Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 01.06.1961, Page 17

Atuagagdliutit - 01.06.1961, Page 17
Carl Brobergs oprør mod danske fordomme „Kalåtdlif's afgåede formand fortæller om sin vanskelige kamp for ud- dannelse i Danmark Formanden for grønlænderforenin- gen „Kalåtdlit“, skibskonstruktør Carl Broberg, har trukket sig tilbage som formand og er i den anledning blevet interviewet af dagbladet „Informa- tion". Det er ikke artige ting, Carl Broberg har at fortælle om forholdene i Grønland, da han prøvede at komme frem i verden. Min far var fanger med kajak, fortæller han, vi var 9 søskende, hvoraf de tre døde. Vi boede i et lille træhus med jord udenpå, hu- se, som man finder dem den dag i dag i Grønland. Kolonibestyreren fik øje på mig, da jeg var dreng. Han fandt vist, at jeg var både flink og villig, og som 14 årig blev jeg ansat hos ham som kivfak, det, man vel nu nærmest forstår ved husassistent. Han lovede mig, at jeg nok skulle få en uddan- nelse, og som 14-årig begyndte jeg hos ham. I 4 år rensede jeg kakkelovne, fyrede op, gjorde rent, løb ærinder, bar kul og tømte lokumsspande fra klokken 4 hver morgen. Så en dag havde jeg fået nok. Ind imellem fulgte jeg arbejdet på tømmerpladsen, gik lidt til hånde hos håndværkerne og lærte at tage på et stykke værktøj i den sparsomme fritid. Efter 4 års for- løb var jeg mere end træt af det ar- bejde, og jeg mindede kolonibestyre- ren om et løfte, han havde givet om, at jeg skulle til Danmark for at blive uddannet. Han opfyldte sit løfte, og jeg blev sendt til København. Opror i Fåborg Aftalen, inden jeg tog hjemmefra, var, at jeg skulle i tømrerlære, men da jeg kom til Danmark, sagde man til mig i Grønlands Styrelse, at man hav- de besluttet at uddanne mig til bød- ker. Selv om mine danskkundskaber var alt andet end gode, fik jeg dem dog gjort begribeligt, at bødker ville jeg ikke være, men tømrer, ellers for- langte jeg at blive sendt hjem til God- havn igen. Styrelsen bøjede sig, og så kom jeg til Fåborg, hvor jeg kom i lære på et skibsbyggeri. Mine for- ventninger blev snart gjort til skam- me; jeg fik bogstavelig talt ikke lov til at røre et stykke værktøj. I et halvt år bestod mit arbejde af nogenlunde det samme, som jeg havde brugt 4 år af min ungdom med i Godhavn. Så gjorde jeg oprør igen. Skibsbygmeste- ren ville ikke godkende min forkla- ring om, at på det område kunne jeg ikke lære mere. Da han ikke ville bøje sig, søgte jeg selv arbejde på et andet bådebyggeri i Fåborg og fik det. Det blev en dejlig tid, hvor jeg for første gang for alvor begyndte at lære noget. Det var også rart at mærke, at hænderne sad rigtigt på mig, og at bådebyggeriets leder var af samme mening. Hvor har De lært det? kan jeg hu- ske, han spurgte mig. Jeg fik 5 kro- ner om ugen og kunne sætte penge i banken. Styrelsens direktør var af min første arbejdsgiver blevet under- rettet om, at jeg havde forladt min læ- Oberstløjtnant Victor Petersen fra het danske flyvevåben har trukket sig tilbage efter mange års tjeneste og en omskiftelig tilværelse. Victor Petersen er en af Grønlands flyvepionerer, og i Pt- interview med „Berlingske Tiden- bo" fortæller han, at han første gang var i Grønland i 1930. Han fløj for Lauge Koch med Viggo Kramme som mekaniker i 2 år. De skulle kortlægge store områder af Østgrønland på 2 somre. På en af de sidste flyvninger 1 au§ust 1932 var de ude for en tem- melig spændende oplevelse. I storm og tåge fløj vi fra Scoresby- sund til Island og landede på de sidste . bter benzin ved Akranæs, fortæller ætor Petersen. Der var ingen tele- ?n> og vor radioantenne var slået fra, m der var stilhed omkring et døgn, m vi fik meddelelse frem til Reykja- mk. Mange troede, vi var omkommet, ot var sådan set ikke en helt frivillig Wning, men vi skulle faktisk have ladt Heinkel-maskinen i stikken, hvis vi ikke havde taget turen til Island. Det var en flyvning på 6 timer i en storm, der overraskede os, men det var den første danske flyvning mel- lem Grønland og Island. Var der altid drama i flyvningens Pionerår i Grønland? replads. En dag kom han til Fåborg, og jeg blev kaldt til forhør. Han for- stod imidlertid min forklaring og var endog så generøs, at han tilbød mig en daler „til at gå i biografen for“. Jeg kunne godt have brugt de to kroner, men sagde nej. Jeg har ikke tid til at gå i biografen, sagde jeg, mine afte- ner er optaget på teknisk skole. Min forklaring havde da også til følge, at to grønlændere, der også havde arbej- de på værftet, men som heller ikke lærte noget, fik andre lærepladser, og værftet fik aldrig mere grønlandske lærlinge. Siden fik jeg uddannelse på andre bådebyggerier, til sidst arbejdede jeg ved Grønlandske Handels Skibs- inspektion med henblik på at komme til Grønland og lede værftet i .Hol- steinsborg. Imod giftermål Så blev jeg forelsket, fortsætter Carl Broberg, og min nuværende ko- Fyrvæsenet har nu udsendt beret- ning om dets virksomhed i året 1960. Det oplyses heri, at dets inspektions- kutter „NarssaK11 den 11. maj rundede Kap Farvel i 80 sømils afstand og ef- ter at have holdt gående i en lomme i storisen om natten fortsatte langs is- kanten, indtil storisen kunne gennem- sejles ind til Arsukfjorden. Et par da- ge senere ankom kutteren til Grøn- nedal, og efter at have foretaget re- parationer af radar, oliefyr og radio- modtager her fortsattes nord på med tilsyn, reparation og genrejsning ar væltede båker. Den 30. juni nåedes Kraulshavn nord for Upernavik, hvor der blev mødt vinteris. Kutteren forsøgte at bryde isen, men måtte give op ved indsejlingsbåken, hvor der vendtes, og kutteren stod atter til søs og fortsatte sydover med forskelligt arbejde, hvor- under forholdene på Vester Ej land blev undersøgt med henblik på opret- telse af radiofyr og pladserne for bå- ker i tankhavnen i Færingehavn kontrolleret samt båkerne i nordlige og sydlige Mågeløb, Hvide Humpelløb, Teisteløb samt amerikanske båker i Skovfjorden og Moto Løb inspicere- des. Den 2. august forsøgtes at gå norc, om UmanarssuaK, hvilket måtte opgi- ves, hvorefter der forsøgtes af syd om UmanarssuaK ved SardloK. Kutteren kom imidlertid i vanskeligheder, så der måtte vendes, og dagen efter ar- bejdedes der hårdt i isen, indtil der kl. 17 ankredes i Mågens havn. Den 4. august ankredes ved Thom- sens ø på grund af is og storm, men spændende ____________________ Næh, vi fløj vel omkring 300 timer og kortlagde omkring 45.000 kvadrat- kilometer uden uheld — engang måtte Kramme og jeg nødlande i Frantz Josef-fjorden. Der var kommet vand i karburatoren. Vi måtte ned mellem isfjeld og isflager, men det gik, og vi kom da op igen, før isen fangede os. Vi var 6 flyvere og 6 flyvemekani- kere på disse første fotogrammetriske opmålinger af Grønlands østkyst. På det første hold var kaptajnløjt- nant Erik Rasmussen, søløjtnant Harms og jeg. Maskinerne blev sejlei. op af „Godthåb" og „Gustav Holm", og det var under disse flyvninger, vi fløj dr. Lauge Koch på lange rekog- nosceringsflyvninger ind over jom- frueligt land. Senere kom Overbye og Torkil Petersen med ind i det grøn- landske flyveprogram, som jeg ved, ingen af os nogensinde vil glemme. Vi fløj i åbne Heinkel hydroplaner med ponton op til 4.000 meters højde, og det kunne fryse ned til -r- 55°. Man skulle helst ikke stikke næsen for langt ud, men også deroppe lavede vi ting, der med vor nuværende erfa- ring må forekomme utrolige, men vi anede jo ikke, hvor farligt det faktisk var. ne, der var sygeplejerske, og jeg be- sluttede at gifte os. Uden at der havde været noget officielt fremme om vore planer, blev min kæreste en dag kaldt op til direktøren i Grønlands Styrelse. Ja, siger fru Broberg, det var et af mit livs mest ubehagelige oplevelser. Direktøren sagde til mig, at han havde hørt, at jeg påtænkte at gifte mig med Carl. Det måtte han meget fraråde, sagde han. „De må være klar over, at De er en dansk pige, og Deres mand er grønlænder," sagde han. „Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Når De kommer til Grønland, vil danskerne ikke omgås Dem, og grønlænderne ikke Deres mand. I øvrigt kender De ikke noget til Grønland. Har De ikke lyst til at blive sygeplejerske i Ege- desminde?" — Jeg blev vred, da jeg hørte det, fortsætter Carl Broberg. Jeg stod lige for at skulle rejse til Holsteinsborg. Dengang var der ikke noget, der hed ferier, og jeg var klar over, at kom min kæreste til Egedes- minde, havde jeg ikke fået hende at se i flere år bortset fra, at jeg selv- følgelig var klar over, at man der nok skulle gøre alt for at forhindre, at vi nogensinde blev gift. Igen gjorde jeg oprør. Jeg nægtede simpelthen at rejse til Holsteinsborg, inden vi var blevet gift. Vi kunne imidlertid ikke blive gift, fordi jeg ikke havde nogen dåbsattest. Dengang sørgede Styrelsen kutteren måtte lette igen og ankre i K’aseK Bugt, da Nanortalik var spær- ret af is, og den 8. forsøgtes besejling af Igdlukasik Løbet, men der måtte /endes om, og efter atter at have gjort ;t forgæves forsøg på at genrejse bå- ke nr. 102, måtte dette opgives på grund af is, hvorefter man forsøgte at gå vest om Sermasok, men isen var for tæt. , Efter afsluttet arbejde af sej ledes den 20. august fra Grønland sammen med marinekutteren „Skarven", og på hjemréjsen passeredes Kap Farvel i 40 sømils afstand. Inspektionsskibet „Faros" ankom den 2. august til Prins Christianssund, hvor det blev nødvendigt at ankre, da indsejlingen til Frederiksdal var blo- keret af is. Efter losning af gods i Fre- deriksdal blev loranstationen ved to sejladser mellem Grønnedal og Frede- riksdal forsynet med olie, og derefter gik „Faros" til Søndre Strømfjord og ankrede i Fiskemesterens Havn, hvor der blev bygget båke til Søndre Strømfjords forfyr, opmålt amerikan- ;ke båker, rekognosceret for oprettel- se af fyr på sydvestpynten på Simiu- taK, skiftet lanterner på for- og bag- Eyr, indsejlet fyr og fyrvinkler, lige- som fyrene blev forsynet med gasfla- sker. Ved ankomsten til Godthåb blev fyrene her inspiceret og forsynet med gas, fyrene i distriktet og indenskærs- ruten til Færingehavn inspiceret og rekognoscering foretaget for radiofyr ved Færingehavn. Til Østgrønland Efter ankomsten til Grønnedal den 30. august indtoges olie og lastedes tomt returgods og gasflasker, og efter at skibet var lastet og passagererne mødt om bord, afgik „Faros" til Na- nortalik, hvor der rekognosceredes for fyr og radiofyr, og de projekterede fyrnier blev kontrollerede. Efter derpå at have lastet i Frederiksdal afgik in- spektionsskibet den 5. september til Prins Christianssund og ankrede sam- me dag ved Kangerdluk. Næste dag fortsattes gennem sundet op langs Grønlands østkyst til Kutdlek, og efter at have inspiceret den under oprettel- se værende loranstation fortsattes til Jrssuiagssuk, hvor den her under bygning værende loranstation blev inspiceret og passagererne landsat, medens skibet afgik for at skifte glip- apparat på Angmagssalik ydre fyr, hvilket imidlertid måtte opgives på grund af brændingen. Efter tilbagekomsten til Orssuiag- ssak kom passagererne atter om bord, og „Faros" fortsatte tilbage til Ang- magssalik, hvorfra skibet afgik den 11. september med kurs mod Færøerne, hvortil den ankom kun tre dage se- nere efter en meget hurtig rejse over Atlanterhavet. I årets løb er båkerne Smallesund Nordre Storø, Arfiorfik, NunarssuaK blevet genrejst, båkelinien TakingasiK reetableret og topbetegnelsen på båke ved Femskærene ændret. Ved årets udgang rådedes på Grønland over 48 fyr, omkring 500 båker og 2 loransta- tioner. for, at ingen unge grønlændere, når de blev sendt på uddannelse i Dan- mark, fik deres dåbsattester med. På den måde havde man hold på dem. Da jeg fortsat nægtede at rejse til Grønland, inden jeg var blevet gift, fik jeg omsider en gyldig afskrift af dåbsattesten. Jeg fik den først på sel- ve bryllupsdagen, den 9. juli 1931, på et så fremskredent tidspunkt, at jeg kom for sent i kirke. Dagen efter rejste jeg alene til Holsteinsborg. Min unge kone fik først skibslejlighed af Styrelsen 2 måneder efter. Videre i interviewet fortæller Carl Broberg om sin tid i Holsteinsborg. De dystre perspektiver, man havde oprui- let for hans kone i Grønlands Styrelse, gik ikke i opfyldelse, og han havde, som han udtrykker det, 5 gode år i Holsteinsborg. Efter endnu et ophold i Danmark var det meningen, at han skulle have 55 af maleren Gitz-Johansens fugle- billeder fra Grønland er blevet sendt på en vandreudstilling i USA. Udstil- lingen åbnede på Florida State Mu- seum i Miami, og i dag åbnes udstil- lingen på Washington County Museum of Fine Art, og fra 15. juli til udgan- gen af august på De Corva museet i Lincoln i Massachusetts. I november rykker udstillingen til New York og vises til 14. januar 1962 i American Museum of Natural History. Fra 1. februar næste år skal udstillingen ind på Columbus Museum of Art i Geor- gia, og derefter fortsætter den til vest- kysten i juni og juli. Det store udstillingsarrangement er en udløber af Danmarksåret i USA. været tilbage til Holstinsborg, men da han forlangte samme løn som udsend- te, sagde Styrelsen nej. „Så slog min kone, min lille søn og jeg „plat og krone", om vi skulle bøje os for Sty- relsen og rejse tilbage til Grønland, eller jeg skulle søge at finde varigt arbejde i Danmark. I forvejen havde vi bestemt, at blev det plat, rejste vi hjem til Grønland. Vi slog alle tre krone, og jeg sendte min afskedsan- søgning til Styrelsen." Og Carl Broberg slutter interviewet: „Unge grønlændere, som vil og kan noget, har i dag en mægtig chance. Det er blot om at gribe den. Det er mit bestemte indtryk fra „Kalåtdlit", at de unge grønlændere er betydeligt bedre rustede end for bare 5 år siden, men mange mangler selvtillid. Jeg tror ikke, at den kamp, jeg har kæm- pet, har været forgæves." I et forord i den publikation, der ledsager udstillingen, skriver Ameri- kas førende ornitolog, dr. Murphy fra Museum of Natural History, at han betragter den danske kunstner som den største fuglemaler i de sidste 200 år efter Aududon, som var elev af den franske maler David. Gitz-Johansens samling rummer alle de i Grønland rugende fuglearter. Udstillingen ven- tes ikke tilbage til Danmark før tid- ligst i efteråret 1962. Der vil blive gjort forsøg på at få Gitz-Johansen til USA til åbning til en af vandreudstil- lingerne, formentlig udstillingen på American Museum of Natural History til november. TOMS FABRIKKER A/S Leverandør til det Kgl. Danske Hof GULD BARRE Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte chokolade mamardlulnåssusia usseriåsagit aitsåt tåssa! Danmarkime sukulåtit pisiariumaneKamerssåt Lige hvad De trænger til atago 6icåtdridsagit RNKIEJtø Farligt men Fyrvcesenet på Grønland Beretning for virksomheden ved Grønland i 1960 Grønlandsbilleder på vandreudstilling i. o.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.