Atuagagdliutit - 02.08.1962, Blaðsíða 3

Nungme pisiniarfigtåK
Kanigtukut atulisaoK
angisumik nutåliaussumigdlo nangminérdlune tigorKaivfiussu-
mik pisiniarfigtårnikut pisiniarfit pitsaunerulernigssanik nung-
miut kigsautåt nåmagsineKarpoK
Nungme pisiniarfingne utarKissar-
nerssuaK tåssa KångiupoK. augustip 8-
åne Nungme atorKårtfneKåsaoK pisi-
niarfigtårssuaK nangmineK tigåraivfi-
ussok 2,1 mili, kr. akeitarsimassoK pi-
siniarfik igdlOKarfiup Kerxane inigssi-
neKarsimavoK umiarssualiviup avKU-
tåne gæstehjemmip akiane. taimatut
nåmagsineKarpoK Nungmiut pisiniar-
tartut kigsautigissåt pisiniarfeKarner-
mut tungassut pitsaunerulernigssånik.
Nup igdloKarfia ukiune måkunane
agdliartupiloKaoK. sivitsortOK arajut-
sisimaneKarsimångilaK Nungme pisi-
niarfit uvdluvtinut nalerKukungnaer-
simassut. ukiut ardlaKaletsut pisissar-
tut sivnissue, kommunalbestyrelse
handelivdlo sujulerssuissue isumaKa-
tigigsimåput Nungme pisiniarfit tåtor-
dliuvfiulersimaKissut angnertusisine-
Karnigssåt pissariaKalersimassoK.
Nungme pisiniarfit angnertussusiat
nautsorssutigisagåine niorKutigssat
tunineKartut amerdlåssutsimikut Dan-
markip ilåne avdlane nagdlerneKå-
ngitdlat. pisiniarfingne inikitdliorfiu-
ssune niorKutigssat pisiarineKartartut
amerdlåssuserssuat pissutigalugo pisi-
landsråde
atautsimilisaoK...
(kup. 1-mit nangitau)
ferårtumigdlo akilersuissarnermik i-
natsisit Kalåtdlit-nunåne atulersinau-
taunigssånik sujunersut. taimatutaoK
sujunersuteKarpoK inatsisinik iliniar-
simassumik suj unersuissartoKalernig-
ssamik Kalåtdlit-nunåne inuit Kini-
gåinut, sujunersutigineKardlunilo
kommunine ei’KartussissoKarnermilo
Kitåne årKigssuinerit Avanerssuarme
Tunumilo atortineKalernigssåt. ukioK
måna åma landsrådime OKaluserine-
Kåsåput nunavtine tingmissartortitsi-
ssunut landskassip aningaussaléKatau-
sinaunigsså inuitdlo nunavtine inu-
ngorsimångitsut ikiutisiaKarsinaunig-
ssåt.
inutigssarsiornermut tungatitdlugo
sujunersutit Kavsiuput. sujunersutigi-
neKarpoK landskassimit aulisartunut
tapissuteKartarnigssaK, åma pujortu-
lérartårniartut månåkornit mingneru-
ssumik tigutsiseKartalersinaunigssåt.
uvdlormut OKaluserissagssåtaoK ila-
gait nunavtine akinik misigssuissoKa-
lernigssånik sujunersut kalåtdlitdlo
niorKutigssiåinik monopoleKalernerup
OKatdlisigineKarnigsså.
sujunersutinit nunaKarfingnut a-
tautsiåkånut tunganerussunit taineKå-
saoK Knud Rasmussenip igdlutoKåta
Dundasimitup avdlångutsailineKar-
nigssånik Knud Rasmussenivdlo pigi-
simassåinut katerssugausivigtut ator-
neKarnigssånik sujunersut.
niat iluamérsumik sulissuneKarsinau-
simångitdlat ilånilo sivisumik utarKi-
ssariaKartarsimavdlutik. grøntsaginik
nutånik tikitoKarnere tamaisa pisini-
arfiup silatåne utarKerråtorpagssua-
KartarpoK, åmåtaordle niorKutigssat
nalerKutumik sarKumersiterneK ajor-
narsimåput, pissutsitdlo taimåititdlugit
pisiniartitsissunut suliniarneK ajorna-
kusoKalune. pisiniartitsissut OKautig-
ssuaineKartarnertik måna anigortug-
ssångorpåt.
ukioK migssiliordlugo KångiutoK pi-
siniarfigssaK suliarineKalerpoK. torKa-
viliorneKarsimavoK cementinik savi-
minertalingnik kåutåussanik sukaler-
dlugo. initussusia 375 kvadratmeteri-
uvok, pisiniarfigtavia 250 kvadratme-
teriuvdlune. niorKutigssausivigtå ug-
tuissarfia sulissunutdlo isersimassar-
figtå 125 kvadratmeteriuvoK. niorKU-
tigssausivigtai mikikujugput erKar-
sautigineKarmat niorKutigssat pisini-
arfingmitineKåsassut pisinianit taku-
neKarsinaorKuvdlugit.
grøntsagit igågssatdlo
pisiniarfigtårssuane niorKutigssat a-
tautsimortukutårdlugit inigssititerne-
Karsimåput, niorKutigssat åssigikå-
nersut atautsimortitdlugit. avangna-
mut saneråniput kågit igfiugkatdlo
mamarsågkat avdlat ilitsivingnitine-
Kardlutik.
tugdliuput tupat, vinit nakorsautit-
dlo. ingmikortut tåuko mardluk uigu-
lerigsineKartut nangminérdlune tigor-
Kaiviusångitdlat. tåssane pisiat agdla-
gartalerneKartåsåput aké agdlangne-
Kardlutik, agdlagartardlo aningausse-
rivingme inip anissarianitume akili-
gagssångordlugo tuniuneKartåsavdlu-
ne. igfiat igfiatdlo KaKortut nangmi-
nérdlune tigoraissarfigtåniput.
KaKorsautit evKiarnermutdlo atortut
avdlat, taimatutdlo påpiarat, naneru-
tit avdlatdlo åma pisiniarfiup KerKane
ilitsivingniput. taimatutaoK ingmikut
ilitsivingniput Kivdlertussat, suaussat
åssigissaitdlo. Kerititat Kerititsivingne
Kagdlersutigssat taimaenataitdlo nig-
dlatårtitsivingne. kavfit, tit kakaoilo
ingmikut pisiagssåuput kavfinut ase-
rorterivingne taimatutaoK ingmikor-
tumik sukulåtit sukutdlo ilitsiveKar-
put.
grøntsagit nutåt paorngatdlo nerri-
vissarssuarne inigssisimåput. ingmi-
kut nigdlatårtitsivingmiput puneK,
måkarina imugssuitdlo taimatutdlo i-
muareat. nigdlatårtitsivingme Keritit-
sivingmilo akilerigsuniput uvdlup
KerKasiutigssat piarigkat grøntsagit-
dlo.
teKeritut ilåt pisiagssanik sarKumer-
sitsiviuvoK, tåssane åma ugsagsåruti-
gineKartåsavdlutik ånoråminernut sa-
nunavtine atuarfigtigut...
(Klip. 1-mit nangitaK)
atuartitsinikut KutdlersaKarfik åma
pilerssåruteKarpoK nunavtine atuar-
fingne iliniutigssanik atuagkanik nav-
sinik naKiterisitsinigssamik. iliniartit-
sissut 15 sinerissamit tamarmingånér-
sut Kanigtukut Nungme katerssuput
atuartitsinerme pilerssårusiornigssaK
ilitsersusiornigssardlo kisalo atuagka-
nik iliniutigssanik naKiterisitsinigssaK
pissariaKardluinalersimassoK OKatdli-
sigalugit. iliniutit pisorKat uvdluvti-
nut nalerKukungnaivigsimåput. ataut-
simlnerme sarKiimiuneKarput suju-
nersutigssatut migssingersersutit ar-
dlaKartut, sujunersutitdlo tamarmik
nagsiuneKarsimåsåput atuartitsinikut
KutdlersaKarfingmut novemberip aut-
dlarKautå sujorKutdlugo.
— angnermik OKatdlisigineKarput
danskimik, nunalerutinik, kalåtdlisut
åma historiamik iliniutit, skoledirek-
tør Chr. Berthelsen oKarpoK. ingmikut
danskisut iliniusiortoKarsimavoK ka-
låtdlit mérartåinut atugagssamik. tåu-
na duplikérigauvdlune atuartitsiner-
me atorneKarsimavoK, månåkutdlo
naKiterneKarput, 4. klassimitutdlo nu-
nalerutigssait suliarineirardlutik. 5.
klassimit nautsorssutigårput nunale-
rutit danskit mérartaisa atugait ator-
neKarsinaujumårtut. nunalerutit tåu-
ko kalåtdlisut nugterneKarumårput.
åmåtaordle historiamik iliniutigssaK
nutåK suliarineKarpoK. tåuna Kalåt-
dlit-nunåta historiånit autdlartisaoK,
tåuna autdlakåvigalugo Danmarkip
historiå verdenshistorialo erKartorne-
Kåsavdlutik. taimatutaoK kisitsisinik
iliniutigssaK suliarineKarpoK.
klassit danskisorfit
kalåtdlit iliniartitsissut pingasut
månåkut misigssuatårpait kalåtdlisut
agdlangnermik iliniutigssamut suju-
nersutit, atuainiutitdlo tapigssåinik
katerssuivdlutik. utandsaugatdlartu-
mik iliniutit åssigingitsut duplikérer-
dlugit sarKumersineKåsåput, ukioK
månale åma iliniutit pisoKaunerussut
arfinigdlit naKiterKingneKåsavdlutik.
— 1. klassit danskisuinaK iliniartit-
sivfiussut KanoK påsissaKarfigineKar-
pat?
— KularissariaKångilaK tåukunane
mérKat danskisut ilikarnerussaKissut.
taimatut årKigssussineK sule inatsisi-
tigut aulaj angersarneKarneKångilaK.
tamatigut angajorKåt aperissarpavut
Kitornatik atuartikumanerait klassine
danskisuinaK iliniartitsivfiussune. ta-
matumuna angajorKånit akuerssår-
dluarneKarsimavugut. uvdlumikut ig-
dloKarfingne tamangajangne danski-
suinaK iliniartitsivfiussunik 1. klasse-
KarpoK.
— kalåtdlit Danmarkime iliniartit-
sissutut soraerumérsimassut Kavsit
månåkut Danmarkimipat?
— Kulit migssåine. taimatut amer-
dlatigissut Kalåtdlit-nunåne atuar-
fingne suliput amerdlaKataitdlo Dan-
markime seminariane åssigingitsune
atuardlutik. kalåtdlit iliniartitsissutut
Danmarkime soraerumérsimassut må-
ne atorfigssaKarteKåvut. iliniartitsi-
ssut erninaK utertånginerånut pissu-
tausorårput ukiut Kulit Danmarkimi-
simanigssamik maligtarissagssaK. ne-
riutigårputdle iliniartitsissut Dan-
markime inersimassut taimaitdlutik
maungnarsinaujumårtut. Kalåtdlit-
nunånut ånaineKartutut issigingilavut.
viminefnutdlo niorKutigssanut tunga-
ssut. tåssane niorKutigssanik takutitsi-
neKartåsaoK pilerinartunik nutårsiag-
ssaKarångat.
utarKissoKåsångilaK
pisiniarfiup anissariåniput aningau-
sserivit akilersuivfit pingasut imånar-
ssuaK pisiniaKartinago tåssane kingu-
sigsorneKångitsumik pisiniat akilersu-
isinåusavdlutik.
pisiniarfiup Kingua’tungåta ilåniput
Kåtigunut nivingaissarfit init mardluk
åipå angutinut åipålo arnanut sulissu-
nut nautsorssussat. tamåne åma ne-
rissarfeKarpoK, agdlagfeKardlune
grøntsaginut taimatutdlo neKinut Kag-
dlersutigssanutdlo nigdlatårtitsiveKar-
dlune ininik. kisalo ugtortaissarfeKar-
poK, puiaussaerfeKardlune imiårKat-
dlo karsinut inigssiaKardlune.
uvdlut. tamaisa pisiniarfik niorKu-
tigssanik imerneKartåsaoK niorKutig-
ssanut toncorsivingmit, puiaissaerfiu-
tigalune ugtortaissarfiussumit. taima-
tut atorneKalisaoK månåkut grøntsagi-
nik pisiniarfik.
pisiniarfitorKame init avdlångorti-
terneKåsåput, igavfingmut atortunut,
kamigpangnut peKutinutdlo tåuko i-
nigssaKarnerulisavdlutik.
måna Nungme pisiniarfit tungaisi-
gut pitséngoriarneKaKaoK, handelile
pilerssåruteKarpoK pisiniarfit pior-
saivfigerKingneKarnigssånik, agdlag-
feKarfingnik pisiagssanutdlo avdlanut
ingmikortortaKarfingnik, pilerssåruti-
gineKarpordlo tamåko piårnerpåmik
piviussungortineKarsinaujumårtut.
pisiniarfigtåp angmarneKarnera su-
jorKutdlugo pisiniartitsissut atautsi-
miput. ajornartorsiutit pisiniarfiup
nutåmik ingerdlatsiviussup pilersitai
OKatdlisigalugit. tamatumane åma pi-
siniartitsissut kursuseKartineKarput
pisiniat atautsimortut ardlalingordlu-
tik atautsikut pisiniartineKarnigssånik
sungiusarneKardlutik.
En nyordning indenfor
den grønlandske skole
(Fortsat fra forsiden)
DANSKSPROGEDE KLASSER
Tre grønlandske lærere gennemgår
for tiden forslagene til en lærebog i
grønlandsk skriftlig og samler stof til
et tillæg til den grønlandske læsebog.
Midlertidig skal der udgives en række
hefter i duplikeret form i forskellige
fag som supplement til de eksisteren-
de lærebøger. Desuden er seks ældre
lærebøger under genoptrykning i år.
— Hvilke erfaringer har man med
hensyn til de rent dansksprogede
førsteklasser?
— Der er ingen tvivl om, at børne-
ne lærer meget mere dansk. Ordnin-
gen er endnu ikke lovfæstet. Vi spør-
ger altid forældrene, om de vil have
deres barn i en dansksproget klasse.
Vi har mødt megen velvilje og for-
ståelse hos forældrene. I dag er der
dansksprogede første klasser i så
godt som alle byer.
— Hvor mange grønlandske dansk-
uddannede lærere opholder sig for ti-
den i Danmark?
— Der er ca. en halv snes stykker.
Et tilsvarende antal arbejder nu i den
grønlandske skole, og et lignende an-
tal går på de forskellige seminarier
i Danmark. Vi har heroppe meget
brug for de på danske seminarier
uddannede grønlandske lærere. Vi har
en mistanke om, at ti års-reglen er
skyld i, at de ikke alle kommer herop
med det samme. Vi håber dog, at vi
får dem herop før eller senere. Vi
mener ikke, at vi har mistet dem for
Grønland.
Hånd-
strikkegarn
Prima fransk strikkegarn
100 % uld kr. 36/kg
60 % uld 40 % rayon kr. 29/kg
Mange farver — oplagt i nøgler
Zephyrgarn
100 % ULD
til stramaj og andre broderier
100 farver på lager
Skriv efter kvalitefsprøver og
farvekort.
Intet salg fil private
Fa. J. Gier Pedersen
Forfunstræde 1,
København K.
Godthåbs nye butik
nu foran indvielse
Med den store moderne selvbetjeningsbutik er forbrugernes ønske i
Godthåb om bedre butiksforhold blevet til virkelighed
Så er det slut med de lange køer i
KGH’s butikker i Godthåb. Den 8. au-
gust indvies den store selvbetjenings-
butik til 2,1 miil. kr. Butikken er cen-
tralt beliggende på skibshavnsvejen
lige overfor gæstehjemmet. Dermed er
forbrugernes ønske i Godthåb om
bedre butiksforhold blevet til virke-
lighed.
Godthåb by er i disse år inde i en
eksplosionsagtig udvikling. Man har
længe været klar over, at butikkerne
i Godthåb var blevet ganske utidssva-
rende. Forbrugernes repræsentanter
og kommunalbestyrelsen i Godthåb
har i mange år været enige med
KGH’s ledelse om, at en udvidelse af
de hårdt belastede butikker i Godthåb
var nødvendig.
Vareomsætningen i samtlige butik-
ker i Godthåb er uden sidestykke i
det øvrige Danmark i forhold til bu-
tiksarealet. Den store omsætning i de
trange lokaler har ofte bevirket, at
kunderne fik mindre god betjening
og lange ventetider. Hver gang der
kom en forsyning af friske grøntsa-
ger til byen, var der kø foran butik-
ken. Man har heller ikke haft mulig-
hed for at vise kunderne varerne i
butikken på den rigtige måde, for slet
ikke at tale om, hvor vanskeligt det er
for personalet at arbejde under så-
danne forhold. Nu bliver personalet
fri for de mange ubehagelige me-
ningstilkendegivelser, som det ofte
kom ud for.
Opførelsen af den nye butik be-
gyndte for et års tid siden. Den står
på et fundament af nedrammede be-
tonpæle. Arealet er på 375 kvadrat-
meter, hvoraf det egentlige butikslo-
kale dækker 250 kvadratmeter. La-
ger-, afvejnings- og folkerum fylder
125 kvadratmeter. Lagerlokalerne er
forholdsvis små, men det er menin-
gen, at varerne skal opbevares i bu-
tikken, så kunderne kan se dem.
GRØNSAGER OG MIDDAGSRETTER
I det store lokale er varerne place-
ret i grupper, hvor de enkelte vare-
arter er beslægtede med hinanden.
På den nordlige sidefløj findes kager
og andet fint brød på fritstående
gondoler.
Den næste gruppe er tobak, vin og
medicinalvarer. På de to afdelinger,
der ligger i forlængelse med hinanden
er der ikke tale om selvbetjening. Her
får man udleveret varer og en bon,
hvorpå varerne er registreret. Denne
bon afleveres ved kassen, hvor beta-
lingen finder sted. Det grove brød,
rugbrød og franskbrød får man i den
egentlige selvbetjeningsafdeling.
Toiletartikler, vaske- og rengø-
ringsmidler, papirvarer, lys og lignen-
de findes på en række gondoler midt
i lokalet. På samme måde er alle de
andre varer anbragt i grupper på
reoler eller gondoler. Der er konser-
ves, kolonialvarer, dybfrostvarer i
frysegondoler og viktualievarer i kø-
lemontre. Kaffe, the og kakao har sit
specielle arrangement med kaffemøl-
lerne. Der er også en afdeling for
chokolade og sukkervarer.
Friske grønsager og frugter er an-
bragt på store salgsborde. I en særlig
køleboks findes mejeriprodukter. En
fryseboks og en køleboks lige overfor
hinanden rummer henholdsvis mid-
dagsretter og grønsager.
Et særligt hjørne er reserveret til
salgsudstillinger. Her er der også va-
rer fra isenkram og manufakturafde-
lingerne. På denne plads vil der også
finde varedemonstrationer sted, når
der er noget nyt eller spændende at
vise kunderne.
INGEN VENTETID
Ved udgangen er der tre kasser,
hvilket skulle være tilstrækkeligt til
at klare den normale tilstrømning
uden ventetid.
I lagerlokalet findes der to garde-
rober til det kvindelige og mandlige
personale, ligesom der er indrettet en
spisestue, et kontor, et kølerum for
grønsager og et kølerum for viktua-
lievarer. Der er endvidere afvejnings-
rum med lager til ølkasser og et ud-
pakningsrum.
Butikken vil dagligt blive fyldt op
fra lagrene og fra afvejnings- og
pakkecentralen, der vil blive indrettet
i den gamle grønsagsbutik.
Lokalerne i den gamle kolonialbu-
tik vil blive ændret, således at der
bliver mere plads til isenkram, fodtøj
og møbler.
Der er nu skabt gode butiksforhold
for befolkningen i Godthåb, men KGH
har planer om en videre udbygning
af butikkerne, omfattende KGH’s kon-
torer og de øvrige butiksafdelinger.
Man håber, at disse planer hurtigt kan
blive til en realitet.
Før åbningen finder sted, samles
butikspersonalet til et orienterende
møde. Man drøfter de problemer,
den nye form for butik rejser. På mø-
det arrangeres der også et kursus,
hvor personalet bliver trænet i at be-
tjene kunderne i flere grupper på én
gang.
Danmarkime måkarma
niorKutigineKarnerpaussoK
MARGARINE
3