Atuagagdliutit - 06.07.1962, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 845894
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon Rungsted 1199
Årsabonnement ...... kr. 25,00
Løssalgspris ....... kr. 1,00
pissartagaKarneK uk. kr. 25,00
pisiarineKarnerane . kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI — GODTHÅB
—---------------——--------------------------------------
nunavtine akigssautit
Nungme sinerissap
kujatdliup namteriviane
naKitigkat
J. F. sujunigssame nunavtme akig-
ssautitigut ingerdlatsinigssamik grøn-
landsudvalgime atautsimlnerit ama
tamatumunåkut kinguneKångitsorput.
kalåtdlinik atautsimltoKartalermatdle
sujugdlermérdlune politikikut angner-
tumik aporautOKarpoK. tamånalume a-
jordlunilo ajungilaK, sordlo udvalgip
sujuligtaissuata folketingimut ilau-
ssortap Victor Gramip OKautigigå.
kingumut ersserKigsarneKarpoK nu-
navtme akigssautinut tungassut ukiu-
ne ikårsålerfingne ajornakusoKissune
pissariunerpåt ilagigait. akigssautinik
ajornartorsiut nalivtine nunavtine au-
lagsagsårisinaussut angnerpårtarigu-
narpåt, tamånalume kalåtdlit danskit-
dlo akunermingne ptssusiånut agtu-
måssuteKardluinarpoK. grønlandsud-
valgime atautsimlnerit pisangavdluta
isumavdluardlutalo utarKisimavavut.
sule åmalordluta påsivarput KanoK i-
måinåungitsigissoK nunavtine pissutsit
ingmikut itut najorKutaralugit sivisu-
mik atassugssamik akigssautitigut i-
ngerdlatsinigssamik aulaj anginiarnig-
ssaK, ukiut pissutsinut nutånut ikår-
sårfiussut sule atukatdlartitdlugit.
nunarput naligititaussutut Dan-
markimut ilånguneKarmatdle akig-
ssautit pivdlugit naligigsitsinigssaK o-
KatdlisigineKalersimavoK. uvagume i-
nuit imåikajugpugut ajornartorsiumut
angnertorssuarmut tungassut påsiumi-
nåititardlugit, pingårtumik akigssautit
pinenarångata. nunavtine naluneKå-
nglkaluarpoK nalerKunaviångitsoK
Danmarkimisut akigssauteKalernig-
ssaK, nunavta silåinartå inutigssar-
siornermutdlo tungassut nautsorssuti-
gisagaine, påsisinåungilarputdle suna
pivdlugo akigssautit åssigingitariaKar-
tut.
månåkut ilimanarsisimavoK akig-
ssautit pivdlugit angnikitdliutit isu-
mapitdliutitdlo sule ukiut ardlaKaKi-
ssut atagatdlåsassut.
åssigingmik akigssauteKarnigssaK
aulaj angiutdluinåsagåine, suna piv-
dlugo tamåna atulersineKåsångila, pe-
Katigalugo kalåtdlit Danmarkimisut
angnertutigissumik akilerårtartungor-
dlugit?
kalåtdlit iliniarsimassut danskisut
akigssauteKarnigssanik sujunersutip
tunuleKutå ersserKarigdluarpoK. isser-
tuneKarsinåungilaK kalåtdlit iliniarsi-
massut pissariaKartineKaKingmata. ig-
dlua’tungåtigutdle puigortariaKångi-
laK, aulisarneK nunavtine inutigssar-
siutit pingårnerssaringmåssuk taimåi-
tuåsavdlunilo. ernarsautigineK ajornå-
ngilaK KanoK pissoKarumårtOK kalåt-
dlit inusugtut piukunartut tamarmik
angnerussumik iliniagaKarnialisagpata
danskisut akigssauteKarumavdlutik.
sok nålagauvfik kalåtdlinut aulisar-
tunut tapissuteKarsinåungila, niorKU-
tigssiornerme atortorissat nåmagtu-
mik piorsaivfigineKångikatdlarnerå-
ne? uvdlumikut nåpertunaviångilaK i-
sumaKåsagåine sulissartut aulisartut-
dlo aningaussarsiait niorKutigssiorne-
rup pisinautitsinera akimordlugo Kut-
dlarneKarsinåungitsut. taimåisagpat
åssigingisitsineK niputaulerumårporå-
sit.
danskisut akigssauteKalerniarta pe-
Katigalugulo danskisut akilerårtartu-
ngordluta. mianerssutigissariaKarpoK
tamatumuna utanrisaugatdlartugssa-
mik årKiniarnigssaK, uvagut kalåtdlit
danskinit nikanarnerussutut misiger-
Kajåssaravta ajuatdlautigissardlugulo
akigssautit tungaisigut åma ingmikor-
tineKarnerput.
silatusårnerunaviångilaK aningau-
ssat angnerussumik akingmivfiussutut
ernarsautigalugit akigssautinut tunga-
ssut iluarsiniåsagåine, avdlanit pi-
ngårnerungmat tamatuma inuit isu-
månut tungassortå.
Lønninger i Grønland
J. F. Drøftelserne i Grønlandsudval-
get om den fremtidige lønpolitik i
Grønland gav heller ikke noget resul-
tat i denne omgang. For første gang i
historien har grønlænderne haft et
større politisk sammenstød. Og det er
både godt og ondt, som udvalgets for-
mand, folketingsmand Victor Gram
udtrykte det.
Det blev atter understreget, at løn-
problemet i Grønland er et af de mest
komplicerede problemer, som Grøn-
land har at slås med i disse vanske-
lige overgangsår. Lønproblemet er
uden tvivl det mest kildne spørgsmål
i nutidens Grønland, og det angår i
høj grad forholdet mellem danske og
grønlændere. Man har heroppe med
spænding og forventning imødeset
drøftelserne i Grønlandsudvalget.
Endnu engang har man måttet se den
kendsgerning i øjnene, at det ikke er
så ligetil at fastlægge en langsigtet
efter forholdene afpasset lønpolitik
for Grønland, så længe landet er i
støbeskeen. Man er skuffet. Men den
mulighed har man alligevel regnet
med.
Man har i Grønland talt om en lige-
stilling i lønmæssig henseende, siden
Grønland blev indlemmet i det danske
rige som en ligeberettiget del. Det er
jo sådan, at vi mennesker har svært
ved at forstå alle de vanskeligheder,
der knytter sig til et altoverskyggende
problem, ikke mindst når det gælder
lønnen. Man er i Grønland ganske vist
klar over, at det ville være urealistisk
at tale om danske lønninger i Grøn-
land, når man tager de geografiske og
erhvervsøkonomiske forhold med i be-
tragtning. Men man kan ikke forstå,
hvorfor lønningerne ikke skal være
ens.
Det ser ud til, at kvalerne og gnid-
ningerne, som lønforskellen forårsa-
ger, vil fortsætte endnu i en årrække.
Hvis man absolut vil holde på lige-
lønsprincippet, hvorfor så ikke indføre
det og samtidig gøre grønlænderne til
skatteborgere med samme lignings-
procent som i Danmark?
Baggrunden for forslaget om danske
lønninger til de uddannede grønlæn-
dere er ganske indlysende. Man kan
ikke skjule, at der er et enormt behov
for uddannede grønlændere. Men på
den anden side må man ikke glemme,
at fiskeriet er og bliver Grønlands ho-
vederhverv. Man kan udmærket fore-
stille sig den situation, der vil opstå,
hvis alle de duelige unge grønlændere
vil søge højere uddannelse for at opnå
en dansk løn.
Hvorfor kan staten ikke yde tilskud
til de grønlandske fiskere, så længe
produktionsapparatet heroppe ikke er
fuldt udbygget? I dag er det ureali-
stisk at tale om, at arbejder- og fi-
skerlønninger ikke kan løsrives fra,
hvad produktionen kan bære i Grøn-
land. Hvis det er tilfældet, vil der
straks rejse sig røster om forskelsbe-
handling.
Lad os få danske lønninger og sam-
tidig blive danske skatteborgere. Man
skal være varsom med midlertidige
løsninger, når vi grønlændere er pla-
get af mindreværdskomplekser og er
sårbare over den forskelsbehandling,
der også finder sted på det lønmæssige
område.
Endelig må man ikke glemme, at
lønproblemet har to sider, det økono-
miske og det menneskelige. Det vil på
mange måder blive for dyrt for begge
parter, hvis man undlader at gennem-
føre ligelønsprincippet.
årKigssuissut nikmeråne
junip nåneranit årKigssuissoK Erik
Erngaard A/G-me akissugssauvdlune
årKigssuissunerminit tunuarpoK. Ern-
gaardip autdlarneratigut nunavtme
avisit OKalugtuarissauneråne ukiut
ingmikut taissariaKartut Kångiuput.
„Atuagagdliutit“ 100 sivnerdlugit
ukioKartut danskinik åraigssuissoKar-
tarsimåput 1952-ime kåtuneKaramik
„Grønlandsposten“imut, sorssungne-
rup nalåne autdlarnerneKartumut.
avisip mardlungnik OKausertaKalersup
årKigssuissorKåva tåssa Helge Chri-
stensen, kingorna Palle Brandt, Jør-
gen Felbo naggatågutdlo Erik Ern-
gaard årKigssuissusimåput.
danskit årKigssuissut nikitåutut pi-
korigdlutik sujumutdlo issigisinauv-
dluardlutik avise ingerdlasimavåt u-
kiune ikårsålerfingne, kalåtdlitdlo so-
Kutigissait pitsauvdluartumik isuma-
gisinausimavdlugit. ukiune tåukunane
ineriartorneKarsimavoK nunavtine
avisit OKalugtuarissauneråne nagdler-
neKångitsumik.
ineriartorneK tamåna pingårtumik
malungnardluarsimavoK årKigssuissoK
Erngaardip nalåne. avise agdliatdla-
KaoK peKatigalugule åma Kiiperner-
KortuseKalune. ukiune kingugdlerne
mardlungne A/G aitsåt taima tamati-
gortigissunik imaKarsimavoK, tamåna-
lume takuneK ajornarane avise soku-
tigineKaleriartuinarsimangmat, pissar-
tagaKartut 1700-inik amerdleriarsi-
mavdlutik.
årKigssuissoK Erngaard avisiliortu-
vok pikorigsoK Kunusuitsordlo, åmale
éssilinermut nikanéngitdluinartoK.
inugtutdle pissusia åma asigssugag-
ssåungilaK, suleKatigkuminartuvdlune.
taKingisåinarpoK suleKatine nersusav-
dlugit taimailiornigssamut ipissaria-
Kartikångamiuk. kalåtdlit pisinauv-
dluarnerat Kularingitdluinarpå, kalåt-
dlitdlo suleKatine nangminerssornig-
ssamut Kimagsartuartardlugit. pingår-
titdluinarpålo kalåtdlit isumaisa Ka-
låtdlit-nunåta nangmineK avisiane
sarKumernigssåt.
tuvsungunartarpoK inuk nunavtinik
inuinigdlo nuånaringnilersimassoK
inuvdluarKusavdlugo. ikinguterpag-
ssuisa maKaississugssångorpåt inugtå
pissusialo igtorssitsångitsoK. årKig-
ssuissordle Erngaard mångånit aut-
dlarsinausimavoK misigisimavdlugo
sulinermine asulmarsimånginame.
årKigss.
Ved redaktørskiftet
Med udgangen af juni måned fra-
trådte redaktør Erik Erngaard stil-
lingen som ansvarshavende redaktør
ved A/G. Med redaktør Erngaards af-
gang er en epoke i den grønlandske
presses historie afsluttet. Det 100-
årige grønlandsksprogede blad „Atua-
gagdliutit" har haft udsendte danske
redaktører, siden bladet i 1952 blev
slået sammen med det mange år yng-
re, dansksprogede „Grønlandsposten“,
som blev startet under krigen. Det
dobbeltsprogede blads første redaktør
var Helge Christensen, siden har Palle
Brandt, Jørgen Felbo og til sidst Erik
Erngaard haft redaktørposten.
De skiftende danske redaktører har
med stor dygtighed og indsigt ledet
bladet i overgangsårene og varetaget
de grønlandske interesser på den bedst
tænkelige måde. I disse år er der sket
en udvikling, der søger sin lige i den
grønlandske presses historie.
Den udvikling var særlig mærkbar
i redaktør Erngaards tid. Bladets for-
mat blev større, samtidig med at side-
Den nye højskole
J. F. Knud Rasmussens højskole er
nu indviet. Det er en begivenhed, som
vil få en overordentlig stor betydning
for det grønlandske folk. En milepæl
er nået i Grønlands historie. Den nord-
lige del af højskolernes land fik nu
omsider sin højskole. Her fra Grøn-
land vil vi rette en dybfølt tak til det
danske folk for den smukke gave.
I dagens Grønland, hvor gammelt og
nyt brydes, er det rart at vide, at der
med højskolen er skabt en institution,
hvor den fædrene arv vil blive holdt
i hævd. Det er højskolens opgave at
værne om den grønlandske kultur og
det grønlandske sprog. På højskolen
skal man også lære, at den danske og
den grønlandske kultur kan gå hånd i
hånd og supplere hinanden i den mo-
derne grønlandske hverdag. De unge
grønlændere vil på højskolen erfare,
at man ikke behøver at blive rodløs,
fordi en masse nye indtryk og påvirk-
højskolertåK
J. F. Knud Rasmussenip højskolia
måna atorKårtineKarpoK. tamåna pisi-
massuvoK kalåtdlinut inuiangnut ang-
nertorujugssuarmik pingåruteKartug-
ssaK. nunavta OKalugtuarissauneråne
kigdligfingmik malungniutugssamik a-
ngussaKartoKarsimavoK. højskolit nu-
nåta Danmarkip avangnardlerså ki-
same måna højskolertårpoK. mångånit
Kalåtdlit-nunånit inuiait danskit ilu-
ngardluta Kutsavigiumavavut tunissu-
mut kussanartumut.
måna nunavtine nutåt pisorKatdlo
aporauvfiåne endgsiatdlangnarpoK i-
lisimalerdlugo højskolertårnikut piler-
sitsissoitartoK sujulinit kingornussar-
siat pugtangneKarfigssanik. højskolip
suliagssarå kalåtdlit kulturiat kalåt-
dlitdlo OKausé tåmatsailiusavdlugit.
højskolime åma iliniarneKåsaoK ka-
låtdlit danskitdlo kulture tasiortutut
ingerdlaKatigigsinaussut tapersersoKa-
tigigdluarsinaussutdlo nunavtine uv-
dluinarne inunerme. kalåtdlit inusug-
tut højskoliminermingne påsiumårpåt
torKåmavitsungortariaKångitsoK taku-
ssat sunineritdlo nutårpagssuit malig-
tut Kaeriartortutut nagdliiikaluarpata-
lunit. torKigsisimanarpoK ilisimåsav-
dlugo sumik nagguveKarneK, inuiagtut
ingmikukajåK pissuseKarneK piler-
dlauseKarnerdlo.
inuit danskit ilisimatikumavavut
højskolertåK Danmarkimit avigsårnia-
nut perorsaivfiusångitsoK. Danmark-
imut ataKatigingnermik misigisimaneK
kalåtdline inuiangne itisumik sordla-
KarpoK. misigissuseK tamåna Dan-
markimut atalernivtinit ukiut 240 Kå-
ngiutut ugpernarsarpåt. nalautsorne-
rungilardlo uvdloK Hans Egedep nu-
navtinut apuvfia atorKårtitsivigssatut
kalåtdlit tungånit aulaj angerneKarsi-
mangmat. uvagut Kalåtdlit-nunåmiu-
ssugut Kangale påserérparput ajornar-
toKångitsoK danskiusavdlune, kalåliu-
neK taimaitingikaluardlugo.
Knud Rasmussenip anersåva høj-
skoliane nangineKardlune umåsaoK.
Vær altid “skudklar,
kan man altid have på sig.
Minolta-16 P kr. 130,-
Minolta-16 11 kr. 201,-
Forlang prospekt med oplysninger om
alt tilbehør....
ninger pludselig vælter ned over een.
Det er betryggende at vide, hvor man
har sin rod, at man har sit særkende
som et folk, og at man har sin oprin-
delighed.
Vi kan forsikre det danske folk om,
at højskolen ikke skal være en ud-
klækningsanstalt for løsrivelsesele-
menter. Følelsen om samhørigheden
med Danmark har sin dybe rod i det
grønlandske folk. De 240 år, der er
gået, siden Grønland kom ind under
Danmark, har bestyrket denne følelse.
Og det er ingen tilfældighed, at man
fra grønlandsk side har valgt dagen
for Hans Egedes ankomst til Grøn-
land som indvielsesdato. Vi har i
Grønland forlængst erfaret, at man
udmærket kan være dansker uden at
give afkald på at være grønlænder.
Knud Rasmussens ånd vil leve vi-
dere med hans højskole.
Redaktør Erik Erngaard
antallet blev forøget betydeligt. I de
sidste to år var A/G alsidigt som no-
gensinde. Det afspejlede sig også i den
voksende interesse for bladet. Antallet
af abonnenter steg med godt 1700.
Redaktør Erngaard er ikke elene en
dygtig og uforfærdet journalist. Til-
lige er han en habil fotograf. Men og-
så som menneske er han af den helt
rigtige støbning. Forholdet til hans
medarbejdere var det bedst tænke-
lige. Han var ikke bange for at rose
sine medarbejdere, når han syntes,
der var grund til det. Han tror på
grønlænderne og opmuntrede sine
grønlandske medarbejdere til forøget
indsats, og han vil have, at de grøn-
landske synspunkter skal komme frem
i Grønlands eget blad.
Det er med vemod, man siger farvel
til et menneske, som er kommet til at
holde af landet og befolkningen her-
oppe. Hans mange venner kommer til
at savne ham og hans djærve væsen.
Men redaktør Erngaard kunne rejse
herfra med overbevisningen om, at
hans arbejde ikke har være forgæves.
red.

pose
til en kop
SSJMuoi* si
“Sgggjggj
ta’
en kop
Posens indhold i en
kop kogende vand gi-
ver en herlig bouillon. Brug
Vitamon som kraft til suppe,
sauce og sky. Bland pulveret i
raspen til f. eks. fiskefilet og
koteletter — og i kogevandet
til ris eller pølser — det giver
en pikant smag.
k^jt'
tuberkulose akiornlardlugo suliniartut tapersersukif
it ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr -fr -fr
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11