Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 01.06.1961, Page 23

Atuagagdliutit - 01.06.1961, Page 23
— Klump, Karmainigssat KanoK ingerdlatfsav- dlugo erKarsautigerérpiuk? — åp, KarmasigssiaK atauseK autdlaiKautiglsavara, avdla Kåvanut ile- riardlugo avdla sanianut, tauvalo.. — nuånåtåvigput Karmasigssianik aigdlernigssartik puigungikunfko ajusångilaK! — Klumpiå, tamåna åni- långatiglsångilat. suliamingnik taima nuånarssartigissut issigalugit tugdlunaKaoK! — Mads, utaricerKingneK sapilerpunga, Kar- masigssianik aggiuterérsimassunik tuniora- riånga! —■. Pilskadde Gøjilo sulissartunut nå- lagaussatsialagssuput! — Har du tænkt på, hvordan byggeriet skal gribes an, Klump? — Ja, jeg begynder med at lægge én sten på, og så en anden ovenpå, og en ved siden af, og.. — De morer sig herligt, bare de nu husker at sten. — Det gør de såmænd nok, Klump, det er rart at de går til arbejdet med godt humør! hente — Jeg kan ikke nære mig længere, Mads, ja, ræk mig de sten, vi har liggende at se, — Pildskadden og Gøjen har sandelig store evner som arbejdsledere! — Klump, Karmasigssiap sujugdliup ilinera tor- ratdlavigpat! — Mads, tugdluteKårma! påsineK sapivigpara Karmaissungorniat suna pissutigalugo ukiune ardlalingne iliniartarnersut. — Det første stykke, du har muret, Klump, ser nydeligt ud! — Det glæder mig, Mads! Jeg forstår ikke, at nogen står i lære i flere år for at lære det hånd- værk. —arrå, atauseK nåkarujOK, tåssalo SkæginguaK toråginardlugo. Madsiå, akorniaruk! atortugssa- vut asulérutigissariaKångilagut! — Hovsa, der røg en ud, — endda lige ned i ho- vedet på den kære Skæg, — grib den, Mads, vi må ikke rutte med materialerne! — påsisinåungilara KarmasigssiaK KanoK ilivdlu- ne nåkarnersoK, kussanavigsumik iligaluaravko! — Kanordlunit torratdlagtigalugit iligaluarugkit nåmångilaK. igdlikartåsångigpata nipinerKUsersor- dluartåsavatit! — Jeg begriber ikke, at stenen kunne dratte ned, jeg havde lagt den så pænt! — Jamen, det er ikke nok, Klump, de skal have en ordentlig gang klister for at blive liggende! — Kissuit tamåkerdlugit piåsagivut sujunersOti- gåra, avarKUtdlugime KarmainiarnfeK ajornåsa- Kingmat. — Hvis jeg må komme med et fornuftigt forslag, vil jeg foreslå, at vi tager alt det pindeværk ned. Det bliver nemlig meget vanskeligt at mure uden om! — Skæg, aitsåt-åsit isumagssarsivdluarputit. or- nigdlutit ikiusavagit? — Klump, någga, *piagkåka tigoråinarniarsigik! — Du er smækfuld af gode ideer, Skæg. Skal jeg springe op og give dig et nap? — Næh, Klump, hvis I vil tage imod pindene, skal jeg nok få dem af! — nungutåt tigulåriaruk, arKardlunga takuniå- savara igdlo atånit issigalugo kussanarnerunersoK. — Skæg, kussanavigpoK. avdlåungilaK sulivfig- ssuaK! — Snup lige den sidste pind, jeg må ned og se, om huset ser bedre ud fra jorden end fra himlen! — Det er nydeligt, Skæg, det ligner en fabrik! VIRGINIA ROSE aitsåt tåssa pujortagagssaK Virginia-tobak ineritdluarsimassoK faimåifordle oncamuf Kasilissor- nångifsoK En moden Virginia-tobak men alligevel mild. EN HERLIG SHAGTOBAK — Pelle, sårdluåsit ukiorpagssuarne nipinerKii- mik torKortaKarsimagaluångilatit? Klump, tamå- ssa niplnerKUt pitsaunerpåK, Kalipausiutinigdlo ti- guserérniarit! — Nu er det vel ikke noget klister, du har gået og gemt i årevis, Pelle? — Næh, det er af allerbedste slags, snup en pen- sel med det samme, Klump! — Madsiå, nipititerinermit nuånernerussoKarpa? åssiliåungitsut Karmasigssiatdle nipititigagssari- gavkit mardloriardlugit tanitariaicarpåka. — Mads, min gode ven, findes der noget dejli- gere en dat klistre — smask! Det må have en gang til, det er jo ikke glansbilleder, men sten, jeg skal klistre! — TrininguaK Kanos tugdlutigisava takuleruniuk inigssane Karmalerigput. igavfiuvme nerriviusså- ne sinigtarnine ila, Katsutivigkamiuk. — Hvor vil den søde Trine blive glad, når hun ser, at vi har lagt de første sten til hendes væ- relse. Hun har også længe været ked af at sove på køkkenbordet! Jakob og Rakel ved brønden 1. Mosebog kap. 29, vers 9—f5 atåtaunerpånik oxalugtuat Patriarkernes historie Jåko Rakelilo puilassup saniane 1. Mos. kap. 29, vers 9—15 Jdkup savanik pdrssissut OKaloKatigigai, liakelip tikipai angiimc savautai tikiutdlugit. piningårmat Jdko agtortitorn- jugssåvoK, sujuaissamilo pivdluarncrånik nakussusiånigdlo pinigdlune ujaragssuaK puilassumit igdluartitdlugo. Mens Jakob stod og talte med hyrderne, var Rakel kommet helt hen til dem med sin faders dyr. Jakob blev så betaget af handes skønhed, at hele slægtens lykke og styrke vældede op i ham, og ene mand væltede han den store sten fra hullet over brønden. angangmilo savautai imipai, Rakelilo kunigdlugo nipinilo tamdt Kiavdlunc. oKalugtupdlo kinaunerminik, tåssa Rebekkap ernerigdne Rakclivdlo igalorigdne. Rakelip tamåko tusarnia- riaramigit angerdlarasiiarpoa angiine tamanik oKalugtuku- mavdlugo. Så vandede han sin morbror Labans hjord, og derpå kyssede han Rakel og brast i gråd. Han fortalte hende, hvem han var, Rebekkas søn og hendes frænde. Da Rakel hørte dett skyndte hun sig hjem for at fortælle det til sin far. Labanip tusarniariaramiuk Katångumc arnap ernera tikiii- toK, paoriartorasuarpå, eKitdlugo, kunigdlugo igdluminutdlo iscrtitdlugo tamanik tusagaKarfigiumavdlugo pdsingnigfigalu- gulo, Jåko tåssaunersoK tusagagssanarfigssaK. Så snart Laban havde hørt, at hans søsterson Jakob var kommet, løb han ham imøde, omfavnede og kyssede ham og førte ham til sit hus, for at han kunne hore nærmere og vir- kelig få at vide, om Jakob var den, han gav sig ud for. 23

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.