Atuagagdliutit - 06.07.1962, Blaðsíða 14

Arkæologisk fund af verdensformat
gjort på bunden af Roskilde fjord
Bjergningen af seks vikingeskibe af hidtil ukendte typer begyndte den
4. juni — Der er tale om handelsskibe og et fjord-vagtskib, mens de hid-
til kendte vikingeskibe alle er krigsfartøjer beregnet for langfart
Et arkæologisk eventyr af verdensformat startede mandag den 4. juni i Ros-
kilde fjord, når museumsinspektør Olaf Olsen som leder af en ti mand stor
gruppe danske og norske videnskabsmænd trykker på igangsætningsknappen
til de lænsepumper, der skal bringe seks vikingeskibe på bunden af Roskilde
fjord frem i dagens lys efter 1000 års undersøisk hvile.
Disse skibe, foreløbig seks, men mu-
ligvis flere, er et fund, til hvilket der
ikke findes magen noget sted i ver-
den. Ikke blot fordi der aldrig er fun-
det så mange på eet sted, men tillige
Kort over Roskilde fjord. Pilen syd
for Frederikssund viser, hvor skibs-
fundet er gjort.
Roskildep kangerdluata åssinga.
Frederikssundip kujatåtungåne ti-
kuagkap takutipå umiarssuit navssåt
sumltut.
— og navnlig — fordi det her drejer
sig om skibe af en helt anden karak-
ter end dem, man hidtil har kendt.
Nydambåden i Gottorp-museet i
Slesvig, Oseberg- og Gokstadskibene
i Bygdømuseet udenfor Oslo og Lad-
byskibet i høvdingegraven på Nord-
fyn er alle høvdingeskibe, vældige
krigsfartøjer, der ruller hele vikinge-
tidens blodige, maritime bedrifter
med erobringer, glans og herlighed
for sejrherrerne op for beskueren,
hurtigsejlere med elegante linier i
skrogene og højt svungne stavne med
knejsende dragehoveder. Der er over
disse både og deres konstruktioner en
ram atmosfære af landnam, kamplyst
og kampkraft — alt det, man ganske
uvilkårligt forbinder med begrebet
viking.
VIKINGETIDENS HVERDAG
Men vikingetiden havde ikke blot
krigere og søkonger. De var ikke
erobrere og ildgerningsmænd alle de
af vore nordiske forfædre, der sejle-
de vandet tyndt i havene omkring
Skandinavien. Også den danske, den
norske og den svenske handelsmari-
ne, der med hæder hævder sig blandt
verdens førende, har sine linier langt
bagud i tiden til fredelig transport af
mennesker, dyr og varer mellem ky-
ster og anlægspladser omkring Øster-
søen, Kattegat og Vesterhavet. Det har
man altid vidst, men hvorledes disse
fredelige skibe, der i følge sagens na-
tur måtte være helt anderledes byg-
get end de høje, slanke krigsfartøjer,
så ud, har man derimod ikke haft no-
get kendskab til.
Det er det, der gør skibsfundet
i Roskilde fjord til en arkæologisk
verdenssensation. Thi skibene i
Roskilde fjord er med en enkelt
undtagelse ikke krigsskibe, men
handelsskibe. Det er den hidtil
ukendte hverdag i de nordiske
folkesamfunds gry, der dukker op
af sin tusindårige våde grav i den
kommende sommer. Og derfor kan
der i denne sommer ventes en
strøm af arkæologer og historike-
ugperisångingajagpatit — tåssauputdle nalunaenutarKat
Schweitzimit pissut
arnanut nalunaeKUtåraK 18 kar. kdlte, 350 kr.
Kajangnaitsumik pulik, IgalårtarigsoK silar-
ssuarmilo ilisarisimaneicardluartup P. L.
Watchip suliå ............................... kr. 148.50
amat imalunit angutit nalunaeKutårait ama F. L.
Watchip sullai tamanutdlo KUlarnavérKusigkat, ukiut
25 migss. piusfnaussut.
nalunaeKutåncat tåuko Kivdlertumik pdgdlit kr. 77,50
mardlOKlussanigdlo pQgdllt................... kr. 85,00
Schweitzimit n alunacKutarxat kr. 20—25—30
—luxus 33 ama 35.
angutinut nalunaeicutåraic uvdlorsiutitalik kr. 50, Ki-
putartumilc pujik kr. 55
nalunaeKUtåraK piniagkat imalunit nalunaeKutåncat pi-
niagkatit X-imik ikussivigikit uvavtinutdlo nagsiut-
dlugit. nalunaeKUtåncanik ilisimangnigdluartoK nang-
mlneK nunanut avdlanut angalassarpoK nalunaexutår-
Katdlo pitsaussut pisiaralugit. nalunaeKutåncat tamar-
dlulnarmik pitsaussflput. aningaussautitit lluamlk pi-
sfssutigisavatit.
KUlarnavcrKUsigkat — utertineKarsinaussut — aningau
ssat utertisinauvatit
(akit agdlagartåt pigissarput piniarniaruk)
AXEL HANSEN - Vigerslev Allé 7 - København Valby
re fra hele verden til fundstedet i
fjorden ud for Skuldelev i Horns-
herred.
FRA FiORDBUNDENS VAND TIL
KOMFURETS ILD
Fiskerne i Roskilde fjord har gen-
nem mange år været klar over, at der
lå „noget" på bunden af sejlløbet i
Peberrenden, den ene af de to sejlren-
der gennem fjorden, ved den lille ø
Kølholm. Overleveringerne ville vide,
at det drejede sig om et skib, som
dronning Margrethe havde ladet fylde
med sten og sænke for at spærre ad-
gangen til Roskilde for en fjendtlig
flåde. Et kølsvin af egetræ blev forud
for sidste krig trukket op af et anker.
Det endte under krigen som brændsel
i et komfur.
I 1956 kom et nyt træstykke op
fra bunden. Det blev undersøgt på
Nationalmuseet, og da det ved dis-
se undersøgelser konstateredes, at
det måtte stamme fra et vikinge-
skib, besluttede museet at begynde
en efterforskning af fjordbunden,
både fordi selve fundet af et vi-
kingeskib var en efterforskning
værd, og fordi museet gerne så, at
unge arkæologer uddannede sig i
undersøisk arkæologi.
Denne form for arkæologi er taget
op de senere år rundt i verden, efter
at frømandsudstyret med den store
bevægelsesfrihed har afløst den tungt
bevægelige dykkervirksomhed. Den
svenske arkæologi har fejret store
triumfer ved hævningen af orlogsski-
bet „Vasa“ i Stockholms skærgård, og
tilsvarende videnskabelige bedrifter
har arkæologerne ved Gottorp-mu-
seets forhistoriske forskningsafdeling
udført ved undersøgelserne og kort-
lægningen af den længst forsvundne
havn i Hedeby Nor.
HELT UKENDTE SKIBSTYPER
Udrustet med det samme udstyr gik
Nationalmuseets yngre arkæologiske
medarbejdere med magister Olaf Ol-
sen som leder til bunds i Roskilde
fjord og gjorde her den største arkæo-
logiske opdagelse, der er gjort i Dan-
mark i nyere tid. Det viste sig, at der
på fjordbunden, dækket af sten og
skaller og fjordslam lå ikke ét men
seks vikingeskibe, som med sikkerhed
kunne lokaliseres, og muligvis endnu
flere, et enestående fund, fordi i hvert
fald de fem af de seks skibe kunne
identificeres som handelsskibe, me-
dens det sjette øjensynligt er et fjord-
vagtskib, altså et krigsskib, men af en
type, man heller ikke tidligere har
fundet magen til.
Undersøgelserne strakte sig over
årene 1957, 1958 og 1959, hvorefter
fundene af bevaringsgrunde påny
blev tildækket, og Nationalmuseet gik
i gang med at tilvejebringe de bety-
delige midler, ca. 300.000 kr., der er
nødvendige, når skibene skal hæves
og konserveres, og som museet kun
delvis selv er i stand til at tage ud af
sit eget budget.
BJERGNINGSARBEJDET BLIVER EN
TURISTSENSATION
Bjergningsarbejdet vil forgå på den
måde, at der rundt om hele fundstedet
50 gange 20 meter, placeres en spunds-
væg, som for tiden er under konstruk-
tion. Når spundsvæggen er anbragt,
pumpes alt vandet indenfor ud i fjor-
den, således at det arkæologiske ar-
bejdshold kan arbejde tørskoet på
fjordbunden, fjerne de sten, der har
sendt skibene til bunds og sørge for
transporten af skibene eller skibsde-
lene fra Roskilde fjord ind til et
sjællandsk dambrug, hvor de af be-
varelsesgrunde nedsænkes i vand,
indtil den meget omfattende konser-
vering kan finde sted. Alene til kon-
serveringsvæske vil der gå 150.000
kr. Dambrugets beliggenhed hemme-
ligholdes foreløbig.
Det er meningen, at offentligheden
og gæster i øvrigt skal kunne følge
bjergningsarbejdet fra en løbebro
langs spundsvæggens overkant. Der
vil for interesserede blive etableret
bådforbindelse inde fra land, men i
øvrigt vil der både dag og nat blive
turistmæssig attraktion af verdens-
karakter. Hvor dette museum skal
ligge, er der ikke truffet bestemmelse
om. Både Frederikssund og Roskilde
har meldt sig som liebhavere, men
også andre muligheder går med ind i
overvejelserne.
1000 ÅR PÅ FJORDBUNDEN
Og hvad ved man så efter de tre
års undersøgelser om skibene på bun-
den af Roskilde fjord ud over, at fem
af dem er handelsskibe og det sjette
et patruljeskib til fjordfart?
Man ved, at skibenes alder er om-
kring 1000 år med de sandsynlige
yderpunkter år 900 og år 1100, altså
henholdsvis Gorm den Gamles og
Erik Ejegods tid, et par århundreder,
der var præget af kampe og fejder
mellem kongeemner, mellem konge-
magten og lokale stormænd og mel-
lem Nordens lande indbyrdes, medens
det danske rige langsomt byggedes op.
Vi ved tillige fra historiske beret-
ninger fra denne tid, at Roskilde med
Harald Blåtands kongsgård og den
Hellige Trefoldighedskirke, med hvis
bygning han fejrede sin overgang fra
hedenskab til kristendom, udviklede
sig til et meget betydeligt politisk,
kirkeligt, maritimt og handelsmæssigt
midtpunkt som følge af sin beskyttede
centrale beliggenhed dybt inde i
Sjælland, men alligevel gennem Ros-
kilde fjord med fri adgang til havene
omkring Danmark.
SKULLE STANDSE FJENDERNE
Hvornår de nu fundne skibe er
sænket, ved man endnu ikke, men
det vil senere kunne nogenlunde
fastslås. Muligvis er det så tidligt
som omkring 940, altså i Harald
Blåtands Roskildetid. Derimod er
det åbenbart, at denne sænkning
er sket for at forhindre en fjendt-
lig flåde i at trænge ind til Sjæl-
lands centrum.
Man har i hast slæbt ud fra inder-
fjordens red, hvad der lå af handels-
skibe, fyldt dem med sten og på den-
ne måde lagt en barriere over Peber-
renden ved Kølholmen, hvilket i øv-
Ved undersøgelserne af skibsfundet
fra 1957—59 arbejdede videnskabs-
mændene fra ponfonflåder.
holdt vagt ved arbejdsstedet for at
forhindre eventuelle souvenir jægere
i at gå på jagt på fjordbunden. Både
i denne sommer og i fremtiden, når
konserveringen er afsluttet og skibs-
fundene anbragt samlet i en mu-
seumshal, vil de tusindårige handels-
skibe blive en både videnskabelig og
EMIL NIELSEN
KRYSTALGADE 3 . KØBENHAVN K. . TELEGRAMADR. „RADIOEMIL“
PHILIPS
HOVEDFORHANDLING KOMPONENTER

„ØSTFOLD" Transistorradio Kun en gros ARISTONA PHILIGRAM PHILISHAVE E. N. SKIBSRADIO PROTON Båndoptagere Kun en gros
1957—59-ime umiarssuif navssåt piv-
dlugit misigssuinerne ilisimafut pugfa-
ssulianit sulipuf.
rigt indicerer, at man også ved nær-
mere efterforskning vil finde handels-
skibe fra vikingetiden i fjordens an-
det sejlløb, der går parallelt med
Peberrenden.
Sådanne eftersforskninger er endnu
ikke foretaget. Arkæologerne koncen-
trerer sig indtil videre om det sikre
fund, som muligvis ved bjergnings-
arbejdet bliver endnu større. I hvert
fald synes det ved undersøgelsernes
afslutning i 1959, som om der foruden
de seks fundne skibe var endnu et
syvende, og ingen ved, hvad man
eventuelt finder under de seks, når de
først er fjernet fra fjordbunden.
Glæd Dem
am i
T$/sca
kiksit axitsut mamartut åmalo
Bisca biscuits mamardluartut su-
milunit pineKarsinåuput.
Overalt kan De få de lækre, sprø-
de kiks og de velsmagende Bisca
biscuits.
AKTIESELSKABET Ms
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK
danskit kungikuinik pilersuissoK
Leverandør til det kgl. danske hof
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade 1, Kbh. SV.
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
P„. CARL ENGHOLM
GRUNDLAGT 1841
NYHAVN 47 — KØBENHAVN K
angatdlatit peKutait — uligssuit
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitsingit — agdlunaussi-
agssat — orsstit mångertOK
agdlunaussartagssat (noKarutig-
ssat).
Skibsinventar — Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
14