
Kitånut iliniariartortartut
— iliniartitaunikut Kåumarsainikut-
dlo sulivfigineKameK KanoK OKauti-
gisinauviuk?
— ajoKit iluamik iliniarsimassut a-
simioKarfingne amigautigineKaKaut,
amerdlanertigume asimioKarfingme
palasimut iliniarsimassuinarnik ajo-
KeKarmat. taimatutaoK kigsautigine-
KaKaoK tunumiut Kitånut iliniariar-
tortartut amerdlanerulemigssåt.
— radiokut Kitånut atåssuteKar-
neK?
— Angmagssalingme Kalåtdlit-nu-
nåta radioa tusåniarneK ajornakuso-
KaoK igdloKarfingme nålaorniarner-
mut akornuserssutit pissutauvdlutik.
asimioKarfingnile nålaorniameK ajor-
nångineruvoK, kisiåne soruname pit-
sauvdluinångikaluamik, taimåitumig-
dluna kulturudvalgimit kigsautigine-
KarsimassoK radioavisip telegramikut
nagsiuneKartalerKingnigsså.
— sujulinit kingornussarsiat ilua-
tingnartut imaKa sule tagpavane tå-
mångitdlat?
— pingårtumik igdloKarfingme må-
nåkut åma sut tamarmik akeKångit-
sumik pineK ajornarsiput. peKatigig-
fingnit ilerKutorKat ilåtigut pugté-
niarneKarput, sordlo tivatitsissoKar-
tardlune. sule tivassartut ardlaKarput
pingårtumik utorKaunerussut, ilame
angåkusimassut mardluk sule umå-
put.
— tamåniningne sut pingårtitdlugit
alapernaisemiarpigit?
— landsrådip kommunalbestyrelsiv-
dlo sulinera. pinerdlugtunut isertitsi-
vik takuniamiarpara, kåmagtomeKar-
simavungalo asimioKarfingne aulisar-
neK misigssorKuvdlugo. nangminér-
dlunga sulissutiginiagkama ilagait i-
mingernavérsårtut sujuligtaissuånik
pam-ivdlo sujuligtaissuånik OKaloKa-
teKarnigssaK.
Julut
igdlut kussanartut alianartortait
(Klip. 15-mit nangitaK)
angnikitsunut nautsorssussineK . ajor-
tut pingitsomiameKartarmata. GTO
sulivfeKarferujugssuvoK. måna Kalåt-
dlit-nunåne sanaortorniagagssat piler-
ssårutigineKartut agssagssomermut
mesterit inuinait ikigtut kisimik su-
lissunigssåt ajornartipåt téuko kisisa
atordlugt namagsineKarsinåunging-
mata, imaKalo avKutigssausinauvoK
GTOp pilerssårusiortarfia igdlunik
måna takussartagkavtinit akikineru-
ssunik titartaisisinaugaluaråine.
naussorigsaissut-ukua agurkinit sa-
latiliorneK nalussut, téssungale ata-
titdlugo pissusigssamisorsinauvoK u-
paruåsavdlugo, igdluliagssat (igdluli-
ornermut atortugssat) atausinångorti-
neratigut sanaortorneK imaKa akikit-
dlineKarsinaugaluarmat, taimatutdlo
åma ilerKUt atornagit sanaortorner-
mik taineKartartOK taimatutaoK ki-
nguneKåsagaluartOK.
Kalåtdlit-nunåne pissutsit ima sua-
lugtigissumik ingmikut itugunångit-
dlat månisaoK taimaisiorneK ajornå-
savdlune.
16