Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.08.1962, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 02.08.1962, Blaðsíða 18
Halvdelen af kriminalovertrædelserne i Grønland begås af de ugifte mænd -------------------——----------- Af en rapport, der skal danne grundlag for en revision af den grønland- ske kriminallov, fremgår det, at kriminaliteten er meget udbredt, omend den med hensyn til farlighed knap kan måle sig med kriminaliteten i industrisamfundet. — Voldsforbrydelser begås i 92 pct. af tilfældene under påvirkning af spiritus --—--------—-------------------- I 1954 fik Grønland sin første kriminallov, der på adskillige punkter adskiller sig fra den danske borgerlige straffelov, fordi man anså det for yderst vigtigt at bygge på den bestående tradition, som i høj grad var tilpasset de særlige grøn- landske geografiske og samfundsmæssige forhold. Under hensyn til, at man ikke tidligere i Grønland havde haft en kriminallov, betragtede man den fore- liggende lov som et „socialt eksperiment“ “og indsatte en særlig bestemmelse i loven om, at den skulle følges op gennem videnskabelige undersøgelser. Det fremgår klart af kriminalloven og særligt af dens foranstaltningsbestemmelser, at den har som mål gennem en individualiserende behandling af lovovertræ- dere at resocialisere dem og dermed forebygge, at de på ny forbryder sig. I for- hold hertil indtager de generalpræventive mål en mindre fremtrædende plads. Der lægges i loven en særlig vægt på, at man i videst mulige omfang undgår den isolation af domfældte lovovertrædere, som i det øvrige Danmark finder sted i form af fæng- selsstraf og anbringelse i forskellige typer af anstalter og institutioner. Straks ved lovens vedtagelse blev det bestemt, at loven skulle optages til revision 5 år efter. Det blev senere ændret til 8 år, og nu foreligger en rapport, der er udarbejdet af Udval- get for Samfundsforskning i Grøn- land. Knagende stærk med god plads fil tæerne — den helt rigtige børnesko, xajangnaiisorujugssuif inussanut inig- ssaxardluartut — aitsåt tåssa mérxanut kamigpait. SVÆRT AT BEDØMME RESULTATERNE Det fremgår af rapporten, at man ikke til fulde nåede alle mål, man sat- te sig med loven, og at ikke alle an- strengelserne svarede til de faktiske forhold. Det hedder således i udvalgets be- tragtninger: Med hensyn til special- præventionen og resocialisering har man formentlig i det store og hele nået de stillede mål, omend de manglende muligheder for at fuldbyr- til herrer og damer — elegant og slidstærkt — skoen De straks er dus med. angutinuf arnanufdlo — iluserig- suf Kajangnaifsutdlo — kamigpait iluarilingitsorsméungisatit. de de mere indgribende foranstaltnin- ger har tvunget de retshåndhævende instanser til at anvende bøder med en vis tendens til taksering uden hensyn til special-præventionens krav. Det har ikke været muligt på det foreliggende grundlag og med de me- toder, der står til rådighed, at kon- statere, hvorvidt kriminallovens for- anstaltninger i højere grad end an- dre sanktionstyper har været egnet til at forebygge kriminalitet og resocia- lisere de domfældte. I denne hense- ende er man imidlertid hverken vær- re eller bedre stillet for Grønlands end for andre samfunds vedkommen- de, idet analyser af denne type end- nu ikke er praktisk gennemførlige. KRIMINALITETEN ER MEGET UDBEDT Der er næppe tvivl om, at krimina- liteten i Grønland, om end den med hensyn til farlighed knap kan måle sig med kriminaliteten i industrisam- fundet, er meget udbredt, og sags- antallet har en stigende tendens. Det er imidlertid ikke muligt at påvise, hvorvidt årsagerne hertil er at søge i retshåndhævelsen eller i de sociale, kulturelle forandringer, som har fun- det sted i Grønland i de seneste år- tier. Det er sandsynligt, at årsagerne må søges på begge områder, men det er ikke muligt at udskille kriminal- loven og dens anvendelse som en selvstændig faktor og at veje denne faktors betydning. HAR UNDGÅET BRUD PA TRADITION OG PRAKSIS Det må anses for godtgjort, at rets- anvendelsen ikke har svaret til de mål, man havde stillet. Nok har lo- ven givet retningslinier for myndig- hederne, men man har ikke samtidig givet disse midler i hænde til gen- nemførelse af de i loven hjemlede foranstaltninger. På den anden side er der grund til at antage, at krimi- nallovens gennemførelse har indebå- ret, at man har undgået et brud på Grønlands tradition og praksis, som gennem lovens foranstaltningsregler har fået mulighed for fortsat at ud- vikle sig under den øgede indflydelse udefra. På grundlag af den udvikling, der er sket i Grønland siden 1951, kan man sige, at de indstillinger med hen- syn til kriminelle og deres behand- ling, som var karakteristiske i tiden før kriminallovens gennemførelse, har været under ændring i et tempo og i et omfang, der ikke var forudset ved kriminallovens praktiske gennem- førelse. Sammenholder man de sociale og kulturelle forandringer med den om- stændighed, at kriminalitets-proble- met har fået en mere central plads i det grønlandske samfundsliv, er det nærliggende at spørge, hvorvidt kri- minalloven og dens særlige forudsæt- ningssystem er tidssvarende, eller om tiden er inde til at gennemføre dan- ske strafferetslige regler i Grønland. FOR OG IMOD EN ÆNDRING AF LOVEN I rapporten, der skal danne grund- laget for en revision af den grønland- ske kriminallov i det kommende fol- ketingsår, opstilles en række punkter, der taler både for og imod , at loven tilnærmes de danske forhold. Det hedder således: For en sådan ændring taler det al- mindeligt voksende ønske om retsen- hed mellem Grønland og det øvrige Danmark, som har fundet udtryk på adskillige andre retsområder. I samme retning vejer også den omstændighed, at kontingentet af danske i den grøn- landske befolkning er vokset betyde- ligt siden kriminallovens gennemfø- relse. Også det forhold, at efterforsk- ning, anklagemyndighed og foran- staltnings-fuldbyrdelse varetages af retsorganer, rekrutteret blandt rets- håndhævelsens repræsentanter i det øvrige Danmark, taler for at lade danske regler træde i stedet for kri- minalloven. For en bevarelse af kriminalloven taler, at man endnu ikke i Grønland har opført institutioner af den type, som den danske straffelov forudsæt- ter, samt at behovet for at uddybe det grønlandske samfund i første række industrielt næppe gør det økonomisk forsvarligt endnu at bevilge større midler til opførelse af sådanne insti- tutioner. Det er også et spørgsmål, hvorvidt det vil være muligt, på nu- værende tidspunkt at give institutio- nerne en sådan kapacitet, at de kan drives blot nogenlunde rationelt. Dertil kommer, at der hverken fra retsmyndighedernes eller be- folkningens side har været udtrykt ønske om, at den danske straffelov indføres i Grønland. Tværtimod har man fra så godt som alle sider givet udtryk for tilfredshed med kriminallovens principper og sy- stem. Da det ikke er muligt at godtgøre, hvorvidt den ene eller den anden lovtype er mest virkningsfuld med hensyn til kriminalitetsforebyggelse og resocialisering af lovovertrædere, ligger afgørelsen af dette spørgsmål i første række i det politiske plan. STÆRK STIGNING I KRIMINALITETEN Den stigende kriminalitet fremgår klart af en række tabeller i rappor- ten. Således var antallet af kriminelle forhold, behandlet af sysselretterne, kommunerådene m. fl. i 1938 101. Tal- let var i 1944 steget til 215, i 1947 pas- serde det 300 og kom op på 317, i 1955 1030 og i 1959 1651, hvoraf de 1154 blev afgjort ved retten. Det årlige an- tal anmeldte sager i perioden 1955 til 59 er således steget med over 50 pro- cent. Ifølge en statistik fra 1955 over de kriminelles fordeling efter køn og al- der fremgår det, at godt en fjerdedel det gælder både mænd og kvinder, var i 16—20 års alderen, og mere end to trediedele var under 30 år. Der var i denne aldersklasse gennemsnitlig 2 forhold pr. person. DET ER DE UNGE, DER STJÆLER Det mest påfaldende træk indenfor de enkelte overtrædelser er, bedømt over en periode fra 1954 til 1957, at registrerede tyveriers hyppighed er stærkt faldende med alderen. For mændenes vedkommende udgjorde tyverier godt 40 procent af de over- trædelser, som var begået af de 15— 20-årige, men kun godt 25 procent af de 21—25-åriges, ca. 12 procent af de 26—35-åriges og omkring 9 procent af de ældre menneskers overtrædelser. Omvendt udgjorde voldsforbrydel- serne mindre end en tiendedel af de 15—20-årige mænds overtrædelser, men omkring en fjerdedel for hver af aldersgrupperne over 20 år. For de øvrige overtrædelsers vedkommende synes der ikke at være tale om væ- sentlige forskelle i hyppighed for de forskellige aldersklasser. Noget lig- nende gælder, når man betragter for- holdet mellem personernes ægteska- belige stilling og overtrædelsens art. DE UGIFTE MÆND HAR MEST PÅ SAMVITTIGHEDEN Det ser dog ud til, at henved halvdelen af alle konstaterede kri- minalovertrædelser begås af ugif- te mænd. For tyveriernes ved- kommende endog ca. to trediedele. Her må man dog tage de yngre aldersklassers store andel i tyve- rierne i betragtning. Ligeledes er langt de fleste tilfælde af kønsligt forhold til børn begået af ugifte mænd. Gifte mænd har begået ca. en tre- r------------------—> kungikunut niorKuteuartartoK Leverandør til det kongelige danske hof STEFF LUXUS& SALAMI EXTRA — bedre spegepølse er aldrig lavet. Rent kød, og spæk fra ende til anden. LUXUS åma SALAMI EKSTRA spegepølse tåukunånga pitsauneK sananeKarsimångisåinarpoK neice orssutdlo akuitsut --------——--------------------> - den kysægte læbestift... Fås i modens bedste farver. Fra den sarteste pastel til den rødeste røde. kukingnut tarnutip læbestiftivdlo kalipautait ingmingnut tugdluarkekate- kdngitsut. Generalrepræsentant Torben Løve & Co. A/S Amaliegade 6 - København K. AKTIESELSKABET DAN ISC O 8.KRISTIANIAGADE, KØBENHAVN 18

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.