Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 06.07.1962, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 06.07.1962, Blaðsíða 6
En ny verden på 25 år Flere århundreders udvikling presset sammen på et kvart. — Vesteuropas videnskab grundlaget for fremskridtene i USA og Sovjet. — Hvad teknik og forskning har udrettet siden 1937. — Bionics, den nye videnskab, som kun elektrohjerner kan mestre Intet tidsrum i menneskehedens hi- storie har bragt så store tekniske fremskridt som de sidste 25 år. Flere århundreders udvikling er blevet pres- set sammen på et kvart. Disse frem- skridt, som udelukkende er videnska- bens værk, har totalt ændret hele ver- den og hele det verdensbillede, der eksisterede før Anden Verdenskrigs begyndelse i 1939. Det er disse tekni- ske fremskridt, der både ligger bagved den voldsomme stigning i levefoden i de nationer, som kan gøre brug af teknikken, deriblandt Danmark, og bagved det stadig bredere svælg mel- lem disse nationers materielle forhold og levevilkårene for de hundreder af millioner mennesker verden over, som ikke er i stand hertil, fordi de tekniske og intellektuelle forudsætninger herfor mangler. ☆ De 25 års tekniske fremskridt knyt- ter sig næsten udelukkende til de tre storområder, USA, Vesteuropa og Sovjetunionen. Det er her, den viden- skabelige indsats er sket, og det er un- der konkurrencen mellem disse tre storområders forskning, den tekniske udvikling er blevet drevet frem til sin nuværende højde og stadig drives vi- dere. Det er i disse tre storområder, man finder den lange række af strålende videnskabsnavne, hvis tænkning, teo- rier og eksperimenter er grundlaget for de tekniske fremskridt, medens navnene udenfor kun er få. Japan yder det største kontingent, og Sydney-uni- versitetet i Australien brillerer med nogle af verdens mest fremtrædende radio-astronomer, men bortset herfra er der langt mellem navne, som lyser op i videnskab og forskning: Syd- afrikas epidemiolog M. Theiler fra Prætoria, der er en forgrundsfigur i kampen mod Gul Feber, Argentinas B. Houssay, som er verdens største gift-ekspert, og Indiens to store for- skere, atomfysikeren H. Bhaba og ma- tematikeren K. Chandrasekharan. Der- med er videnskabsmændenes række udenfor de tre storområder i praksis afsluttet. ☆ De materielle fordele, som den tek- niske forskning har givet menneskene, præger livet i USA stærkest. Det er naturligt. USA har undgået de øde- læggelser, krigene har bragt over Eu- ropa, og har i fuld udstrækning kun- net udmønte sine naturskabte rigdom- me. Desuden har USA i væsentlig grad været indstillét på, at forskningens resultater skulle komme offentlighe- den til gode i form af højere leveni- neau. Også .dette er naturligt. USA er jo privatkapitalismens højborg, og en væsentlig del af den amerikanske forskning foregår i de private virk- somheder som led i konkurrencen om kunderne og fortjenesten og i konkur- rencen med hinanden og med staten om forskere. Medens USA derfor kun i begrænset grad har kunnet aktivere sine forskere om statslige opgaver — og det vil først og fremmest sige indenfor forsvaret: atomvåbnene og raketterne — har den helt statslige dirigerede sovjetiske vi- denskab efter den nu omtrentligt af- sluttede genopbygning af landet efter Hitler-krigen i ganske overvejende grad koncentreret sig om forskning og eksperimenter af mere langtrækkende karakter, både i tid og rum. Det rus- siske forspring på raket- og rumforsk- ningsområdet er en følge heraf. ☆ Det tredie tekniske storområde, Vesteuropa, behøver imidlertid ikke at bøje sit hoved i ydmyghed over for sin østlige eller sin vestlige nabos tekniske og videnskabelige præstationer. De hviler nemlig i meget omfattende grad på vesteuropæiske videnskabsmænds indsats før og i løbet af de sidste 25 år. Det var i 1937, altså ved 25 års pe- riodens indledning, at italieneren En- rico Fermi i Rom, en af de vesteuro- pæiske fysikere Albert Einsteins og Max Plancks elever, begyndte med sin fremstilling af elementer, som hidtil ikke havde eksisteret her på jorden, ved at bombardere uranium med neu- roner, små atomare partikler, som få år i forvejen var fundet af englænde- ren sir John Chadwich. Aret efter, 1938, fuldførte de to tyske fysikere Otto Hahn og F. Strassmann Fernis eksperimenter. Hermed var den „ujor- diske" transuraniske atomkerne skabt — den, der med bistand af Danmarks Niels Bohr, Østrigs Lise Meitner og Otto Frisch, Italiens ovenfor nævnte Ferni, Englands Sayers og Frankrigs Irene og Frederic Joliot-Curier var forudsætningen både for atom-, brint- 4 forskellige: LIME - GRAPE - ORANGE - LEMON ROSE's JUICE forfrisker og læsker ROSE's JUICE Imeruersauf fumdnguernartoK Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0. Af Jens T. Zinov og neutronbomberne og for atomener- giens udnyttelse til fredelige formål. Det, disse vesteuropæiske forskere har gjort, er intet mindre end at stille selve universets egne enorme kræfter til menneskehedens disposition (på godt og ondt), medens den hidtil var henvist til de stadig svindende forråd af jordoplagret solenergi i form af træ, kul og olie, vindkraft og vandkraft. ☆ Men med atomets frigørelse er den nes der at være mellem 300 og 600. vesteuropæiske videnskabs indsats ikke afsluttet. Allerede i midten af ty- verne var vesteuropæiske forskere teo- retisk nået frem til mulighederne for konstruktion af de radar-instrumenter, som engelske teknikere virkeliggjorde under krigen, og som nu i yderligere udviklet form genfindes i de vældige radio-teleskoper, med hvilke himmel- rummet udforskes til fjerne egne, og hvoraf den største findes i Jodrell Bank nær ved Manchester i England. Og for at tage en ting som viden- skabens aller nyeste præstationer, de raketter, som allerede har omkredset månen, og som indenfor den nærmeste fremtid, i år eller næste år, vil bære de første mennesker frem til jordens drabant og nå frem til Mars og Venus, så var det en ukendt tysk professor i Rumænien, Hermann Obert, der i 1923 nedfældede de første raket-teorier på papiret, og et tysk videnskabsteam, under ledelse af dr. Wemher von Braun, nu leder af den amerikanske raketforskning, som i 1945 efter 9 års arbejde på grundlag af disse teorier færdigkonstruerede de V-2 bomber, hvis principper stadig er bestemmende i de missiler og rum-raketter, som i disse år er sendt ud i universet. (19 år tidligere, i 1926, havde den amerikan- ske professor Robert H. Goddard ved Clark universitetet i Auburn i Mas- sachusetts eksperimenteret med en ra- ket med flydende drivkraft. Den op- nåede en fart af 60 miles i timen, men knustes mod en stenmur 75 meter fra affyringsrampen. Goddard blev an- holdt for at omgås letsindigt med brændbare ting, og folkeviddet døbte ham „manden i månen“. Han døde som en bitter og skuffet mand i 1945. Få år efter betalte den amerikanske regering hans enke 1 million dollars for retten til udnyttelse af hans opfindelse!) Det er også Vesteuropa, der ligger forrest i studiet af selve verdensrum- met og dets gåder — ganske uanset den amerikanske og den russiske tek- nik. Det var den hollandsk fødte dr. James A. Van Allen, der i 1958 kon- staterede tilstedeværelsen af det kos- miske strålebælte omkring Jorden, der nu bærer hans navn, og som indtil nu danner den alvorligste barriere for menneskeflugt ud i rummet, og hvad vi ved eller mener at vide om univer- sets opståen og mælkevejenes bevæ- gelser gennem rum og tid, ved vi fra den belgiske Georg Lemaitre, den en- gelske kosmolog professor Martin Ry- le, den østrigske matematiker Her- mann Bondi og den engelske astronom Fred Hoyle. Det er disse navne — og kun meget få ikke-europæiske — vi møder i den stadig standende diskus- sion, om „verden" er skabt ved eks- plosion af et kæmpemæssig „ur-atom“ for milliarder af år siden, eller om den altid har bestået og altid vil bestå, alt- så er både uden begyndelse og uden ende. ☆ Helt uden sammenligning er den vesteuropæiske forsknings frigørelse af de atomare kræfter de sidste 25 års største videnskabelige bedrift, men den står ikke alene. Det er ikke denne frigørelse, der har skabt den verden, vi nu kender. Dens virkninger — øde- læggende eller heldbringende, alt efter menneskehedens egne handlinger — er vi knapt begyndt at spore. Dem har vi endnu til gode. Det er fremskridt på andre måder — uhyre fremskridt — der adskiller vor tid fra tiden for 25 år siden. Lad os se lidt på dem: I 1937, 25 års periodens indledning, blev det første brugbare elektron-mi- kroskop i verden taget i brug af uni- versitetet i Toronto i Canada. Det ar- bejdede med elektroner i stedet for med lysstråler og med et elektromag- netisk felt i stedet for med linser af glas. De nyeste elektron-mikroskoper er op mod 100 gange stærkere end de bedste optiske mikroskoper. I 1939 konstruerede polakken Igor Sikorsky den første brugbare helikop- ter. Vore dages helikopter kan løfte byrder på mere end 2 tons og flyve 300 kilometer i timen. — Samme år frem- stillede en schweizisk apoteker DDT, som gennem de efterfølgende 24 år har været verdens mest virkningsfulde middel til bekæmpelse af insektplager og dermed indirekte til bekæmpelse af de sygdomme, som spredes ved insek- ter. — Ligeledes i 1939 begyndte fjern- synet sin sejrsgang over jorden. I 1941 konstruerede den britiske fly- maskine-industri de første propelløse flyvemaskiner til krigsindsats mod Hitler-Tyskland. De er modellen til de jetmaskiner, som nu med 200 passage- rer og 1000 kilometers hastighed har decimeret afstandene på jorden. I 1943 blev penicillinet taget i brug, hurtigt fulgt af streptomycin, kloro- mycin, aureomycin og en række andre antibiotica. Deres sygdomsbekæmpen- de og livsforlængende egenskaber er umådelige. I Danmark har de forøget den gennemsnitlige levealder med me- re end 10 år. [ 1947 fandtes de første „Dødehavs- ruller" (de næste i 1960 og 1961), der gav os helt nye oplysninger om de folkerørelser i Palæstina, som var for- løberne for kristendommen. Deres ægthed blev fastslået ved anvendelse bl. a. af den kulstof 14-metode, som i 1961 i forbedret form konstaterede, at resterne af det i Tanganyika i Afrika fundne Zinjanthropus boisei-menneske var 1.750.000 år gamle, 1200.000 år æl- dre end nogen tidligere fundet rest af forhistoriske mennesker. I 1948 blev transistoren taget i brug. I 1949 blev den første „kunstige lun- ge" konstrueret af dr. Gibbon i Phila- delphia, senere suppleret med et „kun- stigt hjerte", der muliggør hjerterope- rationer, som tidligere var utænkelige. I 1950 udbyggedes Jodrell Bank-ra- dioteleskopet til en diameter på 250 tommer, hvorved det blev muligt at opfange radio-signaler fra verdens- rummet, udsendt i 260 millioner lysårs afstand og at undersøge solsystemets planeter med radiobølger. Det er jor- dens største, indtil et amerikansk ra- dioteleskop i Vest Virginia med 600 tommers diameter tages i brug 1963. Teleskoperne anvendes bl. a. til lyt- ning efter regelmæssige radiosignaler fra rummet. Lykkes det at opfange sådanne signaler, vil det være bevis for, at der er intelligensvæsener på an- dre himmelkloder. I 1953 begyndte fremstillingen af polio-vaccine, det hidtil kraftigste slag mod børnelammelsen. ☆ Op gennem 1950’erne akcellerede den tekniske udvikling voldsomt og navn- lig på tre store områder, efter hvilke man valgfri kan kalde den nye tid, vi er kommet ind i, „laboratorie-alderen", „atom-alderen" eller „rum-alderen". Laboratorietiden startede for så vidt allerede med fremstillingen af cellu- loid omkring 1875, men først i årene omkring 1950 begyndte den stærke vækst i den stadig videre forgrene kunststof-industri, hvis varer af pla- stik og nylon og orlon nu i hastigt tempo fortrænger træ og metal, uld og bomuld, og som i bestandig nye former vælter ud fra laboratorierne i en tilsyneladende ustandselig strøm af nye kemiske forbindelser og nye syn- tetiske atomsammensætninger, frem- kaldt ved bombardementer i atom- reaktorer. Vor tid er en syntetisk tid, som den siden Hiroshima i 1945 er en atomtid og siden Sputnik I i 1957 er en rumtid, og som den siden den første „tæn- kende maskine", taget i brug i Mas- sachusetts i 1942, er en elektrontid. Godt 12.000 elektronhjerner med en „tænke-kapacitet", der svarer til 100.000 gange så mange højt udviklede menneskehjerner, arbejder nu rundt i verden, deraf mere end 9000 i USA, 1700 i Vesteuropa, 500 i Canada, og de sidste 800 spredt over resten af jord- kloden med cirka halvdelen placeret i Sovjetunionen. Under indtryk af alt dette og under indtryk af nødvendigheden af en sam- ordning af alle de mange videnskabs- grene, der former vor tids tekniske udvikling, er en ny videnskab, 1960’er- nes videnskab, ved at opstå. Vi har fo- reløbig kun et engelsk navn til den. Det er bionics, en sammenstilling af biologi og elektroner. Denne nye vi- denskab forudsætter et så indgående kendskab til biologi, elektronik, kemi, fysik og matematik, at kun en elek- tronhjerne og ingen menneskehjerne kan rumme alle de kendsgerninger, den skal arbejde med. Dette er 1960’er- nes „fagre nye verden". ☆ Der var engang en inder og en eu- ropæer, som fulgtes ad på en indisk landevej. De gik hurtigt, for det var europæeren, der angav tempoet. Da de havde gået en halv time, satte inderen sig på en væltet træstamme ved vej- siden. — Er du træt? spurgte europæeren. — Nej, svarede inderen. — Jamen, hvorfor sætter du dig da? undrede europæeren sig. — Vi er gået så hurtigt, sagde inde- ren, — at min sjæl ikke har kunnet vinde med. Jeg sætter mig for at give den tid til at indhente mig .... Elektronhjernens udbredelse over Jorden (efter tegning i TIME NEWS MAGAZINE). Den frie verden har ca. 12.000, deraf 9.000 i USA, 900 i Fællesmarkedslandene, 500 i Canada og 350 i England. I de kommunistiske stater me- titartagaK maskinarssuit erKarsarsinaussut siaruarsimaneré- nik fakussutigssax. kitdlernlpuf 12.000 migssåine, tåuku- nånga 9.000 USA-me, 900 nunane niuveKafigingne, 500 Canadame kisalo 350 Englandime. nunane kommunisti- nik inulingnitut 300 åma 600 akornåne amerdlåssusexar- sorinexarput. 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.