Atuagagdliutit - 25.08.1960, Blaðsíða 12

BEDRE ERNÆRING:
Mangel på æggehvidestof
fremmer infektioner
Bordets glæder er vel nok en af de
ting, der siden tidernes morgen har
fået den samlede menneskehed til at
udfolde den største fantasi. Men det
er vel nok de færreste, der samtidig
med, at de har glædet deres gane, har
tænkt over, at de har opfyldt et andet
og langt vigtigere krav.
Maden skal jo erstatte det slid, le-
gemet til stadighed er udsat for.
Fra naturens hånd er alle levende
væsener en fint indrettet mekanisme,
der fortjener at blive passet så godt
som nogen maskine. Betingelsen for,
at mennesket gennem de 60—70 år, der
lmlalåt mlndtlmut Kalagtartut
lgflat
Ivlt Kemertut
navgutérxat
KapPsslflrxat
mfina sananeaartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeret nu af
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
RoaklldeveJ 37 - København Valby
er den normale levetid i civiliserede
lande, kan være sundt og raskt, er
derfor, at det får den mad, det har
brug for i tilstrækkelig mængde og af
en sådan sammensætning, at organis-
mens behov til stadighed er dækket.
Dertil har man blandt andet brug
for de energigivende stoffer: kulhy-
drat, fedtstof og æggehvidestof.
Behovet for kulhydrat og fedtstof
er afhængigt af det arbejde, man skal
udføre og de klimatiske forhold, man
lever under. Det skyldes, at disse to
stoffer næsten udelukkende bruges
som energikilde eller brændsel, om
man vil. Organismen er selv i stand til
at omdanne fedt til kulhydrat eller
omvendt, alt efter det behov, der er
herfor. Hvis man spiser mere kulhy-
drat, end der i øjeblikket er brug for,
oplagres lidt af det i leveren, mens
resten omdannes til fedtstof, der op-
lagres i fedtvæv lige under huden.
Disse depoter tærer man så på, hvis
man i en periode får mindre at spise,
end man har brug for.
Æggehvidestof
Man kan eventuelt helt undvære
både kulhydrat og fedtstof i kosten,
men æggehvidestof kan man ikke und-
være. Æggehvidestof adskiller sig
fra kulhydrat og fedtstof ved foruden
kul, ilt og brint også at indeholde
kvælstof og undertiden svovl. I lege-
met kan æggehvidestof omdannes til
fedtstof eller kulhydrat, om dette
skulle være nødvendigt, men det mod-
satte er umuligt.
Dannelsen af æggehvidestof i natu-
ren er kun mulig for de grønne plan-
ter. Ved hjælp af sollysets energi og
ret simple kvælstof — og svovlfor-
bindelser fra jorden — er planten i
samme smagfulde
indre!
kustanavingmlk pårtugax nutdmik
— IluanUoK Eangatut lla mamaKl
lllngnut xlmaaårtlgit —
atago misillguk „Succes",
anglsfia tungujortumlk pplik, tu-
ngusungnltdluångitsoK ... 2 kr.
mikissoK tungujortumlk pttllk, tu-
ngusungnitdluÅngltsoK ... 1 kr.
mikissoK augpaiugtumik pOllk, 1-
mullk .................. 1 kr.
„Succes" nutåa k& tunissutigtik, a-
ngistit, mi kissut agsut tugdlutikit.
Et nyt
smagfuldt
ydre -
stand til at opbygge nogle kemiske
forbindelser, man kalder aminosyrer.
I naturen forekommer ca. tyve for-
skellige aminosyrer. Nogle af dem lig-
ner i deres opbygning hinanden, og de
kan alt efter det behov, der er for det,
omdannes til den ene eller anden. Men
nogle er så kompliceret bygget, at de
ikke kan dannes ud fra nogle af de
andre aminosyrer, og disse er man
derfor nødt til at have tilført med ko-
sten. Når mange aminosyrer bindes
sammen, får man et æggehvidestof.
I naturen findes utallige æggehvide-
stoffer. Prøv en gang at forestille Dem,
at hver aminosyre var repræsentret af
en bestemt farve perler. Det står sik-
kert klart for enhver, at man nu har
mulighed for at lave utallige møn-
stre. Ligeså med æggehvidestofferne.
Hvis blot aminosyrerne bindes sam-
men i forskellig rækkefølge, vil ægge-
hvidestofferne få helt forskelligt ud-
seende, og deres virkemåde vil også
være forskellig.
Cellernes opbygning
Hver plante og hver dyreart har sit
specielle sæt æggehvidestoffer, som
med nogle enkelte undtagelser adskil-
ler sig fra de æggehvidestoffer, man
finder hos andre dyrearter. De arve-
lige egenskaber, det vil sige de sær-
præg, der adskiller den ene dyreart
fra den anden, og den ene race fra den
anden, er knyttet til æggehvidestoffer-
ne.
Når man spiser mad, der indeholder
æggehvidestoffer, bliver disse i tarm-
kanalen nedbrudt til de enkelte ami-
nosyrer, som derefter opsuges gennem
tarmvæggen og med blodet føres
rundt til de steder, hvor der er brug
for dem. Her bindes aminosyrerne
igen sammen, men i den bestemte ræk-
kefølge som mennesket har brug for.
Æggehvidestofferne har mange op-
gaver at tage vare på i organismen.
De fleste findes i musklerne, men i
hver eneste celle både i knogler og de
forskellige organer findes æggehvide-
stof. Desuden er der en del i blodet og
den væske, der findes i de bittesmå
mellemrum mellem cellerne. Den væ-
ske, der udskilles i tarmkanalen til
brug under fordøjelsen, indeholder og-
så æggehvidestof.
Hver dag går der celler til grunde.
Hår og negle vokser, det yderste lag
af huden slides af efterhånden og må
erstattes af nyt. På samme måde sli-
des den indvendige side af tarmvæg-
gen, den må også erstattes. Derfor er
det nødvendigt, at man til stadighed
får tilført nye forsyninger af ægge-
hvidestoffer som erstatning for dette
slid. Børn og unge må desuden have
ekstra æggehvidestof til at danne nye
celler, der er nødvendige for deres
vækst.
Del daglige behov
Et menneske har brug for ca. 70
gram rent æggehvidestof om dagen,
små børn har brug for lidt mindre,
nemlig ca. 50—60 gram, mens store
børn må have 80—100 gram. Det sva-
rer til et forbrug af V* liter mælk, 50
gram ost, 150 gram kød eller fisk og
150 gram brød om dagen. For at sikre
sig, at man får alle de nødvendige
aminosyrer, må man variere arten af
kød og fisk og jævnligt sørge for, at
der indgår lever eller anden indmad
i kosten, fordi indmaden indeholder
flere af de vigtigste aminosyrer end
dyrenes muskler.
Ofte er det jo sådan, at det, man har
i rigelig mængde, skønner man kun
lidt på. Først når man mangler en
ting, finder man ud af, hvor uund-
værlig netop den ting er for een. Det
samme gør sig gældende for alle næ-
ringsstofferne. Så længe man får dem
tilført i tilstrækkelig mængde, tæn-
ker man ikke nærmere over dem. Men
kommer man til at mangle et eller
flere næringsstoffer, bliver man syg.
Som regel er det også sådan, at man
nemmest karakteriserer et nærings-
stofs betydning ved at omtale de syg-
domme, som det kan forhindre.
Modtagelighed for TB
Ved en mangelfuld tilførsel af æg-
gehvidestof, der har så mange opga-
ver, er det naturligt, at der kan opstå
sygdom af forskellig art.
Mennesker, der under deres op-
vækst har fået for lidt æggehvidestof,
bliver som regel mindre af vækst end
andre. Mangler medfører ligeledes
større modtagelighed over for forskel-
lige infektionssygdomme f. eks. tuber-
kulose.
Man kommer let til at lide af appe-
titløshed, hvilket yderligere kan for-
værre situationen, da man så får end-
nu mindre æggehvidestof. Ved for
ringe tilførsel af æggehvidestof får
man også et let irritabelt gemyt.
I teknisk uudviklede lande, hvor
levnedsmiddelproduktionen ofte og-
så lader meget tilbage at ønske, ser
man undertiden en sygdom, kaldet
kwashiokor, der skyldes en næsten to-
tal mangel på æggehvidestof og en
utilstrækkelig tilførsel af næsten alle
nødvendige næringsstoffer. Den er
mest almindelig hos børn mellem 1 og
4 år. Sygdommen viser sig ved, at bar-
net næsten holder op med at vokse,
dets lever bliver forstørret, fordi der
oplagres fedt, hvad der normalt ikke
finder sted. Derved bliver barnets
mave tyk og rund, så den lille i grun-
den ser meget velnæret ud. Senere får
barnet diareé, håret bliver tørt og hu-
den pergamentagtig. Hvis sygdommen
forbliver ubehandlet, revner huden,
og nu er legemet ubeskyttet mod bak-
terieangreb, så der kommer betændte
sår.
I Afrika, hvor store dele af befolk-
ningen ofte lever udelukkende af
planteføde med et utilstrækkeligt ind-
hold af æggehvidestof, er denne syg-
dom ret almindelig og kræver hvert
år mange dødsfald.
Den naturlige kost her i landet har
altid været rig på æggehvidestof, og
sygdomme af den omtalte art er der-
for ukendte.
Gerda Dybdal
Kungusuta-
riånguaK
Danmarkime tamarme erkumitsuliat erkåissutigssiatdlo sujumugagssåuput imiortut
Jacobsenikut Carlsbergfondivdlo nunamut tunissutigissarsimassait. katerssugausivingne
Korsoringnerssalianilo, igdloKånginerssane silåinarmilo tuniniaissarfingne sujumorslnauva-
tit.takornariat nuånarivdluagåt, Langeliniep sinåne»Den lille Havfrue* (kungusutariånguaK)
tamåkorpagssuit ilåt åssersutitut taigfnarsi-
nauvarput - Carlsbergimik tungavilissut ilåta,
Carl Jacobsenip 1913-ime tunissutå.
12