Atuagagdliutit - 01.06.1961, Qupperneq 17

Carl Brobergs oprør mod
danske fordomme
„Kalåtdlif's afgåede formand fortæller om sin vanskelige kamp for ud-
dannelse i Danmark
Formanden for grønlænderforenin-
gen „Kalåtdlit“, skibskonstruktør Carl
Broberg, har trukket sig tilbage som
formand og er i den anledning blevet
interviewet af dagbladet „Informa-
tion". Det er ikke artige ting, Carl
Broberg har at fortælle om forholdene
i Grønland, da han prøvede at komme
frem i verden. Min far var fanger
med kajak, fortæller han, vi var 9
søskende, hvoraf de tre døde. Vi boede
i et lille træhus med jord udenpå, hu-
se, som man finder dem den dag i dag
i Grønland. Kolonibestyreren fik øje
på mig, da jeg var dreng. Han fandt
vist, at jeg var både flink og villig, og
som 14 årig blev jeg ansat hos ham
som kivfak, det, man vel nu nærmest
forstår ved husassistent. Han lovede
mig, at jeg nok skulle få en uddan-
nelse, og som 14-årig begyndte jeg hos
ham. I 4 år rensede jeg kakkelovne,
fyrede op, gjorde rent, løb ærinder,
bar kul og tømte lokumsspande fra
klokken 4 hver morgen. Så en dag
havde jeg fået nok. Ind imellem fulgte
jeg arbejdet på tømmerpladsen, gik
lidt til hånde hos håndværkerne og
lærte at tage på et stykke værktøj i
den sparsomme fritid. Efter 4 års for-
løb var jeg mere end træt af det ar-
bejde, og jeg mindede kolonibestyre-
ren om et løfte, han havde givet om,
at jeg skulle til Danmark for at blive
uddannet. Han opfyldte sit løfte, og
jeg blev sendt til København.
Opror i Fåborg
Aftalen, inden jeg tog hjemmefra,
var, at jeg skulle i tømrerlære, men
da jeg kom til Danmark, sagde man til
mig i Grønlands Styrelse, at man hav-
de besluttet at uddanne mig til bød-
ker. Selv om mine danskkundskaber
var alt andet end gode, fik jeg dem
dog gjort begribeligt, at bødker ville
jeg ikke være, men tømrer, ellers for-
langte jeg at blive sendt hjem til God-
havn igen. Styrelsen bøjede sig, og så
kom jeg til Fåborg, hvor jeg kom i
lære på et skibsbyggeri. Mine for-
ventninger blev snart gjort til skam-
me; jeg fik bogstavelig talt ikke lov
til at røre et stykke værktøj. I et halvt
år bestod mit arbejde af nogenlunde
det samme, som jeg havde brugt 4 år
af min ungdom med i Godhavn. Så
gjorde jeg oprør igen. Skibsbygmeste-
ren ville ikke godkende min forkla-
ring om, at på det område kunne jeg
ikke lære mere. Da han ikke ville
bøje sig, søgte jeg selv arbejde på et
andet bådebyggeri i Fåborg og fik det.
Det blev en dejlig tid, hvor jeg for
første gang for alvor begyndte at lære
noget. Det var også rart at mærke, at
hænderne sad rigtigt på mig, og at
bådebyggeriets leder var af samme
mening.
Hvor har De lært det? kan jeg hu-
ske, han spurgte mig. Jeg fik 5 kro-
ner om ugen og kunne sætte penge i
banken. Styrelsens direktør var af
min første arbejdsgiver blevet under-
rettet om, at jeg havde forladt min læ-

Oberstløjtnant Victor Petersen fra
het danske flyvevåben har trukket sig
tilbage efter mange års tjeneste og en
omskiftelig tilværelse. Victor Petersen
er en af Grønlands flyvepionerer, og i
Pt- interview med „Berlingske Tiden-
bo" fortæller han, at han første gang
var i Grønland i 1930. Han fløj for
Lauge Koch med Viggo Kramme som
mekaniker i 2 år. De skulle kortlægge
store områder af Østgrønland på 2
somre. På en af de sidste flyvninger
1 au§ust 1932 var de ude for en tem-
melig spændende oplevelse.
I storm og tåge fløj vi fra Scoresby-
sund til Island og landede på de sidste
. bter benzin ved Akranæs, fortæller
ætor Petersen. Der var ingen tele-
?n> og vor radioantenne var slået fra,
m der var stilhed omkring et døgn,
m vi fik meddelelse frem til Reykja-
mk. Mange troede, vi var omkommet,
ot var sådan set ikke en helt frivillig
Wning, men vi skulle faktisk have
ladt Heinkel-maskinen i stikken, hvis
vi ikke havde taget turen til Island.
Det var en flyvning på 6 timer i en
storm, der overraskede os, men det
var den første danske flyvning mel-
lem Grønland og Island.
Var der altid drama i flyvningens
Pionerår i Grønland?
replads. En dag kom han til Fåborg,
og jeg blev kaldt til forhør. Han for-
stod imidlertid min forklaring og var
endog så generøs, at han tilbød mig en
daler „til at gå i biografen for“. Jeg
kunne godt have brugt de to kroner,
men sagde nej. Jeg har ikke tid til at
gå i biografen, sagde jeg, mine afte-
ner er optaget på teknisk skole. Min
forklaring havde da også til følge, at
to grønlændere, der også havde arbej-
de på værftet, men som heller ikke
lærte noget, fik andre lærepladser, og
værftet fik aldrig mere grønlandske
lærlinge.
Siden fik jeg uddannelse på andre
bådebyggerier, til sidst arbejdede jeg
ved Grønlandske Handels Skibs-
inspektion med henblik på at komme
til Grønland og lede værftet i .Hol-
steinsborg.
Imod giftermål
Så blev jeg forelsket, fortsætter
Carl Broberg, og min nuværende ko-
Fyrvæsenet har nu udsendt beret-
ning om dets virksomhed i året 1960.
Det oplyses heri, at dets inspektions-
kutter „NarssaK11 den 11. maj rundede
Kap Farvel i 80 sømils afstand og ef-
ter at have holdt gående i en lomme
i storisen om natten fortsatte langs is-
kanten, indtil storisen kunne gennem-
sejles ind til Arsukfjorden. Et par da-
ge senere ankom kutteren til Grøn-
nedal, og efter at have foretaget re-
parationer af radar, oliefyr og radio-
modtager her fortsattes nord på med
tilsyn, reparation og genrejsning ar
væltede båker.
Den 30. juni nåedes Kraulshavn
nord for Upernavik, hvor der blev
mødt vinteris. Kutteren forsøgte at
bryde isen, men måtte give op ved
indsejlingsbåken, hvor der vendtes, og
kutteren stod atter til søs og fortsatte
sydover med forskelligt arbejde, hvor-
under forholdene på Vester Ej land
blev undersøgt med henblik på opret-
telse af radiofyr og pladserne for bå-
ker i tankhavnen i Færingehavn
kontrolleret samt båkerne i nordlige
og sydlige Mågeløb, Hvide Humpelløb,
Teisteløb samt amerikanske båker i
Skovfjorden og Moto Løb inspicere-
des.
Den 2. august forsøgtes at gå norc,
om UmanarssuaK, hvilket måtte opgi-
ves, hvorefter der forsøgtes af syd om
UmanarssuaK ved SardloK. Kutteren
kom imidlertid i vanskeligheder, så
der måtte vendes, og dagen efter ar-
bejdedes der hårdt i isen, indtil der
kl. 17 ankredes i Mågens havn.
Den 4. august ankredes ved Thom-
sens ø på grund af is og storm, men
spændende
____________________
Næh, vi fløj vel omkring 300 timer
og kortlagde omkring 45.000 kvadrat-
kilometer uden uheld — engang måtte
Kramme og jeg nødlande i Frantz
Josef-fjorden. Der var kommet vand
i karburatoren. Vi måtte ned mellem
isfjeld og isflager, men det gik, og vi
kom da op igen, før isen fangede os.
Vi var 6 flyvere og 6 flyvemekani-
kere på disse første fotogrammetriske
opmålinger af Grønlands østkyst.
På det første hold var kaptajnløjt-
nant Erik Rasmussen, søløjtnant
Harms og jeg. Maskinerne blev sejlei.
op af „Godthåb" og „Gustav Holm",
og det var under disse flyvninger, vi
fløj dr. Lauge Koch på lange rekog-
nosceringsflyvninger ind over jom-
frueligt land. Senere kom Overbye og
Torkil Petersen med ind i det grøn-
landske flyveprogram, som jeg ved,
ingen af os nogensinde vil glemme. Vi
fløj i åbne Heinkel hydroplaner med
ponton op til 4.000 meters højde, og
det kunne fryse ned til -r- 55°. Man
skulle helst ikke stikke næsen for
langt ud, men også deroppe lavede vi
ting, der med vor nuværende erfa-
ring må forekomme utrolige, men vi
anede jo ikke, hvor farligt det faktisk
var.
ne, der var sygeplejerske, og jeg be-
sluttede at gifte os. Uden at der havde
været noget officielt fremme om vore
planer, blev min kæreste en dag kaldt
op til direktøren i Grønlands Styrelse.
Ja, siger fru Broberg, det var et af
mit livs mest ubehagelige oplevelser.
Direktøren sagde til mig, at han havde
hørt, at jeg påtænkte at gifte mig med
Carl. Det måtte han meget fraråde,
sagde han. „De må være klar over, at
De er en dansk pige, og Deres mand er
grønlænder," sagde han. „Det kan
simpelthen ikke lade sig gøre. Når De
kommer til Grønland, vil danskerne
ikke omgås Dem, og grønlænderne
ikke Deres mand. I øvrigt kender De
ikke noget til Grønland. Har De ikke
lyst til at blive sygeplejerske i Ege-
desminde?" — Jeg blev vred, da jeg
hørte det, fortsætter Carl Broberg.
Jeg stod lige for at skulle rejse til
Holsteinsborg. Dengang var der ikke
noget, der hed ferier, og jeg var klar
over, at kom min kæreste til Egedes-
minde, havde jeg ikke fået hende at
se i flere år bortset fra, at jeg selv-
følgelig var klar over, at man der nok
skulle gøre alt for at forhindre, at vi
nogensinde blev gift. Igen gjorde jeg
oprør. Jeg nægtede simpelthen at
rejse til Holsteinsborg, inden vi var
blevet gift. Vi kunne imidlertid ikke
blive gift, fordi jeg ikke havde nogen
dåbsattest. Dengang sørgede Styrelsen
kutteren måtte lette igen og ankre i
K’aseK Bugt, da Nanortalik var spær-
ret af is, og den 8. forsøgtes besejling
af Igdlukasik Løbet, men der måtte
/endes om, og efter atter at have gjort
;t forgæves forsøg på at genrejse bå-
ke nr. 102, måtte dette opgives på
grund af is, hvorefter man forsøgte at
gå vest om Sermasok, men isen var
for tæt. ,
Efter afsluttet arbejde af sej ledes
den 20. august fra Grønland sammen
med marinekutteren „Skarven", og på
hjemréjsen passeredes Kap Farvel i
40 sømils afstand.
Inspektionsskibet „Faros" ankom
den 2. august til Prins Christianssund,
hvor det blev nødvendigt at ankre, da
indsejlingen til Frederiksdal var blo-
keret af is. Efter losning af gods i Fre-
deriksdal blev loranstationen ved to
sejladser mellem Grønnedal og Frede-
riksdal forsynet med olie, og derefter
gik „Faros" til Søndre Strømfjord og
ankrede i Fiskemesterens Havn, hvor
der blev bygget båke til Søndre
Strømfjords forfyr, opmålt amerikan-
;ke båker, rekognosceret for oprettel-
se af fyr på sydvestpynten på Simiu-
taK, skiftet lanterner på for- og bag-
Eyr, indsejlet fyr og fyrvinkler, lige-
som fyrene blev forsynet med gasfla-
sker.
Ved ankomsten til Godthåb blev
fyrene her inspiceret og forsynet med
gas, fyrene i distriktet og indenskærs-
ruten til Færingehavn inspiceret og
rekognoscering foretaget for radiofyr
ved Færingehavn.
Til Østgrønland
Efter ankomsten til Grønnedal den
30. august indtoges olie og lastedes
tomt returgods og gasflasker, og efter
at skibet var lastet og passagererne
mødt om bord, afgik „Faros" til Na-
nortalik, hvor der rekognosceredes for
fyr og radiofyr, og de projekterede
fyrnier blev kontrollerede. Efter derpå
at have lastet i Frederiksdal afgik in-
spektionsskibet den 5. september til
Prins Christianssund og ankrede sam-
me dag ved Kangerdluk. Næste dag
fortsattes gennem sundet op langs
Grønlands østkyst til Kutdlek, og efter
at have inspiceret den under oprettel-
se værende loranstation fortsattes til
Jrssuiagssuk, hvor den her under
bygning værende loranstation blev
inspiceret og passagererne landsat,
medens skibet afgik for at skifte glip-
apparat på Angmagssalik ydre fyr,
hvilket imidlertid måtte opgives på
grund af brændingen.
Efter tilbagekomsten til Orssuiag-
ssak kom passagererne atter om bord,
og „Faros" fortsatte tilbage til Ang-
magssalik, hvorfra skibet afgik den 11.
september med kurs mod Færøerne,
hvortil den ankom kun tre dage se-
nere efter en meget hurtig rejse over
Atlanterhavet.
I årets løb er båkerne Smallesund
Nordre Storø, Arfiorfik, NunarssuaK
blevet genrejst, båkelinien TakingasiK
reetableret og topbetegnelsen på båke
ved Femskærene ændret. Ved årets
udgang rådedes på Grønland over 48
fyr, omkring 500 båker og 2 loransta-
tioner.
for, at ingen unge grønlændere, når
de blev sendt på uddannelse i Dan-
mark, fik deres dåbsattester med. På
den måde havde man hold på dem.
Da jeg fortsat nægtede at rejse til
Grønland, inden jeg var blevet gift,
fik jeg omsider en gyldig afskrift af
dåbsattesten. Jeg fik den først på sel-
ve bryllupsdagen, den 9. juli 1931, på
et så fremskredent tidspunkt, at jeg
kom for sent i kirke. Dagen efter
rejste jeg alene til Holsteinsborg. Min
unge kone fik først skibslejlighed af
Styrelsen 2 måneder efter.
Videre i interviewet fortæller Carl
Broberg om sin tid i Holsteinsborg. De
dystre perspektiver, man havde oprui-
let for hans kone i Grønlands Styrelse,
gik ikke i opfyldelse, og han havde,
som han udtrykker det, 5 gode år i
Holsteinsborg.
Efter endnu et ophold i Danmark
var det meningen, at han skulle have
55 af maleren Gitz-Johansens fugle-
billeder fra Grønland er blevet sendt
på en vandreudstilling i USA. Udstil-
lingen åbnede på Florida State Mu-
seum i Miami, og i dag åbnes udstil-
lingen på Washington County Museum
of Fine Art, og fra 15. juli til udgan-
gen af august på De Corva museet i
Lincoln i Massachusetts. I november
rykker udstillingen til New York og
vises til 14. januar 1962 i American
Museum of Natural History. Fra 1.
februar næste år skal udstillingen ind
på Columbus Museum of Art i Geor-
gia, og derefter fortsætter den til vest-
kysten i juni og juli.
Det store udstillingsarrangement er
en udløber af Danmarksåret i USA.
været tilbage til Holstinsborg, men da
han forlangte samme løn som udsend-
te, sagde Styrelsen nej. „Så slog min
kone, min lille søn og jeg „plat og
krone", om vi skulle bøje os for Sty-
relsen og rejse tilbage til Grønland,
eller jeg skulle søge at finde varigt
arbejde i Danmark. I forvejen havde
vi bestemt, at blev det plat, rejste vi
hjem til Grønland. Vi slog alle tre
krone, og jeg sendte min afskedsan-
søgning til Styrelsen."
Og Carl Broberg slutter interviewet:
„Unge grønlændere, som vil og kan
noget, har i dag en mægtig chance.
Det er blot om at gribe den. Det er
mit bestemte indtryk fra „Kalåtdlit",
at de unge grønlændere er betydeligt
bedre rustede end for bare 5 år siden,
men mange mangler selvtillid. Jeg
tror ikke, at den kamp, jeg har kæm-
pet, har været forgæves."
I et forord i den publikation, der
ledsager udstillingen, skriver Ameri-
kas førende ornitolog, dr. Murphy fra
Museum of Natural History, at han
betragter den danske kunstner som
den største fuglemaler i de sidste 200
år efter Aududon, som var elev af den
franske maler David. Gitz-Johansens
samling rummer alle de i Grønland
rugende fuglearter. Udstillingen ven-
tes ikke tilbage til Danmark før tid-
ligst i efteråret 1962. Der vil blive
gjort forsøg på at få Gitz-Johansen til
USA til åbning til en af vandreudstil-
lingerne, formentlig udstillingen på
American Museum of Natural History
til november.
TOMS FABRIKKER A/S
Leverandør til det Kgl. Danske Hof

GULD BARRE
Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte
chokolade
mamardlulnåssusia usseriåsagit aitsåt tåssa!
Danmarkime sukulåtit pisiariumaneKamerssåt
Lige hvad De trænger til
atago 6icåtdridsagit
RNKIEJtø
Farligt men
Fyrvcesenet på Grønland
Beretning for virksomheden ved Grønland i 1960
Grønlandsbilleder på vandreudstilling
i. o.