Atuagagdliutit - 09.09.1960, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 100-at
tatdlimångorneK septemberip 9-at 1960
nr. 18
Landsrådet skal ikke være
Billedet er taget l Grønland, ikke i Danmark, hvilket også isbjer- Danmarkime piname Kalåtdlit-nundniuna åssilissak — sårdlume
gene beviser. Billedet er jra Godhavn, hvor ungerne har det kø- tamåna ilulissat ugpernarsigåt. mérKat nalunguartut K’eKertar-
ligt, men dejligt. ssuarme åssilissduput. agdlerulåraluarput, nudnåvigdlutigdle.
landsråde sogneråditut issigineKåsångilaK
atautsimitarnerit pissariungmerulersmeKarsmåuput ilaussortat
Kinigauvfingne agtumassune atautsimordlutik sarKumiussissale-
runik taimailiornikut folketingime onauseKartitagkatut åritig-
ssussinen ingerdlåneKalersmaugaluardlune. taima onartoK tåssa
landsrådimut ilaussortaK Erling Høegh folketingimut ilaussor-
tagssanik icinersinigssamc KinigagssångortiniartoK
Møderne kan forenkles, ved at
medlemmerne fra de enkelte di-
sfrikfer går sammen om tingene,
så man når frem fil et ordførersy-
sfem, siger landsrådsmedlem Er-
ling Høegh, der lader sig opstille
til folketingsvalget.
Landsrådssamlingen 1960 slutter om
et par dage. Man har behandlet tal-
rige sager, og man har fået dem af-
viklet ret hurtigt, men spørgsmålet er,
om den nuværenle form for lands-
rådsmøder er helt tilfredsstillende, og
det synes landsrådsmedlem, • pastor
Erling Høegh ikke.
— Jeg synes, siger han, at det gik
godt med landsrådssamlingen, og det
gik også godt i dagsordensudvalget,
hvor vi så vidt muligt skar de alt
for lokalt prægede ting bort, og det
var jo ikke noget, der var dikteret af
vores nye formand. Men allerede i
dagsordensudvalget var vi inde på
dette, at nu må landsrådets standard
Erling Høegh
hæves så højt, at det, der foregår i
landsrådet, må være ting, der angår
hele landet. De lokalproblemer, der
kan illustrere andre lokalproblemer af
interesse for et større forum, bør
selvfølgelig komme i betragtning un-
der landsrådsdrøftelserne, men lands-
rådet må så vidt muligt give kommu-
nalbestyrelserne et større ansvar og
større følelse af, at det er dem, der er
de lokale sagkyndige, og så må lands-
rådet passe på ikke at komme for me-
get ind på de lokalprægede problemer.
De store linjer
Landsrådsmedlemmerne har en vis
forpligtelse til, når de rejser rundt
(Fortsættes side 16).
landsrådip 1960-ime atautsimlnera
uvdlut mardlugsuit Kångiupata nå-
ssugssauvoK. oKatdlisigineKartut a-
merdlaKaut, OKaluserineKartut suka-
rujoKissumik ingerdléneKardlutik. a-
perKutaussoK tåssa landsrådip mana-
tut atautsimltarnera namaginardlui-
nartunersoK. landsrådimut ilaussortaK
palase Erling Høegh taima isumaKå-
ngilaK.
Erling Høegh ima OKarpoK: — isu-
maKarpunga landsrådip atautsimlnera
ajungitsumik ingerdlassoK; udvalge
uvdlormut OKaluserissagssanik sulia-
KartoK ama iluagtitsissumik oKarsi-
nauvunga. Kinigauvfingmut tungavat-
dlårtut sapingisamik ikililersimava-
vut, tamånalo sujuligtaissortåvtinit
sujulerssorneKångilaK inåssutigineKa-
ranilo. udvalgime uvdlormut OKaluse-
rissagssanik suliaKartume oKatdlisige-
rérparput landsrådip suliagsså imai-
lertariaKartoK landsrådime suliarine-
Kåsavdlutik nunamut tamarmut tu-
ngassut. nunaKarfingnut atausiåkånut
tungagaluartut avdlanutaordle åma
tungåssuteKartut soruname landsrådit
OKatdlisåinut ilautitariaKarput, lands-
rådivdle kommunalbestyrelsit sapingi-
samik angnertumik akissugssautitari-
aKarpai angnerussumigdlo misigisima-
titariaKardlugit tåuko tåssaussut kom-
muneKarfingne sulivfigissamingne su-
liagssanik påsisimassaKamerussut. ta-
måna pivdlugo landsrådip mianer-
ssorfigissariaKarpå nunaKarfingnut
kommuneKarfingnutdlunit atausiåkå-
nut tungassunik amerdlavatdlånik o-
KatdliseKånginigssartik.
(Kup. 17-me nangisaoK)