Atuagagdliutit - 07.09.1961, Side 5

forstå hjem, hvor børnenes ophold er
af mere varig karakter, oftest til bar-
net ikke er barn mere. Dette er ikke
tilfældet på børnesanatorierne.
OPHOLDS-VARIGHEDEN
Hvis man herefter gennemgår va-
righeden af de før nævnte 156 børns
ophold på børnesanatorierne, kom-
mer man til følgende resultater:
Ophold under 1 år 83 børn ell. 53,2 %>
— 1—2 — 18 11,5%
— 2—3 — 16 10,3%
— 3—4 — 19 12,2%
— 4—5 — 13 8,3 %
— over 5 — 7 4,5%
156 100%
eller undersøger man varigheden af
de i samme periode udskrevne 33
børn, når man til disse tal:
Ophold under 1 år 25 børn ell. 75,8 %>
— 1—2 — 3 9,1 %
— 2—3 — 1 3,0 %
— 3—4 — 1 3,0 %
— 4—5 — 3 9,1 %
— over 5 — 0 0 °/o
33 børn ell. 100 %
Disse tal viser vist tydeligt, at
langt de fleste af børnene kommer
på børnesanatorierne for i en kor-
tere tid — oftest under eet år —
at blive passet, bygget op — få
hjælp for den akute sociale eller
helbredsmæssige svaghed, de lider
under, og så, efter denne ambulan-
cetjeneste — blive sendt tilbage
til hjemmet, raske og sunde.
Noget egentligt børnehjem vil
børnesanatorierne næppe nogen-
sinde blive, men en hjælpetjeneste
for de nødstedte grønlandske børn,
hvor „Foreningen til hjælp for
grønlandske Børn“ altid vil gøre
sit yderste for at løse de proble-
mer, som disse børn er ude for.
en stor gæld
Som prisniveauet såvel i det sydlige
Danmark som i Grønland er steget,
har udgifterne til børnesanatoriernes
drift fulgt det samme tempo. Det er
store beløb, foreningen stadig skal
skaffe, og selv om man i 1956—57 fik
det offentlige tilskud forhøjet til kr.
7,00 pr. barn pr. dag, idet statstil-
skudet blev forøget med kr. 3,00 pr.
dag til kr. 5,75, er det efterhånden
blevet klart, at „Foreningen til hjælp
for grønlandske Børn“ ikke mere kan
skaffe de store midler, der er nødven-
dige til driften af børnesanatorierne.
Det kan nævnes, at de beløb, for-
eningen har måttet skaffe fra privat
side (for at udrede de beløb, der skal
bruges udover de offentlige tilskud)
i de sidste år har udgjort:
1957 kr. 140.777,77
1958 „ 244.252,16
1959 „ 307.860,21
1960 „ 366.944,64
og på trods af disse voksende beløb,
har foreningen stadig haft underskud,
og har i øjeblikket en gæld på godt
kr. 200.000,—.
Da udgifterne til den egentlige drift
af børnesanatorierne i regnskabsåret
1960 i alt androg kr. 550.646, og som
ovenfor nævnt stadig er voksende,
har foreningens bestyrelse nu beslut-
tet at ansøge staten og det grønland-
ske landsråd om et større tilskud. —
Dette større tilskud andrager det
samme beløb, som ydes til børne-
hjemmene i Grønland, nemlig 50 % af
driftsudgifter fra staten og 40 %
dækket af den grønlandske lands-
kasse.
NYE OPGAVER KAN
TAGES OP
Hvis disse tilskud bevilges, vil bør-
nesanatoriernes arbejde komme ind i
en helt betryggende stilling. Prisstig-
ninger såvel i Grønland som i det øv-
rige Danmark vil ikke kunne påvirke
arbejdet. „Foreningen til hjælp for
grønlandske Børn“s gæld, der i alt
væsentligt stammer fra de store in-
vesteringsopgaver, foreningen har løst
i Grønland, vil kunne afdrages, — og
opgaver, som man hidtil har måttet
lade ligge, vil kunne tages op.
Bestyrelsen og jeg har hele ti-
den været klare over, at børne-
sanatorierne manglede meget af
kulturel og opdragende karakter.
Vi så således gerne opholdsstuerne
oplivet af gode kunstværker, som
kunne udvikle vore børn på for-
skellig sæt, ligesom vi gerne ville
ofre mere på børnenes beskæfti-
gelse, både af underholdende og
opdragende karakter. Men hidtil
har disse opgavers løsning måttet
vige for de mere nødvendige opga-
ver, nemlig at løse det daglige livs
problemer.
Her ville vi meget gerne i sam-
arbejde med det grønlandske folk
og dets kunstnere, for derigennem
at forsøge at gøre vore børnesana-
torier til mere hyggelige hjem —
f. eks. ved smukke malerier og bil-
leder i vore børns sovestuer og op-
holdsstuer.
Der ligger således store opgaver og
venter på en løsning i de grønlandske
børnesanatorier.
HELE BEFOLKNINGEN
STÅR BAG
Gennem tilskudet fra landskassen
er det grønlandske folk med til at
bære de økonomiske byrder — og
gennem de midler, „Foreningen til
hjælp for grønlandske Børn" privat
rejser til arbejdet, har vi et udtryk
for, at hele det danske folk står bag
ved arbejdet. Det er det private ini-
tiativ, der hidtil har båret arbejdet
frem. Et privat initiativ der også har
vist sig fra grønlandsk side, både i
form af medlemsskab og ved tilskud
og hjælp fra anden side. Og her skal
med taknemmelighed nævnes en ven.
Afdøde Peter Dalager i Godhavn, der
gennem mange år samlede midler til
sanatoriearbejdet og hermed gav os
en håndsrækning fra grønlandsk side.
For „Foreningen til hjælp for grøn-
landske Børn" har det grønlandske
barns sundhed altid været vort mål.
For dette barn er foreningen stiftet,
og børnesanatorierne oprettet, og så
længe der er behov for disse børne-
sanatoriers arbejde, vil foreningen
gøre sit yderste for det grønlandske
barns sunde og lykkelige fremtid. —
Barnet, der er Grønlands eneste
egentlige rigdom.
Lisbet Hindsgaul.
Vi starter en indsamling
I anledning af fru Lisbet Hindsgauls nødråb har vi fundef det formåls-
tjenligt af hjælpe foreningen til gennemførelse af de ovenfor nævnte
mål. A/Gs redaktion lægger for med 100 kr. Læserne anmodes om at
støffe indsamlingen med bidrag, store som små beløb er velkomne. De
bedes sendf til A/Gs redaktion, Godthåb, mærket „Grønlandske børn".
Hegn . Gitre . Traadkurve . Gelændere
Porte og Laager
Alt Smedearbejde — Alle Reparationer
imgalugssat Kagssutaussat. avssiamitigssat
KagssutaussårKat kfiréreat saviminemit nuio-
ragkat. tungmernat napassugssait. matorssuit
nautsivitdlo matugssait.
EMIL DEDERDING
Glasvej 10 — København NV Ægir 103
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen"s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
Grønlands-
pakning
(ine tynde
uden reservoir
ingminut igdler-
sornlarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineicarsmåuput.
nåmagpoK oxaruvit pi-
ngasunik Korsungnik na-
nortalingnik piniara-
luartutit.
Mindst 2000 kr. i bøde
for fangst af hvalkalve
International konvention om hvalfangst skal også gælde for
Grønland. Store bøder for overtrædelse af konventionens
bestemmelser
For fremtiden vil det være kostbart
i Grønland at foretage — som man
desværre stadig har for skik — til-
fældig beskydning af hvaler, man mø-
der på rejser langs kysten. Det vil og-
så være forbudt at fange hvalkalve
eller diende hvaler, og hvis man over-
træder forbudet, vil man blive idømt
bøder på ikke under 2.000 kr.
Danmark har tilsluttet sig en inter-
national konvention om fangst af
hvaler, og denne konvention skal også
til at gælde for Grønland. Under
landsrådssamlingen i 1959 drøftede
man et udkast til en landsrådsvedtægt
om regulering af småhvalfangsten på
Grønlands søterritorium og i havene
om Grønland samt om fredning af
visse hvalarter. Der fremkom under
forhandlingerne væsentlige indven-
dinger mod udkastet, idet man fandt,
at den danske lov om hvalfangst og
den dertil knyttede kongelige anord-
ning ikke var gyldig i Grønland. Dette
spørgsmål har nu været forelagt det
grønlandske lovudvalg, og udvalget er
af den opfattelse, at de regler, der
gælder i Danmark om hvalfangst, og-
så gælder for Grønlands vedkommen-
de. Danmark har tilsluttet sig den in-
ternationale konvention om hvalfred-
ning og derved skabt en forpligtelse
til også at gennemføre konventionens
bestemmelser i Grønland, og det gen-
nemføres nu. Der er ikke hjemmel'for
at regulere den grønlandske hval-
fangst ved en almindelig landsråds-
vedtægt.
På et møde i den internationale
hvalfangstkommission har Danmark
dog for Grønlands vedkommende op-
nået visse dispensationer. Trods kon-
ventionens bestemmelse om, at silde-
piskere kun må fanges i 6 måneder af
året, vil det være tilladt at fange dem
i 8 måneder — altså i den periode de
befinder sig i grønlandske farvande,
GRUNDLAGT 1041
NYHAVN 47 — KØBENHAVN K
angatdlatit peKutait — uligssuit
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitslngit — agdlunaussi-
agssat — orssut mångertOK
agdlunaussartagssat (noKarutig-
ssat).
Skibsinventar — Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
fra 1. maj til 31. december. Fangst af
pukkelhvaler er ifølge konventionen
forbudt hele året, men for Grønlands
vedkommende har man opnået tilla-
delse til, at der må fanges op til 10
pukkelhvaler om året, men det skal
være fra både på ikke over 50 brutto-
tons.
Konventionen gælder kun de hva-
ler, der er nævnt i de forskellige pa-
ragraffer, og da følgende hvaler ikke
er nævnt: Marsvin, grindehval, hvid-
hval, hvidnæse, narhval, hvidskæving
og spækhugger, vil fangst af disse
tandhvalarter være tilladt i samme
omfang som hidtil, i Grønland.
I konventionen er der fastsat mi-
nimum af bøder for overtrædelse af
konventionens bestemmelser også
hvad angår mindstemål på de hvaler,
der fanges, og bødernes størrelse er
efter grønlandske forhold meget be-
tydelige. For overtrædelse af en lang
række paragraffer i konventionen
idømmes der bøder på ikke under
2.000 kr., og for en enkelt paragrafs
vedkommende vil bøden være ikke
under 1.000 kr. Og konventionen om-
fatter enhver form for fangst eller
drab eller forsøg på fangst og drab af
såvel hvaler som deres kalve, hvilket
altså vil sige, at man heller ikke må
foretage beskydning fra land.

unite

KåumarKutitsialak tigumiartariaK tårtume ilua-
KutaoKissoK. taimaingmat KaumartartoKarit —
peKångikuvitdlunit nui.åmik pisigit. Kåumartar-
tOK mikissunguaK akikt'KaoK, pingårtumik HEL-
LESENip batterianik orssoKar.tikugko Kulariså-
ngilat KåumartartoK pissusigssamisut ikumasi-
nåusassoK.
Klart lys lige ved hånden giver Dem tryghed og
sikkerhed. Tag derfor lygten frem — eller køb
Dem en ny. En lille lygte koster kun en bagatel,
og når der er et HELLESENS batteri indeni, er
De sikker på, at lygten virker hver gang.
tårtitdlugo
mianerssorit
KåumartartoK
ikeriånguaruk!
Pas på i mørket
tænd
lys i lygten
— og så kan
man smage den
gode tobak i Cecil...’
asuto tdssa Cecil’it tu-
pasungnerrårig-
dlutik
Cecil er altid
ensartet rullet ..!
Cecil’it dssiglårdluartu-
mik imussaussarput!
— derfor er der
bedre træk i Cecil ..!
— taimåitumik Cecil’it
mitdluaruminart-dssar-
put..l
36 A
En lille pause før arbejdet går videre —
en hyggelig sludder — ild på cigaretten —
selvfølgelig en Cecil: den er altid perfekt
rullet af fyldige, mættende blended-tobak-
ker. Det er derfor, den lange Cecil bliver
mere og mere populær, og allevegne hører
man ....sd er der tid til en Cecil!
akunerutdlugo Kasuersålårdlune nuånit-
dlåraoK OKalOK.atigéruj ord lune — sikarite
kukutdlugo — sorunalume Cecil. tåuna tor-
ratdlavigdlugo imussauvoK putdlfirigsu-
ngordlugo pitsaunersiugkanik tupartali-
gauvdlune. taimåitumigdlilna Cecil takisoK
piumanekarneruj artuinarsimassoK, tamane
OKartut tusarssaulerdlutik: — . tåssa Ce-
cilitorf igssångorpoK I
5