Atuagagdliutit - 07.09.1961, Síða 4

Større tilskud til driften af
børnesanatorierne nødvendig
Formanden for Foreningen til hjælp for grønlandske Børn, fru
Lisbet Hindsgaul, redegør i denne artikel for driften af børne-
sanatorierne og anmoder om grønlandsk medvirken til, at bør-
nenes opholdsstuer kan kvikkes op. Man vil gerne i samarbejde
med grønlandske kunstnere, så sanatorierne kan gøres til mere
hyggelige hjem for børnene
Da „Foreningen til hjælp for grøn-
landske Børn“ har ansøgt lands-
rådet om et fremtidigt større tilskud til
driften af børnesanatorierne i Grøn-
land, finder foreningens bestyrelse det
rimeligt, gennem Grønlandsposten, at
give det grønlandske folk en udførlig
redegørelse for dette arbejde for de
grønlandske børn.
„Foreningen til hjælp for grønland-
ske børn“ er det ældste private socia-
le hjælpearbejde i Grønland. Forenin-
gen blev stiftet den 14. januar 1924,
som et resultat af den første danske
rigsdagsdelegations rejse i Grønland.
Delegationens medlemmer havde på
deres rejse i Grønland blandt andet
iagttaget, at der herskede megen nød
blandt de sygdomsprægede børn, og
var derved kommet til den overbevis-
ning, at det var nødvendigt, at man
MODEL 1851
nålungiarssup xardlé
isigagtagdlit tulujugdlo
angissusia ukiup KerKanit ataut-
simut ukiulingmut.
atort ugssai:
200 gr Baby — eller trøjegarn
nuerssautlt nr. 2-t 2‘/!-tdlo
åtatit 8-t
nuerssautéricat nr. 2-t
nuerssarnlgssåta sukangåssusigsså:
Kilariarnerit 19-it = 5 cm.
xardtit isigagtagdlit:
Kulanit ujatsiutigssånit autdlartlsaoK:
nuerssautinik nr. 2-nik 12-inik autdlartitsi-
git tapertaliariussamigdlo: silåm. 1, ilungm.
1 tigulnardlugo nuerssagagssax ilingnut
tungerdllngordlugo tåukulo sivnerseraut-
dlugit nuerssaut någpat tugdlia mamigane
silåmup nalåne silåmut ilungmhgardlo su-
jugdlertut tigulnardlugo nuerssåsaoK.
6 cm-ngorpat Kilariarnerit mardlukåtår-
dlugit atautslkut nuerssariardlugit ilung-
mordlugo uteruk.
nuerssautip tugdliane nuerssautit 2 7;-nut
taorseriardlugit silåm. 3, Kilariarnerit a-
kornåne 1-mik tiguseriardlutit Kiperiardlu-
go nuerssaruk (ilaortornigsså) tauvalo si-
låm. 3-t.
nuerssaut 2: silåm. 3, ilungm. 1, silåm. 3.
„ 3: silåm. 3, 1-mik ilajuk, silåm.
1, 1-mik ilajuk, silåm, 3.
„ 4: silåm. 3, Ilungm. 3, silåm. 3.
silåmukåt akornåne taimatut ilaortoruk
Kilariarnerit 41-ngornerånut. nuerssagag-
ssaK kiperiardlugo åssinganik nuerssaigit,
tåukulo tamaisa nuerssåumut atautsimut
kateriardlugit ilaortornera nangitdlugo sa-
neraisigut nuerssåume sujugdlerme Ki-
terdlit 7-lt tlungmordlugit nuerssåsåput, ki-
ngullnilo 5-t, 3-t, amalo 1, ingigigsungor-
dlugo. ilaortornera 91-ingorneranut nange-
rlardlugo nuerssautit Kulit manlgsuinar-
mik nuerssåkit. åssilissagssartå maligdlugo
nangiguk nuerssåume sujugdlerme aut-
dlarsautåne naggatånilo 2-t atautslkut
nuerssardlugit. nuerssautip 6-igssåne 10-
gssånilo silåmukåt 2-t Kiperiåsåput sujug-
dleK unigtlnariardlugo tugdlia nuerssar-
Kårdlugo tauva sujugdles nuerssardlugo.
agdlalersornera inerpat nuerssautit nr. 2-
nut taorseriardlugit nuerssautit 9-t Koruår-
tumik nuerssarKårdlugit tugdliane Kileru-
serfigssånut putsiusaoK: ilungm. 1, silåm. 1,
silåm. 2-t atautslkut, nuerssagagssax Kipe-
riåinardlugo), tauvalo nuerssautit ama 9-t
Koruårtumik. nuerssautit 2‘/;-nut taorser-
Kigklt åssilissagssardlo åssilivdlugo nuer-
ssarKigdlugo, inerpat ilungmukåmik nuer-
ssariardlutit åssinganik igdlugssånik nuer-
ssaigit.
Kardlit såvatigut tunuatigutdlo katinexå-
såput. nulualo ima portuningortisavdlune:
igdluanit Kilariarnerit 44-t nåtitartumut
noriardlugit. kingulé 45-t nuerssåsåput:
9-t nuerssåkit, mumiguk. 18-t nuerssåkit,
mumiguk, 27-t nuerssåkit mumigdlugulo
taimatut nangisaos 45-t tamarmik nuer-
ssarérnerånut. nåtitartumut nutat ilångu-
tikit. igdluatungånit 44-t ilånguteriardlugit
slvnere nåtitartumut nukit, manigsuinar-
fra dansk side gjorde en virkelig ind-
sats for disse børns redning. Resulta-
tet blev som ovenfor nævnt, at man
stiftede „Foreningen til hjælp for
grønlandske Børn", og foreningen har
siden været knyttet til rigsdagen.
Man mødte allerede ved foreningens
start megen velvilje i det danske folk
og fik hurtigt samlet så mange penge
sammen, at man i 1925 fik opført det
første børnesanatorium i Sukkertop-
pen.
HVORFOR SANATORIER?
I begyndelsen havde man vel ikke
gjort sig helt klart, hvilke proble-
mer blandt børnene man ville løse,
ville blot hjælpe de børn, der trængte
mest. Men opgaven var så stor, at
man måtte tage fat på et bestemt om-
råde, og det blev hurtigt klart, at det
migdlo nuerssalerdlugo, nuerssautit 8-gssa-
ne igdlugtut 1-imik ilassardlugit 104-ngor-
nerånut. putsersorneranit 21 cm-ngorpat
Kåvanit nuerssalernere tamaisa autdlar-
Kautåne naggtånilo 2-t atautslkortitårdlu-
git 72-ingornerånut, tauva silåmukåK atau-
seK avdlortardlugo autdlarnautåne nagga-
tånilo 48-ngornerånut. ilangarneranit su-
jugdlermit 22 cm-ngorpat isigagsså nuer-
ssasaoK: Kilariarnerit sujugdlit 10-t nåti-
tartumut nukit, kingulinutdlo 14-inut nuer-
ssautit 20-t manigsuinarmik nuerssardlugit
(sivnere 24-t åma nåtitartumut nusåput).
sujumut nuerssagkavit sanerånit 14-inik ti-
gorKaigit nåtitartumutdlo nutat ilångutdlu-
git (76-it) nuerssautitdlo 15-it silåmuinaK
nuerssardlugit.
nuerssautérKat avguåkit: 24-nik, 14-inik,
24-nik åma 14-inik. nuerssautit sujugdlit si-
låmuinaK nuerssåkit. kaujatdlangnigsså 2:
nuerssaut 1: silåmuinaK. nuerss. 2: 2-t a-
tautsikut Kiperiardlugit, tauva kingugdlit
2-t kisisa pinagit silåmut tåukulo atautsi-
kut. nuerssaut 3: silåmuinaK. nuerssaut 4:
nr. 2-tut. taimatut nangiguk nuerssautine
nr. 2-me 4-milo Kilariarnerit nardluinå-
ngornerånut.
Kilariarnerit akilerit ingmingnut mer-
ssdtdlugit inåkit. niutåtalo igdlua pårdlag-
tlnardlugo nuerssardlugo.
lcatiternigsså:
Kardlit saneraisigut såvatigut tunuatigut-
dlo KUlålo ikuteriardlugo merssukit ujat-
siutai åtaseriardlugit nigsikutdlagtagkamik
åtaserfileruk. naKeriardlugo KerKa Kileru-
seruk.
tulujuk:
nuerssautinik nr. 2-nik 161-inik autdlar-
titseriardlutit nuerssautit 13-it Koruårtumik
nuerssåkit. nuerssautit 2Vz-nut taorsikit å-
ssilissagssardlo maligdlugo nuerssariardlu-
go manigsuinarmik nangitdlugo 21 cm-
ngorneranut. tauva unigssånut ilångåsaoK:
29-it nuerssåkit, 6-it inåkit, 91-it nuerssåkit,
6-it inåkit 29-tdlo nuerssardlugit. ingmikor-
titdlugit nangikit såvane unigssånut åma
sule 3-nik ilångancigdlugo tunuanilo 2X3-
nik. unigsså 11 cm-ngorpat tuvé 2X13-nik
inåsaoK, sivnerilo 33-t nåtitartumut nOg-
dlugit.
taligssai:
nr. 2-nik 50-inik autdlartitseriardlutit nu-
erssautit 23-t Koruårtumik nuerssarKårdlu-
git nuerssautit 2‘/j-nut taorseriardlugit nu-
erssåume sujugdlerme Kilariarnerit 60-
ngortitdlugit ilaortukit. manigsuinarmik
nangiguk nuerssautit 8-gssåne igdlugtut 1-
mik ilassardlugit 78-ingornerånut. 23 cm-
ngorpat nuerssautit autdlartinere tamaisa
2-t atautsikdrtitardlugit 22-ngornerånut
tåukulo atautsikut inårdlugit.
X = ret pi vrangen og vrang pi rettea
himlen = glatsuikning
s = »noning
katiternigsså:
såvane talerperdlerme Kilariarnernik
104-nik nuerssautinut nr. 2-nut nuioraeri-
ardlutit (tuvianit 2 cm-t pinagit) åssilissag-
ssax maligdlugo nuerssaruk ilungmukånik
4-nik autdlartigit (silåm. 1, ilungm. 8) atånilo
kingugdlit 10-t Koruårtungordlugit. Kulåta
sinåne nuerssautip autdlartinere tamaisa
1-mik ilångartardlugit 100-ngornerånut. å-
ssilissagssaK inerpat Kilariarnerit tamaisa
Koruårtungordlugit 11-riardlugit nuersså-
såput. Kbruårtut 6-igssSne åtaserfilisaoK: 5-it
Koruårtumik (3-t inåkit, 17-it Koruårtumik)
ungaldsigaK nangeKåtåruk, nuerssautivdlo
tugdliane inåkit nalåne autdlartitsencig-
dlutlt.
såmiatungåta sinigsså åtaserfilernago åssi-
nganik nuerssåsaoK paordlagtlnardlugo.
nuilåta sinigsså:
såvinit igdlugtut 29-nik tigorKaigit puku-
suanitutdlo 33-t nuerssåumut nugdluglt.
nuerssautit 11-t nr. 2-nik nuerssåkit. arfer-
nåne åtaserfilerdlugo: 3-t nuerssåkit 3-t i-
nakit tugdlianilo autdlarterKigdlugit. kati-
teriardlugo åtaserfé siniliukit åtasersor-
dlugulo.
var blandt de tuberkuløse børn, man
først og fremest skulle sætte ind,
hvorfor det blev børnesanatorier og
ikke børnehjem, der i de følgende år
blev opført.
Hjemme i Danmark fortsatte man
arbejdet med at skaffe midler, ikke
blot til driften af børnesanatoriet i
Sukkertoppen og fadderskaber, men
også til det fortsatte byggeri, og alle-
rede i 1929 kunne „Foreningen til
hjælp for grønlandske Børn“ opføre
sit andet børnesanatorium i Umanak.
Verdens nordligste børnesanatorium.
Midlerne til driften af børnesana-
torierne kom i disse år udelukkende
fra privat side, og selv om prisni-
veauet i Grønland dengang lå meget
lavt, var det alligevel mange penge,
der stadig skulle rejses i Danmark.
Men de blev rejst!
Foreningen ville gerne udvide sine
rammer også til Sydgrønland, og man
planlagde derfor et tredie børnesana-
torium i Julianehåb. Grunden blev
udpeget, byggematerialer indkøbt,
men så kom 2’ verdenskrig og hindre-
de dette byggeri.
RAMMERNE SPRÆNGTES
Da 2’ verdenskrig i 1945 var afslut-
tet, var mangt og meget også i Grøn-
land blevet ændret. Den nye tid brød
ind over Grønland, og da „Foreningen
til hjælp for grønlandske Børn" ville
genoptage byggeriet i Julianehåb, vi-
ste forholdene sig også her at være
helt anderledes, end man havde tænkt
sig. Det projekterede 3’die børnesana-
torium måtte projekteres om, for blot
nogenlunde at kunne svare til de
krav, man nu stillede til et sådant
byggeri. Det grønlandske prisniveau
steg, og børnesanatoriet var, da det
blev indviet i 1949, blevet meget dy-
rere, end man oprindelig havde tænkt
sig — så dyrt — at det faktisk
sprængte de private økonomiske
rammer, som foreningen i de forløbne
25 år havde arbejdet under.
Resultatet af denne udvikling
førte til forhandlinger med mini-
steriet, der resulterede, dels i et
tilskud i form af et rentefrit lån
til sanering af foreningens økono-
mi — der var meget anstrengt —
som følge af byggeriet i Juliane-
håb, dels til en fremtidig ordning,
hvor foreningen fik et tilskud til
driften af samme størrelse, som
man i det sydlige Danmark ydede
til kystsanatorier her. Dette blev
fastsat til kr. 3,00 pr. barn pr. dag
med 1,25 kr. fra den grønlandske
landskasse og kr. 1,75 fra staten.
Til opførelsen af børnesanatoriet i
Julianehåb modtog foreningen des-
uden en gave fra Julemærkeko
miteen på kr. 100.000.
FEM SANATORIER
Situationen blandt de svage grøn-
landske børn var imidlertid således,
at foreningen fremdeles måtte fort-
sætte sit byggeri. Det havde vist sig,
at børnesanatoriet i Umanak ikke
kunne dække hele Nordgrønland, og
der var hårdt brug for et børnesana-
torium i Diskobugten. Resultatet blev
derfor, at man vedtog at bygge „For-
eningen til hjælp for grønlandske
Børn“s 4’de børnesanatorium i Ja-
kobshavn. Dette sanatorium, der er
foreningens største, kostede kr.
1.250.000,— og blev bygget med til-
skud fra staten og „Kong Frederik d.
IX’s og Dronning Ingrid’s fond til be-
kæmpelse af tuberkulosen i Grøn-
land“. Sanatoriet blev taget i brug i
1954, og det var bygget således, at det
opfyldte alle krav, der kunne stilles
til en børneinstitution i Grønland.
Med disse fire børnesanatorier men-
te foreningens bestyrelse, at behovet
for børnesanatorier på Grønlands
vestkyst nu var dækket. Men — man
havde stadig ønsket om også at kun-
ne række befolkningen på østkysten
en hjælpende hånd til bekæmpelse af
nøden blandt de tuberkulosedispone-
rede børn. Resultatet blev „Prinsesse
Margrethe’s børnesanatorium" i Ang-
A/S Nordisk Solar Compagni
Rosenborggade 3
København K
Elektriske artikler og belysninger en gros
silarssuarme
pitsaunerpåK

v:.,/
tåssalume inumarigsi-
nångitsusanane
magssalik, der blev indviet i efteråret
1957. Det kostede kr. 800.000,—.
Der er på børnesanatorierne plads
til i alt ca. 150 børn, og bortset fra
ganske få perioder, hvor enkelte
pladser — oftest på grund af rejse-
forholdene — har stået ledige, har det
altid været fuldt belagt.
35 ÅRS ARBEJDE
Da børnesanatorierne begyndte de-
res arbejde i Grønland, var tuberku-
losen det alt overskyggende problem
også blandt børnene. Det var derfor
naturligt, at børnesanatorierne blev
det begreb, hvor børn, der var dispo-
nerede for tuberkulose eller som re-
konvalescenter blev indlagt for at
blive raske og sunde børn. I årenes
løb har vi haft den glæde at kunne
sende kuld efter kuld af raske børn
tilbage til deres hjem. Dette arbejde
er blevet gennemført over 35 år.
Men efter sundhedsvæsenets
store indsats i Grønland, hvor tu-
berkulosen er blevet trængt tilba-
ge, har patienterne på børnesana-
torierne skiftet karakter. Sanato-
rierne er stadig fyldt med grøn-
landske børn, men det er i dag
ikke tuberkulosepatienterne, der
præger billedet. De er der stadig,
men de er ikke mere i overtal. —
Andre syge børn er nu kommet
til. Det er børn, der egentlig ikke
er syge, men hvor indlæggelses-
grunden nærmest må betragtes
som socialbetonet.
Hvis man betragter de 156 børn,
der i vinterhalvåret (1. oktober 1960—
31. marts 1961) har været indlagt på
vore børnesanatorier, vil man se, at
47 børn er indlagt på medicinsk indi-
cation og 109 på social indication.
De 47 børn, hvor indlæggelsen har
en medicinsk årsag, er børn, der er
blevet svækkede på grund af sygdom.
Det er naturligvis i mange tilfælde
tuberkulose, men det kan også være
andre svære sygdomme, som barnet
nu er helbredt eller delvis helbredt
for, som derefter kræver en kortere
eller længere rekonvalescens. Men
det kan også være sygdomme eller
svagheder af mere varig karakter,
som kræver et langvarigt ophold på
sanatoriet.
MANGE ÅRSAGER TIL
INDLÆGGELSE
Årsagen til de 109 „sociale børn“s
indlæggelse er også meget forskellig.
Det skyldes ofte dårlige sociale for-
hold i hjemmet, hvorved barnet ikke
har fået den nødvendige pasning og
derfor er blevet nedbrudt på sjæl og
legeme, således at lægen har skønnet,
det var rigtigst, at barnet for en tid
blev indlagt på børnesanatoriet for
gennem rigtig pasning og gennem
sund og nærende kost at få nye
kræfter til at stå imod med. Endvi-
dere kan det skyldes, at barnet er
vokset op i et tuberkuløst milieu,
hvorfor det har været nødvendigt at
fjerne det fra hjemmet. Det samme
gælder børn, der kommer på sana-
toriet, fordi forældrene er indlagt på
sygehus til behandling. Her er der
kun tale om en lent midlertidig ind-
læggelse, til forholdene i hjemmet
igen kan tillade barnet at være
hjemme.
Børnesanatorierne virker således
som en hjælpetjeneste, dels af sund-
hedsmæssig og dels af social karak-
ter. Målet er blot at hjælpe ethvert
barn, der i øjeblikket er i nød.
Det er blevet sagt, at børnesanato-
riernes karakter nu er ændret så me-
get, at der faktisk ikke mere er tale
om sanatorier, men i virkeligheden
mere om børnehjem, jeg mener, det
er rigtigt, at arbejdet har skiftet ka-
rakter, men når man anvender beteg-
nelsen børnehjem om børnesanato-
rierne, er det næppe den helt rigtige
benævnelse. Ved børnehjem må man
Hollandimiut kavfiliat
aserorterdluarsimassoK
kaafe akuserneKangitsoK
pikunardlulnartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
4