Atuagagdliutit - 09.09.1960, Blaðsíða 27

— Tju, bang — bum! Vi er nede, vi er
landet, kære Fessori
— Ork, jeg har mærket det, vi går altid
ned med et brag. En skønne dag har du en
bunke brænde i stedet for en dejlig helikop-
ter!
— bang, bum! tonaugut, nunenaugut, ili-
simatunguåK-å!
— ila, nåkarångavta tamatigut malugi-
ssarpara serKorpatdlagtoKartartoK. månalo
alianåissuaK Kissugssalusångilatit, silåinå-
koruterssorneK nuanerson piungnaerdlugo!
— Det var vel nok en overraskelse, davs, lille
Møjsengøjser! — Hvad — kender du mig ikke
igen?
— Næh, så mørke bekendtskaber har jeg al-
drig haft, men davs alligevel!
— uivssumigunarputit, kutå, Møjsengøjsi-
nguåit! — arrå — ilisarisinåungilinga?
— tåssame, taimame Kernertigissunik ilisari-
simassanångilanga, kutårujugpagitdle!
— Åh, er det dig, Klump, jamen, hvordan og hvor-
ledes?
— Jeg har sårnænd bare leget med et lokomotiv. Man
griser sig lidt, men morer sig meget.
— Cunå, Klumpiuvutit, tåssame, kisiåne Kanoruna?
— Kimugtuitsunuko suliarigavkit pinguaralugit. pi-
nguartutdlume ipalångitsorneiv ajoramik.
— Komseda, lille Pildskadde, op, og ned i bun-
den med dig, Gøjen er allerede på plads. Og så
flyver vi ud til det gode skib, Mary, det bliver
spændende, kan I tro 1
— sauniluaraK Kaigit, pigsigsåjutigalutit, pa-
pikhjuk inigsserérpoK. umiarssuånguavtinut
„Mary“-mut tingmissartusaugut, Kilanårnavig-
pordlo!
— Farvel, for anden gang, Futkarl. Hør, du må
endelig køre tilbage og vaske det lagen, du gri-
sede til. Om Pelle ikke skal med, jo, men han
kan selv flyve — endda uden håndsving!
— Futkarl, intivdluaruingniarit. utenåtårdlutit
uamutertarniarit tungerdlo errorniariuk, iparia-
rugko. Pelle ilåusångikaluarpoK, nangminerdle
tingmisinauvoK — sarpenånguarane!
— Kan du høre, hvad jeg siger, Klump?
f- Nej, men ieg kan se, du siger noget!
— Jamen, så kan det ikke nytte, at jeg siger
mere!
— Nej, så nøjes vi med at sige farvel!
— Klump, Kanon onalugtunga tusåvinga?
— nåmilo, takusinauvarale onalugtutit!
— sunauvfa, tauva oKalondgtariaKångilanga!
— tåssame, tauva inhvdluarKuinarniarta!
— Vi kan allerede se floden og „Mary", det går
næsten for hurtigt med en helikopter. Bare Møj-
sengøjseren nu kan lande på skivet uden at slå
alt for meget i stykker.
— klik „Mary“-lo issigisinaulerérpavut, ting-
missartordlunime shkanapalårtarame. Møjsengøj-
seritoruna umiarssuarmut nuninarniardle aseror-
toKarpatdlårtinatalo!
— Snup et bånd, Klump, du må hel-
lere fire dig ned på „Mary". Det gør
ikke så meget, hvis du dratter ned i skor-
stenen, det vil ikke kunne ses på dig, min
ven!
— Klump, ningutigssangnik Kilersiga-
suarniarit, „Mary"-mut ninginiåsautit,
pujorfianut nåkaraluaruvit takuneKar-
naviångilatit, funånguåKl
— Ikke så utålmodige, I to små, vi er straks nede. Når
Klump kommer dalende ned, skal vi alle stå på dækket og
modtage ham. Mon Skæg og Pingo sover eller spiser, siden
vi ikke kan se dem?
— ukorsivai*Kat-å, erKigsiminiaratdlaritse, nunisarKår-
pugut. Klump nåkariarthsagpat uvagut umiarsstip itåné-
rérniåsaugut ilagsivdlugulo. Skæg Pingolo sinigsimaner-
put nerivdlutigdlunit, takorKinginavtigingme?

Sårap tokunera ilissauneralo
1. Mos. kap. 23 vers 1—10
atåtaunerpånik oKalugtuat
Patriarkernes historie
Saras død og gravlæggelse
i. Mosebog kap. 23, vers 1—10
Sara blev 127 år, og så døde hun i llcbron i Kanaans land,
°U Abraham holdt klage over hende og begræd hende, som
i* Var skik. Da klagen var til ende, rejste han sig og hcn-
endte sig til Hettiterne, der engang ejede landet, hvor Abra-
1(1111 jo blot var en fremmed.
. Sara 127-nik ultioKalerpoK, Hebronimttitdlutigdle toKUvoK
ti-andp nunånttd lutik. Aberdvdlo alias (itigalugulo Kissatigå,
■ aima pissaramik. aliasungningnilo nångmat nikuipoK Hitip
^YfOnaive sågfigalugit, taimane tåukua nuna pigingmåssuk
Aoerdtdlo takornartauginardlune.
Da Abraham var kommet til Hettiterne, sagde han til dem:
...Jeg er jo bare en gæst og bor som fremmed på jeres gord.
Lad mig dog få et gravsted hos jer, så jeg kan begrave mii1\
døde hustru og bringe hende bort fra mit telt!"
Aberåt Hitikunut pigame onarfigai: „tikerdginaugaluarpunga
takornartatut nunavsinltoK. ilivigssamik tunisinga, nuliara lo-
KUsimassoK ilisinaorKUvdlugo tupivnitdlo ånitdlugol“
Hettiterne var lige så hof lige i deres talemåde, som alle an-
dre i Østerlandet er det, og de sagde til Abraham: „Hør nut
Du er jo en Guds fyrste, som det er os en stor ære at have
i vor egn! Tag du den bedste af vore gravel Ingen af os vil
nægte dig at begrave din døde hustru i den!"
Ilitikut OKalugtitdlutik inugsiarningdrput, taimane kangia-
miut tamarmik pissarneråtut, Aberdmutdlo onarput: „tusd-
sigut, Gutip sujulerssuissfititardtit, maunga pisimaneritdlo
uvavtinut atarKiiiautauvaKl ilivigssat pitsaunerssånut ilinia-
ruk! ardlavta kialåntt tamaunga nuliavit ilineKarnigssd na-
ngartautigisinåungildT,
27