Atuagagdliutit - 25.08.1960, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktlon: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, HøjagerveJ 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik : Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Nielsen.
Julianehåb: Kæmner Sehested, postmedhjælper Martin IlingivåneK. Narssan: Lærer
Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederik&håb:
Kæmnerassistent Arne Olsen, overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket
Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen.
Ilolsteinsborg: Butiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassi-
stent Richard Maule Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K'utdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeass. Hove. Jakobs-
havn: Telbet. Mortensen, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen. Claus-
havn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket
Edvard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristian-
sen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Sdr.
Strømfjord: Knud Fischer.
ÅTsabonncment i Grønland 15 kr.
do. i Danmark 18 kr.
do. i udlandet 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre
pissartagaKarnea uk. Kal&tdlit-nunåne 15 kr.
do. Danmarkime 18 kr.
do. nunane avdlane 25 kr.
pisiarineKarnerane: 60 øre
Nftngme slnerissap kujatdliup naKitcriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Modige landsrådsmedlemmer
De fine huses tragedier
ER var forleden så stille i lands-
rådet, at man kunne høre en knap
falde til jorden, hvilket forresten også
skete. Der var dyb stilhed efter dyr-
læge dr. vetr. Kjeld Wamberg og
landslæge Preben Smiths indlæg om
hundegalskab og hundeoverfald på
børn. For dr. Wamberg var spørgsmå-
let om de klippede hjørnetænder ble-
vet en hjertesag, fordi han var blevet
overbevist om, at hvis alle hundes
hjørnetænder blev klippede, ville det,
man har betegnet som Grønlands
færdselsulykker, de frygtelige over-
fald på børn, ikke få så alvorlige kon-
sekvenser for børnene. Et stadigt sti-
gende antal børn i Grønland er i de
senere år blevet skæmmet for livstid
eller dræbt af hunde, og det har i no-
gen tid været helt klart for mange, at
man måtte gøre noget radikalt. På
den anden side er grønlandske hunde
noget mere end almindelige husdyr,
de er i virkeligheden en livsbetingelse
for mange mennesker, og derfor har
spørgsmålet om klipning af hjørne-
tænderne ikke været så ligetil. Man
har bl. a. spurgt, om hundene ville
være i stand til at udrette det samme
uden hjørnetænder som med, og man
har været ængstelig for, at de skulle
blive for afsvækkede, når de ikke hav-
de hjørnetænderne til at flænse fros-
set kød med. Wamberg har gennem
forsøg påvist, at hundene ikke tager
nogensomhelst skade af at få hjørne-
tænderne klippede, for hjørnetænder-
ne er kun en reminiscens fra den tid,
da hundene brugte dem til at dræbe
deres bytte med. De er ikke tygge-
redskaber. Disse argumenter og lands-
lægens oplysninger om et menneskes
ringe chance for at overleve hunde-
galskab, der i reglen overføres ved bid,
overbeviste landsrådets medlemmer
om, at nu havde man snakket længe
nok om hjørnetænderne, hundegalska-
ben og hundeoverfaldene. Nu måtte
der handles. I overensstemmelse her-
med vedtog landsrådet enstemmigt
vedtægtsændringen, der påbyder klip-
ning i hundedistrikterne.
Der er ingen tvivl om, at for de
nordgrønlandske landsrådsmedlemmer
har beslutningen om klipning været
et yderst alvorligt spørgsmål, fordi det
aldeles ikke er sikkert, at alle er enige
med dem. Også hundeejere er konser-
vative, og de har ikke haft proble-
merne på så nært hold som medlem-
merne i landsrådet. Det er ikke altid
saglige argumenter, der tæller, når
det gælder folks husdyr, og der er
derfor al mulig grund til at anerkende
landsrådsmedlemmernes faste hold-
ning i denne sag. De har gennem den
enstemmige vedtagelse og hurtige be-
handling vist, at det grønlandske
landsråd i afgørende spørgsmål kan
være handlekraftigt og effektivt, og at
medlemmerne følger deres overbevis-
ning frem for at skele til, hvad væl-
gerne nu måtte sige.
For dem, der hørte dr. Wambergs
indlæg og så de billeder af overfaldne
børn, som cirkulerede i landsrådet,
var det helt klart, at man måtte ind-
føre en ret vidtgående bestemmelse, og
da de klippede hjørnetænder muligvis
også vil mindske udbredelsen af hun-
galskab, som truer alle slædehunde-
distrikter, er det kun glædeligt, man
straks vedtog klipningen.
Måtte den så også blive overholdt
uden yderligere diskussion.
ivsaK landsrådime nipaingårmat
merKUt nåkarpat tusarssåusagaluar-
poK, amalume taima pissoKarpoK.
nerssutit nakorsåt dr. vetr. Kjeld
Wamberg nakorsaunerdlo Preben
Smith Kingmit perdlerortarnerat mér-
Kanutdlo pångnigtamerat pivdlugo
autdlarnérérmata nipaitdluinancigsår-
poK. Kingmit tuloriaisa kivdlomeKar-
tarnigssånik aperKut dr. Wambergip
ilungersutorujugssuvå sulissutigalugo
Kularinginamiuk Kingmit tamarmik
tuloriait kivdlorneKaraluarpata Ka-
låtdlit-nunåne angatdlånerme ajunår-
nernik taineKartartut, mérKanik pång-
nigtarnerit amilåmartut, taima ajorti-
gissunik mérKanut kinguneKartarna-
viångikaluarmata. ukiune kingugdler-
ne måncat amerdligalugtuinarput inu-
nermingne åtåtuagagssamingnik ta-
kuvsunarsarneKarsimassut imalunit
Kingminit toKuneKarsimassut, Kavsér-
pagssuarnutdlo påsinarsivdluinarsi-
mavoK avdlångortitsivdluinartaria-
KartoK. igdluatungånile kalåtdlit
Kingmé nerssutinit pigineKartunit av-
dléussuteKarneruput. inugpagssuar-
nut inuniarnerme pingitsugagsséu-
ngitdlat, taimåitumigdlo tulorissat
kivdlorneKarnigssånik aperKut imai-
nausimångilaK. ilåtigut aperKutigine-
KartarsimavoK Kingmit tuloriaKaratik
tuloriaKamermigsut pisinautiginersut,
årdlerigineKarsimavordlo sångitdlivat-
dlåsasoralugit tulorissatik neKinut
atorsinåungikunikik. Wambergip oKå-
tårinertigut påsinarsitisimavå King-
mit tuloriangmik kivdlorneKamerat
ajoKutigingitdluinaråt, tulorisséme er-
Kaimangnissutauginarput Kanga King-
mit piniagkamingnik toKutsissutigi-
ssaratdlarnerata nalånut. tamuåssu-
tåungitdlat. tungavigssat tåuko na-
korsauneruvdlo navsuiautai inup
Kingmit perdlerornerat kineKarnikut
tunitdlåukajugtoK åtésinaunerå lands-
rådimut ilaussortat påsisipai tulori-
ssanik, Kingmit perdlerortarnerånik
pångnigtarnerånigdlo OKatdlineK na-
maleKissoK. måna sulissariaKarpoK.
tamatumunga peKatigititdlugo lands-
råde isumaKatigigdlune ilerKorerKU-
ssap avdlångutigsså akuerssissutigåt
KingmeKarfingne tulorissat kivdlor-
neKartarnigssånik perKussut.
KularutigssåungilaK landsrådip i-
laussortainut avangnåmiunut kivdlui-
ssarnigssamik aulajangerneK ilunger-
sunartorujugssusimassoK tamanit i-
sumaKatigineKarnigsså Kularnaitsu-
ngingmat. Kingminingme pigingnigtut
pissusitorKanik åtåssiumatujuput, a-
jornartorsiutitdlo landsrådime ilau-
DET var en forstemmende diskus-
sion, landsrådet havde i lørdags
om de vanskeligheder, man har med
hensyn til afdrag på boligstøttehuse
og erhvervsstøttebåde i Grønland. Den
eneste virkelige udvej, man kunne an-
vise, var fortsat overbærenhed over
for dårlige betalere med reelle hensig-
ter, men nådsensbrød og medlidenhed
er som bekendt en vanskeligt fordøje-
lig kost.
Nu er det jo således, at gjort ger-
ning står ikke til at ændre, og de lån-
tagere, der har fået hus og båd på
lån, må betale eller miste deres ny-
erhvervelse, forudsat de lovede, nye
industrier ikke vil give dem bedre ind-
tjeningsmuligheder, så de kan klare
afdragene. Men det forhindrer ikke, at
man, belært af erfaringerne, søger at
hindre flere økonomiske tragedier i
det grønlandske samfund. Helt undgå
dem kan man selvfølgelig ikke, for
også i Grønland findes der dårlige
økonomer, ligesom man hver dag kan
finde det i de danske retssale, hvor de
stævnes for ikke at have betalt vaske-
maskine eller fjernsyn, men som et af
landsrådsmedlemmerne, Ole Svendsen,
var inde på, burde man overveje ind-
førelse af billigere boligstøttehuse.
Ole Svendsen sagde, at det var bedre
at give folk et hus, de kan betale, end
et dyrt hus, som senere bliver frataget
dem. Jørgen Olsen var inde på noget
af det samme, da han sagde, at det
var bedre at have et hus med eet væ-
relse, der kan opvarmes, end et hus
med flere værelser, som af økonomi-
ssortatut tikivigdlugit periarfigssa-
Karsimanatik. tungavigssat perKigsår-
tut aulajangissujuåinarneK ajorput
nerssutit inuit pigissait pineKarånga-
ta, taimåitumigdlo landsrådip suliag-
ssame tamatumane aulajaitdluinartu-
mik pissuseKarnera nersugagssaru-
jugssvoK. isumaKatigigdlutik akuer-
ssinermikut suliagssavdlo tamatuma
pilertortumik suliarineratigut takuti-
påt Kalåtdlit-nunåta landsrådia aper-
Kutine pingåruteKardluinartune Ka-
noK periatåtdlarKigtigalunilo nukig-
tutigisinaussoK, åmalo ilaussortat på-
singnigdluarnertik maligtaråt Kinersi-
ssut KanoK OKarumårnigssåt issikor-
dluinarnago.
Dr. Wambergip autdlamivdlune o-
Kalungneranik tusamårtunut åssili-
ssanigdlo mérKat påneKarsimassut é-
Kalåtdlit-nunane erhvervsstøttemit
pujortulérKat boligstøttemitdlo igdlu-
liat akilersornere pivdlugit ajornar-
torsiutinik landsrådip arfiningormat
OKatdlinera nikatdluatdlangnartuvoK.
avKutigssatuaK atorKuneKarsinaussoK
tåssauvoK akilersuinerdliortunut ajii-
ngitsumik sujunertalingnut nikatdlu-
juisårtuarnigssaK, såimåunermik ti-
miussat nagdligtuinerdlo nerissaung-
mata ukuminaitsut.
måname imåitarpoK suliausimassoK
avdlångortineK ajornartardlune, ig-
dlumik pujortulérKamigdlo taorsigag-
ssarsisimassut akilersuisåput imalunit
pigiligaraluatik ånåisavait sulivfig-
ssualiagssat nutåt neriorssutigineKar-
tut pitsaunerussumik aningaussarsior-
tilersinaungigpatigik akilersutigssa-
mingnik akilisinångortitdlugit, tama-
tumale akornusersinåungilå, misilig-
tagkat iliniutigalugit kalåtdline inui-
angne aningaussatigut alianartorsior-
nerit amerdlanerussut akomuserniar-
neKarmata. soruname pingitsortingit-
dluinarneK ajornaKaut, Kalåtdlit-nu-
nånime åma aningaussanik pårssiner-
dlugtoKarmat sordlo åma taimåitut
uvdlut tamaisa danskit erKartussivine
takuneK ajomångitsut, erKartussi-
vingnut aggerKuneKartarmata error-
sissut fjernsynilunit akilersimånging-
måssuk, kisiåne sordlo landsrådimut
ilaussortat ilait, Ole Svendsen, OKau-
seKartoK, boligstøttemit igdluliat aki-
kinerussut sananeKartalernigssåt er-
KarsautigerKigsårtariaKarpoK. Ole
Svendsen oKarpoK ajunginerussoK i-
ske grunde er ubeboelige om vinteren.
Man behøver såmænd ikke tage så
langt fra Godthåb for at se det prak-
tiseret. I K’ornoK i Godthåb-fjorden
er der en mand, som om vinteren af
den grund flytter fra sit store, fine
hus til det gamle hus.
Nu skal vi være de første til at ind-
rømme, at det af sundhedsmæssige
grunde vil være lidet anbefalelses-
værdig! med kun een stue til en stor
familie og i virkeligheden et tilbage-
skridt, men spørgsmålet er, om GTO,
der bygger de fleste boligstøttehuse i
Grønland, tager det fornødne hensyn
til, at det er små — endog særdeles
små — sparere, man bygger for. Det
ville være ganske naturligt og men-
neskeligt forklarligt, hvis der i et
kæmpeforetagende som GTO, hvor
man er vant til de store linjer, og
hvor det først og fremmest er staten,
der betaler, ikke toges smålige hen-
syn til, om en ting kostede en krone
mere eller mindre. Det er jo da i Dan-
mark velkendt, at skal man bygge et
enfamilieshus, bør man undgå de store
entreprenørfirmaer, der ikke hænger
sig i småtterier. Og GTO er et stort
entreprenørfirma. Nu kan det ikke
med det anlægsprogram, der er i
Grønland, lade sig gøre helt at gå
over til små, private håndværksme-
stre, men der er måske den udvej, at
man fik GTO’s planlægningssektion
til at tegne endnu billigere typehuse
end dem, man har i øjeblikket.
Nu forstår bønder sig som bekendt
ikke på agurkesalat, men det vil være
nærliggende i den forbindelse at på-
pege, at standardisering af bygnings-
materialer er en af de metoder, der
kan medvirke til billiggørelse af byg-
geriet, ligesom det såkaldte utraditio-
nelle byggeri kan virke i samme ret-
ning.
Og så særlige er de grønlandske
forhold vel næppe, at det ikke skulle
kunne lade sig gøre også heroppe i
endnu højere grad end hidtil.
ssinginik landsrådime ingerdlaortita-
nik takungnigsimassunut ersserxig-
dluinarpoK angnertungåtsiartumik au-
lajangersagaKartariaKartoK, amalume
tulorissat kivdlorneKarnerisigut King-
mit perdlerortarnerata siaruåutarne-
ra migdlisineKarsmaugunarmat, per-
dlerortarnerme KingmeKarfingne ta-
mane årdlerinartorsiortitsingmat, nu-
ånårutiginartariaKarpoK kivdluissar-
nigssaK erninaK akuerineKarmat.
Kanortordlo malingneKarniardle av-
dlanik oKatdlinertaKartinago.
nuit akilersinaussånik igdlutårtikåine
igdlo akisoK kingorna arsåringnissu-
tigssaK pinago. Jørgen Olsen åma tai-
matungajak OKalugpoK, oKarame aju-
nginerussoK igdloKaråine atautsimik
inilingmik kiagsameKarsinaussumik,
ardlalingnik initalingmik akigssaile-
KineK pivdlugo ukiukut najomeKar-
sinåungitsunik igdloKarnermingarnit.
Nungme KimangårtariaKångilaK ta-
matuma atorneKamera takuniaråine
Kornume Nup kangerdluane inoKar-
poK ukiukut taineKarérsoK pissutiga-
lugo igdlorujugssuarminit kussanar-
tumit igdlutoncaminut ivssunik Kar-
malingmut nugtertartumik.
ilumornerardlugo oKarKåratdlarta
perKingnigssaK pissutigalugo taper-
sersorusungnangångilaK atausinarmik
ineKamigssaK ilaKutarérujugssuarnut,
tamånalume kinguariarneruvoK, a-
perKutauvordle GTO Kalåtdlit-nunå-
ne boligstøttemit igdlulianik amerdla-
nernik sanassartoK, påsingnigsinau-
nersoK sanåussat tåssaungmata inuit
akigssakitsut — ilame akigssakitsoru-
jugssuit. pissusigssamisordluinardlu-
nilo påsinardluinåsagaluarpoK suliv-
feKarferujugssuarme GTOtut itume
angnertorssuarmik suliaKaraj ugtume
pingårtumigdlo nålagauvfiup akiler-
tagaine sungitsutut issigineKartarpat
suvdlunit en kronemik akisunerunig-
sså akikinerunigssålunit. Danmarki-
mime naluneKångitdluinarpoK ilaKU-
taringnut atautsinut igdlugssaK sana-
neKåsagpat sulivfeKarferujugssuit
(Kup. 16-me nangisaoK)
landsrådimut ilaussortat sapitsut
igdlut kussanartut alianartortait
15