Atuagagdliutit - 09.09.1960, Side 9

»MIKI« sikorssuarne
tåssångainaK kivingmat
umiarssuamap nålagå Niels Underbjerg Tunume umiunerming-
nik oKalugtuartoK
„MIKI“p nålagå Niels Underbjerg
Danmarkimut utersimavoK avisimut-
dlo „Vestkysten“imut oKalugtuarsi-
mavdlune sikorssuarne umiunerming-
nik Angmagssagdlip kangiane avang-
nåne 300 sømilit migssiliordlugit u-
ngasigtigissumitdlutik. unuame junip
22-ata 23-atalo akornåne sikorssuit e-
Kitersimaput, naugdlo pigårtoKartua-
raluartoK umiuneic tåssångåinarujug-
ssuaK pivdlune. Niels Underbjerg oKa-
lugtuarpoK sikutaK meterinik tatdli-
manik — arfinilingnik ivssussusilik
tåssångåinavik sikup sinåvane „MIKI“
mik atangissoK. avdlåungilaroK agssa-
rujugssup kivikai, Kanordlo ilioriar-
neK sapersut „MIKI“ kivineKardlune
inartivigdlugulo igineKardlune. nåpa-
rutå ilissatut sikut KånilerpoK, pujor-
Føreren af „MIKI", kaptajn Niels
Underbjerg, er nu kommet til Dan-
mark, og han har til „Vestkysten"
fortalt om det dramatiske forlis i
storisen, ca. 300 sømil nordøst for
Angmagssalik. Natten mellem den 22.
og 23. juni var der vældige isformatio-
ner overalt i havet, og selv om man
var på vagt, skete forliset med en
overraskende pludselighed, fortæller
Niels Underbjerg. En 5—6 m tyk is-
flage skød pludselig ud under iskan-
ten og gled ind under „MIKI". Det var
som om en kæmpehånd greb fat i os,
og inden vi fik tid til at foretage os
noget som helst, blev „MIKI" løftet i
vejret og smidt om på siden. Masten
kom til at ligge vandret ind over isen,
og skorstenen kom så langt ned, at
havet fossede ind gennem den. De to
mænd, der lå og sov forude, blev
slynget ud af køjerne, og da de så
vandet strømme ud gennem kakkel-
ovnsrøret, tog de sig ikke tid at kom-
me ordentligt i tøjet men styrtede op
på dækket, hvorfra de — balanceren-
de på masten — bragte sig i sikkerhed
på isen. Også de tre andre grønlæn-
dere kom ind på isen, og jeg selv satte
en skulder mod styrehusdøren og slap
den vej ud. Da jeg havde sundet mig
et øjeblik på isen, kravlede jeg om
bord igen og fik startet senderen. Jeg
kaldte alle stationer og alle skibe i
nærheden over nødfrekvensen, hvor-
efter jeg stillede om til Angmagssalik
radio. Her hørte de mig straks og
kvitterede for modtagelsen, så jeg
var helt rolig, da jeg igen kravlede
ud af styrehuset. Man foretager sig
egentlig så meget mærkeligt i en så-
dan situation, f. eks. sørgede jeg for
at lukke for radioen og afbryde elek-
triciteten, ligesom jeg hængte mikro-
fonen omhyggeligt på plads. Derimod
fik jeg ikke min dejlige prismekik-
kert med, skønt den lå lige foran mig.
Oven på styrehuset havde vi en
gummiredningsflåde. Den skår jeg
tøs og smed en line over til mine folk
på isen, så de kunne trække flåden
over til sig. Jeg var også nede på en
af isfinnerne for at se, om „MIKI"
havde fået nogen læk, men tilsynela-
dende var det ikke tilfældet. Nu råbte
de imidlertid til mig inde fra isen,
„den går ned nu", råbte de, så jeg fik
travlt med at komme fra borde. På
vejen faldt jeg over to franskbrød og
to rugbrød, som min kone havde bagt
og givet os med. Dem fik jeg med ind
og så varede det for resten ikke man-
ge øjeblikke, før „MIKI" gik ned. Den
sank med forstavnen først, den havde
jo trukket en masse vand gennem
fialo imap iluanilerame imavfiuler-
dlune. angutit mardluk sujuane sinig-
tut sinigfingmingnit erfariuneKarput
imardlo kissarssutip pujorfiagut iså-
ssok takugamiko iluamik atissalersut-
dlénguaratik KaKisimavdlutik umiar-
ssuåncavdlo nåparutågordlutik siku-
mut ånagiardlutik. kalåtdlitaoK avdlat
pingasut sikumut pisimåput, nangmi-
nerdlo aKugtarfiup matua sarmigdlu-
go magpersimavå tåssunalo anisimav-
dlune. silagtorsitsiariarame umiarssu-
årKamut ikencigsimavoK radiokut
autdlakåtitsissutå autdlartisimavdlu-
go, radiOKarfit umiarssuitdlo enca-
mingnitut ajunålersut autdlakåtitsivi-
gissartagåtigut nalunaerfigeriardlugit
Angmagssagdlip radioa åma nalu-
naerfigisimavdlugo. Angmagssalingme
skorstenen. Vi fik pustet gummiflåden
op og trak den op på en skruning, her
rejste vi en bådshage, som vi også
havde med, og vi brugte en bluse som
nødflag.
Der var ingen tilløb til panik på no-
get tidspunkt, og når jeg fortæller, at
vort største problem var tobaksman-
gel, så forstår De sikkert, hvordan vi'
havde det derude på isen. Tågen lå
stadig ret tæt i området, og hele den
følgende formiddag hverken hørte el-
ler så vi noget til hjælp. Den første
kontakt, vi fik med hjælpemandska-
bet, kom lidt over middag, da vi hørte
motorstøj lidt øst for vor „station".
Kl. 14 var der igen motorstøj, og den-
ne gang lige over hovederne på os. Vi
kunne høre, det var en catalina, men
tågen var tæt, så de havde ingen mu-
lighed for at se os. Sidst på eftermid-
dagen klarede vejret pludselig op, og
vi fik øje på to flyvemaskiner, der
kredsede langt ude i vest, men de var
for langt borte, til at vi kunne på-
kalde opmærksomhed. Vi satte alle
vor lid til den norske sælfanger, som
vi havde set dagen før, og det blev
jo også den, der fik os. Vi fik øje på
den, da den var 6—7 mil ude, og vi
var ikke i tvivl om, at nordmændene
havde set vort nødflag, for de stod
lige ned mod os. Imidlertid pakkede
isen nu igen kraftigt, og da sælfan-
geren var en god mil fra os, gik den
fast i isen. Vi kunne se, at der blev
sat folk ned på isen, og så begyndte vi
at gå hen imod den. Sammen fik vi
vort grej om bord. Sælfangeren hed
„Signalhorn", og aldrig har en kop
skoldhed kaffe smagt bedre end i
nordmændenes varme kabys.
Via radioen var det blevet ordnet
således, at „Signalhorn" skulle bringe
os ud til iskanten, hvor vi skulle om
bord i „Kista Dan", der var på rejse
fra København til Angmagssalik. Et
par timer efter, at vi var blevet taget
op af „Signalhorn", blæste der en
knaldhård nordvest storm, og med det
udstyr, vi var i besiddelse af, er det
tvivlsomt, om vi havde klaret os ret
længe på isen. Vi kom godt om bord i
„Kista Dan", der gik direkte til Ang-
magssalik.
Nu bliver jeg hjemme i Danmark en
tid, slutter Niels Underbjerg. I vinter
slår vi os ned i Esbjerg, hvor vi begge
har familie, men næste år ved denne
tid skulle jeg gerne ligge i fangstom-
rådet og skyde sæler igen på dækket
af en ny „MIKI".
☆
erninaK tusameKarsimavoK, tamånalo
påsigamiuk aKugtarfingmlt anerxig-
kame erKigsisimåvigsimavdlune Niels
Underbjerg oKalugtuarpoK taima pi-
ssoKartitdlugo erKumivigsumik ilior-
toKartartoK. sordlo radio autdlartita-
ne Kamigsimavå ingnåtdlagissamut
avKutågut atåssutaerugtisimavdlugo
mikrofinilo inånut pissameratut per-
Kigsåvigdlugo ilivdlugo. Kingunile pit-
saoKissoK sånguaminlkaluartOK tigu-
simanago.
aKugtarfiup KånisimavoK ånangniut
gumme, tåussuma Kilerutai kivdlui-
nardlugit agdlunaussartå ilaminut si-
kumltunut nalugsimavå^ amorsinauni-
åsangmassuk. umiarssuårKamut iker-
KigsimavoK takuniardlugo imagtaler-
simanersoK, imagtalersimagunångilar-
dle. sikumltdle itøi suaorsimåput kivi-
lersoK. taimaeriarmat tuaviuinavik u-
miarssuåraK Kimagsimavå. ikåriartor-
dlune igfia’KaKortut mardluk igfiatdlo
mardluk nuliame igfiorsimassai tu-
niusimassailo nåmagtorsimavai tigusi-
mavdlugitdlo. tamatuma kingunitsiå-
ngua „MIKI" kivisimavoK sujua su-
jugdliuvdlune morssugsimavdlune pu-
jorfingmigut imagpatdlårsimanine pi-
ssutigisimavdlugo. ånangniut gumme
putdlagsimavåt sikutdlo Kalerigsiter-
nerånut KaKeriardlugo nigsik tigusi-
massartik ånoråjussamik erfalassu-
ssalerdlugo kalerrisårusiusimavdlugo.
ånilånganermit påtsivérutOKarsimå-
ngilaK, tupagssaileKinerssuartigdle
angnermik erKarsautigisimagigtik o-
Kautigiguniuk påsineKarsinaunerar-
dlugo sikup Kånlnermingne ånilånga-
nartoKångitsoK. najugåt erKålo pujor-
tuarsimavoK umiunermigdlo kingorna
uvdlo’KerKata sujorna sujugdleK ta-
måt ikiortigssamingnik takussaxara-
tigdlo tusåssaKarsimanatik. uvdloKer-
Ka Kångilårå ikiuiartortut sujugdlit
tusålersimavait kangerKutilårdlutik
tingmissartorpaluk tutsiungmat. nalu-
naeKutax mardlunut — uvalikut —
Kulerdluinarmingne tingmissartorpa-
luk tusåsimavåt påsisinauvdlugo cata-
linaussoK. pujorpatdlåmerale pissuti-
galugo tingmissartumit takuneKarsi-
nausimanatik. uvalivdluinarå tåsså-
ngåinaK pujuersimavoK, kiterujugssu-
armingnilo tingmissartut mardluk ku-
langiaisut takusimavdlugit, ungasi-
ngårmatale kalerreriarsinausimanagit.
norgemiut puissiniutåt igpagssaung-
mat takusimassartik isumavdluarfigi-
lersimavåt; tåussumalume ånåusimav-
dlugit. milinik arfinilingnik — arfi-
neK-mardlungnik ingmingnit avasing-
nerussoK takusimavåt Kularutigiung-
naersimavdlugulo erfalassussaK ka-
lerrisårutertik norgemiut takusimagåt
tungåinavingmingnut ingerdlangmata.
tamatuma nalåne sikut eKiterKeru-
jugssuarsimåput, puissiniutdlo mile
atauseK sivnerdlugo ingmingnit unga-
sissuseKalerdlunilo autdlariarKigsi-
naujungnaerdlune sikunut saperssit-
dlune unigsimavdlune inuisa ilait si-
kumut arKartut takusimavait nang-
mingnerdlo ornilersimavdlugo. tåssa-
nimiutdlo atautsimordlutik nagsatatik
puissiniumut „Signalhorn“imut ikisi-
mavait, norgemiutdlo puissiniutåta
nerissarfiane imaKagoK aitsåt taima
mamartigissumik kissårKingmik kav-
fisordlutik.
radiokut isumaKatiglssutigineKarsi-
mavoK „Signalhorn“ip ånåussane si-
kup sinåvanut ingerdlatisagai „Kista
Dan“imut Københavnimérdlune Ang-
magssalingmukartumut ikisinauniå-
sangmata. „Signalhorn“imut ikinerå-
nit nalunaeKutap akunere mardlug-
suit Kångiutmartutdlo avangnaK ka-
nangnamik anorerssuartorujugssuå-
ngorsimavoK, nagsatatigdlo sutdluå-
ngeKingmata puissiniumut ikineKarsi-
méngikaluarunik ånagsimanigssartik
KularnartoK oKautigalugo. „Kista
Dan“imut ikisimåput, umiarssuardlo
ingerdlåinardlune Angmagssalingmu-
karsimavdlune.
Niels Underbjergip oKalugtuane
naggaserpå oKardlune sivisujåmik
Danmarkimisavdlune. ukioro Esbjerg-
imlniarpoK nulilo tassane ilaKutaKa-
ramik, åipågule taimailigpat puissi-
niarfingmmiåsagaluardlune „MIKI“-p
nutåp Kånit puissinik erKåusserKig-
dlune.
200 år gamle fade i en af kældrene i HEERINGS GAARD på Christianshavn.
HEERINGS GAARD’ime Christianshavnimitume narKup iluane nåpartaussar-
ssuit ukiunik 200-nik pisoKåussusigdlit.
Da grønlandsskibet MIKI
sank i isen på få minutter
Skonnertfører Niels Underbjerg fortæller om det dramatiske forlis på
Grønlands østkyst
9