Atuagagdliutit - 07.09.1961, Page 9

tugtut neKamik mana
norKaivfigssangorpoK -
tugtut neuait tamalårpagssuångordlugit nerissagssiarineKarsi-
nåuput, sianigissariaKarpordle neuip mamåssusia avdlångutsai-
lissariaKarmat
tamåssa auvarneK nalerorugtorpoK
oktoberivdlo nålernerane tugtuteKar-
fingme toicoraineK autdlarnerneKar-
tugssauvoK. handelip pisiniarfé avKU-
tigalugit måna ukiugssamut uningati-
tagssanik tugtut neKåinik nontaisso-
KarsInauvoK, taimailiungitsortoKarta-
riaKaranilume tugtut neicait igdling-
kalåtdlisut nerissaKarit
naKissut tamalårpagssuångordlugit
nerissagssiarineKarslnaungmata. aké
ingassångitdlat. tusarsimavarput tug-
to ilivitsoK pisiarlsagåine kr-mut
4,50 kr-KartoK, sujugdlivisa tungåt
kr-mut 3,75 kr-KarpoK kingugdlivisa-
lo tungåt kr-mut 5,25 kr, umatit kg-*
mut 3,50 kr. onardlo atauseK 3,00 kr.
tugtup sujorna tungåta neKå 2—2
V2 kg KatdlasertineKåsaOK 3 liter
migss. Katserdlugo. supa Kajordlaiar-
neKåsaoK alugssautitdlo mardluk ta-
ratserneKåsavdlune. neKe matuvdlugo
akunerit 3 migss. Kalaterussårtuarne-
KåsaoK aKilinigssåta tungånut, taimai-
livdlugo ivseKarnerussarmat. Kalang-
nigsså akunerup agfåinångorpat nau-
titat Kalipaiagkat ikineKåsaput, neKilo
atautsikut Kalagtugssångordlugit. aju-
ngineruvoK måko ikineKarunik: gule-
ruat angisut pingasut, sellerip kuar-
tia, uvanitsoK atauseK imalunit rua.
nautitat tamåko avgordlugit supamut
ikineKåsåput imaKalo taratsendlår-
dlugo Kasilitsulilårdlugulo. neKe a-
vigtardlugo kartoflilerdlugo igfialer-
dlugulunit sennepilerdlugulo savssar-
neKåsaoK.
avdlångorartineKarsinauvoK
lagtugkat supamut akuliuneKarånga-
mik kimigtorsautaussarmata.
kabab
maunalo erKartusavarput nerissag-
ssiaK kababimik taigutilik. neKe 1 kg
atorneKåsaoK taleK Kugtorardlunit å-
ngajångordlugo avgordlugo igame iv-
ssusumik natålingme kajortitdlugo
måkarinalilårdlugo åma uvanitsuler-
dlugo 50 gr. migss. — tåssa uvanitsut
pingasut migss. avgordlugit neKimut
kajorteKatautineKåsavdlutik. kajorte-
rérpata ingefærit ilivitsut mardluk
pingasutdlunit akuliuneKåsåput, a-
lugssautérKamut taratserdlugit, Kasi-
litsulilårdlugit imilerdlugo. neKe ma-
tuneKåsaoK KalarussårtineKåsavdlu-
nilo 45 minutit migss. aKilinigssåta
tungånut. piumagåine miseralerneKå-
saoK KajussaK alugssåumut imililår-
dlugit, nerissagssiardlo savssarneKå-
savdlune KaKorterKassulerdlugo kar-
toffelmosilerdlugultinit, tåssa nautsi-
anik utanik aserortigkanik akuvdlu-
go.
bøf-tatar
aitsåt tåssa mamartungersunut. ta-
matumunga KUgtoramineK atorneKå-
saoK. savingmik ipigtumik neKe ki-
liortorneKåsaoK inungnut nerissugssa-
nut nåmagtungordlugo. igfiaK kilitaK
punerneKåsaoK neKe kiliortugaK une-
KångitsoK KagdlersusiuneKardlune
måniup augpalugtortånik OKångitsu-
mik Kagdlerdlugo uvanitsunigdlo se-
KUgtigkanik kapersinigdlo nåkalatå-
rivfigalugo. aitsåme tåssa mamartoK.
neKimik kiliortuinerme ujalukut ki-
ngorna supaliarineKarsinåuput.
engelsk bøf
tåssunga åma atorneKåsaoK xugtor-
Kap neKå. neKe 2 cm ivssutigissu-
ngordlugo kilingneKåsaoK, bøfe atau-
seK inungmut nautsorssutdlugo. su-
jugdlermik neKe sujatsivingmut ki-
ssardluartumut ikineKåsaoK, sivikit-
sunguamik Kåvata kajortilernigssåi-
nånut. tauva bøfiliagssat KaKeriardlu-
git sujatsivik mékarinalerdluarneKå-
saoK sujåneKåsavdlutik minutip åipå
avigdlugo Kångiugpat mumitdlugit
taratsilårdlugit Kasilitsulilårdlugitdlo.
bøfit savssarneKåsåput, uvanitsunik
kajortitanik, értanik fransk kartofli-
nigdlo akuvdlugit måkarina sujatsi-
vik miserKiutdlugo. taimatut sujatdlu-
git bøfit pissusigssamigsut Kalagtar-
put augpalujårdlutik ivseKardluardlu-
tik.
sujatau
Kimerdluanit sujatsineK ajornångi-
laK mamangårame augtuinarmik. Ki-
merdluata neKai pérneKåsåput mia-
nerssortumik neKe pilangnavérsår-
dlugo, mianerssortumigdlo ujalutaiar-
dlugitdlo ameraiarneKåsavdlutik. må-
karina 100 gr. migss. igame kajorti-
neKåsaoK sujatagssaK téssane 20 mi-
nutit kajortineKåsaoK mumitaKatår-
tuardlugo alugssåumik Kissungmik,
neKe kapinavérsårumavdlugo. minu-
tit 20 Kångiugpata sujataK taratsilå-
riardlugo matuneKåsaoK akunerdlo
namagtitdlugo karsine sånakuanca-
nik avisinigdlunit imalingmitineKå-
savdlune igaK matuvigdlugo. tauva
igaK KaKeriardlugo neKe kissanceriar-
dlugo kigterneKasaoK, értanik Kor-
sungnik, kartofilérKanik utanik king-
mernanigdlo simersianik igdlulerdlu-
go nerineKåsavdlune.
tingungmit frikadelliliat
tamatumunga tinguk 300 gram åma
neKe 300 gram atorneKåsåput saor-
ngup neKitai atorneKarsinauvdluar-
dlutik. tinguk neKilo aserorterivikor-
tineKåsåput uvanitsumik mikissumik
akuvdlugit. tauva Kajussat 50 gr. kar-
tofilit Kajussait 50 gr., månik, 2 dl
imuk alugssautérKamutdlo taratsut
Kasilitsutdlo aulåneKåsåput. aserorti-
gaK frikadellisut uneKésavdlune kar-
tofilitsalåtilerdlugulo mamardluinar-
dlune.
sule ardlaKarnerussunik taissaKar-
sinaugaluarpugut, nangminerdle tug-
tup neKånik nerissagssiuleriaruvit på-
sisavat tamalårpagssuångordlugo une-
KarsinaussoK. atausinardle encaisitsi-
ssutigisavarput: akutigssat ajungita-
Kaut ingassautingikåine. tugtup neKå
mamaKingmat akutigssanik pivatdlår-
dlugo aserortertariaKångilaK.
tugtunit supaliait
igdlume ningiumut nuånernerpau-
ssartoK tåssa isumaK nåpertordlugo
nerissagssiornigssaK igdloKatit mama-
rissåinik akutigdlit pigissat atordlu-
git. inersussutigisinauvarputdle tug-
tunit supaliornigssaK inungnut arfi-
nilingnut nautsorssussamik ima:
supa avdlångorartineKarsinauvoK
hvidkåle avgordlugo supamut akuli-
utdlugo akunerup agfå Kalatitdlugo,
imalunit KivdlertussaK grønkål aku-
liuneKarsinauvoK supamut Kalatilår-
dlugo.
åmåtaoK taineKåsaoK saorngit pi-
ngårtumik angnikitsungordlugit pi-
Det er nu tiden til at bestille
renskød til vinterens forbrug
tOKoraghat amérérdlugit saler érdlugitdlo Rensdyrkroppene hænger til parade på
nivingaiortorneKarsimassut pisissugssanut renavlsstationen i Itivnera, inden de sejles
åneKarnigssamik tungånut. ud for forbrugerne.
igfiat porneKartalerput —
evKiluisårnikut sujuariarneK
kaKortormiut, påmiormiut nungmiutdlo måna igfiarsisinaulerput på-
piaranik masajuitsunik pordluagkanik. kingornamut — imaua ukiak må-
na — igdlOKarfingne åvdlane igfiorfit åma taimailiortalersugssåuput ka-
låtdlit-nunåmiut tamarmik igfiarsisinaulisavdlutik Kalangniariardlutik
porneKarsimassunik. taimåikaluartOK igfiap akia avdlångungilau 76 øre-
uinardlune.
KujanaKaoK taimåitOKalisangmat, avKutå sivisugaluarpatdiunit igfiaK
agssagpagssuarnit tigorKajornenarane angerdlåuneKarsinauUsavdlune. —
Danmarkime påsissat takutisimavåt igfiaK taimatut porneKarsimassoK
agtortitamik matuvigdlugo, Kåumatit ardlagdlit panerane pigineuarsi-
naussoK.
måna kaumuninardluta åma Kilanårilerérparput sigtip porneKartaler-
nigsså. t
imana iluaKUtauginåsaoK ilitsersutimininguamik ilalårdine: igfiamik
kiligterérdlutitdlo påruigtarugko nungutånut agdlåt avdldngusdngilaK.
igfiaK perKingnardlunilo akikitdlunilo mamaKaoK.
Nu pakkes rugbrødet ind —
et hygiejnisk fremskridt
Nu kan beboerne i Julianehåb, Frederikshåb og Godthåb købe rugbrød,
der kort efter bagningen pakkes i tætsluttende voksbehandlet papir. Og
lidt senere — måske allerede i dette efterår — følger de resterende bage-
rier efter, så hele Grønland kan købe rugbrød hygiejnisk indpakket, frisk
fra ovn til disk. Læg vel n),æke til, at prisen forbliver den samme: 76 øre.
Det bli’r dejligt! Så kan man være sikker på, at brødet er helt rent
uden at være overgramset af mange hænder, når man får det hjem i køk-
kenet, selv om det har været transporteret langt forinden. Og erfaringer
fra Danmark har vist, at brødet kan holde sig frisk i flere måneder, når
det er pakket ind på denne tiltalende, hygiejniske måde.
Nu er der jo så fare for, at vi bliver fordringsfulde, for vi er allerede be-
gyndt at glæde os til, at sigtebrødet bliver pakket ind på samme måde.
Måske vi så skal give Dem et lille tips med på vejen: Hvis De, hver gang
De har skåret af brødet, husker at pakke det ind i vokspapiret igen, så
holder brødet sig frisk lige til den sidste skive.
Der kan laves mange retfer af renskød, men pas på af bevare renskødefs
pikante, krydrede smag
Rensjagten er begyndt, og i slutnin-
gen af oktober begynder slagtningen
ved renavlsstationerne. Gennem Han-
delens butikker kan De i denne tid
bestille renskød til vinterens forbrug,
og det må anbefales, at De benytter
Dem af dette tilbud, for der kan til-
beredes mange lækre retter af rens-
kød. Priserne er til at overkomme. Vi
har fået oplyst, at et helt dyr koster
4,50 kr. pr. kg, forkødet koster 3,75 kr.
og bagkød 5,25 kr. pr. kg. Lever er
meget billig, idet den koster 2,50 kr.
pr. kg, hjerte 3,50 kr. pr. kg og tunge
3,00 kr. pr. stk.
Renskødsuppe
Vi synes, at en af de største for-
nøjelser ved at være husmor er at
sætte fantasien i sving og selv kom-
ponere retter efter familiens smag
med de forhåndenværende ingredien-
ser. For at hjælpe Dem lidt på gled,
kunne vi først tænke os at foreslå en
renskødsuppe. Opskrifterne er bereg-
net til 6 personer.
2—2l/a kg forkød sættes over at ko-
ge i så meget vand, at kødet netop er
dækket — ca. 3 liter. Når suppen er
ved at koge, skummes den, og der til-
sættes 2 spsk. salt. Kødet må koge ca.
3 timer ved svag varme og under låg,
til det er mørt. På den måde bliver
kødet mest saftigt. En halv time før
suppen er færdig, kommes skrællede
urter på, så de er møre samtidig med
kødet. Hertil er bedst egnet 3 store
gulerødder, 'U selleri, et løg og evt. en
majroe. Ved anretningen skæres ur-
terne i små stykker og kommes på
suppen, som om fornødent smages til
med lidt ekstra salt og lidt peber.
Kødet skæres i skiver og serveres til
sammen med kartofler eller brød og
sennep.
Kan varieres
Man kan variere suppen ved at snit-
te et lille hvidkålshoved og koge det
med på suppen en halv time. Eller
man kan inden serveringen komme en
dåse grønkål på suppen og lige lade
den koge igennem.
Det må bemærkes, at ben, der bliver
til overs ved udskæring af kød til an-
dre retter, også giver en fin og kraf-
tig suppe, når den tilberedes på denne
måde, især hvis benene inden kognin-
gen hugges eller saves i mindre styk-
ker.
Kabab
Og her er en opskrift på en sam-
menkogt ret, vi har kaldt kabab. De
skal bruge 1 kg kød enten bov eller
kølle, og det skæres i temmelig store
terninger, som brunes i en tykbundet
gryde i lidt fedtstof, 50 gr små løg —
det er en tre—fire stykker — pilles og
brunes sammen med kødet. Når alt er
pænt brunet, tilsættes 2—3 hele inge-
fær, 1 teske salt, lidt peber og 1 teske
karry og så meget vand, at kødet er
omtrent dækket. Låg lægges på, og
det hele småsnurrer ved svag varme i
ca. 45 minutter, til kødet er mørt. Om
man vil, kan saucen jævnes med 1
spsk. hvedemel udrørt med lidt vand,
og retten serveres med løse ris eller
kartoffelmos.
Bøf-fatar
Bøf-tatar er en lækkerbid for
gourmander. Hertil skal De bruge kød
Spis på grønlandsk
fra køllen. Med en skarp kniv skraber
De kødet på langs af kødtrevlerne, og
De bliver ved at skrabe, til De har en
pæn stor bøf af skrabet kød til hver
person. Et stykke rugbrød smøres
med smør — herpå lægges det rå,
skrabede kød, som De har formet som
en hakkebøf — og der pyntes med en
rå æggeblomme, rå hakkede løg og
kapers. Uhm, det smager godt!
NB. De hinder og sener, som bliver
til overs, koges af til suppe eller lig-
nende.
„Engelsk" bøf
Vi skal også have en rigtig „en-
gelsk" bøf. Hertil bruges ligeledes kød
fra køllen. Kødet skæres i skiver på
ca. 2 cm’s tykkelse. — De beregner en
bøf pr. person. Kødet skal først svit-
ses på en glohed tør pande, kun et
øjeblik til kødets overflade begynder
at blive brun. Så tages bøfferne af,
der kommes rigeligt margarine på
panden, og nu steges bøfferne heri i
l’/i minut på hver side, og der skal
drysses lidt salt og peber på. De ser-
verer bøfferne med brunede løg,
grønne bønner, franske kartofler og
det fedtstof, de er stegt i. Følger De
denne fremgangsmåde, får De en en-
gelsk bøf, som engelsk bøf skal være,
nemlig lyserød og saftig.
Steg
Af ryggen kan laves en steg så
lækker, at den omtrent smelter på
tungen. De skærer filiterne fri af ryg-
benet, det må gøres forsigtigt, så De
ikke kommer til at skære ind i kø-
det. Den hinde af sener, som sidder
oven på fileten må også fjernes med
forsigtighed. Nu bruner De ca. 100
gram margarine i en gryde, kommer
filiten heri og bruner den i 20 minut-
ter, idet De hele tiden vender den. Til
det brug må De helst have et par træ-
skeer, så De ikke kommer til at stikke
i kødet. Efter de tyve minutter drysses
en lille smule salt ved, tætsluttende
låg lægges på gryden, og den sættes i
høkasse en time. I mangel af en hø-
kasse kan bruges en papkasse, som
fores med sammenkrøllede aviser el-
ler træuld, og gryden dækkes helt til
med sammenkrøllede aviser. Efter en
times forløb tages gryden op, den var-
mes igennem, og nu skæres kødet i
skiver, som serveres sammen med
grønne ærter, små kogte kartofler,
syltede tyttebær og skysauce.
Leverfarsfrikadeller
De har sikkert selv en god opskrift
på leverpostej, så det går vi let hen
over, men har De prøvet at lave le-
verfarsfrikadeller? Hertil skal De bru-
ge 300 gram lever og 300 gram kød, og
De kan fint bruge noget af det ureelle
kød, der har siddet omkring benene.
Lever og kød hakkes éen gang igen-
nem kødhakkemaskinen sammen med
et lille løg, og røres derefter med 50
gram hvedemel, 50 kram kartoffel-
mel, 1 æg og 2 dl mælk, 1 teske salt
og lidt peber. Farsen formes og steges
som almindelige frikadeller, og det
smager godt sammen med en kartof-
felsalat.
Af slaget kan laves en fin rulle-
steg med strimler og røget spæk inden
i, den skal steges ca. 1 time og serve-
res med en tynd skysauce.
Vi kunne sikkert finde flere opskrif-
ter, De kunne have glæde af, men når
De kommer i gang, vil De opdage, at
renskød er godt til mange af de så-
kaldte sammenkogte retter, f. eks. bøf-
stroganoff, pilaff, benløse fugle og
hvad man ellers vil kaldet det, men
der er dog en ting, vi gerne vil minde
Dem om: Krydderier er godt, men
med måde; renskød har i sig selv en
pikant krydret smag, som det er synd
at gemme væk mellem alt for mange
krydderier.
Lad derfor dette være en lille
mundsmag på, hvad renskød kan bru-
ges til.
tamåssåsit auvariat tikerartorssuångorput
nujuitsunigdlo tugtutCKarfingme tOKorai-
nigssav plarérsarneKaler&rdlune.
mensjagten er en yndet sport i Grønland,
og mange vildrener må hvert år lade livet.
9