Atuagagdliutit - 07.09.1961, Qupperneq 3

BULOW
Han skænkede sit
folk sangens glæde
Mindeord om organist Jonathan Petersen
nunavtine pissortat kutdlerpåt, landsrådip inuinaitdlo organito- Topmyndigheder i Grønland, landsrådet og den jævne mand
KaK naggatåmik, Kasuersårfigssånut Kaniorpåt. fulgte den gamle mester til hans sidste hvilested.
erinarssornermik tamane
nuånarineKalersitsissoK
v organist Jonathan Petersenip toKunerane erKainiaivdlune agdlagpoK
„Viborg Stifts Folkeblad"ime åricigssuissoK Wellejus
I anledning af organist Jonathan
Petersens død mindes redaktør Th.
Wellejus i „Viborg Stifts Folkeblad'1
et besøg, han i 1946 aflagde hos Jo-
nathan Petersen. Redaktør Wellejus
skriver bl. a.:
Grønlandsrejsen i 1946 foregik jo
under stærke indtryk fra verdenskri-
gen, og den fare, Danmark havde væ-
ret i. På Jonathan Petersens bord i
dagligstuen lå en løber med disse ord
broderet derpå: Klokke, ring fred!, og
på det store harmonium ved væggen
stod nogle håndskrevne noder — det
var Knudåge Riisagers frihedssang
om de fem forbandede år. På væggen
hang i ramme en hilsen fra børnene
til husfaderens 60 års fødselsdag den
7. maj 1941, et digt, skrevet af den
nu afdøde søn Pavia.
Jonathan Petersen virkede stilfær-
dig og overordentlig tiltalende, et fint
menneske og en betydelig personlig-
hed, der har gjort sig fortjent, ikke
blot ved at komponere sit lands na-
tionalsang, men også ved at være
formidler mellem fremmed og grøn-
landsk kultur. Bl. a. samlede og udgav
han tre bind sange med grønlandske
tekster. Når han mødte en melodi,
der faldt i hans smag, digtede han en
grønlandsk tekst til den — også i til-
fælde, hvor vi ikke havde nogen
dansk (det gælder f. eks. Fini Hen-
riques’ sødmefyldte vuggevise, som er
skrevet for violin og klaver).
Opgaven måtte være brydsom, for-
di ikke blot sprogene er så forskelli-
ge, men også begreberne og indtryk-
kene. Grønlænderne hægter nye led
på lange ord. Jeg har tidligere (fra
en artikel af Jørgen N. P. Chemnitz)
citeret en glose på 43 bogstaver, der
i oversættelse vil lyde omtrent så-
dan: „for at de kan få et sted, hvor
de kan udvikle deres evner". Næst-
sidste vers i grønlændernes national-
sang nunarput (vort land) begynder
sådan:
inersimalersut ingerdlanerat
tungålititerusuleKårput.
Disse tre ord får i W. Thalbitzers
frie oversættelse denne form:
I voksne nationer, stræk ud jeres
hånd!
Jert spor vi nu længes snart at følge.
Der er verdenshav og verdensdel
mellem dansk og grønlandsk sprog.
Desuden kan en grønlænder jo ikke
sætte sig ind i stemningen ved at se
fuglen flyve over Furesøen. Men han
kan godt synge Hartmanns melodi og
også synge om fugle, der flyver: ting-
miaK tingigit unulerérmat. Det ville
falde grønlænderne svært at forbinde
nogen forestilling med sangen „Rosen
blusser alt i Danas have", for hvad er
en rose, en have, den sorte stær osv?
Men han synger melodien med en
tekst, der i oversættelse lyder: „Blom-
ster begynder at spire i det isklædte
land" (sivikilerput naussut sermiling-
me). Hvad så med: „Jeg elsker de
grønne lunde"? Jo, den synges også:
inuvfiga ungagåvkit (Jeg føler mig
inderlig knyttet til dig, mit fødeland).
Det lille yndige land med de brede
bøge er også et fremmed begreb for
grønlænderne. De synger sangen, men
om et „stort udstrakt land" (nuna asi-
lasoK). De har ligeledes „Der er et
land", men teksten handler om „Det
stedse isdækkede hav mod nord".
„Kongernes konge" er blevet Godthåb
seminariums særlige sang, sunget al-
lerede ved indvielsen med en grøn-
landsk tekst af pastor Schultz-Lorent-
zen. „Kong Kristian" begynder med
denne tekst: atanceKatit kunge-a, ka-
låtdlitaoK. (Vi ærer dig, vor konge).
Nogle af Ingemanns og Weyses mor-
gen- og aftensange har nogenlunde
kunnet overføres, således: „Bliv hos
os", „Der står et slot", „Lysets en-
gel går med glans". En meget anvendt
sang er „Natten er så stille", hvor
teksten holder sig ret nær op ad Jo-
han Ludvig Heibergs.
Der skal ualmindeligt håndelag til
at oversætte en salme fra dansk til
grønlandsk. Mange små ord må for-
enes i eet, og her kommer så igen
forskellen i milieu og begreber. Hvor-
dan lader pinsesalmen „I al sin glans
nu stråler solen" sig overføre til
grønlandsk? Salmen er inspireret af
en yndig sommer i Sydsjælland med
klangen af fredsskovens nattergale, og
den skal synges af grønlændere i sne
og regn. Men det er forsøgt, og der
findes adskillige danske salmer i
grønlændernes salmebog, der indehol-
der 478 salmer foruden et tillæg med
150. Overalt møder vi Jonathan Pe-
tersens navn — han har bl. a. over-
sat og bearbejdet danske salmer.
Men først og fremmest er det jo
ham, der komponerede nationalsan-
gen til NarssaK-præsten Hendrik
Lunds tekst, der handler om det æld-
gamle land, grønlændernes trofaste
moder, som nu beder om at blive op-
taget i de voksne nationers rækker.
Et lille træk fra besøget hos Jona-
than Petersen i 1946:
Da han forærer mig nogle af sine
sange, smiler han og siger: Min kone
komponerer også! Og så viser han
mig en korsang, som seminarielærer
Avgo Lynge har digtet med melodi af
Bolette Petersen: erinarssungårtarit
(Syng dig glad!).
Ingen har i så høj grad som Jona-
than Petersen skænket sit folk san-
gens glæde.
1946-me Kalåtdlit-nunånukarama
misigivdluarsimavara sorssungner-
ssuåkut Danmarkip navianartorsiorti-
tausimanera Kalåtdlit-nunane Karssu-
pmarneKarsimångitsoK. Jonathan Pe-
tersenikune inime nerriviup KånitoK
agdlapalågaK sujumorpara ima OKau-
sertalik: sujaneK, enrigsinigssaK sujar-
ngutiguk! påtagiarssuarmilo igkame
talingassume takuvåka danskip eri-
niortup Knudåge Riisagerip ukiune
tatdlimapalånik erinarssusiåta nutai
agssangnik agdlagkat. igkame takuva-
ra méraisa itumik 60-inik ukionaler-
nerane inuvdluarKussutåt sinilerne-
Karsimassoic, majip 7-iåne 1941-me, i-
nuvdluarKussut taigdliarineKarsimav-
dlune ernerigaluanit Påviamit.
Jonathan Petersen nipaitsumik suli-
simavoK inutsialauvdlunile malung-
nauteKardluartOK, nunamine inuiaKa-
tiglssutsimik erinarssumik eriniortu-
game pinarane åmale kalåtdlit kultu-
riata takornartatdlo kulturiata akor-
nåne atåssusisimagame, ama erinar-
ssutinik atuagkanik pingasunik ka-
låtdlisut oicausertalingnik sancumer-
sitsisimagame. erinamik iluarissaKa-
rångame kalåtdlisut taigdliortarpå å-
ma danskisut taigdlaicångitsut erinar-
ssutingortitarsimavdlugit, sordlo dan-
skip agiartartup tusåmassaussup Fini
Henriquesip singnagsausiå taigdliorsi-
magå: sinigit, ineKunaK.
taigdlanik danskisunik kalåtdlisu-
ngortitsineK ajornakusoKaoK danskit
kalåtdlitdlo oKausé åssiglngeKingmata
påsingnigtautsit åma taimaitdlutik. å-
maliuna kalåtdlit OKausé takisorujug-
ssuit, sordlo Jørgen N. P. Chemnitzip
agdlagåne nåmagtorsimavara kalåtdli-
sut oxauseK 43-nik naidnertalik. tåssa
danskit kalåtdlitdlo oxausisa åssigi-
ngissutåt taimåipoK. fimale danskit
taigdliåine pineKartut Kalåtdlit-nunå-
ne pissutsinit avdlauvdluinarput. tai-
maingmat Jonathan Petersenip tamå-
ko kalåtdlisungortitarsimavai nunaKa-
timinut påsinartungordlugit. sordlo
danskisoK: „tingmiaK tingigit tatsip
Furesøp Kulågut", nugtersimavå:
„tingmiaK tingigit unulerérmat" tai-
matutdlo taigdlaK: „rusat naussorta-
nigtiterput Danmarkip nautsiviane"
kalåtdlisungortisimavå: „sivkilerput
naussut sermilingme", tåssa kalåtdli-
nut påsinardluartungordlugo. „orpig-
palérnat Korsussut asavåka" åma ka-
låtdlinut takornartauvoK taimaingmat-
dlo kalåtdlisungortisimavdlugo: „inuv-
figa ungagåvkit". taimatutaoK Dan-
markimik erinarssut nunamik alia-
naitsumik orpigpagssualingmik kalåt-
dlinut påsinartungorpoK imailigame:
„nuna asilasoK", Kalåtdlit-nunånut
tungassumik taigdliorneKartoK. ilait-
dle kalåtdlit påsingnigtausiånut Ka-
ningnerussut nugtlnangajagtarsimavai,
sordlo: „Kaumassup ingilia" åma „u-
nuaK nipåipoK".
tugsiumik danskisumik kalåtdlisu-
ngortitsineK åma imåinåungeKaoK på-
singnigtautsit åssigingissutåt erKar-
sautigissariaKarmåtaoK, taimåikaluar-
tordle danskit tugsiutait ardlaKartut
Jonathan Petersenip torratdlavigdlu-
git kalåtdlisungortitarsimavai nang-
minerssutinigdlo tugsiusiarpagssua-
Kardlune. kalåtdlit tugsiutéine 478-inik
normulingme 150-inigdlo avdlanik ta-
pilingme Jonathan Pdtersenip arKa
nåpituagagssauvoK.
tamanitdle sagdliutdlugo taissag-
ssauvoK kalåtdlit inuiaKatigissutsi-
mingne erinarssutåt, Narssame palasip
Hendrik Lundip taigdliå, nunamik u-
torKarssuångortumik inuile inersima-
lersut inuneranik tungålitsiterusuiler-
sunik imaKartoK, eriniaringmago.
1946-me Jonathan Petersenimut pu-
lårnivne pisimassoK erKartulårdlara:
erinarssusiame ilåinik tunigaminga
KungujugpoK OKardlunilo: nuliara å-
ma eriniortarpoK1. takutipålo semina-
riame iliniartitsissup Avgo Lyngep
taigdliå Bolette Petersenip eriniå:
„erinarssungårtarit".
avdla Jonathan Petersenitut agtigi-
ssumik nunaKatimine erinarssorner-
mik nuånaringnilersitsisimångilaK.
den rigtige lastvogn til de
krævende grønlandske forhold
I mange år har de engelske BEDFORD lastvogne været
Den mest solgte
Mac Baren tobak
tupat Mac Baren
pixiarineKamerpdt
de mest solgte i Danmark, og hvad er vel mere naturligt,
end at de nu også er ved at vinde indpas i Grønland.
BEDFORD giver Dem mulighed for at transportere
fra 1/2 ton til cirka 8 tons nyttelast; der er et væld
af modeller at vælge imellem - med kort eller lang
akselafstand, benzin- eller dieselmotorer, enkelt
eller dobbelt bagakseludveksling, normalt eller fuldt
frembygget førerparti - og vi kan tilbyde alle arter
af specialkarosserier på disse chassiser, der er be-
rømt for deres fremragende kvalitet, gode drifts-
økonomi og - ikke mindst - fornuftige priser.
Vi er meget gerne til tje-
neste med tilbud og beder
Dem blot skrive eller tele-
grafere til os, hvorefter vi
med glæde sender Dem
brochurer og alle yderli-
gere oplysninger.
Fiskenetfabriken
»DANMARK«
J. C. Tvede Ays
Helsingør
Fiskenet og garn
Kalut kagssutitdlo
3