Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 01.06.1961, Side 4

Atuagagdliutit - 01.06.1961, Side 4
Når filantropisk arbejde bliver et middel i den åndelige kamp Man får let en fornemmelse af hykleri, siger provst Holger Balle i denne afskedssamfale om grønlænderne og grønlandsk menfalifet, om folke- kirken og de andre kirkesamfund, og selvbevidsthed og mindreværds- følelse — De er jo selv grønlænder, provst Holger Balle, født som De er i Ege- desminde. Skal vi tale om grønlæn- derne? — Jeg synes, det er glædeligt, at der er kommet en del grønlændere i ledende stillinger, men med hensyn til den diskussion, der har været om besættelsen af posten som grønlands- minister, vil jeg gerne sige, at lige- som man må gå imod den opfattelse, at en mand ikke kan indtage en le- dende stilling, fordi han er grønlæn- der, således må man ligeså meget vende sig imod den anden doktrinære opfattelse, at folk skal til ledende stil- linger i Grønland udelukkende i kre" af, at de er grønlændere. — En af forudsætningerne for kunne indtage en ledende stilling er vel, at man er i besiddelse af en vis selvbevidsthed, men man taler så me- get om, at grønlænderen mangler den. At han ikke føler, at han slår til. — Selvbevidstheden er der skam i høj grad, men mindreværd og selvbe- vidsthed ligger i virkeligheden tæt op ad hinanden. Man ser mest selvbe- vidstheden der, hvor grønlænderen er i sit naturlige forhold, f. eks. i Thule og Scoresbysund og ude på de små steder. Der føler de sig som fisk i van- det, og der får man tit et helt andet indtryk af dem end i en by som f. eks. Godthåb, hvor de lever under danske eller europæiske samfundsforhold. Forandringen alene fra at være fan- ger til fisker er en revolution, og der kræves helt andre egenskaber. — Når man ser en grønlænder på en talerstol, får man ikke indtryk af, at han lider af mindreværdskomplekser. — Grønlænderen har jo en vældig evne for at tale. Det stammer nok fra fangerlivet. Når man ser en fanger fortælle, så er det ikke bare en fortæl- ling, det er et drama, der bliver til. Man ser det hele for sig. Hans kast med harpunen o. s. v. — Men det har vel egentlig ikke noget at gøre med selvbevidsthed. — Jo, det har det også. Og der er noget direkte ligefremt over grønlæn- derne. De er fødte talere, og begge køn er det uden forskel. På det punkt er kvinderne også vældig godt med. Fra pladsen i utide — De har talt om parallelle linier, der aldrig mødes, med henvisning til det dansk-grønlandske forhold. Kan man gøre det anderledes i Grønland? — Det er klart, at det er grønlæn- deren, der er nødt til at tilpasse sig den europæiske livsform, for det er den, som trænger igennem. Nu, da mange af dem er fiskere og ikke fan- gere, er de nødt til at acceptere den. Det er ikke, fordi de har nogen ab- strakt mening om, at den europæiske kultur står højere, men den er nød- vendig for dem. Grønlænderen må til- egne sig nye traditioner og arbejds- former. Det kan være svært, og når en ung grønlandsk pige går fra plad- sen i utide, så mener hun det ikke så ondt, som det ser ud til for den dan- ske husmoder. Når jeg siger det, er det ikke fordi jeg mener, det er rig- ;igt, tværtimod, men det er nødven- iigt, at man vænner sig til de euro- pæiske samarbejdsformer, hvor man er langt mere afhængig af hinanden, end fangerne var det. Deres arbejde var individualistisk. Man tog ud med kajakken, og så var man henvist til sig selv. Sådan som vi lever i dag i en væsentlig del af Vestgrønland, er man meget mere afhængig af hinanden, og man er nødt til efterhånden at tilegne sig de arbejdsmetoder, som er nød- vendige for udførelsen af arbejdet i samfundet. For grønlænderen kan det måske se ud, som om man søger at øve vold imod hans traditioner, men udviklingen kræver, at man går ind for samarbejdsmetoderne. — Men er der ikke hos grønlæn- derne en erkendelse af, at sådan må det være? — Det er der i høj grad, især hos de unge. Det er vanskeligere hos de æl- dre, fordi de ikke har problemerne så stærkt inde på livet. Udviklingen har taget en pludselig og voldsom fart, det er, som om man er kommet på en stejl bakke, og så kører man pludselig med stærkere fart. Man kan vel nok sige, at der aldrig i Grønland som i vor tid har været en så stærk forøgelse af tempoet, og man har ikke tidligere prøvet at tilpasse grønlænderen euro- pæisk tankegang. Man er slået over fra den politik bevidst at lade Grøn- land være en verden for sig selv og til en ny form, der er afhængig af ver- den uden om. Statspræget — Hvordan er Deres indstilling til den politik, der føres nu? — Jeg mener, det er en indlysende nødvendighed, at Danmark sætter meget ind, også økonomisk, på at ud- bygge erhvervene, og det vil sige, at det er i sin orden, at der virkelig bli- ver bevilget store beløb, men samtidig må man komme ind på, at Grønland både økonomisk og uddannelsesmæs- sigt bliver i stand til at magte opga- verne fremover. Når der er store øko- nomiske opgaver i et land, må udvik- lingen blive meget statspræget, men det bliver vanskeligt, når eller hvis den tid nogensinde kommer, da udvik- lingen går lidt roligere eller langsom- mere, at stille større krav og give et større ansvar. For den lov gælder sta- dig, at jo mere statspræget, udviklin- gen bliver, desto mere præget af sta- ten bliver forholdene. Vi står gang på gang over for det i vort daglige ar- bejde, at vi siger, man burde prøve at tildele et større ansvar og stille større krav, altså at lade staten gøre mindre og lade folk gøre mere selv, men det er først og fremmest et uddannelses- spørgsmål. Et delt samfund — Så er spørgsmålet, hvilken vej man skal gå. Som skolen er nu, til- stræber den mere eller mindre be- vidst en fordanskning af grønlænder- ne, idet den bl. a. siger, at vil grøn- lænderen tilegne sig alle de europæi- ske dyder, så må han også lære dansk. — Her må man dele grønlænderne i grupper. De, der skal have europæiske eller danske opgaver, må stilles over for de samme uddannelsesmæssige krav, som man stiller til en europæer, både af hensyn til den unge grøn- lænder selv og af hensyn til samfun- det. Der ville ellers blive alle mulig- heder for, at grønlænderen følte min- dreværdskomplekser, medens derimod de grønlændere, som skal gøre det ikke mindst vigtige daglige arbejde rundt omkring i Grønland, bør have en undervisning, der er tilpasset grøn- landske forhold. Det er man i øvrigt også inde på i de overvejelser, man gør sig med f. eks. 8. skoleår, idet man vil lægge undervisningen betydeligt mere praktisk an. — Risikerer man ikke med den de- ling, De skitserer, at skabe et sam- fund, der er delt i to, en slags over- klasse af intellektuelle og den store masse? — Det gør man. Det er en meget stor fare ved udviklingen, og jeg kan ikke se, hvordan man helt undgår det, når man vil tage hensyn til begge krav. Der må være nogle, der skal have et større ansvar og større stil- linger, og det er uholdbart, at de skal have en dårligere uddannelse. På der anden side er der mange slags prak- tisk arbejde, hvor det direkte er øn- skeligt, at undervisningen er tilpasset mere konkret de specielle forhold. Jeg erkender, at der er noget af en gordisk knude på det punkt. Der er også fare for, at de grønlændere, der kommer til Danmark på uddannelse, kommer for langt bort fra deres hjem- lige forhold, især fordi 10-års reglen hindrer dem i at komme tilbage på et tidligt tidspunkt, og man må derfor sørge for, at ingen grønlænder bliver unødvendigt længe i Danmark. I for- vejen er det meget svært for unge grønlændere, og de føler det også svært at komme tilbage, fordi de har oplevet en hel masse, som de ikke kan give de andre del i bare ved at for- tælle om det. Det er desuden meget ofte således, at de hjemlige grønlæn- dere er meget kritiske over for unge grønlændere, som har været længe i Danmark, fordi de alligevel er blevet så fordanskede, at man i øvrigt uden grund mistænker dem for at fornægte deres landsmænd. Dertil kommer, at unge grønlændere, unge færinger, og det gælder også andre nationaliteter, når de har været borte fra deres land meget lang tid, bliver radikalt natio- nale og ret ofte med en ret kraftig kritik imod moderlandet. Skævhederne — Er der noget punkt i den nuvæ- rende udvikling, som efter Deres op- fattelse er ved at vælte i grøften? — Det skæve i udviklingen er, at vi er bagefter med hensyn til uddannel- se af de unge grønlændere, og denne skævhed medfører mange andre skævheder. Den er årsag til megen af Til butikkerne filbydes alf i busfeholdere, hoffeholdere og skørfer fra egen systue i København. — Vore modeller er gode, og priserne er megef rimelige. Udvalg sendes gerne. Knud Marcher Bryggervangen 20 København 0. den irritation, der findes over, at der er danskere næsten hele vejen igen- nem som ledere af samfundet. De har det største ansvar og i reglen de stør- ste stillinger. — Hvad skal man gøre for at bøde på den manglende uddannelse? — Man bør bl. a. i aftenskolen ikke alene lægge den praktisk til rette, men også søge at bibringe deltagerne i den en opfattelse af, hvordan det nuvæ- rende grønlandske samfund egentlig virker, altså lidt i stil med højskole- undervisningen på udsteder, hvor man netop tog samfundsproblemer op på en meget konkret måde. Jeg tror og- så, at en sådan omstilling af aften- skolen ville styrke interessen for den fremfor nu, da man kun har de tra- ditionelle fag, dansk og regning. Med hensyn til den ældre generation er vanskelighederne næsten endnu stør- re. De yngre har lettest ved at til- passe sig nye forhold. De ser mere udviklingen i deres daglige tilværel- se, medens de ældre har på fornem- melsen, at alt det gamle bliver øde- lagt, uden at noget nyt bygges op. Der er virkelig brug for, at man gen- nem radioen og gennem højskolekur- sus giver en konkret orientering om det samfund, der er, og som er ved at blive bygget op. Radioens niveau — Det hævdes fra visse sider, at ra- dioen i sine grønlandske udsendelser skyder over målet. Har De nogen for- nemmelse af, at det er rigtigt? — Jeg tror nok, at man meget nemt bliver tilbøjelig til at undervurdere vanskelighederne ved at kapere fore- drag. Det hænger sammen med spørgsmålet om oversættelse. I virke- ligheden bør man oversætte meget frit og udsætte sig for den risiko, at man misforstår manden, der har skre- vet det, der skal oversættes, men jeg mener, at man til radioen burde over- sætte mere frit, end man sædvanlig- vis gør, fordi de to sprog ligger så langt fra hinanden, at en ordret over- sættelse vil være praktisk taget for- kert. Det forhindrer ikke, at man fra foredragsholderens side bevidst kan gøre det meget konkret, og helst med meget konkrete eksempler og med en bevidst forenkling af problemerne, selv om foredragsholderen som sag- kyndig måske ville have lidt dårlig samvittighed over det. For den, der hører det, giver det et nøjagtigere bil- lede af virkeligheden end det mere differentierede billede, som lytterne ikke kan kapere. Det er meget svært at forklare noget abstrakt på grøn- landsk, medens man har et righoldigt gloseforråd til konkrete ting. Bare så- dan noget som de forskellige slags is, som vi kun har eet ord for på dansk, har grønlænderne en halv snes for- skellige ord for, der nøjagtigt angiver, hvilken is, der menes. Det samme er tilfældet med fangstredskaberne og dyrene, men når man kommer til det abstrakte, bliver det meget svært. Det hænger igen sammen med, at livet har været ganske vist meget afvekslende inden for det område, hvor det eksiste- rede, men også meget konkret og for- enklet. I et lille samfund var det ikke de store almene problemer, der var fremherskende, og det giver en van- skelighed i det nuværende samfund, fordi den grønlandske følelse af sam- hørighed fra gammel tid primært var forbundet med livet på bopladsen og ikke forbundet med hele landet som nation. På grønlandsk har man det samme navn for bopladsen og for lan- det. „Mit land“ er bopladsen i første omgang. Derfor ser man også, at det er svært for landsrådet f. eks. at træf- fe en afgørelse, som er den rigtige for hele landet, men den forkerte for bo- pladsen. Svigtende loyalitet — Skal man heri søge forklaringen på, at samhørighedsfølelsen mellem en nordgrønlænder og en sydgrønlænder ikke forekommer særlig udtalt? — Det er højst sandsynligt, og det skyldes den stærke isolation, som har været og som tildels er endnu. Det er også derfor, det kniber med den gen- sidige loyalitet. Det gælder både for- holdet mellem grønlænderne indbyr- des og forholdet mellem grønlændere og danske. Sådan som det er nu, er det ikke mere en privat sag, hvordan man gør sit arbejde. En mand, der sjusker med arbejdet, ødelægger ikke bare sit eget arbejde, men han ødelægger ti, tyve, tredive, måske hundrede menneskers arbejde. Man har endnu ikke i Grøn- land erfaringerne for, at det er så- dan, for man har kun i kort tid haft arbejde, som var afhængigt af andres arbejde. Men de grønlændere, der kommer i overordnede stillinger, erfa- rer netop de vanskeligheder, som en arbejdskammerat kan fremkalde, for- di han ikke passer sit arbejde. En grønlandsk arbejdsleder kan let blive udsat for, at han ikke kan løse sin op- gave, fordi hans arbejdskammerater ødelægger hans arbejde, og det kan betyde meget netop nu, hvor alle er Skoleinspektør søges Ved skolevæsenet i Grønland er stilling som skoleinspektør ledig. Placering enten i Julianehåb, Sukkertoppen, Holsteinsborg, Egedesminde, Jakobshavn eller K’ut- dligssat efter skoledirektionens bestemmelse. Aflønning 22.000 kr.—27.000 kr. årlig i henhold til lønnings- og klassificeringslovens paragraf 157, jfr. 6. lønningsklasse, lærerløningslovens paragraf 32, dertil kommer dyrtidsregulering efter gældende regler for statens tjenestemænd. Lønningen er dog samtidig undergivet regulering i medfør af særbestemmelser for Grønland, afdeling 20 i førstnævnte lov. Tjene- stebolig er til rådighed mod lønfradrag. Den pågældende er pligtig at undervise i indtil 21 timer om ugen. De nævnte skoler omfatter foruden 7-årig børneskole, efterskole og husmoderskole for Julianehåb og Egedesmindes vedkommende samt teknisk skole for Holsteinsborgs. Skoleinspektøren har tillige ledelse og tilsyn med skolerne i det omliggende distrikt. Endvidere er aftenskole, herunder aftenskole- kursus og visse tekniske kursus i vedkommende byer og distrikter undergivet skoleinspektørens ledelse. Ansættelse kan foretages på prøve, hvis den pågældende ikke har bestået grønlandsk prøve, således at prøvetiden medregnes i lønnings- og pensionsanciennitet. Ansøgninger stiles til kongen og fremsendes til skoledirektionen i Godthåb. — Ansøgningsfristen udløber 29. juni 1961. Skoledirektionen. aitsåtdliåsit sanavdluagaK (nalunaeKutårax ingnagtautdlo atautsimortut) lngnagtaut nalunaeicutartalik .............. kr. 42,50 extra-extra ................................. „ 47,5o angutinut nalunaekutårax 17 sten uvdlorsiu- tltalik, imagtQsångltsok ...................... 55,oo extra ....................................... 65,00 extra-extra ................................... 70,00 arnavdlo nalunaexut&rft pltsavlvik .......... „ 42,50 nalunaeKutåraK 30 st. lngmlnårdlune amdrtar- tOK, talmågdlåt akekartOK ................... „ 97,50 arnanut angutinutdlo nalunaexutåraK pitsak „ 85,00 nukagpiarkanut kr. 18,00 — nlvlarsiark......... 20,00 kussanarsardlugit sanåt kr. 35,00 åma ....... „ 40,00 plniagkat x-ilerdlugo nalunaexutseruk. agdlagfiglguv- tigut akisa agdlagartait åsslliartagdUt nagsiutisavavut. KulamavérKuslgkat, lluarlnglkåine utertinetcarsinaussut AXEL HANSEN - Vigerslev Allé 7 - København Valby inde på, at grønlænderne skal have større ansvar. Den mand, der får en sådan chance, kan få den ødelagt af sine medarbejdere, som har en langt større magt til at ødelægge og tilsva- rende en meget større magt til at hjælpe en nybagt grønlandsk leder, end de havde i det gamle samfund. Fornemmelse af hykleri — Skal vi vende os til kirken? Hvor står den i den nuværende udvikling? Man har jo beskyldt kirken for at væ- re passiv. — Det er givet, at kristne menne- sker ikke kan opfylde deres opgaver, hvis de isolerer sig ud i en kreds, hvor man nøjes med at glæde sig over, hvordan man har sit eget på det tørre, og det vil igen sige, at alt, hvad der er af glæder og sorger og vanskelige op- gaver i det grønlandske samfund, har man ikke lov til at holde sig uden for. Men når jeg har sagt det, vil jeg også sige noget, som jeg synes, er ligeså vigtigt. I forholdet til andre kirkesam- fund har man sommetider en uhygge- lig fornemmelse af, at f. eks. filantro- pisk arbejde bliver gjort til et mid- del i den åndelige kamp. Man får let en fornemmelse af hykleri. Jeg er enig i kritikken af for lidt delagtighed i dagligdagen heroppe fra kirkens si- de, men når vi går videre og spørger, hvordan det skal gøres, må jeg sige, at jeg er ret skeptisk med hensyn til spe- cielt kristelige arrangementer, altså f. eks. kristelige politiske partier, kri- stelige filantropiske foretagender, for- di det jo netop er opgaver, som alle er fælles om, og når man ikke lige savner et organ til et sådant arbejde, synes jeg, det er meget mere værdi- fuldt, at kristne mennesker, der ikke skiller sig ud, går ind i arbejdet sam- men med alle andre. En anden ting, jeg synes at spore i kritikken over kirkens passivitet, er, at man anser den kristne menigheds centrale opga- ve for at være social og filantropisk og slet ikke anerkender den opgave, som er den kristne menigheds, nem- lig hvad den kristne menighed skal sige til folk. Ligeså sikkert det er, at kristne mennesker skal være med i de nævnte opgaver, ligeså sikkert fin- der jeg, at den kristne menighed ville forsømme sin opgave, hvis man lod det blive en erstatning. Præsterne skal ikke, som man ser det i Dan- mark, gøres til socialarbejdere eller en slags underholdningsledere. Hvis man vil skabe et surrogat for det, den kristne menighed skal sige, er man inde på et galt spor. Det konkrete i kirken — Men det forhindrer vel ikke, at præsterne kan deltage i de højst verdslige ting, der er i samfundet? — Langtfra, og netop der står vi over for en vanskelighed. Det konkre- te mangler i kirkens forkyndelse, og det hænger sammen med, at vi er for meget en stand for os selv. Problemet er også at få tilstrækkelig tid til at komme ud blandt folk. — Hvordan ser De på de andre kir- kesamfunds indpas i Grønland? — Må jeg stille Dem et modspørgs- mål? De kender måske en meget ivrig overbevist kommunist, som er et ud- mærket menneske og en stor idealist. Hvordan ville De selv se på det, hvis han fik lov at agitere i det grønland- ske samfund? __ | — Der ser De, men samtidig vil jeg sige, at jeg tror, jeg med sandhed kan påstå, at jeg aldrig har haft noget personligt imod de forskellige folk fra andre kirkesamfund, som jeg er så uenig med. — Mener De, at de andre kirkesam- fund vil betyde en fare for folkekir- ken i Grønland? — Der er ikke noget, der tyder på det i øjeblikket, men jeg vil tro, at den romersk-katolske kirke vil have en helt anderledes stærk tiltrækning på befolkningen end alle de forskel- lige samfund, vi hidtil har haft her- oppe. Jeg tror også, at den katolske kirke vil gå frem med langt større psykologisk forståelse over for grøn- lænderne. Dertil kommer, at den ka- tolske kirke lægger så stærk vægt på autoriteten, som især appellerer til den ældre grønlandske generations tankegang, der er meget autoritets- præget. Endelig er der det, at den ka- tolske kirke har så meget for øjet. Net- op det visuelle virker tiltrækkende på grønlænderne. Autoritetstro kateketer — Men autoritetstroen gælder vel også de lutherske præster i Grøn- land? — I høj grad, men den er på retur i den hastige udvikling, der foregår. Jeg mener ikke, at det er noget sørge- ligt, for det betyder også, at folk selv vil undersøge tingene og ikke bare mener, det er rigtigt, fordi den og den siger det. Dog er der stadig tilbage i det grønlandske samfund en trang til fast autoritet. Man møder den ofte i gudstjenesten ved kateketmøder. Der er jo visse ting, som traditionelt er frit

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.