Atuagagdliutit - 01.06.1961, Blaðsíða 11

aperissarpåtigut ivssumarne
igdluvigkanilo ineKarsoraluta
kalåtdlit avalagsimassut mardluk Augusta Heilmann nungmio,
ama Henrik Lund KaKortormio Danmarkimut pinermingne, må-
ko avdlarpagssuit pinagit,mikingitsumik tupigusugsimåput dan-
skit Kal.-nunane pissutsinik ilisimassaKångipatdlåidngmata
ajoraluartumik ilumortumik, kalåt-
dlit inusugtut mardluk ukiup KerKa
Hadsten højskolerne Randersip enrå-
ne atuaKatausimassut, aperissarsimå-
Put, suna pivdlugo danskit amerdla-
nerit Kalåtdlit-nunånik tåssanilo pi-
ssutsinik taima ilisimassaKångitsigi-
ssut. Danmarkime atuarfingne Kalåt-
dlit-nunåt pivdlugo iliniartitsineKa-
PgangilaK, Kalåtdlit-nunånik iliniu-
tauniaraluit pisoKalisimanermit ator-
sinaunatik.
kalåtdlit mardluk Augusta Heil-
mann, Nungme handelip pisiniarfia-
ningånérsoK åma Henrik Lund, sujor-
na Nungme seminariame inertOK, ma-
na Hadstenime atuarsimavdlutik nå-
magserKåmerput Kalåtdlit-nunåta
Hanmarkime ilisimaneKarnerulernig-
ssånut åssiglngitsutigut ikiutarsimav-
dlutik, kalåtdlit tugsiutait erinarssu-
taitdlo atortarsimavdlugit, kalåtdlisut
atissatik kussanartut takutitarsimav-
dlugit tamanitdle sagdliutdlugo aper-
Kutit akissarsimavdlugit.
sok påsisimassaKångivigpat?
— autdlarKåumut encumérKingnå-
Piik aperineKartarpugut. ilaisa påsiu-
massarpåt ivssuinånguane apumigdlo
igdluvigkane ineKarnersugut, avKUsi-
nernilo nånut angatdlånersut, Augu-
sta OKarpoK. — ålimåssa nånumik u-
rnassumik takusimångitsungalunit.
manale utertinanga umassusivigssu-
armut nånunik takomariartugssauvu-
nga..
— uvanga åma aperineKarpunga
Thulemrsimanersunga, Henrik taper-
sivok. — naggårama aperissoK agsut
uivssumivoK, KimugsimingoK sukut-
dlunit tåvungnåinariaugama. Kanor-
mitauvauna isumaliorsimassoK!
— soruna månimiut Kalåtdlit-nu-
nånik ilisimassaKångitdluinartut,
Augusta aperivoK. Kalåtdlit-nunåt
Danmarkip ilagigaluarpå, imåikunar-
pordle nunat avdlat Danmarkime a-
tuarfingne Kalåtdlit-nunånit angne-
russumik iliniameKartardlutik. avdla-
tume isumaKarfiungilaK aperssutigi-
neKartartut taima toringitsigissut.
aitsåt avalagtoK
— aitsåt Danmarkimut pivit?
— åp, tåssa aitsåt åma taima unga-
sigtigissumut autdlarpunga, Augusta
akivoK. — måna alianaigeKåra. KaKU-
tigut angerdlarsertaraluarpunga, mar-
dlugavtale kalåtdlisut oKalusinaussa-
ravta KUjanaitaoK, ilånikume kalåtdli-
sut OKalugkusungnarsissarame.
— uvanga ukiut arfineK pingasut
K’aKortumisimångilanga, Henrik o-
KarpoK, Nungmut realskolemut semi-
nariamutdlo iliniariartordlunga aut-
dlariaKarsimagama.
— måne ukiunera Kanos igaisiuk, u-
kioK måna issaisagtorssungmat avdla-
nanårungnarsivarse?
— ukioK måna erKuméKaoK, nuå-
nerdlunile. kisiåne aput maicaisseKår-
put, uvdlut mardlugsuinait iluamik a-
pingmat. februarimile atuaKativut ila-
galugit Norgemikavta apumik alutor-
ssavigsorpugut. sordlo tåssa Kalåtdlit-
nunånut tikitdlune — aputilik 20—25-
nik issigtoK — ilumutdlime orpeKå-
ngikaluarune.
Augusta Heilmann
nånumik takusimångisdinarpunga
— Jeg har aldrig set en isbjørn
— avdlamik aputåungitsumik åma
maKaississaKarpise?
— åp, aKigssit, Augusta ilumorsår-
dlune OKarpoK. aKigssitungitdlulnar-
pugut, tamånale erKåisångikåine må-
ne Kalåtdlit-nunånilo nerissat av-
dlåussuteKangångitdlat, måko nautitat
nutårpagssuit kisimik avdlåniutauv-
dlutik.
ilutigissat ilagalugit
— måmnivsine suna pigssarsia-
raisiuk?
— sujugdlermik danskisut OKalung-
nermut sungiusardluarsimavugut, pi-
ngårnerussordle imaKa tåssa Dan-
markip ilainit åssiglngitsunit ilutigi-
ssavut ilisarilersimagavtigik, Augusta
OKarpoK. — Kalåtdlit-nunånutdle u-
tertinata sule pissagssarpagssuaitar-
pugut. uvanga Københavnimukartug-
ssauvunga ukiup KerKa pisiniarfingme
sulissugssauvdlunga. tauva aitsåt a-
ngerdlåsaunga.
— uvanga iliniartitsissutut suligat-
dlartugssauvunga. iliniarKingniardlu-
nga Danmarkimlpunga, højskolemut
pisinanga Kåumatit ardlalialuit Frej-
levime Lollandime iliniartitsissutut
sulivunga, feriaKalersinangalo tanta-
vane atuartitserKigkatdlåsaunga.
ajornåsångigpat ukérKingniarssari-
niarpunga måninera pigssarsivfigiv-
dluarnerujumavdlungo, tamatumale
kingorna Kalåtdlit-nunåne sivisumik
feriaKartariaKåsaunga.
nutanguatdlautåuput
Hadsten højskolerne forstanderikut,
Thorkild Klausen nulialo oKarput ka-
låtdlinik atuartitaKarnertik nuånåru-
tigisimagigtik.
— månåkut sisamagssånik Kalåt-
dlit-nunånit iliniartoKarpugut, for-
stander Klausen oKalugpalårpoK, må-
nåkutdle aitsåt atautsikut mardlung-
nik kalåtdlinik månitoKardlune. isu-
maKarpunga taimatut ajunginerussoK,
ilagissat taima ungasigtigissumut Ki-
magsimavdlugit kisimitdlune autdlar-
Kåumut nuånertångingmat.
isumaKarpungale Augusta Henrig-
dlo måninermingne sungiussilertorsi-
massut. takussatik nutåt soKUtigivdlu-
arsimavait ilame agdlåt atuartitsiner-
mut nutånguatdlautausimavdlutik.
-ann.
A. & H. MEYER
Kalipausfssarfik
salissarfigdlo
Indlevering i Grønland
„OLES VAREHUS", GODTHÅB
4 forskellige:
LIME - GRAPE - ORANGE - LEMON
ROSE's JUICE forfrisker
og læsker
ROSE's JUICE Imeruersaut
fuménguernartoK
Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0.
De spørger om vi bor i snehytter og jordhuler
Det, der forsf og fremmest har overrasket Augusta Heilmann fra Godt-
håb og Henrik Lund fra Julianehåb, fo af de mange unge grønlændere,
der er på videreuddannelse i Danmark, har været den store uvidenhed,
som de fleste danskere lægger for dagen, når det gælder Grønland og
grønlandske forhold
Det er desværre med rette, at to
unge grønlændere, der i et halvt år
har deltaget i undervisningen på
Hadsten højskole ved Randers, be-
brejdende har stillet spørgsmålet om,
hvorfor de allerfleste danske ved så
forfærdelig lidt om Grønland og grøn-
landske forhold. Skolerne ofrer ikke
megen tid på denne del af undervis-
ningen, og lærer man endelig noget,
viser det sig ofte at være håbløst for-
ældet.
De to grønlændere er Augusta Heil-
mann fra KGH’s butik i Godthåb og
Henrik Lund, der sidste sommer slut-
tede sin seminarie-uddannelse i Godt-
håb. De er netop blevet færdige med
undervisningen på Hadsten højskole,
hvor de i hvert fald har gjort deres
tu, at man hernede i „det sydlige
Danmark" lærer lidt mere om „det
nordlige1' at kende. De har sunget
grønlandske salmer og sange, vist de-
res smukke nationaldragter frem —
°g først og sidst besvaret spørgsmål.
Hvorfor ved man ingenting!
' I begyndelsen blev vi spurgt om
. mest mærkelige ting. Nogle ville
'nde, om vi boede i snehytter og jord-
huler, og om der gik isbjørne rundt i
gaderne, siger Augusta. — Jeg som
ikke engang har set en levende is-
bjørn. Men inden jeg tager hjem, skal
leg nu også en tur i Zoologisk Have.
. Ja, og jeg er blevet spurgt, om
leg havde været i Thule, indskyder
Henrik. — Da jeg måtte svare benæg-
tende, blev spørgeren meget over-
rasket. Jeg kunne da bare tage min
hundeslæde, ikke sandt? Fra Godthåb
Hl Thule på hundeslæde!
~~ Hvorfor ved man ingenting om
Grønland hernede, kommer det lige så
stille fra Augusta. — Vi hører jo til
uet samme land allesammen, og dog
ærer man åbenbart mere om alle an-
ure dele af verden end netop Grøn-
land i de danske skoler. Det skulle
man i det mindste tro efter de spørgs-
mål, vi har været ude for.
1 Danmark for første gang
■ Er det første gang, I er i Dan-
mark, eller „det sydlige Danmark",
skulle man vel sige?
‘ Ja, og det er også første gang,
Ieg har været så længe væk hjemme-
fra, svarer Augusta. — Jeg synes, der
er dejligt hernede. Men en sjælden
gang kan man godt komme til at læn-
ges frygteligt meget efter Grønland.
Det er godt, at vi er to, så vi kan
snakke lidt sammen på grønlandsk.
For det trænger man til engang imel-
lem.
— For mit vedkommende har jeg
ikke boet hjemme i Julianehåb i de
sidste otte år, siger Henrik. Jeg måtte
til Godthåb for at komme på real-
skole og seminarium.
— Hvordan har I syntes om vin-
teren hernede. Det er vel ikke helt de
samme temperaturer, som I er vant
til, og da slet ikke i år?
— Det har været mærkelig at op-
leve denne vinter, men dejligt. Vi har
bare savnet sneen. Der har kun været
et par dage, hvor det var rigtigt sne-
vejr. Men vi fik en lille smule erstat-
ning i februar, da vi var på en Nor-
ges-tur med skolen. Det var næsten
som at komme hjem til Grønland —
sne og 20-—25 graders kulde. Hvis det
bare ikke havde været for træerne.
— Er der andet end sneen, I har
savnet?
— Ja, ryperne, kommer det med
overbevisning fra Augusta. Dem har
vi helt måttet undvære. Ellers har der
såmænd ikke været så stor forskel på
maden hjemme og her, bortset fra at
vi naturligvis til overflod har nydt de
dejlige friske grøntsager.
Mødet med jævnaldrende
— Hvad har I fået ud af opholdet
hernede?
— Først og fremmest har vi fået
meget bedre øvelse i at tale dansk.
Hvad der måske betyder endnu mere
er, at vi har lært så mange jævn-
aldrende kammerater fra alle egne af
Danmark at kende, svarer Augusta.
— Men vi skal nå meget endnu, inden
vi tager tilbage til Grønland. Jeg skal
til København og arbejde i en forret-
ning i et halvt års tid. Så først skal
jeg hjem.
— Ja, jeg skal ud „på græs", smiler
Henrik. — Jeg har jo min grønland-
ske læreruddannelse. Men mit ophold
i Danmark er en form for videre-ud-
dannelse. Inden jeg kom til højskolen,
fungerede jeg som lærer nogle måne-
der i Frejlev på Lolland, og lige til
sommerferien skal jeg undervise på
„Sydhavsøerne" igen. Denne gang i
Øster Kippinge på Falster.
Hvis jeg kan få mulighed for det,
vil jeg gerne blive her hele næste
skoleår også for at få virkeligt ud-
bytte af opholdet. Men så må jeg vist
først hjem på en lang sommerferie i
Grønland.
Et frisk pust i undervisningen
Hadsten højskoles forstanderpar,
Thorkild Klausen og hustru, har væ-
ret glade for at have de to unge grøn-
lændere på skolen.
— Det er nu fjerde gang, vi har ele-
ver fra Grønland, fortæller forstander
Klausen, men det er første gang, vi
har to på én gang. Jeg tror, det er
bedst på den måde, for i begyndelsen
kan det godt være svært at være ale-
ne så langt væk hjemmefra.
Men jeg synes, at både Augusta og
Henrik faldt vældig godt til på sko-
len. De har været meget åbne over for
nye indtryk og har ligefrem bragt et
frisk pust ind i undervisningen.
—ann.
Børst hver dag tænderne med Macs
tandpasta. Macs renser ... forfrisker ...
og gør gule tænder hvide. Macs smager
dejligt, og virkningen holder sig fra
morgen til aften.
tænder
hvide
fra Grønland til Troperne
... Kalåtdlit nunånit nunanut kiangnerpånut
Evinrude er resultatet af 52 års
teknisk erfaring: startsikker
under alle vejr- og tempera-
turforhold, vandtæt indkaps-
ling og lydløs gang.
Den ideelle motor til jagt, fi-
skeri og transport.
3—51/2—10—18—40—75 hk
Evinrude ukiune 52-ine teknikikut misiligtagkat
avKutigalugit sanauvoK: sila silåinardlo KanoK
ikaluarpata nåme autdlångitsorpoK, sivtertårtug-
ssåungitsoK perpaluisagtoK.
autdlainiåsagåine, aulisåsagåine agssartusagåini-
lunit motorigssaK pitsak.
3—51/*—10—18—40—75 hk.
3 hk, 2 cyl. kun kr. 1.050,-
3 hk, mardlungnik cylinderilik 1.050 kroninaKarpoK
Skriv efter brochure
agdlagartainik dssinginigdlo piniamiarit
Specialfirmaet i bådmotorer gennem 50 år
^ . ukiune 50-ine umiatsiat motorinik ingmikut niorKuteKarérsimassoK
JT JOHS. THORNAM
INDESTRIHUSET — KALVEBOD BRYGGE 20 — KØBENHAVN V.