Atuagagdliutit - 06.07.1962, Blaðsíða 20
angutit inugsiarnersut måpilissårtut
Venlige mænd med mapper
Det hører til min barndoms stærke-
ste oplevelser, da naboens Jørgen, ef-
ter at have „gjort" hovedstanden,
vendte tilbage til den lille by og for
en måbende skare af sine 6-årige
jævnaldrende rystede ud af ærmet
med sine indtryk og analyser af livet
i storbyen. Et og andet havde fæstnet
sig stærkt i den unge storstad-betvin-
gers sind: det projektør-badede
springvand i Tivoli, den sammesteds
værende rutschebane (som dog kun
havde været gjort til genstand for be-
tragtning og ikke for efterprøvelse),
S-togene med de selvlukkende døre,
iskager af en for os landsbybeboere
uhørt størrelsesorden og meget andet.
Hvad der dog frem for noget andet
havde hensat bemeldte Jørgen, og
dermed også nu hans underdanige til-
hørere, i den største forundring, var
det faktum, at hovedstadens indvåne-
re brugte at forskanse sig bag låste
døre. Man låste simpelthen sin entre-
dør, hvad enten beboerne opholdt sig
på den ene eller den anden side denne
altså både når man var hjemme og
ikke hjemme. For dog at kunne kon-
taktes udefra var lejlighederne —
fortalte Jørgen — forsynet med entre-
klokker, og den lille runde dims, man
bare skulle trykke på, var ikke an-
bragt højere, end at den sad inden for
selv en 6-årigs rækkevidde. Det stod
snart klart for os, at Jørgen havde
brugt en væsentlig del af sine 8 dage
i København til at fare op og ned i
opgangene og trykke på flest mulige
entreklokker. Og hvor vi forstod hans
dispositioner! For en spas det måtte
have været! Den scorede han points
på, den med at have faret op og ned
i opgangene og ringet på.
Indrømmet, kære læser! Det var en
meget lang og i det store og hele me-
get uvæsentlig indledning til det, jeg
egentlig .ville fortælle lidt om-----
sådan som en indledning let bliver
det, når man ikke har større lyst til at
gå i gang med det emne, man på den
anden side synes, man bør tage op.
Jeg har i foråret og forsommeren
af og til tænkt på min barndomsvens
beretning om sin færden i storbyens
opgange og hans interesse for entre-
klokker: her i storbyen Godthåb har
vi oplevet, hvorledes repræsentanter
for den sekt, der kalder sig de eneste
sande kristne, Jehovas vidner, har ud-
vist en lignende interesse for dør-
klokker. Og hvis man lukker dem
ind, vil ens dagligstue snart danne
kulisse for slaget ved Harmageddon,
hvor blodhævneren Jesus Kristus vil
Stort udvalg
FOTO - KINO
Skriv effer brochurer om
kamera og tilbehør
éssilTssufinut atortugssåinutdlo
agdlagtifsivigssaK piniaruk
HILDING FOTO
Østerbrogade 25 — København 0.
Tlgr.-adrs.: Hilding Foto
Erik Ketelsen
Ny Kongensgade 15
København K.
pisiarissarpai
Kingmit amé
ukatdlit amc
igdlaut
ukaliatsiait arne
mititdlo amc
amiutise uvavnut nagsidtarniar-
sigik, piårnerpamik akigssait pisa-
vase.
gøre det af med „den store skøge"
(det, vi andre kalder den kristne kir-
ke) og ihjelslå „Satans yngel" (det, vi
andre kalder præster), hvorefter tu-
sindårsriget med rislende kilder og
evig lykke vil oprinde for medlem-
merne af Jehovas vidner, der da vil
høste frugterne af alle deres martyrier
og nyde sejren over os andre. Og det
er vel at mærke Jorden, der skal være
hjemsted for al denne massive lykke,
og ikke himlen. Her er den røde lygte
for længst hængt ud, idet den sidste
billet til de i himlen beroende 144.000
pladser (naturligvis også kun for Je-
hova-folk) blev udleveret i 1931.
Det er i øvrigt ikke meningen, at
jeg i denne forbindelse skal redegøre
for deres lære. Jeg vil i stedet opholde
mig lidt ved nogle mere almindelige
foreteelser i forbindelse med Jehovas
vidners fremtræden, bl. a. deres ofte
fremhævede „missionsiver". Det vil
efterhånden være velkendt overalt i
Grønland, hvorledes sektens repræ-
sentanter går fra dør til dør med map-
pen med propagandamateriale under
armen. Nogle, bl. a. jeg, vil kalde
nogle af repræsentanterne for pågå-
ende. Der foreligger utallige beretnin-
ger om, hvorledes de ikke er til at
slippe af med igen, hvis man først
har lukket dem ind og indladt sig i
samtale med dem. Man skylder dog
at sige, at almindelig anstændighed
ikke er ukendt hos andre af sektens
medlemmer.
Deres iver efter at hverve tilhæn-
gere fremhæves ofte som noget posi-
tivt, også af folk, som intet vil have
med dem at gøre. Jeg må indrømme,
at det synes ikke at skorte på iver og
nidkærhed, men jeg kan dog ikke gå
med til, at denne iver og nidkærhed
'siger noget som helst om, hvorvidt
den sag, de ivrer for, er sand eller
falsk. Og jeg gad vidst, om læserne
er klare over, at de menig medlemmer
har pligt til at rapportere til ledelsen
af bevægelsen. Hovedkvarteret for
sekten kræver, at der med regelmæs-
sige mellemrum indsendes udførlige
rapporter fra de menige medlemmer
om, hvor mange huse, der er blevet
besøgt i perioden, hvor mange timer
de har tilbragt på gaden som sælgere
af „Vagttårnet", o. s. v.
Hvad jeg gerne vil understrege, er
dette: Jehovas vidner, lad dem så væ-
re aldrig så uvelkomne, har lov at
være her, og de har lov at bruge dør-
klokkerne, og så er det op til os selv,
om vi vil lukke dem ind og lade dem
lire deres lektie af. Jeg mener, vi skal
være uhyre selvkritiske i valg af me-
toder, hvis vi ønsker at modarbejde
dem. Det skylder vi dem, al den stund
vi lever i et land med religionsfrihed.
Den eneste gedigne metode til be-
kæmpelse er solid oplysning om, hvad
kristendom er, og ikke mindst, hvad
det ikke er, og derfor indleder vi fra
næste nummer af A/G på kirkesiden
en serie korte, instruktive artikler:
Pastor Johannes Lind, Godthåb, vil
tage nogle af Jehovas vidners lære-
punkter under behandling. I betragt-
ning af, at Jehovas vidner nu har vir-
ket 8—9 år i Grønland uden at have
hvervet en eneste tilhænger blandt
den grønlandske befolkning (så vidt
jeg ved), kan man måske mene, at det
er lidt overflødigt overhovedet at ofre
spalteplads på dem. Det mener jeg
imidlertid ikke. Dels synes sekten i år
at sætte ind med en kraftigere pro-
paganda end tidligere, med adskillige
„missionærer" langs kysten, filmsfo-
revisninger, bøger og blade, dels be-
tragter jeg deres lære som så falsk og
ukristelig, at det ville være en stor,
stor ulykke, om det skulle lykkes dem
at hverve bare en halv snes medlem-
mer blandt den grønlandske befolk-
ning. (De danske er nok mere hærde-
de ud fra deres kendskab til sekten
fra Danmark). Derfor artikelserien.
Gem artiklerne og brug dem, når det
ringer på dørklokken og den smilende
og venlige mand står der med sin
mappe. ser.
méraugatdlarama misigissama pui-
gunåinerit ilagåt sanilivta JuloKutåt
igdloKarfigssuarme Københavnimé-
rérsimavdlune igdloKarfinguamut u-
termat taimaeicatine arfinilingnik
ukiuligpålugssuit tupigusorrånermit
aitsangåinartut tusarnårtigalugit ig-
dloKarfigssuarme misigissaminik tå-
ssanilo inunerup ingmikulugtortainik
OKalugtuarsimårtuatårtarmat. atau-
siungitsut igdloKarfigssuarmik ilisi-
måringnilersuarKap isumånut suni-
ssarsimåput: tigssalugtuliat Tivoliml-
tut Kåumartåussuarnik Kåumarfiga-
lugit åssigingitsunik Kalipautilingnik
tigssalugtut, tåssanitordlo Kimugse-
raussartarfik agssakåssoK (rutscheba-
ne) issigingnågagssåinausimassoK atu-
gagssaunanile), Kimugtuitsut sukasu-
liarssuit isumamingnik matussartunik
matugdlit, sikutdlo uvavtinut igdlo-
Karfinguarmiunut angigissagssåina-
vigssuit, avdlarpagssuitdlo OKalugtua-
ralugit. avdlanitdle tamanit Julup tai-
malo tåussumåtaoK tusarnårtuisa nå-
lagarsiortut tupigusutiginerussåt tå-
ssauvoK igdloKarfigssuarmiut atorto-
risimangmåssuk parnaerusimassarneK,
tåssa matutik silardlit parnaertardlu-
git isersimagunik peKångikaluarunig-
dlunit. taimåikaluardlutigdlo silatå-
nit atåssuteKarfigineKarsinauvdlutik
— taimane Julut OKalugtuarmat — ig-
dlungoK isåriait sianernanik pilersu-
gausimagamik, angmalortunguardlo
naKinartariaK arfinilingnigdlunit u-
kiugdlip inungisånut inigssisimavdlu-
ne. erninaK (tusarnårtugut) påsivar-
put Julup uvdlut 8 Københavnimiv-
fingme ilai amerdlanerit isårianut
majuaKåtårnermut ateKåtårnermutdlo
sianeKåtårnermutdlo atordluarsimaKi-
gai. taimailiortarnerilo isumaKatigiv-
dluarsinauvdlugit! ikasarumatusima-
gamime! isårissanut majuapatdlag-
dlune sianerdlunilo atipatdlangneK
pisinauvdluagaisa ilagisimagamiko.
atuartiga, ilumorputit! tåssa OKalug-
tuarissagssaraluavnut autdlarKausiut
takivatdlårdlunilo pissariaKångika-
luaK. — — — sordlume agdlautigi-
ssagssat kajumigivatdlårssungikaluar-
dlugit igdluagutdle pissariaKartikå-
ngavtigik pissartugut.
upernåK måna aussalerneranilo
méraunivne ikingutitorKama igdlo-
Karfigssuarme isåriarsiortarnerminik
sianeKåtårtarnerminigdlo OKalugtuå
ilånikut erKaissarpara måne igdlo-
Karfigssuarme Nungme misigissagkåv-
tinut erKainartitdlugo: KanoK sektip
ingmingnik kristumiunik ilumortu-
tuanik Jehovap nalunaiaissuinik tai-
ssartut inugtaisa matut siarnimut ka-
sugtortarnernutdlunit soKutigissaKå-
ssutsimingnik takutitsissarnerinut.
isertikåinilo iserfisa inerssuåt Har-
magedonime sorssunermik åssiliarta-
nigtarpordlusoK, tåssane aungmut
akiniaissup Jisusip Kristusip nungu-
tikumårå „uverssartorssuaK" (uvagut
avdlat ilagingnik kristumiunik tai-
Blot et vink!
Disse linjer henvender sig især til de
såkaldt „ensomt boende danske" i
Grønland. Jeg tænker på vejrstations-
folk, danske udstedsbestyrer, lærere
placeret på udsteder og mange andre
kategorier af danske, som sidder på
steder, hvor der normalt aldrig holdes
dansk gudstjeneste. Blandt sådanne
mennesker kan der naturligvis også
findes et behov for en præsts virke,
men vi danske er jo nogle løjerlige
fisk: selv om det kun synes at være
en beskæmmende lille del af de i me-
nigheden „indlemmede", der gider gå
til de danske gudstjenester, der jo dog
afholdes rundt omkring i de grøn-
landske byer, så er de fleste af os jo
ikke mere gudsforgåede, end at vi af
og til godt vil snakke lidt om andre af
livets problemer end lige netop kiv-
fakkens formodede graviditet, KGH’s
manglende gulerødder og det afløb,
som GTO lovede at bringe i orden for
et halvt år siden. Præsten er til dispo-
sition også for den enkelte eller de få.
Jeg nævner dette for at gøre op-
mærksom på, at når jeg rejser rundt
som provst til de små steder og kun
holder grønlandske gudstjenester og
foredrag, så betyder det ikke, at jeg
ikke meget gerne står til disposition
for eventuelle danske på stedet — de
være aldrig så fåtallige — med en
gudstjeneste, en andagt, en samtale.
Blot man vil sige til! Man braser nor-
malt ikke på med kristeligt-strategisk
anlagte forsøg på at „smugle Jesus
ind" hos mennesker, der ikke ønsker
at „tage imod". Men omvendt: det
kommer ikke an på, om der er ti eller
fem eller to til stede, når et behov for
et Guds ord skal dækkes.
Ovenstående skulle altså gøre op-
mærksom på, at jeg på mine rejser
rundt i landet naturligvis står til dis-
position også for den eller de ensomt
boende danske. Blot et vink!
Svend Erik Rasmussen.
ssartagarput), toKorarumårdlugitdlo
„Såtanip Kitornai" (uvagut avdlat pa-
lasinik pissartagkavut), tauvalo ukiu-
ne tusintine nålagauvfigssaK Jehovap
nalunaiaissuinut pilerumårtoK puilau-
artunik puilassulik någssåungitsumig-
dlo pivdluarfiussoK, tåssalugoK Jeho-
vap nalunaiaissuisa uvavtinut avdla-
nut ajugaugunik atugagssåt pineKar-
tarnermik kinguneråtut katerssugag-
ssåt. unalo sianigissariaKarpoK nunar-
ssuaK taima tigugssaussumik piv-
dluarfigssautingmåssuk Kilak pinago.
tåssungame (Kilangmut) ingerdlarKig-
toKartitsisinaujungnaersimagamik Ki-
langme inigssanut 144.00-ussunut bi-
litigssaK kingugdleK 1931-mile tuniu-
neKarérsimangmat (soic-uname Jeho-
vap nalunaiaissuisa ilainuinaK).
imåingilaK tåssuna tåukua ajoKer-
sutåt navsuiarniariga. isumaugajung-
nerussutdle unigfigilåginarpåka Jeho-
vap nalunaiaissuisa sarKumineruler-
nerat ilåtigutdlo „ajoKersuiartorner-
mikut ilungersussusiat" Kavsitigut
sarKumerneKartartoK pivdlugo. Ka-
låtdlit-nunåne tamarme ilisimaneKar-
dluarunarpoK KanoK sektip tåussuma
inugtai matumit matumut måpiler-
dlutik ingerdlårtartut uvsagsårutauti-
mingnik unermigdlutik. ilavta uva-
ngalume tåukua ilait igtujuitsunik
taiumavagut. nalunaerutit ardlalio-
Kingmata magpiusimagåine OKaloKati-
gilersimagåinilo anigatdlartitagssau-
neK ajortut. taimåitordle OKautigissa-
riaKarpoK ilerKoringnerit atorajung-
nerussut sektip ilaussortaisa ilainut
takornartåungitsut.
ilagssarsiordlutik ilungersoraluar-
nerat atutarsimassutut OKautigine-
KartarpoK åmåtaoK inungne sugssa-
ringnigtigingisavingmingne. Kulari-
ngilara ilungersorneK nikatdlujuissu-
serdlo amigautigingikait. taimåitordle
ilungersorneK nikatdlujuissuserdlo
tåuko erssersitsissusoringilåka ilu-
ngersutigissåta ilumussusianik perKu-
serdlutéussusianigdlunit. naluvaralo
atuartartut ilisimaneråt Jehovap nalu-
naiaissuisa ilaussortait inuinait pi-
ssugssautitaungmata sujulerssorti-
mingnut nalunaertåsavdlutik. sektip
eKiteruvfiata (sujulerssortaisa Kut-
dlerpåt) piumassaråt akugtungitsunik
nalunaerutit erssendgdluartut nag-
siuneKartésassut inuinarnit pissut, ig-
dlut KanoK amerdlatigissut pivfigssa-
me aulajangersume pulårneKarsima-
nersut, nalunaerKutap akunere KanoK
sapame 25. marts 1962 Utterslevip
OKalugfigssånut frimærkit OKalugfili-
ånik taineKartartumutaoK tungavig-
ssamik KarmåissoKarpoK. tamåna pi-
vok nålagiarérnerup kingornagut
nagdliutorsiornartumik Karmagssat
sisamat ilineKarneragut. sujugdLeK
kirkeministerimit Bodil Kochimit,
tugdlia biskop Leer Andersenimit, pi-
ngajuat OKalugfiliortitsiniaKatigit ge-
neralsekretæriånit Chr. Christiansen-
imit, sisamåtdlo palaseKarfingme inu-
sugtut suleKatigigfiånit KFUK-spej-
derisa ilånit Henriksenimit.
oKalugfigtågssaK sule sanalerneKa-
riarnane frimærkit oKalugfiliånik tai-
neKartalerpoK. palase Klausen Ausi-
angne K’aKortumilo palasiunikoK a-
valagkame Kulåne oKautigineKartume
palasiulersoK OKalugfigssamut kater-
ssuinerme frimærkinik atornikunik
katerssuinermik tapertaKarniarsima-
vok taimailiornikut ukiune tatdlima-
ne 130.000 kr. frimærkinik tunissati-
gut isertisimavdlugit. ilagit nang-
mingneK aningaussat katerssugaisa
145.000 kr. migssiliorpait, OKalugfilior-
titseKatigingniatdlo 75.000 kr-nik ta-
pissuteKanput. taimailivdlutik 350.000
kr. migssiliordlugit kajumingnermit
tunissutitigut katerssorneKarsimåput.
OKalugfik pisatagssane ilångutdlugit
1 milliunit kr. migssiliordlugit ake-
KartugssauvoK ukiune pilerssårutip
piviussungortineKarnigssåta tungånut
utarKivfiussune akitsutit ilångutdlu-
git. oKalugfigssaK inigssaKarsinauvok
inungnut 288-inut, pissariaKåsagpat
350 angusinauvdlugit. OKalugfiugat-
dlartOK baråke ilagit atautsimitarne-
rinut atortugssångordlugo årKigssu-
tugssauvoK.
frimærkinik katerssuineK OKalugfi-
liorniarnermut ilangårKutitut atordlu-
go ingerdlatsiniarneK NungmisaoK o-
Kalugfigssamut katerssuiniarnerme
malingneKarpoK OKalugfingme tusar-
nårtitsinernik avdlanigdlo ilavdlugo.
tåuna pivdlugo provst H. Balle nali-
mine nunavtine palasinut tamanut
agdlagaKarpoK imåitumik: Nungme
OKalugfigtårniarnermut katerssugka-
nut iluaKutiginiardlugo provsteKar-
amerdlatigissut silame avKusinerne a-
torneKarsimanersut avisiat „Vagttår-
net" åssingilo tuniniardlugit.
pingårtitdlugo tikuarumassara tå-
ssa: Jehovap nalunaiaissue KanoK tå-
kulerKunångitsigigaluarunigdlunit ta-
måmtugssautitaussut matutdlo siarne
kasugtorneritdlunit atorsinauvdlugit.
uvavtinutdle aperKutauginarpoK
magpiukumanerivut ajoKersutiming-
nigdlo iliniartitdluta. isumaKarpunga
agssortusaguvtigik pissarnernik atui-
nernut ingminut agsut issornartor-
sicrsinaussariaKartugut. taimailiorfi-
gissariaKarpugut nuname ugperissar-
siornikut kivfåungissuseKarfiussumi-
titdluta. agssortuinermut periusigssaK
akuitsoK atausInaK tåssa kristumiu-
ssutsip sussusianik KåumaissaKar-
dluarneK. mingnerungitsumik krist.u-
miussutsip KanoK ingissusianik Kåu-
maissaKardluarneK.
taimåitumik Atuagagdliutine kirke-
sidenime nr. tugdlermingånit autdlar-
titdlugit agdlautigissat naitsut ardlag-
dlit påsissutauvdluartut palasimit
Johannes Lindimit Nungmitumit ag-
dlauserineKartåsåput ilåtigut Jehovap
nalunaiaissuisa ajoKersutåinik ag-
dlauserissaKartut. Jehovap nalunaiai-
ssuisa ukiut 8—9 Kalåtdlit-nunåné-
rérnerat atautsimigdlunit kalåtdlimik
ilagigsitårnatik tamåna erKarsautiga-
lugo imaKa ingassaginarsinaugaluar-
poK Kupernerup agfå tåukununga
atusavdlugo. taimåisoringilarale. ilå-
tigut avdlat ajQKersutigdlit tåuko
ukioK måna Kanganit såkortuneroriar-
tumik periauseKarmata ugsagsåri-
nermikut „ajoKersuiartortitanigdlo"
taineKartunik sineriangmut siaruaisi-
manermikut, filminik issigingnårtit-
sissarnermikut, atuagkanik avisinigdlo
tuniniaissarnermikut. ilåtigutdlo pi-
ssutigåra ajoKersutåt taima erKungit-
sigissoK kristumiorpalungitsigissordlo
ajoKutaussorujugssujumårmat KanoK
ilivdlutik kalåtdlinik ardlalinguanik
iluagtitsivdlutik ilatårsimåsagaluarpa-
ta. (Kavdlunåt mavtugtinerugunarput
Danmarkimingånit sektimut tåssunga
ilisaringnissuteKarnermikut). taimåi-
tumik agdlautigissaKartåsaoK. agdlau-
tigissatdlo torKortarsigik atortarsigig-
dlo matume sianertoKarångat (kasug-
tortoKarångat) angutdlo måpilik ku-
ngujulassoK inugsiarnersoK tåssani-
kångat.
fiup frimærkinik atornikunik kater-
ssuineK autdlarnerpå. katerssuineK i-
ngerdlåinartugssautiniagaK Kalåtdlit-
nunånut tamarmut tungassugssatut
isumaliutigineKarpoK. palaseKarfing-
nutdlo tungåssuteKartunit pinarnane
atorfeKarfingnit avdlanitaoK privati-
migdlo inussutigssarsiuteKartunit
provsteKarfiup tapersersorumaneKar-
sinaunine ilimagiumavå. — agdlagar-
siarissartagkavit frimærke avdlatut
atorneK ajorugkit påpiarakorfing-
mutdle iglnartardlugit, provsteKarfiup
Kujåssutigisavå pivfigssaKarsinausså-
saguvit frimærkit avatågut Kiusav-
dlugit katerssusavdlugit pivfigssåkut-
dlo provsteKarfingmut nagsiusinåu-
sagugkit. Nup iluane imaKa ima år-
KigssuineKarsinauvoK provsteKarfiup
Kåumatit pingasukutårdlugit kater-
ssugautit aisitarsinauvdlugit. —
provsteKarfiup frimærkit atornikut
tamaisa soKutigai Kalåtdlit-nunånit,
Danmarkimit, nunanitdlunit avdlanit
pissugpata. katerssuineK taperserso-
rumagugko frimærkitdlo katerssor-
nigssåt pivfigssaKarfiginiardlugo, ki-
nuvigisavagit ima Kiortaricuvdlugit:
ajoKusernagit. ikigtut amerdlasutdlu-
nit tamarmik KujaruneKåsåput.
asangnigtumik inuvdluaritse.
H. Balle.
provsteKarfiup katerssuiniarnera-
nut tapersersuisimassut tamaisa Kut-
savigalugit agdlagaK tåuna ingerdla-
terKigparput provsteKarfiup frimær-
kit katerssugkat piumajuarmagit.
asangnigtumik inuvdluaritse.
S. E. Rasmussen.
månalo kirkesiden frimærkinik a-
tornikunik katerssuinermut sarKumi-
ussivigalugo neriutigineKarpoK Nung-
me nangminerme Kavdlunånit kalåt-
dlinitdlunit katerssuissartunit taper-
sinerup angnertunerulernigsså suju-
nertarissamik angussiniarnermut. fri-
mærkit katerssugkat nagsiuneKartug-
ssat KåtiguliorneKartåsåput,
Provstikontoret, Godthåb.
bl.
frimærkit atordlugitaoK
oKalugfigtårniarnermik
20