Atuagagdliutit - 09.09.1960, Page 11

På tærsklen til de nye år indenfor fiskeriet
Beretning fra samarbejdsudvalget vedrørende fiskerierhvervet i Grønland
Samarbejdsudvalget har i årets
løb behandlet en række spørgsmål
af stor betydning for den videre
udvikling af det grønlandske fiske-
rierhverv.
Mange sager forelagt
Ud over en del konkrete for udval-
get forelagte sager har man således
indgående drøftet spørgsmålet om,
hvilken kutterstørrelse der må anses
for bedst egnet, specielt med henblik
på indfiskning til de kommende indu-
strianlæg, spørgsmålet om unge fi-
skeres og sømænds uddannelse, fiske-
riundersøgelser m. m. Herudover har
udvalget i sommer sammen med
landsrådets forretningsudvalg og for-
manden for KGHs styrelsesråd, direk-
tør Ebbe Groes, drøftet en af KGHs
direktør, Hi C. Christiansen, forelagt
plan for udbygningen af de grønland-
ske industrianlæg, eventuelt i samar-
bejde med færinger. Sidstnævnte
spørgsmål er blevet behandlet i lands-
rådet i år som et særligt dagsordens-
punkt.
Kuffernes størrelse
Spørgsmålet om, hvilken kutterstør-
relse der er bedst egnet til indfiskning
til de kommende industrianlæg, har
fra tid til anden været drøftet i Grøn-
land. Et af KGH nedsat udvalg har
foretaget en undersøgelse af sagen og
tilvejebragt en del materiale vedrø-
rende priser, omkostninger, rentabili-
tet m. v. for en kutter på 50 tons, som
bl. a. efter indhentede. udtalelser fra
Færøerne formentlig ville være egnet
til indfiskning til de kommende indu-
strianlæg, har fra tid til anden været
drøftet i Grønland. Et af KGH nedsat
udvalg har foretaget en undersøgelse
af sagen og tilvejebragt en del ma-
teriale vedrørende priser, om kostnin-
ger, rentabilitet m. v. for en kutter på
50 tons, som bl. a. efter indhentede ud-
talelser fra Færøerne formentlig ville
være egnet til indfiskning til de kom-
mende industrianlæg i Grønland. —
Dette materiale har bl. a. dannet
grundlaget for samarbejdsudvalgets
behandling af spørgsmålet i vinter.
50 ton'ere kan næppe svare sig
Samarbejdsudvalgets grønlandske
fiskerisagkyndige, fisker Anthon Pe-
tersen og fisker Alibak Josef sen, har
erklæret sig enige i, at en kutter på
ca. 50 tons efter deres erfaringer skul-
le være egnet også til vinterfiskeri
udenskærs i Grønland under forud-
sætning af, at moderne fiskerianlæg,
herunder skælisanlæg, forefindes i
land.
På grundlag af de foreliggende op-
lysninger om driftsudgifterne for en
kutter af nævnte størrelse, hvilke ud-
gifter af kutterudvalget i København
er opgjort til 293.000 kr. årlig, har
samarbejdsudvalget på basis af de
gældende torskepriser beregnet, at
kutteren på et år må levere ca. 700
tons fisk uden hoved for at dække ud-
gifterne og give noget overskud til
ejeren. Man er gået ud fra en gen-
nemsnitspris på 34 øre pr. kg torsk til
flækning plus en bonus på 10,2 øre pr.
kg OO’Vo), ialt 44,2 pr. kg.
Udvalgets sagkyndige var stærkt i
tvivl om, hvorvidt det ville være mu-
ligt at indfiske 700 tons torsk på et
år med en 50 tons kutter, selv om man
i praksis formentlig kan regne med
nogle flere fiskedage end de 220, som
ligger til grund for beregningerne. Det
kan i denne forbindelse oplyses, at
fisker Anthon Petersen med sin kut-
ter „Blue Bell" på 39 tons ialt fisker
ca. 400 tons årligt.
Rentabilifetsberegninger
Man fandt det derfor ønskeligt, om
der fra myndighedernes side blev
gjort fiskeriforsøg med en 50 tons kut-
ter, bemandet med en dygtig fisker-
skipper og en besætning, hvis afløn-
ning burde sættes i forhold til fangst-
resultatet, hvilket er sædvanligt på
Færøerne.
Samarbejdsudvalget konkluderer
drøftelserne vedrørende spørgsmålet
om 50 tons kutterens rentabilitet ved
at konstatere følgende:
1) at 220 fiskedage var nøgternt skøn-
net,
2) at anvendelse af 50 tons kuttere
måtte forudsætte moderne anlæg i
land og gode landingsforhold,
3) at al fisk måtte kunne afsættes,
4) at der måtte forefindes skælisan-
læg i land, således at kutterne kun-
ne ise fisken.
5) at der efter de foreliggende oplys-
ninger skulle være muligheder for
rimelig beskæftigelse at kutterne
hele året.
6) Man var dog grundet manglende
erfaring i tvivl om, kutterne kunne
indfiske det kvantum fisk, der med
de for øjeblikket gældende fiske-
priser var en forudsætning for for-
rentning, og udvalget så sig ikke i
stand til umiddelbart at anbefale
private at anskaffe sig 50 tons kut-
ter på indeværende tidspunkt.
7) Man anbefalede, at myndighederne,
når de nye anlæg var opført, gjor-
de et forsøg med 50 tons kutteren.
Besætningen måtte aflønnes efter
fangstresultatet.
Fiskerifagskoler
For så vidt angår spørgsmålet om
unge fiskere og sømænds uddannelse,
har man med tilfredshed set, at der
i Godthåb i 1959/60 blev gennemført
et kursus for sømænd og fiskere, hvil-
ket kursus dog udelukkende tog sigte
på navigation og sejlads. Det er ud-
valgets opfattelse ,at der herudover
er et stærkt behov for en egentlig fi-
skerifagskole. Dette spørgsmål blev
forelagt ministeriet i 1959. Når der
endnu ikke foreligger noget resultat
i sagen, er grunden formentlig den, at
spørgsmålet vil blive taget op til be-
handling i Grønlandsudvalget af 1960.
Grønlændere hos færinger
I forbindelse med uddannelses-
spørgsmålet har været drøftet spørgs-
målet om unge grønlænderes forhy-
ring på færøske bankefartøjer i hen-
hold til den mellem landsrådet og den
færøske delegation under samlingen
1959 trufne aftale. Der har i udvalget
været enighed om at støtte bestræbel-
serne for uddannelse ad denne vej,
men man har fundet anledning til at
påpege det ønskelige i, at ansøgere
navnlig udpeges fra Syd- og Nord-
grønland, dels af hensyn til ophjælp-
ning af erhvervet disse steder, dels af
hensyn til den grønlandske produk-
tion i Midtgrønland, som savner ar-
bejdskraft om sommeren.
Forøgel oplysningsvirksomhed
Som et ikke uvæsentlig led i ud-
bygningen af det grønlandske fiskeri-
erhverv har udvalget endvidere be-
skæftiget sig med tanken om at skabe
interesse for fiskerierhvervet gennem
en forøget oplysningsvirksomhed i ra-
dio og presse, ved udgivelse af en fi-
skeriårbog m. m.
Overgangen til moderne fiskeri i
større stil vil stille krav til de grøn-
landske fiskere med hensyn til betje-
ning af maskinelt udstyr, fiskerired-
skaber, navigationsudstyr m. v. i et
helt andet omfang, end man hidtil
har været ude for. Det kan i denne
forbindelse oplyses, at den første af
de fiskerihåndbøger, som det har væ-
ret planlagt at udsende i 7 hæfter,
snart forventes at udkomme. De 7
hæfter kommer til at indeholde føl-
gende emner:
1) „Nyttefisk i grønlandske farvande",
tilrettelagt og udarbejdet af dr.
Paul Hansen,
2) „Motorer og andet maskinelt ud-
styr",
3) „Fartøjstyper og disses anvendel-
se",
4) „Fiskeriredskaber og disses anven-
delse",
5) „Navigationsprincipper og-udstyr",
6) „Fiskeriets økonomi",
7) „Fiskens behandling".
Fiskeriundersøgelser
Hvad angår spørgsmålet om fiskeri-
undersøgelser ved Grønland, er det
udvalgets opfattelse, at der i dag gø-
res et prisværdigt arbejde af overmå-
de stor betydning for fiskerierhvervet.
Der savnes dog stadig tilstrækkelige
oplysninger om fiskerimulighederne
udenskærs og i Diskobugtområdet. Det
er udvalget bekendt, at der foreligger
ønsker fra mange egne i Grønland om
fiskeriundersøgelser, hvilke ønsker af
myndighederne søges imødekommet
så hurtigt, det er muligt med det for-
håndenværende materiel, men det vil
utvivlsomt være rigtigst først og
fremmest at foretage undersøgelser i
de distrikter, hvor der er mulighed
for helårsfiskeri.
Færøsk medlem i samarbejdsudvalget
Efter afslutningen af den grøn-
landsk-færøske aftale i 1959 om det
færøske fiskeri ved Grønland har der
inden for landsrådet været tale om at
optage et færøsk medlem i samar-
bejdsudvalget. Et forslag fra lands-
høvdingen herom har herefter været
drøftet i udvalget. Der var almindelig
enighed om, at den direkte kontakt
med et færøsk medlem ville være me-
get værdifuldt og kunne tjene til at
udjævne eventuelle misforståelser i
samarbejdet mellem de to parter. Man
fandt det ønskeligt, at det færøske
medlem havde kendskab såvel til det
praktiske fiskeri som den videre be-
handling af fisken i land, samt i nogen
grad kendskab til de administrative
forhold, der er tilknyttet fiskeriet.
Den pågældende burde have mulighed
for at sætte sig ind i det grønlandske
fiskeri, således at han ud fra sit
kendskab til færøsk fiskeri kunne
fremsætte forslag vedrørende det
grønlandske fiskeri. Forslaget tillige
med samarbejdsudvalgets udtalelse er
af landshøvdingen blevet forelagt mi-
nisteriet til forhandling med færøske
myndigheder.
Samarbejdsudvalget går ud fra, at
principielle spørgsmål vedrørende det
grønlandske fiskerierhverv, som efter
udvalgets opfattelse må være det er-
hverv, der skal bære det grønlandske
samfund fremover, vil blive taget op
til drøftelse i Grønlandsudvalget af
1960.
☆
Imlal&t mintitlmut salagtartut
lgflat
lvlt Kemertut
navgutårsat
xap&sslårxat
mfina sananexartal erput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeres nu af
A/s Maxiendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 37 - København Valby
pkalorj
En gros:
amerdlasGugordlugit pislariniaråine:
WILLY RASMUSSEN & CO
HOVEDVAGTSGADE S - KØBENHAVN K
Forhandles af Ole’s Varehus", Godthåb —
dma niorsutigai.
TOKALON ROSA SKIN FOOD
med Bloc cel — den nye, miraku-
løse natcreme, der glctter ryn-
ker.
TOKALON SKIN BEAUTY be-
skytter huden 1 al slags vejr.
TOKALON DAGCREHE gør hu-
den blød og smuk og er Ideel
som underlag for det verdens-
berømte TOKALON PUDDER.
TOKALON ROSA SKIN FOOD
BlocelTmdk akullk — natccreme
altsåt sarahmersoK, tuplngnål-
nangajagtumlk amerlngnardlu-
ne klname cslngasulingnemlk
manlgsalslnaox.
TOKALON SKIN BEAUTY tåu-
ssuma sllamut xanox lkalua-
mutdlQnlt arnes lgdlcrsortarpå.
TOKALON DAGCREME arner-
mut xltulinardlunllo amering-
nasaox, TOKALON PUDDER1-
nutdlo sllarssuarme tusfima-
ssaussunut klname atdlexutag-
ssarxlgdluardlune.
Nångme Ole’s Varchus”ip talmåttut
OFFENTLIG BEKENDTGØRELSE . tamanut tusardliussaK
Tvangsakkord
Det bekendtgøres herved, at Grønlands landsret ved kendelse af 1. sep-
tember 1959 har stadfæstet den for købmand i Sukkertoppen, Grønland,
Poul Nielsen, af kreditorerne vedtagne tvangsakkord.
Grønlands landsret, Godthåb, den 2. september 1960.
C. F. Simony, landsdommer.
11