Atuagagdliutit - 07.09.1961, Qupperneq 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årmgss. Ansvarshavende: Erik Erngaard
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845891
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehå b: Ellen Gerdes, postmedhjælper Martin IlfngivåkéK. Narssa k:
Kæmner Resting-Jeppesen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Fre-
derikshåb: Pastor Jokum Knudsen. Fiskenæsset: Overkateket Bent Barlaj.
Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteins-
borg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwærter. Godhavn: Mester Emil Lin-
denhann. K’utdligssat: Egede Boassen, landsrådsmedlem Anda Nielsen. Egedes-
minde: Knud Abeisen, lærer Søren Gjelstrup, kæmnerassistent Hovmand. Jakobs-
havn: Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Christianshdb: Jørgen Petersen, kæm-
ner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. IJmanak: Kæmner J.
WUrtz, overkateket Edvard Kruse. XJpernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, skole-
distriktsleder Lindstrøm Hansen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik:
Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E.
Hennings.
Årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarnek uk. Kalåtdlit-nunane 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre
Nungme sinerissap kujatdliup najcitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
L---------------------------------------------------------------------------------t
taimaigmarsmaungilaK
Den går ikke længere
E. E. pilerssårut nåpertordlugo
landsråde naggatåmik ukioK måna a-
tautsImitugssaugaluarpoK aicaguago,
ilimanarsisimavordle sujusingnerpå-
mik mardlungorpat inersinaujumår-
toK, tåssa ilaussortat umiarssuarmut
inortuisångigpata atautsimlneK ki-
ngusingnerussumik inerneKarsinauna-
ne.
la'ndsrådip atautsiminere tamaisa
åssiglngitsunik tungaveKartunik påsi-
ssagssaKartarpoK pingårtumik politi-
kimut agtumassunik, ukioK månale
atautsimlnerme erKuminerssaussutut
sujorniutariaKarsimavoK rådip sule-
riausia, tamåna KimåtdlangnartoKar-
piarane. atautsimlneK sivitsoriartor-
titdlugo påsinarsiartuinarsimavoK
rådip månåkut suleriausia taimaigi-
narsinaujungnaertoK, tåssa soKutaor-
piångitsunik ilåne angnertumik oKat-
dlineKartardlune. råde måna ima ang-
nertutigissumik ajornartorsiutinik på-
siniaivdlunilo aulaj angivf iginiagaKar-
talersimavOK pingåruteKarpiångitsu-
nik OKatdlitarnermut Kalåtdlit-nunå-
ne landsrådip ilisarnautigissånut piv-
figssaerusimavdlune, måssa imaKa
landsrådip tusarnårtutdlunit pingitso-
rumassångikaluarait. uvdluinarne pi-
ssartut akornåne nuanåjatdlangnar-
sinaugaluarpoK tusåsavdlugo OKatdli-
sigineKartoK Canadap ilå nanorpag-
ssualik Kalåtdlit-nunånut atalertaria-
KånginersoK Kuianarpordlo åma tu-
sardlugo Tunume universitete 3 me-
terit takitigissoK 1 meterilo portuti-
gissoK. tåssale ajoKutå landsråde piv-
figssaerusimangmat taimåitunik sang-
missaKarnigssamut. ajornartorsiutit
angnertut amerdlavatdlålersimåput,
inoKatigingnut pingåruteKardluinar-
tut, ilaussortat atausiékåt aulaj angiv-
figiniåinagagssaringisait åmale påsi-
niardluartariaKagait.
aperKutaulersimavoK taimailiornig-
ssamut ilaussortat atausiåkåt såriar-
figssaKarnersut. ilaussortat tamarmik
ukioK måna aitsåt taima påpiaranik
amerdlatigissunik tuniorarneKarsimå-
put, inungnut uvdluinarne tamåkuni-
nga suliaKaraluartunut agdlåt Kimer-
dluatåsavdlugit ajornakusortunik. Ka-
nordle piniartumut tamåkuninga mi-
J. F. landsrådime OKautsinik oKat-
dlineK KUgssinaKaoK. Jens Poulseni-
mut, nugterissutut taima pikorigtigi-
ssumut nuånersuinaunaviångitdlui-
narpoK OKatdlinerme tamatumane
nugterissusavdlune. danskit kalåtdlit-
dlo OKautsimikut påsingnigtautsimi-
kutdlo åssigmgissuteKaKingmata.
OKautsinik sangmissaKartoKåsatit-
dlugo kalåtdlisuinaK oKatdlitoKartari-
aKarpok, taimatut OKatdlitarnerit pi-
sanganardlutigdlo nuånertartigissut
avangunarsarumanagit. OKautsimiuko
erKartorneKartitdlugit inuit kissåu-
meriatårtåinartut, taimatutdlo OKat-
dlineK soKUtaujungnaertarpoK nug-
terneKarångame.
ajungilaK OKautsinik agdlagtautsi-
migdlo udvalgeKarmat. tåunale nå-
mångilaK kalåtdlisut agdlagtauserput
taima agssortussutigineKartigilersi-
mangmat. ukiune kingugdlerne pi-
ngårtumik inusukaunerussut tungånit
KåputigineKalersimavoK pivfigsså-
ngorsimassoK agdlagtauserput avdlå-
ngortisavdlugo artornarpatdlårdlunilo
uvdluvtinut nalerKukungnaermat,
mérKat pissagssanik avdlanik ilikar-
nigssaraluånut akornutaulersimavdlu-
ne. månamutdle Samuel Klein-
schmidtip agdlausiliåta ukiunik 100-
sigssuatårinigssaK OKinerungitsigå?
artornåsaKaorme påtsivérunardlunilo,
tamatumalo kingunerissånik påsiner-
dluissoKartardlune. ilimagissariaKar-
poK sule åipågo ajorseriéinarsimåsa-
ssok. påpiarat åssigingitsorpagssuar-
nik imagdlit landsrådimut ilaussorta-
nut tuniuneKartugssat sule åipågo i-
ngassariåinarumårput. taimaingmat
aperKutaulersimavoK tamatumane av-
KutigssarsiortariaKalinginersoK. ta-
matuma iluarsiniarnigsså landsrådip
åmale administrationip ajornartorsiu-
tigssaråt, tåssame landsrådime suliag-
ssat amerdlanerpårtaisa OKatdlisigine-
Karnigssåne autdlarniutigssat admi-
nistrationime suliarineKartarmata.
avKUtigssausinaussut ilagåt landsråd-
ip aulaj angersimassumik agdlagfe-
Kalernigsså, ukioK tamåt piarérsai-
ssartumik åipågumut OKatdlisigine-
Kai iugssanik, isumagissaegssaralugo i-
laussortat atausiåkåt tamåkuninga tu-
sardlerneKarnigssåt. åmale agdlagto-
Karfiup suliagssarisavå ilaussortanit
aperKUtit akineKarnigssåt åmale na-
lunaerutit tamalåt ilait angnertoKissut
ernlnardluinaK ilaussortanut nagsiu-
tåsavdlugit. ukioK måna ilaussortat
Nungmut perérsutdlo nalunaerumik i-
méinåungeKissumik ivssoKissumigdlo
tåkutoKarsimavoK.
agdlagtoKarfeKalernigssardle akisu-
vatdlåsagpat åma avdlatut iliortoKar-
sinauvoK. sordlo aulaj angersimassu-
mik landsrådime udvalgeKalersitsi-
ssoKarsinauvoK suliagssanik angner-
tunik piarérsaissartugssamik. aper-
Kutauvordle taimåitOKalersitsinigssaK
suniuteKardluarsinaunersoK. imaKa å-
ma avdlatut tamåna iluarsineKarsi-
naugaluarpoK, ajungisagaluaKaordlo
landsråde angerdlamut sågtinago su-
leriausigssamik nutåmik isumaKati-
gingniartOKaraluarune. taimåisångig-
pat ajornartorsiutit angnertut soku-
taorpiångitsunit maungåinartineKar-
tartugssåuput, angisut iluamik påsi-
neKånginerat pissutigalugo angniki-
nerussut unigfigineKarKajåssarmata.
aj oringitdluinåsagaluarparput sule-
riauseKarnigssamik OKatdlineKåsag-
pat matorKassumik.
nik pisoKåussuseKartup taortigssånik
sujunersumik piviussumik sarKumer-
tOKarsimångilaK.
kalåtdlit OKausinik professorip
Svend Frederiksenip normorume u-
vane tikuarpai Kleinschmidtip ag-
dlausiliå avdlångortineKardluinåsag-
pat navianautitut issigissane åssigl-
ngitsut. ersserKigsarpå månåkut ag-
dlagtautsip pingåruteKarnera kulturi-
kut OKimaeKatigigsårinermut sujuai-
ssanitdlo kingornussat putangneKar-
nigssånut. isumaKarportaoK agdlautsip
avdlångortineKånginigsså suniuteKar-
tugssaussoK eskimut atarKatigingne-
rulernigssånut.
måna pimorutdlugo aulaj angivf igi-
niartariaKalerpoK kalåtdlisut agdlag-
tautsip icanoK pinigsså. misigssuisitsi-
nerit landsrådip autdlarnerneKartisi-
massai piårtumik nåmagsineKartiniar-
tigik, åipågumutdlo eKérsimårtumik
nuånersumigdlo agdlagtauseK lands-
rådime OKatdlisigineKartiniartigo på-
sisimangnigtut peKatauvfigissånik —
tamatumunåkut nugterissulernago.
aulagsagsimårfiussumik OKatdlitoKa-
rile, nuåneKutiginåsavåme peKatau-
ssut — sordlo franskit inatsissartuine
taimatut OKatdlinerme pissoKarsima-
ssok — tigugaluåinartåsagunik.
E. E. Landsrådet skulle efter pla-
nerne holde sit afsluttende møde i
overmorgen, og dermed skulle rådets
jubilæumssamling være forbi, men
alt tyder på, at man tidligst kan blive
færdige på tirsdag, hvilket er sidste
frist, hvis medlemmerne ikke skal
komme for sent til båden.
Efter hver landsrådssamling kan
man drage en række konklusioner, of-
test af politisk art, men for indevæ-
rende, snart afsluttede samlings ved-
kommende har selve rådets arbejds-
form vist været det mest bemærkel-
sesværdige, og de følgeslutninger,
man kan drage af den, er lidet op-
muntrende. Efterhånden som lands-
rådsdagene er gået, er det blevet me-
re og mere klart, at rådets nuværende
arbejdsform, efter naturmetoden, ikke
længere er holdbar. Rådet har så
mange og så alvorlige problemer, det
skal sætte sig ind i og tage stilling til,
at der knap nok har været plads til de
små, oftest hyggelige debatter, som er
et særkende for Grønlands landsråd,
og som hverken landsrådder eller pu-
blikum vil være foruden. Midt i hver-
dagen er det jo opmuntrende, når man
diskuterer, hvorvidt Grønland kan an-
nektere et stykke af Canada med
mange isbjørne på, og det er også for-
nøjeligt at høre om et østgrønlandsk
universitet på tre meters længde og én
meters højde. Der er bare det kedeli-
ge ved det, at landsrådet ikke mere
har tid til den slags. Dertil er der alt
for mange store problemer af afgø-
rende betydning for hele det grøn-
landske samfund, problemer, som
hvert landsrådsmedlem må tage stil-
ling til, og som hans vælgere kan
kræve, at han også sætter sig grun-
digt ind i.
Spørgsmålet er så, om han har mu-
lighed for det. Hvert medlem er i år
blevet bombarderet med papir som in-
gensinde før, og det kan være drøjt
at komme igennem, selv for folk, der
til daglig beskæftiger sig med den
slags. Hvordan må det så ikke være
for den, der ikke er vant til abstrak-
tioner?
Uoverkommeligt må det være, og
forvirrende. Følgen er misforståelser
og begrebsforvirring. Til næste år må
det forudses at blive endnu værre. —
Esbjergime aulisartut peKatigigfia-
ne sujuligtaissussup Knud Schrøder-
ip OKauserissai,
Danmarkime aulisariutit inugtag-
ssaileKissuneKarneråne kalåtdlit iki-
ortigssatut Danmarkimukartitaussa-
lernigssånik pilerssårumut tungassu-
mik Esbjergime aulisartut peKatigig-
fiåne pissortaussoK Knud Schrøder o-
KauseKarpoK, tåssa avisimut Vest-
kystenimut agdlagaKarsimavdlune:
umiarssuårKat aulisariutit inugtag-
ssaKartiniarnigssait umiarssuårKat
nålagainut ardlaKaKissunut aporfiu-
juartarpoK, taimatut ajornartorsior-
nerme kalåtdlit savalingmiormiutdlo
aulisartue erKaerKajånarsissarput. u-
kiut ingerdlaneråne kalålerpålugssuit
danskit umiarssuåraine aulisariutine
inugtaussarérsimåput. kalåtdlit tamå-
ko ilisimaneKarput sulivdluardlutig-
dlo eKiasuitsussut. uvanga påsisoråra
Kalåtdlit-nunane kigsautiginartine-
KartOK kalåtdlit aulisartuisa sapingi-
samik amerdlasut aulisarnerme mo-
derniussume atortut nutåliat iliniåsa-
gait. måna danskit umiarssuåraine i-
nugtagssaileKineK pingårtumik igdlo-
Karfingne angnerussune taima ang-
nertutigititdlugo iluagtitsineruvdlui-
nåsagaluarpoK kalåtdlit aulisartut a-
merdlanårdlugit Danmarkimukartine-
Kartaleraluarpata. Kalåtdlit-nunånut
ministeriaKarfiup aulisartutdlo Dan-
markime peKatigigfisa åssigingitsut
OKalugfit amerdlanerussut
biskop Westergaard Madsen Kalåt-
dlit-nunånit uternermine avisinit ar-
dlaligpagssuarnit aperssorneKarsima-
vok. ilåtigutdlo ima oKarsimavoK: Ka-
låtdlit-nunåne ilagit inunerata tungå-
tigut umarigsaissariaKaKaoK, tamatu-
malo tungåtigut uvagut danskit ikiu-
tisavdluta misiligtagaKarpugut. sujug-
dlermik pingårnerpåmigdlo K’aaortu-
me Ausiangnilo nutåmik OKalugfig-
tårtariaKarpoK, nunaKarfingnilo av-
dlane OKalugfit amigardluinalersi-
mavdlutik, tåssa mikivatdlålerdlutik
ilagingnut inigssaerusimangmata. ino-
KartarpoK ilane nålagiariartoraluar-
dlutik inigssaerutdlutik utinartaria-
Kartartut. kisalo Kalåtdlit-nunane
palasigssaileKineKaKaoK tamatumalu-
me tungåtigut suliniarneKarpoK dan-
skit palasit amerdlanerussut Kalåt-
dlit-nunånukartitalerniardlugit.
Papirdyngerne på landsrådsbordet vil
være endnu større. Indholdet endnu
tungere, og spørgsmålet melder sig da,
hvilke udveje man skal søge frem til.
Det bliver i første række landsrådets
egen hovedpine, men også i nogen
grad administrationens, idet den jo
laver oplægene til de fleste sager, rai-
det får til behandling. En af de veje,
man kan gå, er oprettelsen af et per-
manent landsrådssekretariat, som hele
året igennem klarer sager til næste
samling, og som løbende holder hvert
medlem orienteret. Sekretariatet skul-
le samtidig have beføjelse til at be-
svare de spørgsmål, medlemmerne
måtte stille i årets løb, ligesom det
skulle være sekretariatets opgave at
befordre de tommetykke rapporter og
skrivelser, ministeriet måtte finde på
at udsende i årets løb, videre omgå-
J.F. Sprogdebatten i landsrådet blev
noget tam. Det er et yderst utaknem-
meligt job for den ellers så dygtige
tolk og translatør Jens Poulsen at
skulle oversætte sprogdebatten, da der
er himmelvid forskel på dansk og
grønlandsk sprog- og begrebsverden.
Set bør være sådan, at sprogdebat-
ten foregår udelukkende på grøn-
landsk, da den ellers mister den
spænding og fornøjelige stemning, der
hører med til en sådan drøftelse. Ge-
mytterne kommer jo let i kog, når det
drejer sig om en sprogdiskussion. Og
en sprogdebat ved tolk reduceres der-
for til en farveløs og halvkedelig sam-
tale.
Det er udmærket med et sprog- og
retskrivningsudvalg. Men det er ikke
nok, når der er tale om et så omdi-
skuteret emne som den grønlandske
retskrivning. Der har i de senere år
rejst sig røster, især fra den yngre
generation, om at det må være på tide
at ændre det nuværende retskriv-
ningssystem, som efter manges me-
ning er for vanskeligt og utidssvaren-
de, så det er blevet en hemsko for
skolebørnenes tilegnelse af mange fag.
Men indtil nu er der ikke fremkom-
met noget konstruktivt forslag til af-
løsning af Samuel Kleinschmidts 100
suleKatigingneratigut kalåtdlit auli-
sartut ikigtungitsut månamit iliniar-
figssarsisinaugaluarput ukiut 2—3-t i-
ngerdlåsinaussamingnik. kalåtdlit tai-
matut aggersitausinaulisagaluarpata
danskit sulivfigssaKartiniarnigssånut
akornutaunaviångitdlat ilame danskit
aulisarnerånut mikingitsumik iluaKU-
tauginartugssaugaluarput.
danskit aulisarnermut umiarssuali-
veKarfinit tamanit inugtagssaeruneK
tusarssaujuarpoK encaimassariaKar-
pordlo savalingmiormiut kalåtdlitdlo
I forbindelse med planerne om at få
grønlandske fiskere til at tage til
Danmark for at afhjælpe manglen på
mandskab på danske fiskekuttere ud-
taler formanden for Esbjerg Fiskeri-
forening, Knud Schrøder, til Vestky-
sten:
Problemet med mandskabsmanglen
er en plage for mange skippere, og i
denne forbindelse vil det nok være
værd at sende en tanke til de grøn-
landske og færøske fiskere. Efter-
hånden har en hel del grønlandske fi-
skere været ombord på danske kutte-
re. De har et særdeles godt ry på sig
som stabilt og flinkt arbejdende folk.
Jeg har forstået det sådan, at man i
Grønland meget gerne ønsker grøn-
lænderne uddannet ved fiskeriet, så
de kan få kendskab til moderne meto-
der. I den situation, som det danske
fiskeri står i for øjeblikket, hvor der
i de større havne i høj grad mangler
arbejdskraft, ville det være at slå to
fluer med eet smæk, hvis der over-
førtes et større antal grønlændere til
Danmark. Ved et fornuftigt samarbej-
de mellem grønlandsministeriet og
fiskernes forskellige organisationer
ende til de enkelte medlemmer. I år
oplevede man jo det, at en meget
svært fordøjelig og særdeles tyk rap-
port dukkede op, netop som medlem-
merne kom til Godthåb.
Men man kan også gå andre veje,
hvis man finder sekretariatsordningen
for bekostelig. Man kunne f. eks. ned-
sætte permanente landsrådsudvalg,
som hele året arbejder videre med de
store sager, man ved, skal til behand-
ling næste år. Erfaringen vil så vise,
om sådanne udvalg er tilstrækkeligt
effektive. Der findes sikkert også an-
dre løsninger på problemet, og noget
af det mest gavnlige, landsrådet kun-
ne gøre, inden hvert medlem drager
hjem, ville være at finde frem til en
ny arbejdsform. Ellers drukner de
store problemer i tusind petittesser,
som man hager sig fast i, fordi man
ikke kan overskue de store ting.
Og for vor skyld måtte debatten
om arbejdsformen gerne blive for luk-
kede døre — efter naturmetoden.
år gamle grønlandske retskrivning.
I aktuelt kvarter forleden påpegede
professor i eskimologi Svend Frede-
riksen en række farer, som efter hans
mening er knyttet til en gennemgri-
bende ændring af Kleinschmidts ret-
skrivningssystem. Han understreger
den betydning, som den nuværende
retskrivning har for bevarelsen af
eskimoiske traditioner og den kultu-
relle balance. Han mener også, at be-
varelsen af retskrivningen, som byg-
ger på langt ældre traditioner, kan få
en uvurderlig betydning for en nær-
mere kontakt i den eskimoiske ver-
den.
Nu må man for alvor tage stilling
til, hvad der skal ske med den grøn-
landske retskrivning. Lad os få de
forundersøgelser, der er startet på
landsrådets foranledning, afsluttet så
hurtigt det lader sig gøre. Og lad os
til næste år i landsrådet få en fornøje-
lig generaldebat om retskrivningen
med deltagelse af sprogkyndige — vel
at mærke uden tolk. Det vil blive en
diskussion med farve og fut i. Den vil
blive desto mere festlig, hvis deltager-
ne, som det er sket i den franske na-
tionalforsamling ved slige debatter,
skulle finde på at ryge i totterne på
hinanden.
aulisartungortitagssat Kavdlunånut
pilerKånut nalendutdlugit ilisimassa-
KarérnerussaKissut. erKaimassariaKar-
portaoK pingårtumik kalåtdlit nutå-
nik ilikagaKarusugdlutik ilungersor-
tungmata. KanoK agssagssorsinautigi-
nersut Kavdlunåt umiarssuåncanut
nålagaussut ardlaKaKissut ugpernar-
sarsinauvåt.
erKarsaut pivdlugo ministeriaKar-
fingmit OKartoKarpoK kussanaKissoK
manalo iliniartitsiniardlune ilunger-
sornermut nalerKUtdluinardlune. avi-
simut tåssunga pineKartumut ministe-
riamit agdlagtoKarpoK erKarsaut ta-
persersorumaKigigtik åmalo kalåtdlit
taimatut Kavdlunåt nunåliartitaussa-
lernigssånut sapingisamik ikiukumav-
dlutik.
kunne netop for tiden et større antal
grønlandske fiskere få en solid ud-
dannelse strækkende sig over to—tre
år. De grønlandske fiskere ville ikke
komme til at udøve nogen konkurren-
ce over for dansk arbejdskraft, tvært-
imod ville de kunne komme dansk fi-
skeri til hjælp i en vanskelig situa-
tion.
Råbene på fiskere med nogen ud-
dannelse lyder fra mange fiskerihav-
ne i Danmark, og såvel grønlandske
som færøske fiskere har visse forud-
sætninger, som helt nybegyndere
hjemmefra ikke er i besiddelse af. —
Desuden har man det indtryk, at spe-
cielt grønlænderne er meget interesse-
ret i at lære noget, og at de har et
fortræffeligt håndelag, er der mange
danske fiskere, der kan skrive under
på.
Fra grønlandsministeriets side har
man til planen svaret, at tanken synes
at passe godt ind i billedet for det ud-
dannelsesprogram, der i øjeblikket
arbejdes med i Grønland. Ministeriet
har over for Vestkysten erklæret sig
for absolut positivt indstillet og vil
medvirke til at få den grønlandske
arbejdskraft til Danmark.
tuberkulose akiomiardlugo suliniartut tapersersukit
Tir ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKITIT ATOBDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
kalåtdlisuinaK
kalåtdlit aulisartuisa
Danmarkiliartitaussalernigssåt
Sprogdebat med fut i
Grønlandske fiskere til Danmark?
En udtalelse af formanden for Esbjerg Fiskeriforening
11