Atuagagdliutit - 09.09.1960, Page 14

Spiritusforbruget i Grønland er
ikke noget alvorligt problem
Udvalget for Samfundsforskning i
Grønland har nu afgivet en foreløbig
rapport om alkoholsituationen i Grøn-
land. Rapporten bygger bl. a. på tid-
ligere offentliggjort materiale, arkiv-
studier og 302 interviews med såvel
grønlandske som danske husstande i
Diskobugt-området, nærmere betegnet
KangatsiaK, Egedesminde, Christians-
håb, Jakobshavn, Vajgat og Godhavn
kommuner.
Leder af denne sociologiske under-
søgelse er ekspeditionssekretær i Mi-
nisteriet for Grønland, dr. jur. Ver-
ner Goldschmidt, og rapporten er ud-
arbejdet af mag. scient G. Nellemann.
Man har også i det øvrige Vestgrøn-
land gennemført interviews med rets-
væsenets personale og en del institu-
tionsledere, og hvad sundhedsvæsenet
angår har landslæge P. Smith stillet
et stort materiale til rådighed.
Det understreges indledningsvis, at
det er en foreløbig rapport, de er af-
givet med henblik på landsrådets nu-
værende samling. De problemer, man
søger at belyse er: Udviklingen i spi-
ritusforbruget i Grønland siden 1954,
virkningerne af spiritusforbruget og
mulighederne for at vurdere disse, det
hjemmebryggede grønlandske øl og
dets egenskaber, en vurdering af spi-
ritussituationen og alkoholens fysiolo-
giske virkninger specielt med henblik
på grønlandske forhold.
Stigende i byerne
Med hensyn til spiritusforbruget
Skønt man i Grønland gennemsnitlig drikker dobbelt så meget som i
Danmark, mener humanisfudvalget ikke, at der er grund til ængstelse.
Det er visse udsendtes socialpædagogiske indstilling til den grønlandske
befolkning, der har stillet sagen på spidsen, mener udvalget
opererer man i rapporten med to be-
greber: industrielt fremstillet spiri-
tus, vin og øl, som hører til den ene
gruppe, og imiaK, der bedømmes for
sig. Forbruget måles i liter 100 pct.
alkohol.
Undersøgelsen viser, at forbruget af
ren alkohol siden 1954, hvad indu-
strielt fremstillet spiritus angår, er
steget med 67 pct. indtil 1958. Til gen-
gæld er imiaK-forbruget faldet med
30 pct.
Disse modsat rettede tendenser har
bevirket, at befolkningens samlede al-
koholforbrug under forudsætning af,
at der af 1 kg malt fremstilles 29 li-
ter imiaK å 3,14 vægtprocent alkohol,
kun er steget med ca. 4 pct. i de fire
år, der er tale om.
Det fremgår videre, at spiritusratio-
neringens ophævelse straks medførte
en stigning på 45 pct. i forbruget af
den industrielt fremstillede spiritus,
medens omvendt imiaK-forbruget er
faldet ret kraftigt både i 1955 og 1956.
Man har også i rapporten taget
GULE ÆRTER
- vælg mellem
de lækre
MAGGI
SUPPER
MAGGI har lavet suppen til Dem af de
lækreste, friske og mest udsøgte ingre-
dienser — De skal blot koge den i få mi-
nutter, og De har den herligste middags-
ret lige til at sadte på hordet.
Blandt alle de dejlige MAGGI supper, kan
De vælge mellem:
Abrikossuppe — Tomatsuppe — Løgsuppe
— Champignonsuppe — Blomkålsuppe —
Aspargessuppe — Legeret Grøntsagssuppe
— Gule Ærter — Hønsekødsuppe — Klar
Suppe, der kan bruges både som bouillon
eller som grundsuppe tilsat andre gode
ting fra Deres egen husholdning.
— et Nestle-produkt
ABRIKOSSUPPE
MAGGI
LEGERET GRØNTSAGSSUPPE
Bouillon
gras
byerne særskilt og udsteder og plad-
ser for sig under begrebet „andre ste-
der". Forbruget af industrielt frem-
stillet spiritus har i byerne gennem
alle årene været stigende, således at
det i 1958 var godt 20 pct. større end
i 1954. Derimod har forbruget været
faldende på „andre steder", så det i
1958 kun androg ca. to trediedele af
1954-forbruget. Hovedårsagen hertil
er, at det faldende imiaK-forbrug ind-
går med en betydelig vægt i det sam-
lede alkoholforbrug på „andre steder."
Ændringer i befolkningstailet
Rapporten fastslår herefter, at det
samlede alkoholforbrug i Vestgrøn-
land er steget med mindre end 10 pct.
fra 1954 til 1958. Stigningen er i det
væsentligste indtruffet straks efter
rationeringens ophævelse. Den frie
adgang til køb af spiritus har medført,
at forbruget i ret vidt omfang er lagt
over på de industrielt fremstillede va-
rer, som er forøget med 67 pct. på be-
kostning af det hjemmebryggede
imiaK, som er mindsket med 30 pct. i
forhold til 1954.
Stigningen i det samlede forbrug er
fremkommet som følge af et øget for-
brug i byerne, idet forbruget „andre
steder" har været faldende gennem
perioden. Denne udvikling må ses i
relation til ændringer i befolknings-
tallet.
Faldende
Man tør vel gå ud fra, at børn ikke
drikker spiritus i store mængder.
Derfor er det rimeligst at bedømme
alkoholforbruget for personer over 14
år. Det gennemsnitlige forbrug af in-
dustrielt fremstillet spiritus er steget
med godt 40 pct. fra 1954 til 55 for at
holde sig nogenlunde jævnt på dette
niveau i de følgende år. Derimod har
det gennemsnitlige imiaKforbrug væ-
ret jævnt faldende og udgjorde i 1958
mindre en to trediedele af forbruget i
1954. Rapporten kommer herefter til
det resultat, at det samlede forbrug
har været faldende i de fire år.
- Det samlede forbrug 8,2 liter
pr. person
Man har også beregnet forbruget i
liter 100 pct. alkohol, og undersøgel-
sen viser, at der i Grønland for byer-
nes vedkommende blev drukket 10,1
liter ren alkohol pr. person over 14
år, mens der for udsteder og lignen-
des vedkommende kun blev drukket
4,9 liter. Det samlede forbrug pr. per-
son over 14 år udgjorde 8,2 liter for
hele Vestgrønland.
Rapporten bemærker hertil bl. a., at
den forholdsvis lille spiritusforsyning
til udstederne i sig selv vil virke
hæmmende på forbruget, samtidig
med at byernes rigeligere forsyning og
den mere udbredte pengeøkonomi vir-
ker stimulerende på forbruget der.
Det må ligeledes antages, fortsætter
rapporten,at det forhold, at det ud-
sendte personale i overvejende grad
har sit forbrug i byerne, er en med-
virkende årsag til byernes større spi-
ritusforbrug alene af den grund, at
det ikke-fastbosiddende personale ik-
ke er medregnet i befolkningstallene.
Ligeledes må det antages at være af
betydning, at udsendt personale har
en forholdsvis større købekraft end
den grønlandske befolkning.
Det store danske forbrug
Rapporten fortsætter med en be-
mærkning om, at der ikke kan fore-
tages en beretning på det foreliggen-
de grundlag over det udsendte per-
sonales spiritusforbrug, men: Det er
dog udvalget bekendt, at der findes
udsendt personale, levende under re-
lativt ekstreme livsforhold, som har et
spiritusforbrug, der er væsentligt
større end gennemsnittet for hele
Grønland.
Rapporten fortsætter: Til antydning
af spiritusforbrugets størrelse på ste-
der af lignende art som de af under-
søgelsen udeladte steder kan oplyses,
at der til personalet på de ensomt be-
liggende grønlandske telestationer ud-
sendes en fast årlig spiritusration,
svarende til 9,4 liter 100 pct. alkohol
pr. mand. Ved vurderingen af dette
tal må tages i betragtning, at der her
er tale om et personligt forbrug, mens
de i tabellerne viste tal er fremkom-
met ved en gennemsnitsberegning,
hvori også indgår personer, som ikke
drikker spiritus.
Det danske forbrug
ligger på det halve
Til sammenligning med forbruget i
Grønland kan anføres, at det samlede
alkoholforbrug i Danmark i 1958 er
(Fortsættes side 20).
GLADE MÆND
OG KONER
Hopla - man kom-
mer i perlehumør,
bare på en enkelt
skefuld
KRUSCHEN-salt
i morgenkaffen!
Man bli’r let i
hovedet, slank om
maven, og kvik
over det hele.
Humørfolk verden
rundt ta’r
KRUSCHEN.
- Prøv selv!
Forhandles af
tager KRUSCHEN hverdag
angutit arnatdlo
uvdlut tamaisa KRUSCHENpissarpat!
nukigssaK namagtOK - Kruschen-ip tara-
juinik alugsaut atausTnardlunit uvdlakut
kavfisugagssaK akularsimagainc raigssåun-
gitsumik isumagigsinartarpoK. niaKorig-
sinartarpoK, nåkitdlinartarpoK, sutdlo ta-
marmik ckaitdlisardlutik. silarssuarme i-
nuit isumagigsartortaisa KRUSCHEN
nerissarpat.
KRUSCHEN
OLE’s VAREHUS - GODTHÅB
14