Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.08.1962, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 02.08.1962, Blaðsíða 8
Vor tids bedste naturlige sundhedsdrik... Liberia tUNDHIOiORIKKIN 2° "ATUIUGT C-VIT«*11 ""‘"UH II IHIHNI W*** VITAMIN C Model MEDUSA Plastic-joller stærke og synkefri Påhængsmotorer Johnson — Scott — Crescent TEMPO BÅDE umiatsiarKat plasticiussut Kajangnaitsut kivineK ajortut motorit ikutarissat Johnson — Scott — Crescent Greve Strand pisiagssat åssinginik ingmikut navsuiautitalingnik agdlagdlutit piniarit Skriv efter illustreret brochurer tåssa rejenut kilisautit kalåtdlinut aulisartunut nagsiuneKartugssat portorneKartut. kilisautit I C TRAWL, rejerniarfingne tamane atorneicarput, kilisautitdlo tåuko pitsagssuit Kalåtdlit-nunåne au- lisarnikut ineriartornerme pingåruteicardluartuput. taimaingmat I C TRAWL tamatigut piniartåkit. Her pakkes en ny sending REJETRAWL til de grønlandske fiskere. I C TRAWL bruges på alle re- jefelterne, og dette kvalitetstrawl er en vigtig faktor i udviklingen af det grønlandske fiskeri. For- lang derfor altid I C TRAWL. Christensens vaadbinderi A/S . Skagen Fire nye politi- og redningskuttere vil lette politiets og kredsretternes arbejde sømil i timen, men farten kan komme op på 10 sømil i timen. Brændstof- forbruget er på ca. 35 liter i timen, og da tankene rummer ca. 11.000 liter, er kutternes aktionsradius stor. De kan sejle i 10—12 døgn uden at tanke. — Hvordan gik turen til Grønland? — Vi havde en ualmindelig fin tur fra København via Færøerne og Is- land til Grønnedal. Det eneste dårlige vejr, vi havde, var det i Kattegat, hvor der var vindstyrke fem. Vi gik ind til Kap Farvel, ind igennem Prins Christianssund i det fineste vejr, jeg har oplevet ved Kap Farvel. Skipper Klitgaard sluttede med at sige: — Jeg har god tiltro til kutterne. De har op- ført sig fint i søen. De slingrer noget, men det skal de gøre, fordi de er så runde og så korte. politimestere E. Hesselbjerg politit angatdlatitåvisa ilåta usiussåta Kå- vane. „FLYDENDE RETSSALE" Tre af de nye kuttere blev præsen- teret for en større kreds, mens de lå i Godthåb skibshavn. Her kom overbe- tjent Carl Petersen bl. a. ind på, at de nye kuttere vil lette kredsdommernes arbejde. Mange af kredsrets-sagerne i udstederne har hidtil måttet udsæt- tes, fordi det er svært at leje en båd, der kunne bruges til retssal. Nu har kredsdommerne i Grønlands fire største byer fået flydende retssale i form af de nye kutteres store og rum- melige saloner. Politiet og kredsret- terne håber nu, at de kan komme ud til udstederne noget tiere end før. DET OVERVEJES AT OPRETTE TO SELVSTÆNDIGE POLITIDISTRIKTER — Hvad gør man ved de gamle po- litibåde? — „Jens Jarl" fra Julianehåb er overflyttet til Frederikshåb, hvor po- litiet hidtil ikke har haft egen båd. „Eli Knudsen" fra Godthåb skal til Egedesminde. Den skal dog først have en ny motor, da den gamle motor er slidt helt op. „Hendrik Olsen" fra Egedesminde skal til Jakobshavn. Der påtænker man at oprette et selvstæn- digt politidistrikt. „Jørgen Brønlund" fra Holsteinsborg skal til Godthåb. — Man har planer om at benytte den til fjordsejlads. Det overvejes også at oprette et selvstændigt politidistrikt i Nanortalik. Bliver planerne ført ud i livet, skulle Nanortalik gerne have en politibåd. Janus. Iver Politiet i Grønland har nu fået de længe savnede fire rejse- og red- ningskuttere. Bådene „Nukik", „Ma- lik“, „Kimik" og „Ilik“ er ens og er bygget på fire værfter i Danmark. De er bygget af træ — bøg og eg — som enkeltdækkere med hvalbak og sty- rehus midtskibs. Hvalbak, maskin- casing og styrehus er af letmetal. — Stævnen er forsynet med en svær jernskinne, og der er „is-hud" i vandlinien. Kutternes længde er 22,75 meter, bredden er 6,40 meter og høj- den 3,05 meter, og de er udstyret med Hundested-motorer, en semidiesel på 250 HK ved 300 omdrejninger med 3- bladet vendbar skrue og hydraulisk omstyring. KUTTERE, MAN KAN FORSVARE AT SENDE UD I DÅRLIGT VEJR Ved „Ilik“s, „Malik“s og „Kimik“s ankomst til Godthåb udtalte politime- ster Hesselbjerg bl. a.: — Hidtil har politiet, når der skulle foretages eftersøgnings- og rednings- aktioner, først og fremmest måttet sende de hidtidige fem små både ud. Derfor har vi gennem mange år haft ønsker om at få større og mere solide både, som vi kunne forsvare at sende ud i dårligt vejr for at komme nød- stedte til hjælp. — Er De tilfreds med bådene? — Ja, jeg synes, at det er dejlige både. De sagkyndige, jeg har talt med, har allesammen rost dem. Kutterne har en fem mands besæt- ning, inclusive føreren. „Nukik", der er stationeret i Julianehåb, har grøn- landsk fører, sætteskipper Hans Hard. De tre andre har udsendte førere. Po- litimesteren udtalte i denne forbin- delse: — Vi har taget udsendte førere, fordi vi ikke mente at kunne gå ned under kravet sætteskipper som fører for kutterne. KUNNE HAVE BRUGT FLERE — Nu har De fået fire kuttere, men kyststrækningen er lang. Er det nok med fire kuttere? — Selvfølgelig kunne vi godt have brugt nogle flere, men bådene har ko- stet over én mili. kr. stykket. Jeg synes, at vi her i Grønland skal være tilfreds med, at de bevilgende myn- digheder har givet os denne store sum penge. Kyststrækningen er gan- ske rigtigt lang, og der er kun disse fire både, der bliver stationeret i Ju- lianehåb, Godthåb, Sukkertoppen og Holsteinsborg. Det siger sig selv, at vi ikke kan regne med, at bådene altid er der, hvor ulykkerne sker, men un- der alle omstændigheder er det et meget stort fremskridt i forhold til, hvad vi hidtil har kunnet disponere over. IKKE SPARET PÅ NOGET PÅ TEKNISKE HJÆLPEMIDLER Føreren af „Ilik", Klitgård, fortalte ved ankomsten til Godthåb, at kutter- ne, der er på ca. 80 bruttotons, er mo- derne udstyret med alle tekniske hjælpemidler til brug ved eventuelle redningsaktioner og fortsatte: — Jeg tænker mest på navigations- instrumenterne. Der er ikke sparet på noget i nogen retning. Jeg vil nævne gyrokompasset, for det har så stor be- tydning heroppe. Det er dejligt nemt at have med at gøre, fordi vi til hver en tid har en retvisende kurspejling, så vi hurtigt og nemt kan gå i gang Tekst og foto: HANS JANUSSEN med et eftersøgnings- og redningsar- bejde. Så har vi Therma-radar, der har vist sig at være meget fin med en rækkevidde på ca. 20 sømil. Derud- over har vi en særlig modtager til gummiredningsflådernes Sarah-sende- re. Med dette apparat kan vi pejle os ind til eventuelle nødstedte, der er om bord på gummiredningsflåder, der efterhånden er obligatoriske for alle fartøjer heroppe. Vi skal samar- bejde med Grønlands Kommando i Grønnedal. Kommer vi ud på en ef- tersøgnings- og redningstjeneste, skal vi have kontakt med en catalina, der skal lede os ind til eventuelle nød- stedte. Vi har en 100 watts radiosender med tre modtagere i kommandobroen, heraf en speciel modtager til radio- pejleren. Uafhængig af de andre modtagere kan vi pejle os frem uden at afbryde en eventuel korrespondan- ce med f. eks. en catalina eller andre, der er med i en eftersøgnings- og red- ningsaktion. I førerens kahyt er der også en radiomodtager og -sender, hvor føreren til hver en tid kan sen- de og modtage meldinger. Apteringen er fuldt ud gennem- ført. Forude er der lukaf til fire mand med koldt og varmt vand samt brusebad. Midtskibs er der lukaf til føreren og lukaf til en overbetjent, en kabys og en stor salon. I alt kan bå- dene have syv passagerer. Af redningsmateriel er der to 8- mands gummiredningsflåder, som er Politimester E. Hesselbjerg på broen af en at rednings- og politikutterne. udstyret med Sarah-sender og én i reserve. Derudover er der rednings- veste og redningskranse og en jolle med en 4'/s HK motor. MOTORERNE NEMME AT REPARERE Motorerne er 250 HKs dobbeltcylin- drede Hundested-motorer, en enkel og god maskine, som er nem at have med at gøre og nem at reparere i en hån- devending. Man behøver ikke særlige hjælpemidler, og motorerne er ikke særlig komplicerede. Lysaggregatet er et tre-cylindret ASA-diesel på 36 HK. Motorerne om bord på redningskut- terne er de største, Hundested-motor- fabrik hidtil har bygget. De har let- metal-stempler, og sådanne stempler skal give yderligere tilskud til heste- kræfterne. Kutternes normalfart er på 83/i—9 EMIL NIELSEN KRYSTALGADE 3 . KØBENHAVN K. . TELEGRAMADR. „RADIOEMIL“ HOVEDFORHANDLING PHILIPS KOMPONENTER „ØSTFOLD" Transistorradio Kun en gros ARISTONA PHILIGRAM PHILISHAVE E. N. SKIBSRADIO PROTON Båndoptagere Kun en gros Ure - briller Briller leveres omg. efter recept Nye ure — schweitzer-værk Stort udvalg i urlænker og -remme Sendes overalt på Grønland Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag- sitsissarpugut Holger Dik Jensen Nørregade 30 — Køge Reparation af ure omgående nalunaeicutanik pilertortumik iluarsaissarpugut erKaimajuk atit sumiuneritdlo agdlåsagagkit De nye redningskutfere betyder et stort fremskridt i forhold til, hvad politiet i Grønland hidtil har kunnet disponere over, når der skal sættes eftersøgninger og redningsaktioner i gang EM. Z. SVITZER, Trælastforretning Tømmergravsgade 1, Kbh. SV. Skibsegetræ, fyrretræ, lærk, bøg m. m. orpit mångertut umiarssualiorner- , me atugagssat, kanungnerit, kanungniussat, Kissugssiagssat, avdlatdlo 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.