Atuagagdliutit - 06.07.1962, Blaðsíða 4

kalåtdlit avdlåuput
atuagkioriOK lusåmassaK Kelvin Lindemann agdlautigissaxarsimavoK
avisime Fyens Stiftstidenderne nunavtine manåkut pissut pivdlugit på-
sissane isumanilo nalunaerdlugif
atuagkiortoK ilåtigut agdlagpoK:
ukiune kingugdlerne nålagauvfik
igdlulianut sulivfigssualiagssanutdlo
aningaussaiarugtulersoK atuagagssiati-
gut issorniutit imaiginavigput. tusar-
nartåungilaK OKartOKartarmat kalåt-
dlit Kavdlunånik suliartortitanit nå-
lagarsiortitaussutut misigisimassartut,
kalåtdlit akigssarsiakineruvdlutik su-
lisitaussut (sordlo Danmarkime Kav-
dlunåt arnat pineKartartut) — taima-
tut kalåleK Kungujulavdlune uvavnut
oKarnikuvoK kisalo handele — niuver-
tut nangminerssortut akigssarsiornig-
ssaraluånik aserorterissoK avdlarpag-
ssuitdlo Kalåtdlit-nunane plssutsinik
påsissaKarnerulålerneK ilutigalugo tu-
sagagssaujuartut. isumaKatigingissu-
taulersartut tamatumungalo pissutau-
sinaussut amerdlaicaut — sordlo kikut
imermik pajugutislnartartut, imalunit
kikut nangmingneK imertartariaKar-
nersut avdlarpagssuitdlo.
kalåtdlit tungåt issigalugo agssor-
torneKalerKunata taiginarsinauvavut
kalåtdlit nangmingneK avisiliortuisa
ersserKigsumik tusagagssiarisimassait:
suliaK nuånarisimångikångamiko ka-
låtdlit eKiasugtuput, aningaussanik
pårssisinåungitdlat — nauk tamåku-
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
amåtaoK Kalåtdlit-nunane
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneicångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
galuartut nunane sujuarsimassunik i-
nulingne inugsianik pårssissup ipe-
rautånut taortaussut. inuiait aningau-
ssanik soKutigissaKångitsut sukut i-
kiorfigssaKåsåpat? putumåtanaungoK
— ajunårnerit avguaKatigigsineKaru-
nik sisamait tamarmik imigagssamik
pissuteKartarsimåput — arnat angutit-
dlo inoKatigigtarnerata tungåtigut i-
lerKordliutit kisalo mérarpagssuit u-
verssagkat ilåtigut niviarsiaravingua-
nik anånaKartartut. mérKat Kavdlunå-
tut pisinåungitsut — kisiåne KanoK i-
liatdlagdlutigdlo Kavdlunårartaming-
nik unatainialersartut. — ila taigugag-
ssarpagssuanaraluarpoK atuagagssia-
nit tigulågkanik sorunalume nangmi-
neK misiligtagkanik takusimassanig-
dlo åma ilagssaKaraluarput.
inuit åmimikut KanoK issikoKarne-
rat tungavigalugo KingarssuineK OKau-
siuvoK tusarnitsoK, kisiåne ilumut tai-
måitoKarnerdlune? KavdlunåKarpa ka-
låtdlinik åmut issigingnigtunik uvav-
tinit sunginerusoralugit? soruname
KavdlunåKarpoK nunamingne suvat-
dlångikaluardlutik Kalåtdlit-nunåni-
lerdlutigdlo kungérKatut misigisima-
lersartunik. kisiåne atauseK taimatut
iliorsimagaluarpat avdlat mingnerpå-
mik 20-t erninaK malugisavåt påsitit-
dlugulo kiuneranik sumitdlo aggerne-
ranik. ilåne fabrikip kigdlingane Ke-
Karpunga sulissartordlo KavdlunåK o-
KaloKatigalugo, tauvale nipangerse-
riardlunga asuna aperimioK: ivdlit
OPAS
a. m. b. a.
OST EN GROS
Korsgade 16, København N
r
GRENAA
MOTOREN
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
til alle maritime
formål
Leveres fra 25 til 330 HK i 1-, 2-, og 3-cyIindret udførelse.
Elektrisk omstyring - Hydraulisk omstyring - Håndomstyring.
2-takts Semi-Diesel med vendbare skrueblade og elektrisk
start (Glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
KanoK OKåsavit OKausiussartumut ka-
låtdlit Kavdlunåtdlo? uvavtitordlui-
nardle ilå pitsautigiput. måne assigl-
ngisitsissariaKångilagut. agpiupara er-
Kumikulungnerardlugo danskit kalåt-
dlinik sujuaissagdlit erKartusagåine,
OKalussamale tusatdlånguarnanga
dansken kalåtdlinik sujuaissalik sanå-
minik pikordliorssarissoK såpilorpå:
ivdlipalåkasik! Kavsigssånik OKarfigi-
lisava vkit taimailiusångitdluinaravit!
Kigsimeriardlungalo pilerpoK: Kujana-
Kaorme månlkavta, taimåingikaluar-
pat sanaortortoKarnaviarsimångika-
luarpoK.
tåssa sulissartOK danskeK kalåtdlit
inugtaussutut pisinautitaunerånik ara-
jutsisimångitsoK uvavnigdle påsiner-
dluissoK imaKalo åma uma nålagkigå-
ta påsinerdlutå.
ukiune måkunane Kalåtdlit-nunane
KanoK pissoKarnera ikigtuinånguit på-
sisimagunarpåt avdlångutit ukiunut
200-nut Kångiuterérsunut nalerKiut-
dlugit angnertoKingmata. danskit nå-
lagkersuissut tungånit tamåna nav-
suiarneKarpoK kalåtdlit kinguarsima-
ssut, KangarssuaK ujaråinarnik såko-
Karatdlarnerup nalånisut ilerKOKartut
atomit nalåne inuneK ulapårnerdlo i-
kårsårfigisimagåt (tåssa udenrigsmini-
stereKarfiup atuagagssiåne agdlautigi-
ssaK nåpertordlugo).
taimatut erKarsarneK Kagdlinarsior-
patdlårsoråra. kinguarsimanermik su-
na påsissarianarpa? tamåna itisumik
sivisumigdlo encarsautigineKarsinau-
vok. kinguarsimaneruva sånatit tor-
dlagfigisagåine? Kanorme OKautigisa-
varput professore paningme cykliata
agssakåssuata putdlagtartuanik taor-
sisinåungitsoK? arnaK utorKaK tunu-
mio Kivdlertussamik rejet puånik uja-
miliorpat kinguarsimanerussutut o-
KautigineKarsinauva K’aKortume nivi-
ssanit parisimiutut atissarigsårtigissu-
nit? Napuliut pingajuata nulia ki-
nguarsimassusimanerpoK Parisime
uivssumisitsisimagame aluminiumik
pinersauteKarame. taimanikut aluminio
platinimit akisunerusimagaluarpoK,
taimåitordle? thulemiut kujasingneru-
ssumltunit kinguarsimanerunerput a-
mernik atissaKaramik Parisimltugåine
aningaussarpagssuarnik akeKåsaga-
luartunik?
manåkut Kalåtdlit-nunane pissunik
kalåtdlit isumaKarfigingningnerat på-
siniåsagåine miserratigineKarsinåungi-
laK kalåtdlit avdlaussut. kalåtdlit mo-
derniussut europamiut auånikakussao-
Kaut kulturikutdle tungavigissåt
danskinit avdlauneruvdluinarpoK.
Kalåtdlit-nunane ajornartorsiut u-
kiut 100 matuma sujornagut Japanime
ajornartorsiutaussututdle ipoK: nang-
mineK kulture pigissaK tununeKåsa-
nerpoK Kavdlunåtdlo inuniarnikut a-
tugait pissusilo tiguneKardlutik — i-
malunit sujulinit kingornussarsiat sa-
pingisamik pugtangniarneKåsanerput?
ilimanångilardle Kalåtdlit-nunane
Japanimisut pissoKarnigsså, pisorKat
nutåtdlo naligigsitdlugit kåtutdlugit,
tåssa kalåtdlit tamåkerdlutik 30.000
Kångersimångingmatigik.
i b
kunglkunut niomuteKartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
IDAG SKULLE DE SMAGE
STEFF
fransk leverpostej
med ægte trøfler
125 gr.
og STEFF
LUXUS MIDDAGSRET TER
uvdlume atago oKåtåriåkit
STEFF
fransk leverpostej
med ægte trøfler
125 gr.
åma STEFF uvdlo’Kei'Kasiutit
pitsaunerpåt
—------------
Grønlænder hædret
med »Hjemmets
humørmedalj e«
Den kendte grønlænder Julius Ol-
sen, Godthåb, har modtaget „Hjem-
met“s hæderstegn. I sit indstil-
lingsbrev skriver ministeren for
Grønland:
Til „Hjemmets Humør-medalje“,
som jeg finder er. en god ide, vil jeg
gerne indstille den nu 74-årige pen-
sionerede overkateket Julius Olsen,
Godthåb. Olsen er grønlænder og i be-
siddelse af et herligt humør og en
eventyrlig medmenneskelighed, som
han har ladet komme til udtryk hele
sit lange liv som lærer og kirketjener.
Julius Olsen blev for mange år siden
kateket i Østgrønland, og da han i
1926 kom til Godthåb som overkate-
ket, lærte jeg ham at kende og kom
til at sætte stor pris på ham — en fø-
lelse, som kun er blevet bestyrket i de
35 år, jeg har kendt ham. I en årræk-
ke var han en skattet medarbejder
ved Grønlands radio, hvor han blandt
andet oversatte og læste op af bøger
som „Den røde Pimpernel" og „De tre
musketerer" — til stor glæde for den
grønlandske befolkning.
Den gamle overkateket taler så
godt dansk, at han er kommet i for-
bindelse med alle slags mennesker.
Forfatteren skriver bl. a.:
I de senere år, da det offentlige har
punget så mange penge i boliger og
industrianlæg i Grønland, har pressen
livligt kritiseret. Man hører om, hvor-
dan den grønlandske befolkning føler
sig kostet med af de store herrer der-
nede fra — nalargakkerne — om ind-
fødte, der holdes nede på ulige løn
(„ligesom kvinderne hjemme i Dan-
mark", sagde en grønlænder til mig
med et smil), og Den kongelige grøn-
landske Handel, der saboterer det
private erhvervsliv — og et helt spind
af små hverdagskonflikter møder én,
når man stikker næsen ind i Grøn-
lands hverdag. Bitterheden det kan
affødes, hvem der skal have bragt
vand ind ad døren, og hvem der skal
hente det selv.
Og for at det ikke skal være løgn,
får vi grønlændernes fejl serveret i
skarp sovs af grønlandske journali-
ster: De er dovne, når arbejdet ikke
morer dem, ligeglade med penge, der
jo i den civiliserede verden har er-
stattet slavefogedens pisk, og når folk
ikke vil springe for penge, hvad skal
man så stille op med dem? Vi hører
om fuldemik — hver fjerde dødsulyk-
ke har nu forbindelse med spiritus —
om den sløje kønsmoral og de mange
børn født uden for ægteskab af pur-
unge piger. Om børn der ikke kan
dansk, men til gengæld tæver børnene
hjemmefra i skolegården — man kun-
ne blive ved at remse op fra avisud-
klip og selv føje nye ting af egen er-
faring til.
Racehad er sådan et sært ord, men
er der tale om race-uvilje hos nogen?
Er der nogen, der ser ned på grønlæn-
dere og synes, de er ringere end vi
andre? Den lille mand, der ikke kunne
klare sig hjemme og får lejlighed til
at spille stor på Grønland, findes og-
så, men for hver en af dem, er der
tyve, som er på vagt mod den ånd,
han repræsenterer. Jeg stod en dag
på en fabrik og talte med en dansk
håndværker, der afbrød mig med at
sige: Hvad mener du med at sige
grønlændere og danskere? De er vel
lige så gode danskere som vi andre?
Vi skal ikke have noget med at gøre
forskel her. Jeg mumlede noget om,
at det jo var lidt akavet i samtaleform
at tale om „danskere af grønlandsk
herkomst", men han hørte det ikke, for
Julius Olsen efter modtagelsen af
„Hjemmet"s humør-medalje.
Han har altid været noget for andre,
glad, foretagsom og flittig —• med en
spøg på læben og et hjertensgodt for-
hold til alle. Det er en oplevelse at
møde den mand, og jeg kan kun kraf-
tigt indstille, at han i sin høje alder
må få tildelt „Hjemmet“s hæders-
tegn. Det er velfortjent!
Mikael Gam,
minister for Grønland.
han havde vendt sig mod en dansker
af grønlandsk herkomst med et stort
rundt kokosnødhoved og brølede til
den arme mand, der fumlede med sit
værktøj: Din klamphugger! Jeg har jo
sagt dig, at det er det eneste, du ikke
må gøre: Og vendt til mig: Det er sgu
godt, de har os, ellers blev der aldrig
bygget noget her.
En lille bitte tråd i det dansk-grøn-
landske væv, den solide håndværker,
der står på vagt om grønlændernes
medborgerrettigheder og misforstår
mig og selv måske bliver misforstået
af den fummelfingrede arbejdsmand.
De færreste forstår, hvad det egent-
lig er, der foregår på Grønland i disse
år, da forandringerne er så voldsom-
me og mere dybtgående end i de sidste
to hundrede år. Den officielle danske
forklaring er, at „Grønlands primitive
befolkning med deres stenalderskikke
mødes i disse år med atomtidens tek-
nik og tempo. (Udenrigsministeriets
tidsskrift).
Det er efter min mening en alt for
overfladisk betragtning. Hvad er pri-
mitiv? Man kan tænke dybt og længe
over det. Er det primitivt at fumle
med værktøj? Hvad så med professo-
ren, der ikke kan skifte ventilgummiet
på sin datters cykel. Når en gammel
kone på Østgrønland filer stykker af
en aluminiums-rejedåse til et hals-
smykke, er hun så mere primitiv end
de unge piger i Julianehåb, der går
elegant klædt som pariserinder? Var
Napoleon den III’s gemalinde primitiv,
da hun vakte furore i Paris ved at
bære smykke af — aluminium? Den-
gang kostede aluminium ganske vist
mere en platin? Nu koster aluminium
ikke noget, men på den anden side
kunne man så spørge, om Thuleeski-
moerne er mindre primitive end dem
sydpå, fordi deres kvinder går klædt
i skind-klæder, der ville kosten en
formue i Paris?
Skal man forstå grønlændernes
reaktion på det, der nu sker på Grøn-
land, — både de gode sider og trage-
dien bag det gamle samfunds sam-
menbrud — må man erkende, at grøn-
lænderne er anderledes. Der er meget
europæisk blod i de moderne grøn-
lændere, men deres kulturelle bag-
grund er en helt anden end den dan-
ske.
Problemet på Grønland er det sam-
me, som det var i Japan i forrige år-
hundrede: Skal man vende ryggen til
sin egen kultur og overtage den hvide
mands levemåde — eller skal man
længst muligt bevare sine fædres arv?
Den tredie mulighed: At bevare det
gamle på nogle områder og lade det
leve sideordnet med det nye, som det
til en vis grad er sket i Japan, er
næppe muligt på Grønland, hvis sam-
lede indbyggerantal ikke overstiger
30.000.
A. E. SØRENSEN
REDERI
Svendborg
Grønlænderne
er anderledes
Forfatferen Kelvin Lindemann har i „Fyens Stiffstidende"s kronik ned-
fældet en række indtryk og betragtninger om det, der sker i Grønland
i øjeblikket
4