Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 01.06.1961, Qupperneq 11

Atuagagdliutit - 01.06.1961, Qupperneq 11
aperissarpåtigut ivssumarne igdluvigkanilo ineKarsoraluta kalåtdlit avalagsimassut mardluk Augusta Heilmann nungmio, ama Henrik Lund KaKortormio Danmarkimut pinermingne, må- ko avdlarpagssuit pinagit,mikingitsumik tupigusugsimåput dan- skit Kal.-nunane pissutsinik ilisimassaKångipatdlåidngmata ajoraluartumik ilumortumik, kalåt- dlit inusugtut mardluk ukiup KerKa Hadsten højskolerne Randersip enrå- ne atuaKatausimassut, aperissarsimå- Put, suna pivdlugo danskit amerdla- nerit Kalåtdlit-nunånik tåssanilo pi- ssutsinik taima ilisimassaKångitsigi- ssut. Danmarkime atuarfingne Kalåt- dlit-nunåt pivdlugo iliniartitsineKa- PgangilaK, Kalåtdlit-nunånik iliniu- tauniaraluit pisoKalisimanermit ator- sinaunatik. kalåtdlit mardluk Augusta Heil- mann, Nungme handelip pisiniarfia- ningånérsoK åma Henrik Lund, sujor- na Nungme seminariame inertOK, ma- na Hadstenime atuarsimavdlutik nå- magserKåmerput Kalåtdlit-nunåta Hanmarkime ilisimaneKarnerulernig- ssånut åssiglngitsutigut ikiutarsimav- dlutik, kalåtdlit tugsiutait erinarssu- taitdlo atortarsimavdlugit, kalåtdlisut atissatik kussanartut takutitarsimav- dlugit tamanitdle sagdliutdlugo aper- Kutit akissarsimavdlugit. sok påsisimassaKångivigpat? — autdlarKåumut encumérKingnå- Piik aperineKartarpugut. ilaisa påsiu- massarpåt ivssuinånguane apumigdlo igdluvigkane ineKarnersugut, avKUsi- nernilo nånut angatdlånersut, Augu- sta OKarpoK. — ålimåssa nånumik u- rnassumik takusimångitsungalunit. manale utertinanga umassusivigssu- armut nånunik takomariartugssauvu- nga.. — uvanga åma aperineKarpunga Thulemrsimanersunga, Henrik taper- sivok. — naggårama aperissoK agsut uivssumivoK, KimugsimingoK sukut- dlunit tåvungnåinariaugama. Kanor- mitauvauna isumaliorsimassoK! — soruna månimiut Kalåtdlit-nu- nånik ilisimassaKångitdluinartut, Augusta aperivoK. Kalåtdlit-nunåt Danmarkip ilagigaluarpå, imåikunar- pordle nunat avdlat Danmarkime a- tuarfingne Kalåtdlit-nunånit angne- russumik iliniameKartardlutik. avdla- tume isumaKarfiungilaK aperssutigi- neKartartut taima toringitsigissut. aitsåt avalagtoK — aitsåt Danmarkimut pivit? — åp, tåssa aitsåt åma taima unga- sigtigissumut autdlarpunga, Augusta akivoK. — måna alianaigeKåra. KaKU- tigut angerdlarsertaraluarpunga, mar- dlugavtale kalåtdlisut oKalusinaussa- ravta KUjanaitaoK, ilånikume kalåtdli- sut OKalugkusungnarsissarame. — uvanga ukiut arfineK pingasut K’aKortumisimångilanga, Henrik o- KarpoK, Nungmut realskolemut semi- nariamutdlo iliniariartordlunga aut- dlariaKarsimagama. — måne ukiunera Kanos igaisiuk, u- kioK måna issaisagtorssungmat avdla- nanårungnarsivarse? — ukioK måna erKuméKaoK, nuå- nerdlunile. kisiåne aput maicaisseKår- put, uvdlut mardlugsuinait iluamik a- pingmat. februarimile atuaKativut ila- galugit Norgemikavta apumik alutor- ssavigsorpugut. sordlo tåssa Kalåtdlit- nunånut tikitdlune — aputilik 20—25- nik issigtoK — ilumutdlime orpeKå- ngikaluarune. Augusta Heilmann nånumik takusimångisdinarpunga — Jeg har aldrig set en isbjørn — avdlamik aputåungitsumik åma maKaississaKarpise? — åp, aKigssit, Augusta ilumorsår- dlune OKarpoK. aKigssitungitdlulnar- pugut, tamånale erKåisångikåine må- ne Kalåtdlit-nunånilo nerissat av- dlåussuteKangångitdlat, måko nautitat nutårpagssuit kisimik avdlåniutauv- dlutik. ilutigissat ilagalugit — måmnivsine suna pigssarsia- raisiuk? — sujugdlermik danskisut OKalung- nermut sungiusardluarsimavugut, pi- ngårnerussordle imaKa tåssa Dan- markip ilainit åssiglngitsunit ilutigi- ssavut ilisarilersimagavtigik, Augusta OKarpoK. — Kalåtdlit-nunånutdle u- tertinata sule pissagssarpagssuaitar- pugut. uvanga Københavnimukartug- ssauvunga ukiup KerKa pisiniarfingme sulissugssauvdlunga. tauva aitsåt a- ngerdlåsaunga. — uvanga iliniartitsissutut suligat- dlartugssauvunga. iliniarKingniardlu- nga Danmarkimlpunga, højskolemut pisinanga Kåumatit ardlalialuit Frej- levime Lollandime iliniartitsissutut sulivunga, feriaKalersinangalo tanta- vane atuartitserKigkatdlåsaunga. ajornåsångigpat ukérKingniarssari- niarpunga måninera pigssarsivfigiv- dluarnerujumavdlungo, tamatumale kingorna Kalåtdlit-nunåne sivisumik feriaKartariaKåsaunga. nutanguatdlautåuput Hadsten højskolerne forstanderikut, Thorkild Klausen nulialo oKarput ka- låtdlinik atuartitaKarnertik nuånåru- tigisimagigtik. — månåkut sisamagssånik Kalåt- dlit-nunånit iliniartoKarpugut, for- stander Klausen oKalugpalårpoK, må- nåkutdle aitsåt atautsikut mardlung- nik kalåtdlinik månitoKardlune. isu- maKarpunga taimatut ajunginerussoK, ilagissat taima ungasigtigissumut Ki- magsimavdlugit kisimitdlune autdlar- Kåumut nuånertångingmat. isumaKarpungale Augusta Henrig- dlo måninermingne sungiussilertorsi- massut. takussatik nutåt soKUtigivdlu- arsimavait ilame agdlåt atuartitsiner- mut nutånguatdlautausimavdlutik. -ann. A. & H. MEYER Kalipausfssarfik salissarfigdlo Indlevering i Grønland „OLES VAREHUS", GODTHÅB 4 forskellige: LIME - GRAPE - ORANGE - LEMON ROSE's JUICE forfrisker og læsker ROSE's JUICE Imeruersaut fuménguernartoK Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0. De spørger om vi bor i snehytter og jordhuler Det, der forsf og fremmest har overrasket Augusta Heilmann fra Godt- håb og Henrik Lund fra Julianehåb, fo af de mange unge grønlændere, der er på videreuddannelse i Danmark, har været den store uvidenhed, som de fleste danskere lægger for dagen, når det gælder Grønland og grønlandske forhold Det er desværre med rette, at to unge grønlændere, der i et halvt år har deltaget i undervisningen på Hadsten højskole ved Randers, be- brejdende har stillet spørgsmålet om, hvorfor de allerfleste danske ved så forfærdelig lidt om Grønland og grøn- landske forhold. Skolerne ofrer ikke megen tid på denne del af undervis- ningen, og lærer man endelig noget, viser det sig ofte at være håbløst for- ældet. De to grønlændere er Augusta Heil- mann fra KGH’s butik i Godthåb og Henrik Lund, der sidste sommer slut- tede sin seminarie-uddannelse i Godt- håb. De er netop blevet færdige med undervisningen på Hadsten højskole, hvor de i hvert fald har gjort deres tu, at man hernede i „det sydlige Danmark" lærer lidt mere om „det nordlige1' at kende. De har sunget grønlandske salmer og sange, vist de- res smukke nationaldragter frem — °g først og sidst besvaret spørgsmål. Hvorfor ved man ingenting! ' I begyndelsen blev vi spurgt om . mest mærkelige ting. Nogle ville 'nde, om vi boede i snehytter og jord- huler, og om der gik isbjørne rundt i gaderne, siger Augusta. — Jeg som ikke engang har set en levende is- bjørn. Men inden jeg tager hjem, skal leg nu også en tur i Zoologisk Have. . Ja, og jeg er blevet spurgt, om leg havde været i Thule, indskyder Henrik. — Da jeg måtte svare benæg- tende, blev spørgeren meget over- rasket. Jeg kunne da bare tage min hundeslæde, ikke sandt? Fra Godthåb Hl Thule på hundeslæde! ~~ Hvorfor ved man ingenting om Grønland hernede, kommer det lige så stille fra Augusta. — Vi hører jo til uet samme land allesammen, og dog ærer man åbenbart mere om alle an- ure dele af verden end netop Grøn- land i de danske skoler. Det skulle man i det mindste tro efter de spørgs- mål, vi har været ude for. 1 Danmark for første gang ■ Er det første gang, I er i Dan- mark, eller „det sydlige Danmark", skulle man vel sige? ‘ Ja, og det er også første gang, Ieg har været så længe væk hjemme- fra, svarer Augusta. — Jeg synes, der er dejligt hernede. Men en sjælden gang kan man godt komme til at læn- ges frygteligt meget efter Grønland. Det er godt, at vi er to, så vi kan snakke lidt sammen på grønlandsk. For det trænger man til engang imel- lem. — For mit vedkommende har jeg ikke boet hjemme i Julianehåb i de sidste otte år, siger Henrik. Jeg måtte til Godthåb for at komme på real- skole og seminarium. — Hvordan har I syntes om vin- teren hernede. Det er vel ikke helt de samme temperaturer, som I er vant til, og da slet ikke i år? — Det har været mærkelig at op- leve denne vinter, men dejligt. Vi har bare savnet sneen. Der har kun været et par dage, hvor det var rigtigt sne- vejr. Men vi fik en lille smule erstat- ning i februar, da vi var på en Nor- ges-tur med skolen. Det var næsten som at komme hjem til Grønland — sne og 20-—25 graders kulde. Hvis det bare ikke havde været for træerne. — Er der andet end sneen, I har savnet? — Ja, ryperne, kommer det med overbevisning fra Augusta. Dem har vi helt måttet undvære. Ellers har der såmænd ikke været så stor forskel på maden hjemme og her, bortset fra at vi naturligvis til overflod har nydt de dejlige friske grøntsager. Mødet med jævnaldrende — Hvad har I fået ud af opholdet hernede? — Først og fremmest har vi fået meget bedre øvelse i at tale dansk. Hvad der måske betyder endnu mere er, at vi har lært så mange jævn- aldrende kammerater fra alle egne af Danmark at kende, svarer Augusta. — Men vi skal nå meget endnu, inden vi tager tilbage til Grønland. Jeg skal til København og arbejde i en forret- ning i et halvt års tid. Så først skal jeg hjem. — Ja, jeg skal ud „på græs", smiler Henrik. — Jeg har jo min grønland- ske læreruddannelse. Men mit ophold i Danmark er en form for videre-ud- dannelse. Inden jeg kom til højskolen, fungerede jeg som lærer nogle måne- der i Frejlev på Lolland, og lige til sommerferien skal jeg undervise på „Sydhavsøerne" igen. Denne gang i Øster Kippinge på Falster. Hvis jeg kan få mulighed for det, vil jeg gerne blive her hele næste skoleår også for at få virkeligt ud- bytte af opholdet. Men så må jeg vist først hjem på en lang sommerferie i Grønland. Et frisk pust i undervisningen Hadsten højskoles forstanderpar, Thorkild Klausen og hustru, har væ- ret glade for at have de to unge grøn- lændere på skolen. — Det er nu fjerde gang, vi har ele- ver fra Grønland, fortæller forstander Klausen, men det er første gang, vi har to på én gang. Jeg tror, det er bedst på den måde, for i begyndelsen kan det godt være svært at være ale- ne så langt væk hjemmefra. Men jeg synes, at både Augusta og Henrik faldt vældig godt til på sko- len. De har været meget åbne over for nye indtryk og har ligefrem bragt et frisk pust ind i undervisningen. —ann. Børst hver dag tænderne med Macs tandpasta. Macs renser ... forfrisker ... og gør gule tænder hvide. Macs smager dejligt, og virkningen holder sig fra morgen til aften. tænder hvide fra Grønland til Troperne ... Kalåtdlit nunånit nunanut kiangnerpånut Evinrude er resultatet af 52 års teknisk erfaring: startsikker under alle vejr- og tempera- turforhold, vandtæt indkaps- ling og lydløs gang. Den ideelle motor til jagt, fi- skeri og transport. 3—51/2—10—18—40—75 hk Evinrude ukiune 52-ine teknikikut misiligtagkat avKutigalugit sanauvoK: sila silåinardlo KanoK ikaluarpata nåme autdlångitsorpoK, sivtertårtug- ssåungitsoK perpaluisagtoK. autdlainiåsagåine, aulisåsagåine agssartusagåini- lunit motorigssaK pitsak. 3—51/*—10—18—40—75 hk. 3 hk, 2 cyl. kun kr. 1.050,- 3 hk, mardlungnik cylinderilik 1.050 kroninaKarpoK Skriv efter brochure agdlagartainik dssinginigdlo piniamiarit Specialfirmaet i bådmotorer gennem 50 år ^ . ukiune 50-ine umiatsiat motorinik ingmikut niorKuteKarérsimassoK JT JOHS. THORNAM INDESTRIHUSET — KALVEBOD BRYGGE 20 — KØBENHAVN V.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.