Atuagagdliutit - 25.08.1960, Blaðsíða 7

Her er byen over byen. I den bor atomteknikerne, mens de anlægger byen under indlands-
isen. Byen bliver formentlig revet ned, når atombyen under isen er færdig. Så har man ikke
brug for den længere.
auna igdloKarfik igdloKarfiup avdlap Kuldne. tdssane najugaKarput teknikerit atomilerissut
sermerssup atdne igdlonarfiliortut. igdloKarfik isaterneaartugssaugunarpoK atomimik inger-
dlalexardlune igd tonar filian sermip atdnlton inerpat, lanva tauna atorfigssaerutisaoK.
over kogepunktet. Hvis man anbrin-
ger et stykke metal lige foran skær-
mene, fordamper det i et hvidt glimt
på mindre end et sekund. Går man
lidt længere fra skærmene, ved man
ikke, om der sker noget. Man har
ingen erfaring for det endnu. Men
amerikanerne har villet være på den
sikre side. Ingeniørerne i BMews siger,
at man ved så lidt om dette varme-
strålingssystem. Til foråret ved man
mere, men selv ville de ikke være
bange for at gå forbi skærmene i no-
gen afstand. Blot tør de ikke tilråde
andre at gøre det, og derfor har man
lavet det store sikkerhedsområde, der
går helt ud til Saunders ø i fjorden.
i forbudf område
Noget tyder på, at varmeudstrålin-
gen ikke er så farlig, som man fryg-
ter. I det område, man har afspærret,
bl. a. ved bræen i fjorden nord for
Dundas, er der opstået et reservat for
dyrene. Her kommer mennesker nor-
malt ikke, og her boltrer snesevis af
sæler sig i vandet, mens tatteratter og
alke sværmer omkring og over dem.
Ved denne bræ, hvor isen kælver som
for årtusinder siden, har atomtiden
skabt et reservat af enestående skøn-
hed, et fristed beskyttet af radarstrå-
ler.
I istunnelen
Men major Johnson og alle de an-
dre tænker ikke så meget på sæler el-
ler tatteratter. Deres verden bag alu-
minium, rockwool og beton er atom-
tidens, og den binder dem. I camp
Tuto, hvor indlandsisen strækker si-
ne kolde tæer ind imellem bygninger
og lagerpladser, har de skabt forsy-
ningsbasen for den mærkelige by, man
er ved at anlægge i indlandsisen.
Atomtidens perspektiver har tvunget
menneskene til at anstille disse for-
søg. I selve camp Tuto har man byg-
get en tunnel, der i øjeblikket er 1100
fod lang, og her skal til efteråret an-
bringes nogle kompagnier soldater,
som skal overvintre i de iskolde tun-
nelgange. Læger, psykologer, psykia-
tere og officerer skal registrere, hvor-
dan atomkrigens soldat kan klare en
kold muldvarpetilværelse. Og 200 ki-
lometer fra disse tunnelgange skal an-
dre soldater tilbringe vinteren under
indlandsisen, i camp Century. Lejren
hedder sådan, fordi man havde regnet
med, at den skulle ligge 100 miles fra
camp Tuto. Det blev nu betydeligt
mere end 100 miles, men navnet bibe-
holdt man.
Man kan, hvis man ellers har tid og
får lov, komme ud til atombyen på
indlandsisen på weaseler, disse motor-
slæder eller motortog, som amerika-
nerne har konstrueret til formålet.
Men man kan også, når vejret tillader
det, komme derud med fly.
Atom-elværket
På kort afstand fremtræder den
blot som en lille, sort prik i indlands-
isens kæmpeøde, atombyen, hvor det
vrimler med teknikere fra den ame-
rikanske hær, som anlægger byen.
Selve anlægene har kostet halvanden
million dollars, atomkraftværket, der
skal forsyne byen under isen med
elektricitet og damp til fjernvarme
andre 3 millioner, og alt ialt kommer
anlægsudgifterne op på fem-seks mil-
lioner, inden den omkring 1. december
er færdig til indvielse. Kaptajn Evans
er atomchef her. Under hans ledelse
er man i øjeblikket ved at installere
reaktoren, der skal drive værket. 21
kg uran-235 er nok til et års forsy-
ning af elektricitet og damp. Uheld
har man garderet sig mod. Man har
et reserve-elværk, der drives af die-
selmotorer, og man har en læge, der
er specialist i behandling af radioak-
tiv bestråling. 12 mand skal passe
(Fortsættes side 10).
Sådan ser det mærkelige vogntog ud, når det ruller hen over ind- Kamutit uiguleridt erKumttsut taima issikoKarput atomimik igdlo-
landsisen med forsyninger til Camp Century. narfiliamut atortugssanik sermerssuåkordlutik ingerdlaordngamik.
7