Atuagagdliutit - 06.07.1962, Blaðsíða 6

En ny verden
på 25 år
Flere århundreders udvikling presset sammen på et kvart. — Vesteuropas
videnskab grundlaget for fremskridtene i USA og Sovjet. — Hvad teknik
og forskning har udrettet siden 1937. — Bionics, den nye videnskab,
som kun elektrohjerner kan mestre
Intet tidsrum i menneskehedens hi-
storie har bragt så store tekniske
fremskridt som de sidste 25 år. Flere
århundreders udvikling er blevet pres-
set sammen på et kvart. Disse frem-
skridt, som udelukkende er videnska-
bens værk, har totalt ændret hele ver-
den og hele det verdensbillede, der
eksisterede før Anden Verdenskrigs
begyndelse i 1939. Det er disse tekni-
ske fremskridt, der både ligger bagved
den voldsomme stigning i levefoden
i de nationer, som kan gøre brug af
teknikken, deriblandt Danmark, og
bagved det stadig bredere svælg mel-
lem disse nationers materielle forhold
og levevilkårene for de hundreder af
millioner mennesker verden over, som
ikke er i stand hertil, fordi de tekniske
og intellektuelle forudsætninger herfor
mangler.
☆
De 25 års tekniske fremskridt knyt-
ter sig næsten udelukkende til de tre
storområder, USA, Vesteuropa og
Sovjetunionen. Det er her, den viden-
skabelige indsats er sket, og det er un-
der konkurrencen mellem disse tre
storområders forskning, den tekniske
udvikling er blevet drevet frem til sin
nuværende højde og stadig drives vi-
dere.
Det er i disse tre storområder, man
finder den lange række af strålende
videnskabsnavne, hvis tænkning, teo-
rier og eksperimenter er grundlaget
for de tekniske fremskridt, medens
navnene udenfor kun er få. Japan yder
det største kontingent, og Sydney-uni-
versitetet i Australien brillerer med
nogle af verdens mest fremtrædende
radio-astronomer, men bortset herfra
er der langt mellem navne, som lyser
op i videnskab og forskning: Syd-
afrikas epidemiolog M. Theiler fra
Prætoria, der er en forgrundsfigur i
kampen mod Gul Feber, Argentinas
B. Houssay, som er verdens største
gift-ekspert, og Indiens to store for-
skere, atomfysikeren H. Bhaba og ma-
tematikeren K. Chandrasekharan. Der-
med er videnskabsmændenes række
udenfor de tre storområder i praksis
afsluttet.
☆
De materielle fordele, som den tek-
niske forskning har givet menneskene,
præger livet i USA stærkest. Det er
naturligt. USA har undgået de øde-
læggelser, krigene har bragt over Eu-
ropa, og har i fuld udstrækning kun-
net udmønte sine naturskabte rigdom-
me. Desuden har USA i væsentlig grad
været indstillét på, at forskningens
resultater skulle komme offentlighe-
den til gode i form af højere leveni-
neau. Også .dette er naturligt. USA er
jo privatkapitalismens højborg, og en
væsentlig del af den amerikanske
forskning foregår i de private virk-
somheder som led i konkurrencen om
kunderne og fortjenesten og i konkur-
rencen med hinanden og med staten
om forskere.
Medens USA derfor kun i begrænset
grad har kunnet aktivere sine forskere
om statslige opgaver — og det vil først
og fremmest sige indenfor forsvaret:
atomvåbnene og raketterne — har den
helt statslige dirigerede sovjetiske vi-
denskab efter den nu omtrentligt af-
sluttede genopbygning af landet efter
Hitler-krigen i ganske overvejende
grad koncentreret sig om forskning og
eksperimenter af mere langtrækkende
karakter, både i tid og rum. Det rus-
siske forspring på raket- og rumforsk-
ningsområdet er en følge heraf.
☆
Det tredie tekniske storområde,
Vesteuropa, behøver imidlertid ikke at
bøje sit hoved i ydmyghed over for sin
østlige eller sin vestlige nabos tekniske
og videnskabelige præstationer. De
hviler nemlig i meget omfattende grad
på vesteuropæiske videnskabsmænds
indsats før og i løbet af de sidste 25 år.
Det var i 1937, altså ved 25 års pe-
riodens indledning, at italieneren En-
rico Fermi i Rom, en af de vesteuro-
pæiske fysikere Albert Einsteins og
Max Plancks elever, begyndte med sin
fremstilling af elementer, som hidtil
ikke havde eksisteret her på jorden,
ved at bombardere uranium med neu-
roner, små atomare partikler, som få
år i forvejen var fundet af englænde-
ren sir John Chadwich. Aret efter,
1938, fuldførte de to tyske fysikere
Otto Hahn og F. Strassmann Fernis
eksperimenter. Hermed var den „ujor-
diske" transuraniske atomkerne skabt
— den, der med bistand af Danmarks
Niels Bohr, Østrigs Lise Meitner og
Otto Frisch, Italiens ovenfor nævnte
Ferni, Englands Sayers og Frankrigs
Irene og Frederic Joliot-Curier var
forudsætningen både for atom-, brint-
4 forskellige:
LIME - GRAPE - ORANGE - LEMON
ROSE's JUICE forfrisker
og læsker
ROSE's JUICE Imeruersauf
fumdnguernartoK
Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0.
Af Jens T. Zinov
og neutronbomberne og for atomener-
giens udnyttelse til fredelige formål.
Det, disse vesteuropæiske forskere
har gjort, er intet mindre end at stille
selve universets egne enorme kræfter
til menneskehedens disposition (på
godt og ondt), medens den hidtil var
henvist til de stadig svindende forråd
af jordoplagret solenergi i form af træ,
kul og olie, vindkraft og vandkraft.
☆
Men med atomets frigørelse er den
nes der at være mellem 300 og 600.
vesteuropæiske videnskabs indsats
ikke afsluttet. Allerede i midten af ty-
verne var vesteuropæiske forskere teo-
retisk nået frem til mulighederne for
konstruktion af de radar-instrumenter,
som engelske teknikere virkeliggjorde
under krigen, og som nu i yderligere
udviklet form genfindes i de vældige
radio-teleskoper, med hvilke himmel-
rummet udforskes til fjerne egne, og
hvoraf den største findes i Jodrell
Bank nær ved Manchester i England.
Og for at tage en ting som viden-
skabens aller nyeste præstationer, de
raketter, som allerede har omkredset
månen, og som indenfor den nærmeste
fremtid, i år eller næste år, vil bære
de første mennesker frem til jordens
drabant og nå frem til Mars og Venus,
så var det en ukendt tysk professor i
Rumænien, Hermann Obert, der i 1923
nedfældede de første raket-teorier på
papiret, og et tysk videnskabsteam,
under ledelse af dr. Wemher von
Braun, nu leder af den amerikanske
raketforskning, som i 1945 efter 9 års
arbejde på grundlag af disse teorier
færdigkonstruerede de V-2 bomber,
hvis principper stadig er bestemmende
i de missiler og rum-raketter, som i
disse år er sendt ud i universet. (19 år
tidligere, i 1926, havde den amerikan-
ske professor Robert H. Goddard ved
Clark universitetet i Auburn i Mas-
sachusetts eksperimenteret med en ra-
ket med flydende drivkraft. Den op-
nåede en fart af 60 miles i timen, men
knustes mod en stenmur 75 meter fra
affyringsrampen. Goddard blev an-
holdt for at omgås letsindigt med
brændbare ting, og folkeviddet døbte
ham „manden i månen“. Han døde som
en bitter og skuffet mand i 1945. Få år
efter betalte den amerikanske regering
hans enke 1 million dollars for retten
til udnyttelse af hans opfindelse!)
Det er også Vesteuropa, der ligger
forrest i studiet af selve verdensrum-
met og dets gåder — ganske uanset
den amerikanske og den russiske tek-
nik. Det var den hollandsk fødte dr.
James A. Van Allen, der i 1958 kon-
staterede tilstedeværelsen af det kos-
miske strålebælte omkring Jorden, der
nu bærer hans navn, og som indtil nu
danner den alvorligste barriere for
menneskeflugt ud i rummet, og hvad
vi ved eller mener at vide om univer-
sets opståen og mælkevejenes bevæ-
gelser gennem rum og tid, ved vi fra
den belgiske Georg Lemaitre, den en-
gelske kosmolog professor Martin Ry-
le, den østrigske matematiker Her-
mann Bondi og den engelske astronom
Fred Hoyle. Det er disse navne — og
kun meget få ikke-europæiske — vi
møder i den stadig standende diskus-
sion, om „verden" er skabt ved eks-
plosion af et kæmpemæssig „ur-atom“
for milliarder af år siden, eller om den
altid har bestået og altid vil bestå, alt-
så er både uden begyndelse og uden
ende.
☆
Helt uden sammenligning er den
vesteuropæiske forsknings frigørelse
af de atomare kræfter de sidste 25 års
største videnskabelige bedrift, men
den står ikke alene. Det er ikke denne
frigørelse, der har skabt den verden,
vi nu kender. Dens virkninger — øde-
læggende eller heldbringende, alt efter
menneskehedens egne handlinger — er
vi knapt begyndt at spore. Dem har vi
endnu til gode. Det er fremskridt på
andre måder — uhyre fremskridt —
der adskiller vor tid fra tiden for 25 år
siden. Lad os se lidt på dem:
I 1937, 25 års periodens indledning,
blev det første brugbare elektron-mi-
kroskop i verden taget i brug af uni-
versitetet i Toronto i Canada. Det ar-
bejdede med elektroner i stedet for
med lysstråler og med et elektromag-
netisk felt i stedet for med linser af
glas. De nyeste elektron-mikroskoper
er op mod 100 gange stærkere end de
bedste optiske mikroskoper.
I 1939 konstruerede polakken Igor
Sikorsky den første brugbare helikop-
ter. Vore dages helikopter kan løfte
byrder på mere end 2 tons og flyve 300
kilometer i timen. — Samme år frem-
stillede en schweizisk apoteker DDT,
som gennem de efterfølgende 24 år har
været verdens mest virkningsfulde
middel til bekæmpelse af insektplager
og dermed indirekte til bekæmpelse af
de sygdomme, som spredes ved insek-
ter. — Ligeledes i 1939 begyndte fjern-
synet sin sejrsgang over jorden.
I 1941 konstruerede den britiske fly-
maskine-industri de første propelløse
flyvemaskiner til krigsindsats mod
Hitler-Tyskland. De er modellen til de
jetmaskiner, som nu med 200 passage-
rer og 1000 kilometers hastighed har
decimeret afstandene på jorden.
I 1943 blev penicillinet taget i brug,
hurtigt fulgt af streptomycin, kloro-
mycin, aureomycin og en række andre
antibiotica. Deres sygdomsbekæmpen-
de og livsforlængende egenskaber er
umådelige. I Danmark har de forøget
den gennemsnitlige levealder med me-
re end 10 år.
[ 1947 fandtes de første „Dødehavs-
ruller" (de næste i 1960 og 1961), der
gav os helt nye oplysninger om de
folkerørelser i Palæstina, som var for-
løberne for kristendommen. Deres
ægthed blev fastslået ved anvendelse
bl. a. af den kulstof 14-metode, som i
1961 i forbedret form konstaterede, at
resterne af det i Tanganyika i Afrika
fundne Zinjanthropus boisei-menneske
var 1.750.000 år gamle, 1200.000 år æl-
dre end nogen tidligere fundet rest af
forhistoriske mennesker.
I 1948 blev transistoren taget i brug.
I 1949 blev den første „kunstige lun-
ge" konstrueret af dr. Gibbon i Phila-
delphia, senere suppleret med et „kun-
stigt hjerte", der muliggør hjerterope-
rationer, som tidligere var utænkelige.
I 1950 udbyggedes Jodrell Bank-ra-
dioteleskopet til en diameter på 250
tommer, hvorved det blev muligt at
opfange radio-signaler fra verdens-
rummet, udsendt i 260 millioner lysårs
afstand og at undersøge solsystemets
planeter med radiobølger. Det er jor-
dens største, indtil et amerikansk ra-
dioteleskop i Vest Virginia med 600
tommers diameter tages i brug 1963.
Teleskoperne anvendes bl. a. til lyt-
ning efter regelmæssige radiosignaler
fra rummet. Lykkes det at opfange
sådanne signaler, vil det være bevis
for, at der er intelligensvæsener på an-
dre himmelkloder.
I 1953 begyndte fremstillingen af
polio-vaccine, det hidtil kraftigste
slag mod børnelammelsen.
☆
Op gennem 1950’erne akcellerede den
tekniske udvikling voldsomt og navn-
lig på tre store områder, efter hvilke
man valgfri kan kalde den nye tid, vi
er kommet ind i, „laboratorie-alderen",
„atom-alderen" eller „rum-alderen".
Laboratorietiden startede for så vidt
allerede med fremstillingen af cellu-
loid omkring 1875, men først i årene
omkring 1950 begyndte den stærke
vækst i den stadig videre forgrene
kunststof-industri, hvis varer af pla-
stik og nylon og orlon nu i hastigt
tempo fortrænger træ og metal, uld
og bomuld, og som i bestandig nye
former vælter ud fra laboratorierne i
en tilsyneladende ustandselig strøm af
nye kemiske forbindelser og nye syn-
tetiske atomsammensætninger, frem-
kaldt ved bombardementer i atom-
reaktorer.
Vor tid er en syntetisk tid, som den
siden Hiroshima i 1945 er en atomtid
og siden Sputnik I i 1957 er en rumtid,
og som den siden den første „tæn-
kende maskine", taget i brug i Mas-
sachusetts i 1942, er en elektrontid.
Godt 12.000 elektronhjerner med en
„tænke-kapacitet", der svarer til
100.000 gange så mange højt udviklede
menneskehjerner, arbejder nu rundt i
verden, deraf mere end 9000 i USA,
1700 i Vesteuropa, 500 i Canada, og de
sidste 800 spredt over resten af jord-
kloden med cirka halvdelen placeret i
Sovjetunionen.
Under indtryk af alt dette og under
indtryk af nødvendigheden af en sam-
ordning af alle de mange videnskabs-
grene, der former vor tids tekniske
udvikling, er en ny videnskab, 1960’er-
nes videnskab, ved at opstå. Vi har fo-
reløbig kun et engelsk navn til den.
Det er bionics, en sammenstilling af
biologi og elektroner. Denne nye vi-
denskab forudsætter et så indgående
kendskab til biologi, elektronik, kemi,
fysik og matematik, at kun en elek-
tronhjerne og ingen menneskehjerne
kan rumme alle de kendsgerninger,
den skal arbejde med. Dette er 1960’er-
nes „fagre nye verden".
☆
Der var engang en inder og en eu-
ropæer, som fulgtes ad på en indisk
landevej. De gik hurtigt, for det var
europæeren, der angav tempoet. Da de
havde gået en halv time, satte inderen
sig på en væltet træstamme ved vej-
siden.
— Er du træt? spurgte europæeren.
— Nej, svarede inderen.
— Jamen, hvorfor sætter du dig da?
undrede europæeren sig.
— Vi er gået så hurtigt, sagde inde-
ren, — at min sjæl ikke har kunnet
vinde med. Jeg sætter mig for at give
den tid til at indhente mig ....
Elektronhjernens udbredelse over Jorden (efter tegning i
TIME NEWS MAGAZINE). Den frie verden har ca. 12.000,
deraf 9.000 i USA, 900 i Fællesmarkedslandene, 500 i
Canada og 350 i England. I de kommunistiske stater me-
titartagaK maskinarssuit erKarsarsinaussut siaruarsimaneré-
nik fakussutigssax. kitdlernlpuf 12.000 migssåine, tåuku-
nånga 9.000 USA-me, 900 nunane niuveKafigingne, 500
Canadame kisalo 350 Englandime. nunane kommunisti-
nik inulingnitut 300 åma 600 akornåne amerdlåssusexar-
sorinexarput.
6