Atuagagdliutit - 06.07.1962, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 102-at tatdlimångornex julip 6-iaf Nr. 14
Kalåtdlit-nunåt
pilersordlusoK
Kund Rasmussenip højskoliata ator Kår tine-
Karnera misigissauvoK puigunaitsoK, suju-
nigssame atuarfiup nunavtine inoKatiging-
nut pingåruteKardlualernigssånik isumav-
dluarsårissoK
nutåx KaKat akornanit
Knud Rasmussenip højskolia — nunavtine sujugdlerpåK Knud Rasmussens højskole — Grønlands første og uden
Danmarkimilo kussanarnerssaugunartoK, alianaexissunik tvivl Danmarks smukkeste — i vidunderlige omgivelser,
avatangissilik. (assilissoK: K'unerséx Rosing). (Foto: K'unerséx Rosing).
Et stykke nyt Grønland rejser
sig mellem fjeldene
Indvielsen af Knud Rasmussens højskole var en uforglemmelig oplevelse,
som lover godf for fremtiden og den betydning, skolen utvivlsomt vil
få for def grønlandske samfund
nunavtine Kåumarsainerup onalug-
tuarissaunerane angnerpåt ilånik pisi-
massoKarpoK igpagssåne Sisimiune a-
tomårtitaungmat Knud Rasmussenip
højskolia, nunavtine højskolit sujug-
dlersåt. misigissan puigunaeKaoK. Ka-
Kutigortumik takussagssanarpoK atu-
arfingmik taima kussanartigissumik
taimalo issikivigigtigissumik. atomar -
titsinen nagdliutorsiorpalåicalunilo
iluagtitdluaKaoK. dansken ukiorpag-
ssuit nunavtinisimassoK månilo pi-
ng or sar simasson onarpoK sårdluluson
Kalåtdlit-nunåt nutån nånat akornåne
pilersoK takugine, Kalåtdlit-nunåni-
leramile aitsåt taima angnertutigissu-
mik misigissanartumik unerdlune.
uvdlårnganitdle igdloKarfingme nag-
dliutorsiorpalaorneKaKaoK. erf alassut
tamane amusimåput, højskolip tungå-
nut avKutå tamarme erfalassulersor-
simavdlune. igdlorssup sujoråne ner-
rivilersortoKarsimavdlunilo igsiaviler-
sortoKarsimavoK kavfisuvfigssamik
erfalassorpagssuarnik ungunexarsi-
massumik narssaumanerme alianait-
sume. kavfisunigssaugaluardle sila pi-
ssutigalugo taimaitinarneKarpoK, av-
sujuligtaissup nulia fru Rie Petersen
ertalassulernialersoK. erfalassulerfik
tunissutauvoK tåussuma angufånit Tho-
mas Dinesenimit Katéngutånitdlo Hans
Peter Dinesenimit, Jelsime Sønderjyl-
landime nunaxartunit. (assilissoK: K'u-
nerséx Rosing).
dlatdle tamarmik pilerssårut nåper-
tordlugo nåmagsineKardlutik.
Kaernussarpagssuit onalugtutdlo
atorKårtitsinerme julip pingajuåne,
Hans Egedep nunavtinut tikerKårfia
erKordlugo pissume Kaericussarpag-
ssuit Danmarkimit nunavtinitdlo
aggersimassut takugssåuput. KaerKU-
ssat ilagait, Askov højskolime for-
standeriusimassoK Th. Arnfred, Kaj
Munkip nulia, departementschef Eske
Brun, bankdirektør Hoffmann, afde-
lingsleder Poul Dam, lektor Aage
Bugge, kontorchef P. P. Svejstrup,
folketingimut ilaussortaK Nikolaj Ro-
sing nulialo, kingorna atuarfingmik
su j ulerssuilertugssat, landsrådimut
ilaussortat ardlaxartut, nunavtine pe-
Katigigfit atorfeKarfitdlo sujulerssor-
tait nunavtinutdlo ministere Mikael
Garn.
atuarfingme nerrineKarérmat Kaer-
Kussarpagssuit ingerdlaordlutik OKa-
lugfingmukåput nagdliutorsiornartu-
mik nålagiaKatigingnigssamut. provst
Sv. E. Rasmussen åma lektor Aage
Bugge, inusugkatdlarame Sisimiune
palasiusimassoK OKalussiput. højsko-
lertåp tåssanilo sulissut tamarmik Gu-
(nup. 3-me nangisaon)
Forstanderinde, fru Rie Petersen, hej-
ser tlaget foran bygningen. Flagstan-
gen er en gave fra forstanderindens
far Thomas Dinesen og hendes broder
Hans Peter Dinesen, Jels, Sønderjyl-
land. (Foto: K'unerséx Rosing).
En af de største begivenheder i den
grønlandske folkeoplysnings historie
fandt sted i forgårs i Holsteinsborg,
da Knud Rasmussens højskole, Grøn-
lands første højskole, blev indviet.
Det var en oplevelse, man sent vil
glemme. Sjældent ser man en så
smuk skole i så kønne omgivelser.
Indvielsen var meget vellykket og
festlig. En gammel grønlandsk-dan-
sker, som er opvokset heroppe, sagde,
at det var som at se et stykke nyt
Grønland rejse sig mellem fjeldene.
Det var en af de største oplevelser,
han havde været med til i Grønland.
Der var festlig stemning i byen alle-
rede fra morgenstunden. Flagene
vajede overalt, og vejen op til høj-
skolen var omdannet til en eneste stor
flagallé. Foran bygningen var der op-
stillet borde og åtole, hvor kaffemik-
ken skulle finde sted, og pladsen var
omgivet af en hel skov af flag. Men
udendørsarrangementerne måtte afly-
ses på grund af vejret, som imidlertid
skufede på den store dag. Ellers gik
alt efter planen.
Mange gæster og taler
Mange gæster, både fra Danmark og
Grønland, prægede indvielsesdagen,
som fandt sted på selve dagen for
Hans Egedes ankomst til Grønland
den 3. juli. Blandt gæsterne var fhv.
højskoleforstander Th. Arnfred fra
Askov, fru Kaj Munk, departements-
chef Eske Brun, bankdirektør Hoff-
mann, afdelingsleder Poul Dam, lektor
Aage Bugge, kontorchef P. P. Svej-
strup, folketingsmand Nikolaj Rosing
og frue, som senere overtager ledelsen
af højskolen, flere medlemmer af det
grønlandske landsråd, foreningsledere
og institutionsledere fra hele Grøn-
land og ministeren for Grønland
Mikael Garn.
Efter en middag på skolen begav
de mange indbudte sig til kirken i
procession til festgudstj eneste. Her
prædikede provst Sv. E. Rasmussen
og lektor Aage Bugge, der har været
præst i Holsteinsborg i sine unge
dage. Lektor Bugge ønskede Guds vel-
signelse over den nye højskole og
alle de, der kommer til at arbejde på
skolen. Provst Sv. E. Rasmussen talte
om, at Knud Rasmussens højskole
hviler på et kristent grundlag, og
hvad dette nærmere betyder. Han
sluttede med at sige: „Gid Knud Ras-
mussens højskole vil kunne kalde vore
unge grønlændere til et personligt an-
svarligt liv i disse års mere og mere
mekaniserede grønlandske hverdag,
hvor så meget nivelleres. Uden at ville
opfordre til at moralisere med løftet
pegefinger kunne det være morsomt,
om højskolen kunne tale klarere og
enklere til de unge om lyst og mørkt,
om godt og ondt, om liv og død, end
vi, der har prædikestolen til kateder,
har evnet, og således være med til
„at danne kæmper til den altid stan-
dende strid mellem liv og død“.
Ikke en ren fagskole
Den første taler ved indvielseshøj-
tideligheden i skolens rummelige
klasseværelse var distriktsingeniør
Kjeldsen, der afleverede bygningen.
Ideen bag skolen har inspireret ar-
kitekter og teknikere, så de havde
ydet deres bedste, og han håbede, at
lærere såvel som elever ville befinde
sig godt på skolen og ikke finde alt
for mange mangler.
Højskolebestyrelsens formand, pa-
stor Chr. Lauritzen, Holsteinsborg,
overtog derefter bygningen og rettede
en tak til håndværkerne for veludført
arbejde. — „Vi, der har fulgt arbej-
dets gang, har fået det indtryk, at
alle har følt, at dette var en ganske
særlig opgave, og derfor har hver
gjort sit bedste for, at højskolen skulle
fremtræde så smukt som muligt",
sagde pastor Lauritzen og udtrykte
håbet om, at højskolen må blive ram-
men om dygtiggørelse af Grønlands
ungdom og venskab mellem unge fra
forskellige egne af landet.
Højskolebestyrelsens tidligere for-
mand, pastor Mads Lidegaard, oprid-
sede træk fra højskolens historie og
udtalte, at de grundtanker, som har
båret højskolen i Danmark, også ville
bære den grønlandske højskole. Han
advarede mod at gøre højskolen til
en ren fagskole. — „Den kan forfalde
til en gold, selvhævdende national-
dyrkelse, som kan spærre ud fra det
mellemfolkelige fællesskab, som sik-
kert er vores skæbne her på Jorden",
sagde han. Og endelig kan skolen bli-
ve en ensidig vækkelsesskole, hvor en
kristenvækkelse bliver målet i sig selv
— løsrevet fra det menneskeliv, som
enhver er sat ind i. Han ønskede, at
Grønlands første højskole må klare
sig uden om alle disse vanskeligheder
og holde en lige kurs: nemlig at give
Grønlands ungdom det fodfæste og
de kræfter, som sætter den i stand
til at klare de vældige opgaver, den
nye tid stiller den, uden at frygte det
nye og fremmede og uden at tage
skade på sin egen sjæl.
Til størst mulig gavn
Skoledirektør Chr. Berthelsen ud-
trykte de bedste ønsker for skolen,
idet han håbede, at skolen måtte bli-
ve til gavn for det grønlandske sam-
fund. Der måtte meget snart kunne
skabes en vekselvirkning mellem sko-
len og oplysningsinstitutioner i Grøn-
land, sagde han.
Fhv. højskoleforstander Th. Arn-
fred, Askov, der har været en af de
drivende kræfter ved udformningen
af den nye højskole, bragte en hilsen
fra den danske højskole og udtrykte
håbet om, at den nye skole må være
en forbindelse mellem det gamle og
det nye Grønland — ikke blot for den
faglige dygtiggørelse af de unge grøn-
lændere, men også give dem mere
udsyn og større ansvarsfølelse.
Den unge højskoleforstander H. C.
Petersen tog derefter ordet og sagde
blandt andet:
„Vi, der skal arbejde med højskolen,
har valgt en linie, som vi mener ikke
at kunne forbigå. Skolens opgave be-
stemmes af samfundets eget behov.
Vort samfund er i disse år midt under
vældig omlægning fra et primitivt
samfund til et mekaniseret, industria-
liseret, moderne samfund. Under så-
danne forhold har en højskole store
opgaver for folket ved at hjælpe med
til at bane og lette overgangen. Sko-
len vil give eleverne forståelse for
udviklingens krav til den enkelte og
til samfundet. Dertil vil skolen give
sine elever praktiske kundskaber.
Hele Grønland stiller store forvent-
ninger til den nye højskole. Men den-
ne bygning er kun af sten og træ.
(Fortsættes side 3).